TEST: Jurassic World Evolution

editor picture
Hardware udlånt af: Frontier Developments.
Skrevet af Simon Köslich den 18. Jun 2018. Testen er vist 4272 gange.
Flere tests i kategorien Spil


Del med dine venner

     


Jurassic World Evolution er seneste udgivelse i parksimulator genren fra udvikleren bag det anmelderroste Planet Coaster - Frontier Developments. Spillet havde digital release d. 12. juni 2018 til PC, Xbox og PS4, og den fysiske udgave har release dato d. 3. juli 2018. Vi har fået lov til at teste PC udgaven af dette spil.

 


Det tekniske
Spillet virker forholdsvist krævende og vores testmaskine, som består af en i7 6700k, 16gb ram og et NVIDIA GTX 970, trækker spillet på high preset med gennemsnitlige 60 fps i 1920x1080 opløsning. Et spil i denne genre, kræver heldigvis ikke at det kan køres med flere end 60 fps, og derfor er spiloplevelsen helt i top uden nogen som helst form for hakken. Det lader til, at grafikkortet er den mest belastede del i computeren.


System requirements (minimum):
• CPU: Intel i5-2300/AMD FX-4300
• RAM: 8 GB
• OS: Windows 7 (SP1+)/8.1/10 64bit
• VIDEO CARD: NVIDIA GeForce GTX 1050 (Legacy GPU: GeForce GTX 660) / AMD Radeon 7850 (2GB)
• FREE DISK SPACE: 8 GB


Recommended Requirements:
• CPU: Intel i7-4770/AMD FX-8350
• RAM: 12 GB
• OS: Windows 7 (SP1+) / 8.1/10 64bit
• VIDEO CARD: NVIDIA GeForce GTX 1060 / AMD RX 480
• FREE DISK SPACE: 12 GB


Nostalgi
Da den første Jurassic Park film udkom i 1993, var undertegnede blot en 7 år gammel knægt, der havde en samling af hæfter med dinosaurer. Den fedeste del af samlingen var et selvlysende plastik skelet af en Tyrannosaurus Rex, i folkemunde ofte kaldt T-Rex.

 

Fascinationen af disse præhistoriske kæmper, har nok gjort sit til, at den først Jurassic Park film opslugte mig som ingen film før havde gjort. Endelig kom billederne fra samlehæfterne til live, og med dens smukke brug af CGI, som i 2018 stadig kan være med, lærte børn og voksne i alle aldre virkelig at elske de kæmpestore planteædere og frygte de muskuløse kødædere.

 

Især den frygtindgydende scene hvor vi første gang møder kongen af dinosaurerne - T-Rex, sidder stadig fast i min erindring hver gang snakken falder på dinosaurer. Og hvor er det underligt at tænke på, at jeg ville elske at kunne have siddet i en af de karakteristiske Jeeps og opleve den ultimative dræbermaskine på tæt afstand.

 



Gameplay
Jurassic World Evolution er en parksimulator, der går ud på at bygge en zoologisk have på de ikoniske øer fra Jurassic Park filmene med forhistoriske kæmpeøgler som turistattraktion. I bedste Jurassic Park stil, er dette naturligvis forbundet med en række udfordringer, da dinosaurerne ikke er lette at tilfredsstille, og gerne vil bryde ud af deres indhegning.

 

Det er selvfølgelig også muligt at begive sig ud i genmodificering for at skabe endnu mere imponerende dinoer, og f.eks. gøre dem stærkere eller mere modstandsdygtige. Man kan med andre ord vælge at modificere sine dinosaurer, så de bliver de ultimative dræbermaskiner, eller blot sørge for, at de ikke dør så hurtigt af alderdom, hvilket de gør i dette spil.


Ligesom i lignende spil som Zoo Tycoon, skal spilleren naturligvis bygge indhegninger med mad og vand til sine dyr, for at de ikke bliver utilfredse eller syge. Derudover har dinosaurerne også krav for hvor meget skov og åbent landskab de har behov for. Den største udfordring man som spiller har med dinosaurerne er behovet for socialisering. Det er nemlig ikke alle dinoer der bryder sig om at være den eneste af deres art i en indhegning, og derfor er det en god idé, altid at holde øje med, om dine flokdyr rent faktisk har en flok de kan være en del af.

 

Omvendt er der nogle dinosaurer der har det bedst med at indhegningerne ikke er for proppede, mens andre helst vil være enspændere. Spillet indeholder pt. kun dinosaurer der lever på land, og altså ingen flyvende eller svømmende kæmpeøgler.


