TEST: MSI Core Frozr XL RGB - Vi tester påstanden om den ultimative CPU køler af

editor picture
Hardware udlånt af: MSI.
Skrevet af Kenneth Johansen den 29. Jun 2018. Testen er vist 2619 gange.
Brand: MSI.
Flere tests i kategorien Køling


Del med dine venner

     


CPU køling er selvfølgelig ikke til at komme uden om, når man bygger PC og debatten om det skal være luft eller vand er ikke ny. Der er fordele ved begge dele, men i dag tager jeg et kig på en CPU køler fra MSI som de selv kalder for den ultimative CPU køler. Kan den tilmed måle sig med AIO løsninger?

 

Se med på vores YouTube kanal når jeg kigger på Core Frozr XL fra MSI. 

 

 

Specifikationer på MSI Core Frozr XL RGB

Model Name: Core Frozr XL
Dimension with fans (mm): 150.4 mm x 170.0 mm x 129.8 mm (DxHxW)
Weight: 1295 g (w/ Dual Fans)
Socket Intel: LGA 2066/LGA 2011-3/2011/1366/1156/1155/1151/1150/775
Socket AMD: AM4/FM2/FM1/AM3+/AM3/AM2+/AM2
Bearing Type: Hydro-Dynamic Bearing
Rated Speed: 500 – 1800 ±15% RPM
Air Flow: 19.79 – 71.27 CFM
Static Air Pressure: 0.16 – 2.09 mm-H20
Noise Level (Fans): 17.2 ~ 33.6 dBA
Connector: 4-Pin PWM/DC
Life Expectancy: MTTF 150,000 Hours (25℃)
Thermal Grease: Premium thermal compound X

 

En af de ting der skiller Core Frozer XL RGB lidt ud fra mængden, og som navet også lidt afslører, er selvfølgelig størrelsen. Der er tale om en fysisk stor processor-køler, som i den grad vil sætte sig præg i din PC. Core Frozer XL køleren er 170 mm høj, 129,8 mm bred og 150,4 mm dyb, så det er et bæst af en luftkøler, og vi anbefaler man lige tjekker størrelse og pladsen inden indkøbet. 

 

msi_core_frozr_xl_heat_pipes_tweak_dk


Piller vi skallen af CPU køleren, så er kernen bestående af en solid nikkelbeklædt kobber baseplate på 51x41mm. Den er forbundet til ikke mindre en otte stk. 6 mm heatpipes, som er forbundet til en et imponerende stak aluminiums finner. MSI angiver selv at Core Frozer XL kan klare op til 250 Watts varme, hvilket er imponerende meget på denne front. 

 

msi_core_frozr_xl_torx_fan_tweak_dk


Der er integreret to stk. 120mm blæsere med til Core Frozer XL, som er MSI egne Torx blæsere, som er af samme type, som de bruger på deres grafikkort. Begge blæsere sidder monteret i en skal, som kan klikkes direkte på køleren, og det er med til at gøre monteringen super let. Det betyder også at blæserne let kan justeres i højden for at tage højde for evt. høje RAM. Der kan justeres fra 36 til 55 mm, hvilket selvfølgelig er praktisk. Men på grund af designet, går det, efter min mening, lidt ud over udseendet, hvis blæserne stikker for meget op. Så det kan være noget man evt. skal tage højde fo,r når man vælger RAM.

 

msi_core_frozr_xl_fan_frame_tweak_dk

 

Hvis man vil, kan man skrue rammen omkring blæserne fra hinanden og udskifte blæserne med andre. Så fleksibiliteten er på plads, tommel op MSI.


I ægte 2018 stil, er der selvfølgelig designet RGB ind på dyret, og i en designstil, der fint følger MSI gaming design, og gør herligheden komplet med deres Drage logo, og hvad der ellers hører til at sort/røde farver.


Om man bryder sig om den stil, er naturligvis meget afhængigt af personlige præferencer, men har man allerede andre MSI komponenter, så kommer Cores Frozer XL til at passe som fod i hose.
RGB lyset kan selvfølgelig styres via MSI Mystic Light Software.

 

msi_core_frozr_xl_rgb_light_tweak_dk

 

Tilslutningen til bundkortet, sker via fire pins PWM stik til blæserne, og disse er serieforbundet. Lyset kræver et USB 2.0 stik, så her skal man være opmærksom på, hvis man ikke har så mange ledige af dem på sit bundkort.

 

msi_core_frozr_xl_back_plate_tweak_dk

 

Køleren er kompatibel med de fleste nyere sokkel typer på både AMD og Intel siden, så her er du dækket godt ind.


Alt man har brug, for at monterer køleren, kommer fint pakket sammen med en manual, der på enkeltvis gennemgår de forskellige trin der skal til for at få tingene på plads. På de mindre Intel platforme og AMD’s AM3 eller AM4, er der en god solid backplate med, som er med til at sikre at vægten fordeles ordentligt uden at ligge for meget pres på dit bundkort. Samlet set vejer køleren lige over 1,2 kilo, så det er en ret vigtig detalje.

