TEST: Lost Sphear

editor picture
Hardware udlånt af: Square Enix.
Skrevet af Simon Köslich den 2. Mar 2018. Testen er vist 3938 gange.
Flere tests i kategorien Spil


Del med dine venner

     


Som et led i et nyt koncept på Tweak.dk, tager vi nu fat på test af spil. Det gælder alt fra PC-spil og til konsolspil. Vi starter ud med at kigge på spillet Lost Sphear, som vi modtog i en udgave til Nintendo Switch.

 

Lost Sphear er et JRPG (Japanese role-playing game) spil udviklet af Tokyo RPG Factory og udgivet af Square Enix. Lost Sphear havde udgivelsesdato i Europa d. 23. januar 2018 til Nintendo Switch, Playstation 4 og Windows PC. Spillet anses som værende den spirituelle efterfølger til udviklernes første titel ”I Am Setsuna”.

 

 


Storyline
Lost Sphear er undertegnedes første møde med et rigtigt JRPG spil. Det der kommer nærmest, må være Pokémon Red fra 1996. I spillet følger vi de fire helte Kanata, Lumina, Locke og Van, som bliver sat på en opgave, efter at dele af deres verden forsvinder og bliver "usynlige". Heltene finder hurtigt ud af, at Kanata har en særlig evne til at tilbagekalde de forsvundne områder ved hjælp af minder, som heltene bliver sendt ud for at finde.

 



Som det hører sig til for et ægte JRPG spil, så er der ekstremt meget dialog i spillet. Alle karakterer har et eller andet de gerne vil fortælle, hvilket til tider kommer til udtryk i ekstremt lange samtaler mellem heltene og spillets NPC'ere. Det er muligt at bruge en fastforward funktion til at skifte hurtigt hen over dialogen, men det kan herefter være svært at finde ud af, hvor man skal gå hen som det næste og hvorfor. Da dette er helt normalt for genren og nærmest er forventet, er det ikke noget jeg direkte kan kritisere. Dialogerne kan dog til tider godt føles ligegyldige, f.eks. når Locke bliver ved med at fortælle at han er sulten hver gang man snakker med en ny NPC.


Gameplay
Lost Sphear foregår i Top-Down perspektivet, hvilket gør at spillet er nemt at overskue, og kampscenerne aldrig bliver uoverskuelige. Kampene er Active-Time Battle baserede, som vi kender det fra Final Fantasy spillene. Active-Time Battle er en videreudvikling af det klassiske tur baserede kampsystem, hvor det nu er en timer der styrer hvornår heltene og NPC'erne kan udføre deres angreb. Det føles lidt underligt i starten, og man skal lige vænne sig til, at man altså ikke bare kan sidde i al evighed og tænke over hvert træk. Styringen i kampene kan i begyndelsen føles lidt rodet, men det lykkes hurtigt at få styr på de basale funktioner, hvorefter kampene føles ret gode, men ikke overvældende.


Kampene foregår mod flere mindre modstandere, eller større boss fights, hvor man kæmper mod én stor modstander, der skal rammes adskillige gange før man kan trække en sejr i land. Til at hjælpe en i kamp, har alle fire helte forskellige våben og evner. Der er altså blevet plads til både sværd, buer og magi. Man starter med meget simple våben og evner, men bliver som spillet skrider frem, introduceret til nye og stærkere våben, udrustning og et helt arsenal af abilities, som de individuelle karakterer kan gøre brug af. Det er forholdsvist let og overskueligt at udruste sine karakterer med det rigtige udstyr, da man får hjælp til at se om et nyt sværd er en opgradering eller ej.

 

En sjov lille gimmik er muligheden for at lave critical hits, som afhænger af spillerens evne til at trykke på en knap på det helt rigtige tidspunkt, men som øger den skade heltene laver med en betydelig del. Til critical hits skal der bruges en slags combo points, som heltene individuelt får over tid når de er i kamp.


Undervejs i spillet er der også mulighed for at låse op for mere generelle evner til gruppen af helte, som f.eks. muligheden for at bevæge sig hurtigere i de forskellige områder.

 



Grafik
Grafikken i spillet er flot og meget typisk for genren. Der er en god grad af detaljer, men uden at det bliver for meget, hvilket er godt, nu da spillet er lavet til en delvist håndholdt konsol. Spillet gør det altså godt på den lille skærm, som er det primære format som undertegnede har testet i. Kampscenernes animationer er flotte, og man kan tydeligt mærke, at der er gjort noget ud af dem.


Lyd
På lydsiden skuffer spillet ret fælt. Musikken er fin i begyndelsen, men bliver meget hurtigt monoton og til tider også ret træls. Musikken skifter alt efter hvilke områder man befinder sig i, og jeg fangede ofte mig selv i at gå ind i en bygning eller videre til et andet område, bare for at få musikken til at skifte.

 



Nintendo Switch materiale
Nu da spillet blandt andet er udviklet til Nintendo Switch, er det interessant at kigge på om spillet egner sig til at blive spillet på Switchen. Jeg har testet spillet i både i håndholdt mode, men også på min 40" tv-skærm, og jeg må sige at spillet gør det godt i begge modes. Det føles lidt rarere i længden at spille med en controller i hånden, frem for håndholdt modus men det skyldes mere Switchens natur end selve spillet. Da spillet ikke kun er udviklet til Nintendo Switch, men også andre platforme, bliver der desværre ikke gjort brug af nogen specielle funktioner, som f.eks. motioncontrollerne, hvilket jeg måske godt kunne tænke mig der havde været gjort brug af i kampscenerne.