Det siger næsten sig selv, at kødæderne er de mest aggressive blandt dinosaurerne, og det er da også dem, der først går til angreb, når de bliver sat i indhegning sammen med andre dinosaurer de ikke bryder sig om. En kamp mellem to dinosaurer ænder sjældent godt for begge parter, og er man som spiller ikke opmærksom, kan hele ens bestand af dyr i parken hurtigt blive reduceret i antal.

 


Det er spillerens vigtigste opgave at sammensætte en god blanding af dinosaurer i indhegningerne så alle er tilfredse. Dermed undgår man også, at dinosaurerne bryder ud og går til angreb på mennesker, hvilket kan komme til at koste rigtig mange penge. Man udklækker dinosaurer i såkaldte Hammond Labs, hvor man også kan genmodificere sine dinosaurer. I starten har spilleren et lille begrænset antal dinosaurer til rådighed og må sende ekspeditionsgrupper ud i verden, for at udgrave genmateriale til nye arter.

 

Det er også gennem disse ekspeditioner, at spilleren opgraderer allerede oplåste dinosaurers genmateriale, så chancerne for en succesrig udklækning øges. Hvis man er heldig, er det endda muligt at finde andre værdifulde materialer, som kan sælges for en god sum penge.

 



Parkernes indtjening afhænger af antallet af gæster, som vil have noget at kigge på, for at de gider at komme. Spilleren skal derfor bygge udkigsgallerier eller udkigstårne, for at gæsterne bliver tilfredsstillet og gider at blive. Da der jo også er en vis risiko forbundet med at have farlige dinosaurer på en stormfuld tropeø med risiko for orkaner, skal der også bygges beskyttelsesrum til gæsterne hvis de ikke skal ende som snack for en Velociraptor. En anden måde at tjene penge på, er ved at opfylde såkaldte kontrakter, som spilleren kan få fra videnskabs-, underholdnings- eller sikkerhedsafdelingen. 

 

Opfyldes kontrakterne, udløser det som regel en lille sum penge, øget omdømme med afdelingen og af og til låses der op for nye bygninger eller dinosaurer. At skabe et godt omdømme med de enkelte afdelinger er succeskriteriet for spillet. For selvom man blot skal opnå tre stjerner med en park, for at låse op for den næste, så er der gode fordele at hente, ved at opnå et højt omdømme med de enkelte afdelinger.

 



Parken opbygges på gennem en byggemenu hvor spilleren vælger den bygning der skal bygges, og placerer denne på en fri plads. Herefter forbindes bygningens indgang med de eksisterende stier eller veje og kobles til strøm. Strøm og veje er det eneste infrastruktur, som spilleren skal bygge.
Gennem forskning i forskningscenteret låser spilleren op for nye bygninger og forbedringer til de eksisterende, genmodificeringer, behandling af sygdomme hos dinosaurerne og meget andet.

 



Alle de ting, som spilleren låser op for på de forskellige øer, bliver videreført til de næste øer, og enkelte ting som f.eks. et større strømkraftværk, kræver et vist omdømme niveau på de tidligere øer. Starter man som spiller på næste ø, er det derfor ikke nødvendigvis slut med de foregående øer, hvis ikke man har låst op for alt der endnu.


Grafik og lyd
Grafikken i Jurassic World er lidt en blandet landhandel. Dinosaurerne, deres bevægelser og lyde, er noget af det smukkeste jeg endnu har set i denne type spil. Detaljegraden for disse øgler er fantastiske, og man kan tydeligt se hvordan samarbejdet med Universal Studios har båret frugt. Zoomer man ind, imponerer de realistisk udseende bevægelser i en sådan grad, at man ikke er i tvivl om, at disse skabninger er gigantiske og tunge. Lydene og ikke mindst brølene fra dinosaurerne går også direkte ind i marv og ben, og virker frygtindgydende og helt og aldeles imponerende.

 



Med det sagt, så er resten af parkens grafik nærmere middelmådig og ikke videre imponerende. Flot ser det da ud, når man som spiller overtager styringen med en af parkens ranger jeeps og kører GTD stil (Grand Theft Dino), men grafikken er her blot på et niveau, som man skal kunne forvente af et spil i 2018. Bygningerne er som sådan flotte, men mangel på detaljer, som f.eks. muligheden for at kigge gennem ruderne og få øje på arbejdende mennesker eller gæster i parkens hoteller eller forskningscenter, får bygningernes ydre til at fremstå som ligegyldige papfacader. Desværre er dinosaurernes drikke, kæmpe og spise animationer heller ikke yderligere imponerende.