 

BENCHMARK:

 

For at teste bæstet fra MSI, er jeg vil vi starte med at tjekke hvilken ydelse den smider for dagen ved idle, og bruger det som en baseline. 

 

Ved idle kører blæserne med lige omkring 460 RPM, og er hvad jeg vil kalde lydløse. De kan svagt høres, hvis man har hovedet LIGE ved siden af blæseren, og almindelig baggrundstøj i en lejlighed, er mere end rigelig til at drukne det.


Temperaturen toppede med et gennemsnit på 33 grader med en rumtemperatur omkring 22 grader, hvilket er ganske godt klaret så lige omkring ti grader over stuetemperaturen på testtidspunket.

 

msi_core_frozr_xl_fan_mounting_tweak_dk

 

Full load blev simuleret ved hjælp af Aida64, med hele systemet under belastning i 20 minutter. Her steg blæsernes hastighed til omkring 960 RPM, hvilket svarer til ca 50%, og her var de stadig meget lydsvage. Ikke helt lydløse, men der skulle ikke være meget baggrundsstøj, før det overdøvede blæserne, og det er altså på en åben testbench!

 

Temperaturen toppede her med 56 grader, hvilket naturligvis er højere, men i den grad stadig hvad jeg vil kalde for meget fornuftige temperaturer. Ca. 35 grader over stuetemperaturen under testen.

 

Bare for sjov skyld tog jeg også den samme test under load, men med blæserne sat til 100%. Så her kører begge blæsere med omkring 1800 RPM, og der er ikke overraskende en DEL mere støj forbundet med at køre på den hastighed.

 

Men hvis man vil have optimal køling, er det selvfølgelig prisen vi må betale, og her faldt temperaturen ned til 50 grader. Så altså sølle seks graders forbedring i bytte for MEGET mere støj. Ikke et bytte der er det værd i min bog.

 

Hvis man kaster sig over en CPU køler af denne kaliber, kan overclocking jo også meget vel være noget som man har i tankerne. Dermed udgangspunktet for næste test-scenarie. Her er X299 platformen og Skylake X CPUen en god udfordring, da de hurtigt begynder at sparke en masse varme af sig.

 

msi_core_frozr_xl_ram_clearance_tweak_dk

 

Uden at bruge alt for meget tid på at fintune tingene, kunne jeg få et overclock stabilt ved 4,5 GHz ved 1,225 volt, men det betød at Core Frozer XL blev meget udfordret. MSI advarer selv under deres overclockingsindstillinger om, at de anbefaler en AIO med 240 mm radiator til de overclocknings indstillinger.

 

Så hvis man tager det i betragtning, så er det måske meget godt klaret at køleren her topper en gennemsnitstemperatur på 78 grader, men den skulle altså køre med blæserne på 100% for at holde tingene under kontrol.

 

Selv med disse kriterier, oplevede jeg dog, at CPUen indimellem kortvarigt toppede ved 99 grader, hvilket resulterede i at den throttlede som forventet i det leje. Til sammenligning så ligger kølingsresultaterne dog nogenlunde på linje med, hvad man på samme setup kan få med fx en Corsair H110i, som er en 240 mm AIO.

 

msi_core_frozr_xl_cpu_cooler_tweak_dk

 

De spikes vi ser på temperaturerne er formodentligt noget der ville kunne afhjælpes, hvis man havde deliddet CPUen. Skylake X er notorisk problematiske på netop den front, og det er nok det problem jeg bliver ramt af.

 

Pris

Prisen for MSIs Core Frozer XL kommer ind på lige omkring 700 kr., og hvis man regner ydelsen ind i det, så synes jeg det er en meget fornuftig pris. Man får ydelse på niveau med en 240 mm AIO men til en billigere pris end de fleste af dem og så helt uden de problemer som kan være forbundet med en AIO løsning.

 

KONKLUSION:

Samlet set, er jeg godt tilfreds med resultaterne. Der er naturligvis visse fordele ved at benytte fx en AIO, men hvis man vil holde det simpelt, så er en luftkøler bestemt det bedste i min optik. De eneste bevægelige dele vi har med at gøre her er blæserne, og de kan let udskiftes, hvis de skulle ende med at dø. Den samme mulighed har man fx ikke på en AIO, hvis pumpen står af.

 

I det hele taget synes jeg, at MSI har fået lavet en super solid køler med Core Frozer XL. Den store størrelse betyder selvfølgeligt, at det måske vil begrænse nogen, alt efter hvilket kabinet man har med at gøre godt med, for den kræver sin plads. Men på trods af den store størrelse, er den super let at arbejde med, og installationen er let og ligetil. Systemet med klikmonteringen af blæserne, er noget af det letteste jeg har prøvet, så der er ikke ret meget der kan gå galt.

