TEST: LEPA BTS02 Bluetooth Højttaler

editor picture
Hardware udlånt af: LEPA/Enermax.
Skrevet af Jan Blaszkevizc den 8. Nov 2017. Testen er vist 1844 gange.
Flere tests i kategorien Højttalere


Del med dine venner

     


Endnu en dag på Tweak.dk endnu en Bluetooth højttaler har man næsten lyst til at sige. De fås efterhånden over det hele, og alle producenter er hoppet med på vognen. En af de nyere tilkomne er LEPA som hører ind under Enermax. Kan de skille sig nok ud fra mængden med deres BTS02 Bluetooth højttaler som til forveksling ligner en stor dåse sodavand?

 

Med 2x4 watt, både aktive og passive enheder, NFC og endda også en indbygget powerbank vil jeg i hvert fald mene at de er godt på vej. Læs med når vi tager et grundigt kig på BTS02 højttaleren, og ser hvad den er for en størrelse, og ikke mindst ligger ører til den.

 

tweak_dk_LEPA_BTS02_Bluetooth_højttaler_IP54_1

 

Specifikationer og features
Jeg har været en tur forbi LEPA´s hjemmeside og fundet lidt tal til de hardcore nørder der ude bag skærmen. Disse er listet op herunder, næste punkt er unboxingen af BTS02 Bluetooth højttaleren:

  • Forstærker effekt: 2x4 Watt
  • Frekvensgang: 40-20.000 Hz
  • Maksimal lydstyrke: 90 dBA
  • Signal-to-noise ratio: >80 dB
  • Aktive enheder: 2 stk. 45 mm fuld tone
  • Passive enheder: 50x90 mm
  • Bluetooth version: 4.0
  • Rækkevidde: Op til 10 meter
  • Dimensioner: 188 x 76 x 78 mm
  • Vægt: 550 gram
  • Spilletid: Op til 10 timer

 

Unboxing – hvad får man med i kassen?
I Europa sælges der tre forskellige farver af BTS02 højttaleren hvor vi har fået den sorte. Ud over denne findes der også en blå og en lyserød, hvis det er mere dine farver. På fronten af kassen finder vi et stort billede af selve højttaleren, samt en masse features og specifikationer – historien er den samme på bagsiden og i låget af kassen.

 

 

Med det hele ude af kassen kan vi danne os et overblik over hvad man alt får med. I kassen finder vi følgende:

  • LEPA BTS02 Bluetooth højttaler
  • Transport taske
  • Micro-USB lade kabel
  • Mini-jack til mini-jack kabel
  • Diverse papirer 

tweak_dk_LEPA_BTS02_Bluetooth_højttaler_IP54_5

 

Tasken ligner mest af alt et penalhus og højttaleren går ret stramt i…

 

Et kig på LEPA BTS02 Bluetooth højttaleren
Lad os nu tage en tur rundt om selve højttaleren, og se hvad den har at tilbyde af stik og knapper. På fronten af kassen blev vi gjort opmærksom på at BTS02 spiller 360 grader, hvilket betyder at der er enheder på begge sider. Gitteret vil jeg kalde for spændende, dette er bestemt ikke for alle og enhver. Konstruktionen virker meget solid, på trods af at det kun er plastik med soft touch overflade BTS02 er fremstillet i.

 

 

I den ene ende finder vi en gummi beskytter som gemmer på højttalerens stik. Her inde bag finder vi lade stikket i form af en micro-USB port. Der er også AUX-in hvis ens afspiller ikke skulle have Bluetooth. Den sidste port er til at lade sin smartphone eller andet op med. Der er en indbygget powerbank på 2200 mAh hvilket ikke er alverden og ikke engang er nok til en enkelt opladning på det fleste telefoner. Derudover er outputtet også kun på 1A, hvilket betyder utrolig langsom opladning. Jeg kan godt se ideen med denne feature, men når batteriet ikke er større, og outputtet er dårligt falder det lidt til jorden.

 

Den modsatte ende af BTS02 højttaleren, byder på fire knapper, samt et par indbyggede LED lys. Først of fremmest er der volume op og ned, indikeret med et plus og et minus. Der næst har vi power knappen og til sidst en parrings/opkalds knap. I de to øverste knapper finder vi desuden også LED lys, mens at mikrofonen er placeret imellem de to nederste.

 

 

På trods af at være rund, er der alligevel en underside på BTS02 højttaleren. Dette gør det muligt også at lade den stå horisontalt og ikke kun vertikalt på en af enderne. Højttaleren vipper dog umiddelbart ret let, og det skal blive spændende at se hvad der sker når der kommer musik på og volumen bliver skruet op. Dette er lige nøjagtig det punkt vi er nået til nu – det er blevet tid til teste!