 



Som musik har udvikleren valgt at fyre op for Jurassic Park Theme i menuen, hvilket næsten rørte mig til tårer da jeg genhørte dette helt fantastiske stykke musik af John Williams. Til min store ærgrelse, forsvandt musikken dog da jeg startede spillet, og blev erstattet af kedeligere baggrundsmusik. Måske er dette dog en god ting, da jeg virkelig ikke har lyst til at blive træt af det originale soundtrack fra 1993 filmen, så jeg må nøjes med at høre den, når jeg bruger 3-4 minutter ekstra i menuen, hver gang jeg starter spillet op.


Som streamer på twitch.tv/teamtweak er det en dejlig ting at se, at Frontier Development har implementeret muligheden for at slukke alt copyright musik i spillet, så man ikke får problemer når man lægger sit gameplay på f.eks. Youtube efterfølgende.

 


Konklusion
Jeg er begejstret. Så kort kan det siges, men det stikker dybere end blot disse tre ord. Mine barndomsminder er blevet genopfrisket, jeg er kæmpe fan af dinosaurerne, og det vil jeg altid være. Jeg har ikke formået at låse op for min yndlings dinosaur, Stegosaurus, endnu, men jeg ved det kommer og jeg glæder mig som et lille barn. Den skal have helt perfekte vilkår og jeg skal have mange af dem. Sådan tænker jeg hele vejen igennem når jeg spiller Jurassic World Evolutions. Jeg har lyst til at give dinosaurerne helt perfekte levevilkår, og jeg planlægger altid fremad i forhold til hvilken dinosaur jeg yderligere skal have plads til i min park, og de er der alle sammen, alle dem man kender, og det er helt fantastisk. Musikken i menuen er fantastisk. Dinosaurernes detaljegrad er så fantastisk at jeg næsten ikke kan beskrive det. Alt er perfekt.

 


Og dog, for spillet mangler noget, noget jeg ikke kan beskrive, jeg keder mig ikke, men jeg er bange for at komme til det, når jeg endelig har låst op og gennemført den sidste ø. Hvad skal jeg så? Hvordan fortsætter det?


Jeg bliver rigeligt udfordret i spillet, og tempoet går meget op og ned, hvor jeg af og til sidder og hamrer ned i tastaturet som en eller anden StarCraft spiller, og andre gange har jeg god tid til at lave mad og andre huslige gøremål, mens jeg venter på at der skal ske noget. Spillet tilbyder et godt mix af temposkift, og jeg når aldrig rigtig at kede mig, og gør jeg det, så kan jeg altid smide en Velociraptor i bur med en planteæder, og se dem kæmpe til døden. Kontrakterne fra de enkelte afdelinger er forholdsvist lette at opfylde, og med nogle af dem handler det blot om lige at vente i 2-3 minutter, så sker det helt af sig selv. Jeg føler ikke på noget tidspunkt at kontrakterne er for svære at opfylde, så der bliver hele tiden plads til nye opgaver, som jeg kan udfordre mig selv med.


Jeg synes det er virkelig fedt at de gamle øer aldrig går i glemmebogen, og jeg bliver af og til nødt til at gå tilbage og arbejde med at låse op for nye ting, så jeg kan gøre livet nemmere for mig selv. Hver gang jeg kommer til en ny ø, er der et nyt tvist som jeg skal forholde mig til, hvilket fungerer godt.

 



Muligheden for at køre rundt i bilerne eller flyve i helikopterne er genialt. Jeg kan køre helt ind til øglerne og tage billeder, bedøve eller medicinere dem manuelt. Billederne får man endda penge for alt efter hvor specielle de er. Det er ikke meget man får hvilket er ærgerligt, men jagten på det perfekte billede er en god afveksling til jagten på at opnå en højere rating på sin park.
Med denne slags spil, har jeg det generelt sådan, at de hurtigt bliver kedelige og ensformige, dertil er jeg ikke nået endnu i Jurassic World Evolution, og jeg frygter for det tidspunkt hvor jeg når det punkt, og spillet lander som blot endnu en tilføjelse i min samling.


Prisen for spillet er i skrivende stund ca. 400,-, og det er måske lige i overkanten af, hvad jeg vil give for et spil i denne genre. Mellem 250-300,- havde i mine øjne været en mere fair pris, men kan man finde spillet til den pris, så er det helt sikkert et must have.


