HIS Radeon HD 7870 GHz Edition IceQ 2GB

Hardware udlånt af: HisDigital.
Skrevet af Thomas N. F. Kvist den 8. Aug 2013. Testen er vist 8749 gange.

Del med dine venner

     


HIS er en af de trofaste AMD samarbejdspartnere når det kommer til Radeon HD grafikkortene, og HIS har samtidig en god tradition for at benytte de store og støjsvage IceQ kølere, der har været med til at skabe det navn HIS har i dag.

 

Vi tager i dag pulsen på et Radeon HD 7870 GHz Edition med HIS helt egen IceQ køleløsning. Desværre kommer kortet ikke med et fabriks overclock som standard, men det er også rart på sin vis, da du jo så kan se hvad Pitcairn XT er i stand til.


 

 

 

AMD Radeon HD 7870 GHz Edition
Det er efterhånden ved at være lidt over 1 år siden, jeg skrev min første test af Radeon HD 7870 GHz Edition, og meget har faktisk ikke ændret sig siden. Kortet er stadig det samme, eller det kan jeg jo ikke helt sige, da der er findes mange forskellige udgaver. Dog er der sket en interessant ting, og det er tilblivelsen af Radeon HD 7870 XT. For det er ikke samme GPU som Radeon HD 7870. Det er i stedet et HD 7950 i fåreklæder. GPU’en på lige netop dét kort, hedder ”Tahiti LE”, og er en light udgave af ”Tahiti Pro/XT”. Det har naturligvis betydet en opgang i ydelse, hvorfor Radeon HD 7870 GHz Edition ikke helt kan følge med. Men ydelsen for et HD 7870 GHz Edition er stadig rigtig god, og du kan let bruge kortet til en lang række nye spil.

 

Dengang i 2012, hvor kortet kom frem, åd det stort set alt på maksimale detaljegrad, men i dag er Metro Last Light, Tomb Raider samt Crysis 3, kommet til. Og om kortet kan klare de helt nye titler, vil testen selvfølgelig vise. Og hvordan kortet klarer de nye fjender fra NVIDIA bliver også rigtig spændende at se, og her tænker jeg selvfølgelig på GeForce GTX 760, og GeForce GTX 650 Ti Boost, hvor jeg dog har en god følelse af, at sidstnævnte slagtes.



Navnet på kortet er som bekendt GHz Edition, og det fortæller jo en fin del i sig selv, nemlig at kortet kommer med en clockfrekvens på 1 GHz. Og lige netop det med at clocke GPU’erne højt, var noget AMD begyndte med, og Radeon HD 7870 Ghz Edition blev det første kort til at køre 1GHz. Hvad angår de øvrige specifikationer, så kommer kortet med en regnekraft på hele 2,56 TFLOPS, hvilket er i samme liga, som hvad XBOX One og Playstation 4 kommer til at kunne håndtere. Udover det, så er GPU’en bestykket med 2GB GDDR5 hukommelse, der kører ved 1.200 MHz eller 4800MHz effektivt. Hukommelsen har 256-bit at hygge sig på, når det kommer til båndbredden, og det giver en effektiv båndbredde på 153,6 GB/s.

 

Strømforbruget ligger på lige godt 175w, så du kan snildt få glæde af kortet med en ældre strømforsyning.



GPU’en er bygget op på 28nm teknologi, der i dag er ved at være på vej ud, til fordel for 20nm, som den næste generation kommer til at benytte. Pitcairn GPU’en kan udstyres med op til 20 compute units, der i alt giver mulighed for 1.280 stream processorer eller shaderenheder, som de også kaldes. Sammenlignet med HD 6970, er Pitcairn ca. 4,25x bedre til at håndtere tesselation, hvilket må siges at være ganske voldsomt! Grunden hertil kan bl.a. findes i måden hver enkelt stream processor udnyttes på. For med Graphic Core Next, der er arkitekturen bag, udnyttes den enkelte stream processor langt mere effektivt, end det var tilfældet hos den tidligere generation.



På grafen kan du se hvor effektiv, tesselation er blevet. Og sammenholdt med NVIDIAs GeForce GTX 580 og GeForce GTX 570 er Radeon HD 7870 GHz Edition også et pænt stykke foran. Dog er det vist blevet noget mere lige med NVIDIAs GTX 600 serie. GeForce GTX 700 serien fra NVIDIA, byder kun på et spændende kort, og det er GTX 780. Resten er rebrands af GeForce GTX 600 serien, så der er ikke sket meget med tesselation i den lejr.



Tilbage i starten af 2012, ville AMD rigtig gerne have folk til at købe deres nye kort, og det vil de sådan set stadig, og det lykkedes fortsat for dem. For som jeg nævnte tidligere, så er Radeon HD 7870 stadig et kanon godt grafikkort, der både kan og vil være med til det meste. Også de nye spil. Men det varer ikke længe for AMD smider noget nyt på gaden, og hvor jeg dog glæder mig!



AMD går rigtig meget op i, at deres kort kører så hurtigt som muligt, hvad angår clockhastighed. Og hvad man kan, vil man også. Det lykkedes alt fald for AMD. Senest med Radeon HD 7970 GHz Edition og Radeon HD 7990, hvor begge kerner også kører 1GHz. Hvad angår OC, skulle der være mulighed for at hive op mod 200 MHz mere ud af GPU’en, hvis jeg da tolker, den fine slide, korrekt!

