TEST: MSI B360 Gaming Pro Carbon

editor picture
Hardware udlånt af: MSI.
Skrevet af Kenneth Johansen den 27. Jul 2018. Testen er vist 3618 gange.
Brand: MSI.
Flere tests i kategorien Bundkort


Del med dine venner

     


Det er efterhånden ved at være et stykke tid siden Intel lancerede deres Coffee Lake CPU'er, som pt. er det bedste bud til et PC-system til gaming med i7-8700K processor i toppen af skalaen.


Men hvis man er på et lidt mere begrænset budget, og måske ikke har planer om at skulle overclocke, så er Intel processorene længere nede i familien et bedre bud. Her finder vi også ganske spændende nye og mere budgetorienteret bundkort, som fx det helt nye B360 Gaming Pro Carbon fra MSI, som vi kigger på i dag. 

 

Spring forbi vores YouTube kanal for at se anmeldelsen i videoformat. PÅ YouTube kanalen afvikler vi konstant fede giveaways, hvor I kan vinde fede præmier. 

 

 

Som navnet allerede har afsløret, så er dette MSI bundkort baseret på B360 chipsættet. I modsætning til bundkortene på øverste hylde, som designes med Z370 chipsættet, er der en række forskelle imellem de to chipsets. Er du ude efter at bygge et basalt PC system til gaming, så er det formodentlig ikke forskelle man vil være påvirket af.

 

Der er ikke mulighed for overclocking på B360 chipsettet, så der er altså umiddelbart ikke grund til at købe de lidt dyrere K CPU'er med mindre man vil hente de lidt højere clock hastigheder de kommer med. Der er heller ikke understøttelse for RAID opsætninger på B360, og så er der mindre PCI-Express lanes og USB muligheder. Men som sagt, hvis man bygger et basalt system med CPU, lager og graffikkort, så er det features, som de færreste vil mærke noget til.

 

msi_b360_gaming_pro_carbon_heatsink_tweak_dk

 

Bundkortet er et ATX bundkort i MSI Gaming Pro Carbon serie, og det bærer udseendet selvfølgeligt præg af. Det er et overvejende sort bundkort med enkelte små hvide highlights, og så selvfølgelig de kulfiber elementer, der går igen på tværs af hele serien fra MSI.

 

msi_b360_gaming_pro_carbon_rgb_zones_tweak_dk

 

Vi kan selvfølgelig heller ikke komme uden om RGB lyset, som kan findes bagerst på bundkortet i den velkendte linje, der adskiller lydkomponenterne fra resten af bundkortet, omkring chipset køleren og så langs undersiden af kortet på højre side.

 

Oven i det, er der på bundkortet, er der også mulighed for tilslutning af RGB strips med både almindelige og digitale RGB muligheder, og som en sidste krølle på halen, er der også et stik så man kan tilslutte Corsairs RGB enheder direkte på bundkortet. Så i det hele taget utroligt gode RGB muligheder for et bundkort i dette segment. 

 

msi_b360_gaming_pro_carbon_rgb_plugs_tweak_dk

 

Et andet område vi tilgodeses på, er blæsertilslutninger med i alt syv stik fordelt fornuftigt rundt om på MSI bundkortet, så der burde være gode muligheder, selv hvis man har et kabinet med massere blæsere.

 

msi_b360_gaming_pro_carbon_ram_tweak_dk

 

B360 Gaming Pro Carbon bundkortet understøtter på til 64 GB DDR4 RAM, og her skal man være opmærksom på at B360 chipsættet ikke understøtter RAM overclocking. Her rammer du en max hastighed på 2666 MHz på RAM.

 

Hvis I har set min video på ADATAs Spectrix D80 RAM, så er det ikke nødvendigvis noget man behøver at være alt for trist over, for der er typisk ikke meget at vinde med hurtigere RAM på en Intel platform, og slet ikke til gaming. Det er dog en reminder om, at det i hvert fald SLET ikke kan betale sig at købe de hurtigere RAM, hvis man er på et kort som det her.

 

Se vores test af ADATAs Spectrix D80 RAM HER 

 

msi_b360_gaming_pro_carbon_sata_ports_tweak_dk

 

På lagersiden, finder vi seks SATA porte sammen med to M.2 porte, der begge to understøtter NVMe. Her skal man også være opmærksom på, at hvis man bruger begge to, så koster det nogle af de PCI-express lanes som er på bundkortet, og man vil ikke kunne bruge det tredje PCI-express slot.