Pros:
• Dinosaurerne er tilbage og flottere end nogensinde før
• Dinosaurernes lyde går lige i marv og ben
• Underholdende og tilpas udfordrene
• Samarbejdet med Universal Studios er vellykket
• Mulighed for at selv at styre køretøjer
• Stor diversitet i dinosaurerne
• Ens tidligere parker bliver aldrig ligegyldige


Cons:
• Prisen er i skrivende stund for høj
• Manglende detaljegrad i bygninger, så de fremstår som ligegyldige når man kigger nærmere på dem
• Drikke og spise animationerne for dinosaurerne virker ufærdige i forhold til resten
• Ingen flyvende og svømmende dinosaurer


Score 7/10





Jurassic World Evolution Jurassic World Evolution
7/ 10



0 Kommentarer
Skriv kommentar til testen Kommentarer til testen fra Facebook

 

AMD Ryzen Threadripper 2920X og 2950X

Vi er nu klar med en gennemgang af de to mindste processorer i AMD's nye Threadripper 2 lineup, da vi i dag skal se, hvad

Læs Mere

Deepcool Castle 280 RGB CPU Køler

Deepcool er ikke et mærke vi hører meget til her i det danske land, men når de åbner op for godte

Læs Mere

Corsair Hydro Series H115i RGB - Keeping it cool

Corsair er klar med en ny AIO vandkøler. Hydro Series H115i RGB PLATINUM 280mm Liquid CPU Cooler. Hvad gemer sig ba

Læs Mere

Corsair MP510 960GB NVMe PCIe M.2 SSD

Corsair skruer med MP510 M.2 SSD seriøst op for farten, og krydrer i samme omgang med understøttelsen af PCI

Læs Mere

Razer Sila gaming router

Gaming og stabilt internet er to ting der efterhånden hænger sammen som Gøg og Gokke. I denne test har

Læs Mere

MSI MEG Z390 ACE

I forbindelse med vores anmeldelse af Intel Core i9-9900K i samarbejde med Intel fik vi ogs&a

Læs Mere

Roccat Vulcan 120 AIMO Low-Profile Mekanisk Tastatur

De fleste forbinder mekaniske tastaturer med store larmende klodser på skrivebordet, men sådan behøver

Læs Mere

Red Dead Redemption 2

Red Dead Redemption 2 - årets mest ventede spil er landet, og vi har en test klar til Jer. Rockstar Games har i l&os

Læs Mere

 

Nyeste Videoer og Trailers

Seneste nyheder

Så er det officielt. Xbox One understøtter tastatur og mus

Længe undervejs, men nu endelig officielt annonceret. Vi taler naturligvis om understøttelse af mus og keyboar
Læs Mere

iPhone X eksploderet efter opdatering til iOS 12.1

Normalt anses opdateringer som værende medhjælpende til dit dyrt indkøbte produkt fungerer bedre, retter bugs,
Læs Mere

De første officielle gaming benchmarks og specifikationer på AMD Radeon RX 590

Kilden er næsten vanen tro Videocardz, og mens vi knokler på vores RX 590 grafikkort, er nogen kommet os i for
Læs Mere

NVIDIA GeForce 416.94 WHQL klar til download. Optimeret mod Battlefield V, Fallout 76 & Hitman 2

NVIDIA GeForce 416.94 WHQL klar til download. Optimeret mod Battlefield V, Fallout 76 & Hitman 2 Store nye spi
Læs Mere

SK Hynix 10 nm-class 8GB DDR4 DRAM præsenteret

SK Hynix har sagt gang i produktionen af 1Ynm 8Gb (Gigabits) DDR4 (Double Data Rate 4) DRAM, og i samme omgang
Læs Mere

Intel har annonceret et nyt XMM 8160 5G modem. Forventet ankomst Q2 2019

Intel har annonceret et nyt 5G modem, XMM 8160 5G, som er programsat til anden halvdel af 2019.
Læs Mere

MSI GeForce RTX 2070 AERO ITX - verdens mindste RTX?

AERO ITX er baseret på GeForce RTX 2070 og uden sammenligning MSI’s mindste grafikkort fra den nye 20 series.
Læs Mere

Marvel Comics legenden Stan Lee er død 95 år gammel

For dem af jer, der er vokset op på tegneserier, er Stan Lee uden tvivl et navn der får en klokke til at ringe
Læs Mere
Partner sider
Indsend nyhed
Har du fundet en fed nyhed så indsend den så alle andre på Tweak.dk kan få glæde af den.