 


HIS Radeon HD 7870 GHz Edition IceQ 2GB
HIS er kendt for lave grafikkort, rigtig mange grafikkort. Så mange, at der faktisk findes hele 16 forskellige Radeon HD 7850/7870 kort!! Det er rigtig mange forskellige, og HIS har da heller ikke sparet på kreativiteten. Kortene kommer i alle mulige former og farver, og kan en masse forskelligt. Det kort jeg kigger på i dag, er dog en lidt mere rolig udgave, og er blot udstyret med en ekstra god køleløsning, og ellers ikke så meget andet.

 


IceQ – Cooler, Quieter



HIS har som bekendt udstyret kortet med en ret så potent køleløsning, der ikke ser ud til få problemer med at holde kortet koldt. Ifølge HIS er køleren i stand til at holde kortet hele 25C koldere end hvad stockkøleren kan klare. Og det er ret imponerende, taget i betragtning, at stockkøleren var helt og aldeles fantastisk! Støjniveauet har også fået et nøk i den rigtige retning, og kortet skulle således være ca. 6dB mere stille sammenlignet med stockkøleren. Og det er endnu engang en pæn sjat! Sidst, men ikke mindst. Så skulle kortet være særdeles velegnet til CrossFire, takket være et smart køledesign, der sørger for at luften skydes helt ud af kabinettet, og altså ikke ned på kort nummer to.

 


High Quality Components



HIS har sørget for en god en strømstyring, således at kortet kan overclockes uden problemer. Og takket været komponenternes kvalitet, kan kortet holde væsentligt længere, end et referencekort. Dog er det ikke lige noget jeg kan teste, men spændende lyder det da!

 


Specifikationer



Her et lille udpluk af kortets specifikationer. Og som du kan se, så kræver det faktisk en 500w strømforsyning at bruge kortet. Hvilket måske er lidt højt sat, når nu kortet maksimalt kan hive 225w ud af strømforsyningen.


Næste side >>



0 kommentarer
Skriv kommentar til testen Kommentarer til testen fra Facebook

 

ASRock X99 Taichi

ASRock har vi mange gange tidligere haft på redaktionen, men nu er det jo faktisk ved a

Læs Mere

In Win 303

In Win er kendt for deres high end kabinetter, som ser mindst lige så godt ud som de fungerer. En tilgang som har vu

Læs Mere

El33t Elite Gaming Chair

Hvis du ligesom os her på Tweak.dk bruger mange timer foran skærmen derhjemme, har du måske også o

Læs Mere

Gigabyte Z170X-Ultra Gaming

En gammel kending, som vi ikke har kigget på i et stykke tid, er tilbage på redak

Læs Mere

SilverStone ML09 - Micro kabinet

Mangler du et nyt stilrent kabinet til computeren hjemme i stuealteret? Så kunne det være en ide at læse

Læs Mere

Razer Hammerhead Pro V2

Vi har endnu engang Razer tilbage på testbænken, denne gang med et in-ear headset.

Razer Hammerhead Pr

Læs Mere

Sennheiser PC 373D

Sennheiser er kendt for både deres entusiast og gaming headsets i høj kvalitet, og til en pris hvor mange t&a

Læs Mere

SilverStone SX700-LPT

Er du på udkig efter en lille strømforsyning, der kan levere seriøs power? Så stop en halv og kl

Læs Mere

 

Nyeste Videoer og Trailers

Seneste nyheder

Dell S2417DG gaming monitor tager kampen op med konkurrenterne

Dell S2417DG gaming monitor tager kampen op med konkurrenterne, og med en pris på 569USD, så rammer der et god
Læs Mere

Samsung tæt på at sende en 100Hz HDR 3440x1440 FreeSync skærm på gaden

Samsung tæt på at sende en 100Hz HDR 3440x1440 FreeSync skærm på gaden. Samsung udtaler sig om, at dette er de
Læs Mere

Team Tweak søger

Vores nye streaming kanal, er kommer fra land med solid succes, og vi er allerede klar til at udvide med endnu
Læs Mere

Thermaltake klar med nyt CORE G3 kabinet

Thermaltake klar med nyt CORE G3 kabinet, og som altid fra Thermaltake, virker produktet gennemtænkt
Læs Mere

Gaven til manden eller kvinder der har alt

Gaven til manden eller kvinder der har alt - bare ikke små 10.000kr til et ur. Garmins nye, er blandt andet de
Læs Mere

AMD VEGA lanceres i starten af 2017

AMD VEGA lanceres i starten af 2017, og planen er at tage kampen op imod NVIDIAS Pascal og deres GTX 1080 og G
Læs Mere

Corsair lancerer nyt mekanisk tastatur LUX

Så er der nyt fra Corsair, denne gang med en ny serie af tastaturer. Den nye serie bygger på Corsair's i forve
Læs Mere

Føtex nægter at sælge billige computere efter deres åbenlys fejl

Føtex nægter at sælge billige computere efter deres åbenlys fejl, og det har sat en sand shitstorm afsted mod
Læs Mere
Indsend nyhed
Har du fundet en fed nyhed så indsend den så alle andre på Tweak.dk kan få glæde af den.