 

Der er i alt fem PCI-Express 3.0 slots på MSI B360 Gaming Pro Carbon med en x16, en x4 og tre x1,  så der er altså mulighed for Crossfire men IKKE for SLI opsætninger. Det burde dog ikke resulterer i et problem i dette segment. 

 

msi_b360_gaming_pro_carbon_usb_type_c_tweak_dk

 

På den interne USB side, får vi to USB 2.0, en enkelt USB 3.0 og lidt overraskende også en USB 3.1 type C tilslutning, som ellers typisk kun ses på dyrere bundkort -  så hatten af for MSI for at have inkluderet det på MSI B360 Gaming Pro Carbon.

 

De eksterne tilslutninger giver os en PS2 Port, en Displayport, en HDMI, to USB 2.0, fire USB 3.1 gen 1 sammen med to USB 3.1 Gen 2 med en type A og en Type C, og til at runde af - selvfølgelig også lydudgangene.

 

msi_b360_gaming_pro_carbon_audio_boost_4_tweak_dk

 

Lyddelen på MSI B360 Gaming Pro Carbon er drevet af producentens Audio Boost 4, som er isoleret fra resten af B360 Gaming Pro Carbon bundkortet for at sikre så lidt støj som muligt fra de andre komponenter. Der er dedikerede komponenter til at håndtere lyden separat til henholdsvis front og bagsiden, og så er der en dedikeret DAC til headsets op til 600 ohms modstand.

 

Vi er generelt imponeret af de ting, som vi får med på B360 Gaming Pro Carbon, taget i betragtning at det er et bundkort, der sigter efter den prisvenlige ende af skalaen, hvor den slags typisk er skåret fra.

 

Vi får ikke alt den lir og ekstra funktioner, som tit findes på et fuldfed X370 bundkort, men når alt kommer til alt, så er det langt fra de færreste der bruger det. 

 

msi_b360_gaming_pro_carbon_corsair_plug_tweak_dk

 

Tingene er skåret ind til benet, men der er stadig mange af de lækre features, som mange gerne vil have med i bagaren som fx gode muligheder for RGB, love it or hate it så sælger det.

 

Dette kombineret med gode muligheder for hurtig lager og gode USB tilslutninger, så er det svært at finde noget at sætte en finder på med MSIs B360 Gaming Pro Carbon.

 

Under vores test af B360 Gaming Pro Carbon, var der heller ikke noget der stak ud, og bundkortet ydede fint uden problemer igennem tests på både alm brug og gaming. Nu kommer et produkt i den her familie selvfølgelig heller ikke under pres på samme måde, som hvis man overclocker osv., men MSI ser ud til at have valgt gode komponenter, og har sammensat et fornuftigt kort på ydelsessiden.

 

En anden lille god bonus vi opdagede, var fx at de også har inkluderet EZ Debug LED lys, der kan være med til at give et fingerpeg om, hvad der kan være årsag til problemer, hvis man skulle løbe ind i noget.

 

Konklusion:

 

Overordnet set, synes vi MSI med deres B360 Gaming Pro Carbon har lavet et solidt bundkort til det valgte segment, med en masse features, som typisk ikke ses på de billigere kort.

 

Det er dog så også svagheden ved kortet umiddelbart, for prisen på kortet er nemlig slet ikke så lav, som man ellers kan finde kort til i B360 familien. Pt. Kan B360 Gaming Pro Carbon findes online til lige omkring 1000 kr. hvilket er en tand over mange andre B360 kort, som tit kan findes omkring 600 kr. Naturligvis i noget mere skrabede versioner end vi ser her.

 

msi_b360_gaming_pro_carbon_motherboard_corsair_tweak_dk

 

Så du får altså lov til at betale for de ekstra features B360 Gaming Pro Carbon bringer med sig og det lækre look.

 

Til sammenligning er det muligt at finde bundkort på Z370 platformen til samme pris, og så skal man opveje fordele og ulemper mere nøjagtigt, da der alt andet lige er lidt flere muligheder med Z370 i forhold til fx opgradering af CPU, RAM på et senere tidspunkt.