 

tweak_dk_LEPA_BTS02_Bluetooth_højttaler_IP54_14

 

Testen – Lyden og Funktionerne
Det er nu blevet tid til det vi alle har ventet på, i hvert fald mig. Vi skal have noget liv i højttaleren og lytte til en masse musik. Alle Bluetooth højttalere jeg tidligere har testet, har alle haft en god portion strøm på batteriet out-of-the-box. Dette var dog ikke tilfældet med BTS02 fra LEPA. Efter små fire timer i opladeren, var vi klar til at gå i gang med at lytte.

 

Til testen brugte jeg min OnePlus 3 smartphone tilsluttet via Bluetooth. Takket via NFC skete tilslutningen nærmest øjeblikkeligt, men også normal parring gik ret stærkt, så alt godt her. Lige som i alle mine andre tests af lyd produkter. Benytter jeg mig af en række forskellige genrer for at få det bedste indtryk overall, over lyden det pågældende produkt leverer. For at teste lyden i BTS02 faldt genrevalget denne gang på noget pop og rock, for til sidst at runde af med noget house for virkelig at se hvad den lille – eller forholdsvis store højttaler var i stand til.

 

tweak_dk_LEPA_BTS02_Bluetooth_højttaler_IP54_15

 

Hvis vi starter i den blide ende med poppen, så var førstehånds indtrykket her rigtig godt. Der var overraskende detaljegrad og lydbillet var faktisk ret imponerende overall. Især de lidt højere toner i diskant og mellemtone området gik klart igennem, mens at bassen var der – der var bare ikke helt nok. Jeg prøvede at skrue volumen i vejret lige så stille, og kunne ikke rigtig tro mine egne ører. BTS02 højttaleren blev ved med at skrue op og op til at lydstyrken næsten var for meget til at have højttaleren lige foran en. Der var VIRKELIG knald på volumen! Den høje lydstyrke blev dog leveret på den bekostning, at lydbilledet blev forvrænget og lidt ”mudret” at høre på. Bassen var kommet til live ved højere lydstyrke, men var dog til dels skyld i at lyden nu forvrængede.

 

Ved høj lydstyrke hoppede højttaleren også nærmest hen af bordet, hvis den stod horisontalt. Dette stoppede dog med det samme hvis man vendte den 45 grader, og stillede den på bordet som en sodavands dåse. Lydbilledet viste sig at være meget det samme ved de andre to genre, rock og house. Ved lav til moderat høj volumen var lydkvaliteten virkelig lækker, og lyden var klar og detaljerig. Men begyndte man at spille højere begyndte forvrængningen at blive hørbar og lyden blev igen ”mudret”. Overall vil jeg kalde lyden i BTS02 for bestået. Høj detaljegrad og vellyd selv ved ret høje lydstyrker. Det er dog en skam at LEPA ikke har kunne formå at forbedre lyden ved de høje lydstyrker som BTS02 er i stand til at spille. Set fra et teknisk synspunkt, er det dog også begrænset hvad man kan forlange af to 45 mm enheder, parret med et par passive. Lad os nu få sat en pris på BTS02 højttaleren, og dernæst konkludere.

 

Sammenlignet med en sodavands dåse - passer lige i drikkeholdern på en cykel... 

 

Pris
I skrivende stund findes produktet til onkring 360 kr,- DKK inklusiv fragt. Dette er en fornuftig pris for en fornuftig Bluetooth højttaler, som kan spille vanvittigt højt, og har en masse brugbare features. Tryk på vores prisknap under konklusionen for at komme til oversigten med priser hos PriceRunner.dk

 

Vil du have alle detaljerne på BTS02 Bluetooth højttaleren fra LEPA selv, kan du give deres hjemmeside et besøg. Klik på banneret med deres navn herunder, og bliv sendt direkte til deres side.

 

tweak_dk_LEPA_BTS02_Bluetooth_højttaler_IP54_1

 

Konklusion
Hvis du er på udkig efter en Bluetooth højttaler til en tur i det blå, kunne BTS02 fra LEPA være et ganske fornuftigt bud. Med IP54 certificeringen kan den også tåle en lille smule vand, hvilket gør den perfekt til brug udenfor. Lydstyrken som denne højttaler er i stand til at levere, er intet mindre end imponerende! Det er virkelig voldsomt hvor meget lyd der kan komme ud af den lille kasse, men det har dog sin pris. Ved høje lydstyrker lider BTS02 nemlig voldsomt af forvrængning, hvilket er lidt en skam da lyden ved lav til moderate lydstyrker er virkelig lækker. Der er god detaljegrad og lyden er klar og dejlig velopløst.