 



Konklusion
Lost Sphear er et flot JRPG spil med flotte effekter og en ret udførligt beskrevet storyline. Spillet udemærker sig ved den simple styring og godt overblik i kampscenerne. Undertegnede er ikke specielt begejstret for de til tider alt for lange og ligegyldige dialoger, men hvis man er til JRPG genren er det nok hvad man forventer. Lost Sphear leverer over hele linjen en nogenlunde middelmådig oplevelse med enkelte små fejl og mangler. Prisen på 295,- kroner er alt for meget i forhold til hvad man får, hvor vi i hvert fald skal en hundredelap længere ned, før vi kan snakke om værdi for pengene.


Alt i alt har Lost Sphear været en fin oplevelse at teste, men grundet den lidt for mangelfulde finish til prisen kan jeg kun give spillet en solid mellemkarakter.


Pros:
• Flotte animationer
• Stille og roligt gameplay


Cons:
• Middelmådig oplevelse
• For dyrt
• Monoton lyd
• Lange og ligegyldige dialoger (for nogen)


Conclusion:
Lost Sphear is a nice JRPG game with good looking effects and a really detailed storyline. The game excels with its simple controls and a good overview in battle. Personally I'm not all too fond of the long and what feels like meaningless dialogues, which probably are expected by fans of the JRPG genre. Lost Sphear delivers an average game experience with small errors. The price of 295,- DKK is a bit too high for a game like this. Before we can speak of bang for the buck, the price has to be lowered by at least 100,- DKK.


All in all, Lost Sphear was a fine experience to test, but because of the flawed finish for a game in this pricerange, i can only give the game a solid middle grade.


Pros:
• Nice good looking animations
• Relaxing gameplay


Cons:
• Average experience
• Too expensive
• Monotone sound
• Too long and meaningless dialogues (for some)







Lost Sphear Lost Sphear
5/ 10



0 Kommentarer
Skriv kommentar til testen Kommentarer til testen fra Facebook

 

HyperX Alloy FPS RGB Mekanisk Tastatur

HyperX er et søskende firma til velkendte Kingston, som udelukkende har med gaming grej at gøre. Vi har tidl

Læs Mere

Gigabyte Aorus RTX 2080Ti Xtreme

NVIDIA’s nye GeForce RTX 2080 TI-grafikkort er på nuværende tidspunkt toppen af poppen rent performancem

Læs Mere

Lian Li - PC-011 Dynamic der8auer Edition

Lian Li har i samarbejde den kendte tyske overclocker, der8auer forsøgt at opnå drømmen om at skabe de

Læs Mere

XFX Radeon RX 590 Fatboy

For nyligt blev AMD's seneste RX grafikkort sendt på markedet, og i den sammenhæn

Læs Mere

Battlefield V RTX test - Lækkert nyt eller partykiller?!

RTX og Ray Tracing var blandt de store salgspunkter, da Nvidias nye grafikkort blev lanceret. Da RTX og Ray Tra

Læs Mere

HyperX Pulsefire Surge RGB gamer mus

Til enhver gamer computer, skal man bruge ordenligt tilbehør for at få den bedste oplevelse. Denne test byder

Læs Mere

Spyro Reignited Trilogy

Vores alles favorit drage er tilbage, og der er selvfølgelig tale om Spyro, i den nyudgivne Spyro Reignited Trilogy

Læs Mere

Fallout 76

Fallout 76 er nyeste spil i serien fra Bethesda og byder bl.a. på en helt ny multiplayer oplevelse. Læs med n&

Læs Mere

 

Nyeste Videoer og Trailers

Seneste nyheder

Det er slut med rygter og gætterier. Samsung Galaxy A8s smartphone officielt lanceret

Samsung har langt om længe sendt deres nye familiemedlem på markedet i form af Samsung Galaxy A8s.
Læs Mere

Samsung frigiver en 14 meter Onyx Cinema LED skærm

Den ville nok fylde de fleste stuer til bristepunktet, og springe rammerne for hardwarebudgettet. Vi taler om
Læs Mere

Årets YouTube Rewind 2018

2018 lakker mod enden og vanen tro melder YouTube sig klar med et tilbageblik på årets højdepunkter. Sagt med
Læs Mere

Samsung Galaxy S10 skærmstørrelser afsløret

Nye informationer om kommende Samsung Galaxy S10 støder til, og denne gang omhandlede skærmstørrelserne på Gal
Læs Mere

Rygte: AMD Navi RX 3080 lanceres i andet kvartal. Skal konkurrere mod RTX 2080

Selvom ingen officielle udmeldinger er kommet fra AMD lejren, planlægger AMD ifølge jungletrommerne deres komm
Læs Mere

Astralis skriver historie med sejren ved ESL Pro League i Odense

I en tætpakket Arena Fyn i Odense skrev Astralis søndag aften historie, da de vandt deres niende titel i 2018.
Læs Mere

Tweak Julekonkurrence! - 2. søndag i Advent 2018

Det er blevet tid til anden del af vores julekonkurrence og der er ENDNU flere præmier på højkant denne gang,
Læs Mere

CS:GO Battle Royale mode officielt annonceret af Valve

Vi skrev i indeværende uge en nyhed om CS:GO Battle Royale mode på vej i ny opdatering, og nu er der så offici
Læs Mere
Partner sider
Indsend nyhed
Har du fundet en fed nyhed så indsend den så alle andre på Tweak.dk kan få glæde af den.