 

B360 Gaming Pro Carbon er et uden tvivl et solidt bundkort, men det vil måske lidt for meget i sit segment, og det bringer den altså lidt for tæt på Z370 prismæssigt efter vores mening.

 

Finder du B360 Gaming Pro Carbon  til nedsat pris, så er det bestemt værd at overveje. Den lidt lave score her, er altså i HØJ grad baseret på prisen, for i forhold til ydelse og features er der ikke en finger at sætte på B360 Gaming Pro Carbon , men når prisen er den samme som for visse kort på Z370 platformen, så har vi svært ved at anbefale det som et awardvindende bundkort. 

 

Godt:

  • Solide features
  • 2x M.2 NVMe
  • RGB for alle pengene

 

Skidt:

  • Prisen rammer Z370 klassen

 

 





MSI B360 Gaming Pro Carbon MSI B360 Gaming Pro Carbon
7/ 10



0 kommentarer
Skriv kommentar til testen Kommentarer til testen fra Facebook

 

HyperX Cloud Flight trådløst gaming headset

Trådløst eller ikke trådløst, det er det store spørgsmål i 2018. HyperX mener tr&ar

Læs Mere

Cougar Attack X3 RGB Tastatur

Cougar er bestemt ikke nogen ny spiller på markedet, men derimod en ny producent her på Tweak. Vi vil det n&ae

Læs Mere

Battlefield V UPDATE - Vi tester RTX IGEN!

Som det så ofte sker, når vi laver benchmarks, kommer der opdateringer som kan ændre resultaterne. Det e

Læs Mere

Olympus DS-9500 diktafon

Vi har i dag besøg af Olympus, og deres nye dikatafon, der går efter titlen som den bedste professionelle dik

Læs Mere

HyperX Alloy FPS RGB Mekanisk Tastatur

HyperX er et søskende firma til velkendte Kingston, som udelukkende har med gaming grej at gøre. Vi har tidl

Læs Mere

Gigabyte Aorus RTX 2080Ti Xtreme

NVIDIA’s nye GeForce RTX 2080 TI-grafikkort er på nuværende tidspunkt toppen af poppen rent performancem

Læs Mere

Lian Li - PC-011 Dynamic der8auer Edition

Lian Li har i samarbejde den kendte tyske overclocker, der8auer forsøgt at opnå drømmen om at skabe de

Læs Mere

XFX Radeon RX 590 Fatboy

For nyligt blev AMD's seneste RX grafikkort sendt på markedet, og i den sammenhæn

Læs Mere

 

Nyeste Videoer og Trailers

Seneste nyheder

Tweak Julekonkurrence! - 3. søndag i Advent 2018

Vi er kommet til slutspurten i vores 2018 Advents giveaway på Tweak.dk. Denne gang skruer vi en tand mere op,
Læs Mere

FORTNITE butikken 14 december 2018: Ny Slushy Soldier Fortnite skin frigivet

Fortnite hypen synes ingen ende at tage, og nye skins og items dukker konstant op via Fortnite shoppen. 14 dec
Læs Mere

Samsung One UI fremvist i ny video

For kort tid siden annoncerede producenten deres nye One UI under Samsung Developer Conference. Deres nye One
Læs Mere

Billeder af Gigabyte GeForce RTX 2060 OC lækket

Redaktionen hos Videocardz er igen på banen med nyt omkring et potentielt kommende GeForce RTX 2060.
Læs Mere

Marques Brownlee sætter ord på utilfredsheden med Rewind i 2018

YouTube brugerne har i den grad vist deres utilfredshed med den retning YouTube har bevæget sig, når det handl
Læs Mere

Edifier fremviser nye lydprodukter forud for CES 2019

Edifier har meldt ankomsten af nye lydprodukter, som bliver officielt fremvist under CES 2019. CES 2019 løber
Læs Mere

LG HomeBrew er et automatiseret øl brygningssystem

Forud for CES 2019 dukker der altid nye produkter frem i nyhedsmøllen, og i år er ingen undtagelse. Fra et lid
Læs Mere

Galaxy S10 med Snapdragon 855 sætter Exynos 9820 til vægs i ny Antutu Score

I sidste uge så vi de første indikationer på Antutu scores på kommende Samsung Galaxy S10 Plus på udenlandske
Læs Mere
Partner sider
Indsend nyhed
Har du fundet en fed nyhed så indsend den så alle andre på Tweak.dk kan få glæde af den.