 

Med batteritid på op til 10 timer, har man nok til en tur på farten. Den indbyggede powerbank på 2200 mAh ser jeg kun som brugbar i absolutte nødstilfælde. Først og fremmest er kapaciteten på 2200 mAh ikke nok til at lade særlig mange telefoner op. Der næst er der outputtet på blot 1A, hvilket betyder virkelig langsom opladning. Normale ladere i dag lader med 2-4A. Jeg har valgt at give BTS02 Bluetooth højttaleren fra LEPA en score på 8/10. Man får en solid højttaler med en lækker transport taske, der er i stand til at spille voldsomt højt når det er nødvendigt – på trods af at lyden forvrænges.

 

Godt

  • Kan spille vanvittigt højt!
  • Flere farver tilgængelige
  • IP54 certificeret
  • NFC og håndfri indbygget
  • Transport taske medfølger
  • Indbygget powerbank…

Knap så godt

  • … dog kun på 2200 mAh og 1A output
  • Mangler lidt bas og forvrænger ved høj lydstyrke

 

 

 

tweak_dk_LEPA_BTS02_Bluetooth_højttaler_IP54_18

 





LEPA BTS02 Bluetooth Højttaler LEPA BTS02 Bluetooth Højttaler
8/ 10



0 Kommentarer
Skriv kommentar til testen Kommentarer til testen fra Facebook

 

MSI GeForce RTX 2080 Gaming X Trio

NVIDIA kæmper en brav kamp om at holde traditionen i hævd med en ny grafikkortsarkitektur hvert andet år

Læs Mere

Antec HCG850 Extreme Strømforsyning

Det kan være svært at skille sig ud på strømforsyningsmarkedet, men Antec er kommet med et godt b

Læs Mere

ASUS ROG Strix Fusion Wireless

ASUS har tilføjet endnu et headset i deres Fusion serie, og denne her gang er der skruet ned for de flashy detaljer

Læs Mere

Seasonic Focus+ Gold 1000 Watt

Seasonic er bestemt ikke nogen ny producent her på Tweak.dk. Vi har gennem det sidste års tid set på et

Læs Mere

Logitech MX Vertical

Logitechs nyeste bud på en ergonomisk korrekt mus, rammer testbænken. Er der tale om en ny gimmick som Logitec

Læs Mere

Far Cry 5: Dead Living Zombies

Sidste gang vi stiftede bekendtskab med Far Cry serien, sendte vi en velfortjent 10/10 i score over disken, og vi har ikke

Læs Mere

Seasonic Focus+ Platinum 850 Watt

Seasonic er på banen igen med endnu en strømforsyning som vi naturligvis har set nærmere på. Vi h

Læs Mere

TP-Link Deco M9 Plus Mesh WiFi System

Der er efterhånden ikke de produkter der ikke kan tilsluttes trådløst, hvilket stiller store krav til v

Læs Mere

 

Nyeste Videoer og Trailers

Seneste nyheder

Tweak.dk: NVIDIA GeForce RTX forklaret

NVIDIA har holdt kortene tæt ind til kroppen, og indtil i dag, onsdag den 19. september 2018, har vi gået spæn
Læs Mere

SteelSeries Arctis 3 bluetooth gaming headset

SteelSeries har introduceret et nyt Arctis 3 Bluetooth gaming headset, som prissættes til $100 eller €130 alt
Læs Mere

Xiaomi Mi 8 Pro smartphonen officielt lanceret

Kampen om tronen inden for smartphones er intens, og typisk ser vi producenter som Samsung, Apple, OnePlus, HT
Læs Mere

Rygte: Fire versioner af Samsung Galaxy S10 på programmet inklusiv understøttelse af 5G

Rygterne har længe svirret om Samsung Galaxy S10 og Galaxy S10 Plus, og nu er der kommet nye informationer fre
Læs Mere

Sony PlayStation Classic annonceret. Lanceres i december med 20 spil til £89.99

Hvorvidt danske forhandlere tager den kommende Sony PlayStation Classic i sortiment er uvist, men nu har Sony
Læs Mere

Withings melder ny Steel HR Sport smartwatch klar

Fitness gadget producenten Withings, melder ankomst af Withings Steel HR Sport. Et udspil der kommer kort tid
Læs Mere

Apple frigiver deres nye iOS 12 software

Apple har taget gavepapiret af deres nyeste iOS 12 software til iPhone og iPad, og nu kan nu downloade softwar
Læs Mere

OnePlus 6 får OxygenOS open beta 3

Så er der igen nyt fra OnePlus, så i går annoncerede OnePlus går ind på TV-markedet og vil lave fremtidens Sma
Læs Mere
Partner sider
Indsend nyhed
Har du fundet en fed nyhed så indsend den så alle andre på Tweak.dk kan få glæde af den.