Specifikationer
HIS har fabriksoverclocket grafikprocessoren og GDDR5-hukommelsen til henholdsvis 900 / 1100 MHz fra 840 / 1050 MHz.
Det resulterer i en båndbredde mellem grafikprocessoren og hukommelsen på 140.8 GB/s, samt en effektiv GDDR5-hastighed på 4400 MHz.

Flere Radeon HD 6790 er solgt med en fejl, der indebærer, at kortets Barts-grafikprocessor har 24 aktive raster-processorer til at håndtere geometri-beregninger i stedet for 16 standard. Det ser ikke ud til, at vores testeksemplar er påvirket af fejlen, som i realiteten kun falder køberen til gode, i det man får ekstra ydelse for pengene, hvis GPU-Z taler sandt.
Emballage
Radeon HD 6790 IceQ X Turbo bliver fragtet i en velkendt blåhvid emballage, der bærer præg af et flot design. På fronten fremgår de vigtigste features, som fx HIS’ Premium Support, der er klar til at assistere én over telefon eller på forum. Kortet skulle være mere støjsvagt, køligere og yde bedre i spil ift. referencedesignet, takket være IceQ X-køleenheden og ”Turbo” fabriksoverclocket.

På bagsiden er kortets features yderligere beskrevet. Radeon HD 6790 IceQ X Turbo har fire tilslutninger, hvorfor Eyefinity med fire skærme uden brug af én adapter er en mulighed. Specifikationer og tekniske krav er oplistet på de resterende sider.

Under den kosmetiske flotte yderside finder man en grå kasse med HIS’ logo, der indeholder diverse tilbehør og selve kortet.

Tilbehøret ligger øverst, og vi skal se nærmere på det lidt senere.

Kortet er beskyttet mod skader forårsaget af stød og fugt af en solid plastikramme og lyserødt skumplast.

Tilbehør
- Driver-CD
- Manual
- CrossFireX-bro (2-vejs)
- Strømadapter: 2 x MOLEX til PCI-Express 6-pin (2 stk.)
- HIS-klistermærke
- DVI til VGA-adapter
|

HIS inkluderer det mest nødvendige til deres Radeon HD 6790 IceQ X Turbo. Taget målgruppen i betragtning, var det oplagt at inkluderer et PC-spil. Flere af tingene ligger i et omslag af pap, hvilket ser godt ud og skaber god struktur.
<< Forrige side
Næste side >>