 

Om man bryder sig om designet, er en smagssag, og det meget udprægede MSI gaming design er uden tvivl ikke for alle, men hvis man slår RGB LED lyset fra, så kan den se noget mere diskret ud.


Godt:

  • Stort set lydløs ved alm. brug
  • Super let montering
  • Bred CPU understøttelse

 

Skidt:

  • Størrelsen kan udfordre nogen
  • Designet passer måske ikke alle




MSI Core Frozr XL RGB - Vi tester påstanden om den ultimative CPU køler af MSI Core Frozr XL RGB - Vi tester påstanden om den ultimative CPU køler af
9/ 10



3 kommentarer
Hymn . 29. Jun 18, 19:55
960 rpm er altså 109% mere end 460 RPM Tweak.dk
HerrMansen . 29. Jun 18, 20:01
Hvis vi skal fluekneppe er det vel det dobbelte? Ellers ville forskellen være 9 procentpoint Tweak.dk
Ronin2300 . 1. Jul 18, 07:46
[quote='Hymn','index.php?page=Thread­&postID=1503851#post1503851']960 rpm er altså 109% mere end 460 RPM Tweak.dk[/quote]Det var nu af blæserens samlede formåen og ikke mere end den tidligere hastighed. Ked af hvis det ikke var tydeligt nok Tweak.dk Ikke helt nøjagtigt 50% af de 1800 RPM som er max for blæserne men tæt nok på synes jeg.
Skriv kommentar til testen Kommentarer til testen fra Facebook

 

Transference

Hvad sker der med et tilsyneladende idyllisk familieliv med et intelligent barn, en musikalsk mor og en brillant vid

Læs Mere

MSI GeForce RTX 2080 Sea Hawk X - 8GB GDDR6 RAM

Den værste bølgegang fra lanceringen af RTX 2080/2080 Ti er ved at køre på det sidste. Derm

Læs Mere

ASUS ROG Strix Flare RGB Gaming Keyboard

ASUS har meldt sig på redaktionen med deres ASUS ROG Strix Flare Gaming RGB tastatur, o

Læs Mere

MSI GeForce RTX 2080 Gaming X Trio

NVIDIA kæmper en brav kamp om at holde traditionen i hævd med en ny grafikkortsarkitektur hvert andet år

Læs Mere

Antec HCG850 Extreme Strømforsyning

Det kan være svært at skille sig ud på strømforsyningsmarkedet, men Antec er kommet med et godt b

Læs Mere

ASUS ROG Strix Fusion Wireless

ASUS har tilføjet endnu et headset i deres Fusion serie, og denne her gang er der skruet ned for de flashy detaljer

Læs Mere

Seasonic Focus+ Gold 1000 Watt

Seasonic er bestemt ikke nogen ny producent her på Tweak.dk. Vi har gennem det sidste års tid set på et

Læs Mere

Logitech MX Vertical

Logitechs nyeste bud på en ergonomisk korrekt mus, rammer testbænken. Er der tale om en ny gimmick som Logitec

Læs Mere

 

Nyeste Videoer og Trailers

Seneste nyheder

NVIDIA GeForce RTX 2070 frigives 17 oktober 2018

NVIDIA bekræftede tidligere i dag ankomsten af det TU106-baset GeForce RTX 2070, som programsættes til 17 okto
Læs Mere

Leica S3 64 megapixel kamera fremvist under Photokina 2018

Den prestigefyldte kameraproducent, Leica, har netop udsendt en teaser for et kommende ny kamera, som skiller
Læs Mere

Acer XZ1 Freesync 144Hz HDR10 curved gaming skærme introduceret

Er jagten gået ind på en ny skærm, kunne det måske interessere dig at vide Acer har meldt nye gamerskærme på t
Læs Mere

GIGABYTE teaser med deres GeForce RTX 2080 (Ti) AORUS grafikkort

Med teksten ”AORUS GeForce RTX #GoBeyond” melder GIGABYTE deres ankomst med nye GeForce RTX 2080 (Ti) AORUS gr
Læs Mere

JerryRigEverything presser den nye 10.000 kroners iPhone XS Max til bristepunktet

JerryRigEverything presser den nye 10.000 kroners iPhone XS Max til bristepunktet. Klarer den sig? iPhone XS M
Læs Mere

Resident Evil 2 story trailer fra Tokyo Game Show 2018

Den nye optimeret version af Resident Evil 2, bliver lanceret fra 25 januar 2019, og allerede på nuværende tid
Læs Mere

Officiel release trailer til Call of Duty: Black Ops 4

Activision har frigivet den officielle launch trailer til deres kommende Call of Duty Black Ops 4. På trods af
Læs Mere

Ny OnePlus 6T billeder lækket forud for officiel annoncering

Rygterne vil OnePlus 6T præsenteres fra næste måned, men allerede på nuværende tidspunkt, tyder det på billede
Læs Mere
Partner sider
Indsend nyhed
Har du fundet en fed nyhed så indsend den så alle andre på Tweak.dk kan få glæde af den.