Barts er produceret over en 40 nm teknologi ligesom Radeon HD 5000 serien – 40 nm teknologien blev anvendt første gang i Radeon HD 4770, tilbage i april 2009.
AMD havde muligheden for at benytte den seneste 32 nm teknologi til Radeon HD 6000 serien, men grundet høje omkostninger blev 32 nm teknologien fravalgt til fordel for den billigere 40 nm teknologi. Som det fremgår af AMD's materiale, kan tre 40 nm chips købes for to 32 nm chips pris. En markedsundersøgelse har vist, at AMD's målgruppe foretrækker højtydende hardware til billige penge, hvilket har været afgørende for beslutningen.
Radeon HD 6000 serien går under kodenavnet Northern Islands og skulle angiveligt blive afløst af Southern Islands i år 2011.
På papiret ser Barts ser svagere ud end Cypress. Begge chips er baseret på AMD’s TeraScale 2 Unified Processing arkitektur. Barts er udstyret med 14 SIMD engines, der hver besidder fire texture units og 16 stream processorer. Hver stream processorer består af 5 stream cores/shader processorer. Det resulterer i 1120 shader processorer og 56 texture units.
Cypress er til sammenligning udstyret med 20 SIMD engines, der hver besidder fire texture units og 16 stream processorer. Det resulterer i 1600 shader processorer og 80 texture units. Antallet af raster processorer (32 ROPs) er ens i begge chips, ligesom hukommelsen er tilsluttet GPU’en gennem et 256-bit interface – nederst på diagrammet er fire 64-bit hukommelsescontrollere illustreret.
Løfter vi køleren af HIS’ Radeon HD 6850 IceQ X Turbo finder vi nøjagtigt samme 40 nm Barts grafikprocessor, som udgør kernen i det større Radeon HD 6870. Enkelte justeringer er foretaget, som tilsammen udgør Radeon HD 6850: 2 SIMD engines ud af 14 er deaktiveret, og dermed en reducering af shader processorer og texture units svarende til henholdsvis 160 og 8 stk. – Derudover er grafikprocessorens og hukommelsens frekvenser sænket fra 900 og 1050 MHz til 775 og 1000 MHz (4000 MHz GDDR5 effektivt). Regnekraften er på imponerende 1.5 TFLOPS – tallet betyder, at kortet kan foretage 1.5 tera floating point kalkulationer i sekundet.
HIS har overclocket grafikprocessoren fra 775 MHz til 820 MHz. Hukommelsen har fået et løft fra 1000 MHz til 1050 MHz - Modifikationerne er foretaget gennem en BIOS opdatering. Med disse tiltag skulle Radeon HD 6850 IceQ X Turbo være 4-5 % hurtigere end referencedesignet.
Barts-grafikprocessoren i Radeon HD 6870 har kodenavnet Barts XT – den nedskalerede udgave i Radeon HD 6850 har kodenavnet Barts Pro.