TEST: Grafikkort - Hvilket mærke er bedst?

editor picture
Hardware udlånt af: .
Skrevet af Kenneth Johansen den 24. May 2019. Testen er vist 1840 gange.
Flere tests i kategorien Grafikkort


Del med dine venner

     


Når først beslutningen om, hvilken type grafikkort man vil have er truffet, så kommer der tit nye spørgsmål til såsom hvilken version af kortet kan skal købe, og hvilken forskel der kan være imellem to kort med den samme grafikchip, men fra forskellige producenter.


Dagens tema er netop at efterprøve dette område. Vi har stillet to versioner af forskellige grafikkort i stævne med et sæt fra entry level og et sæt fra high-end segmentet, som vi udsætter for en række benchmarks, og sammenligner for at se om der er nogen nævneværdig forskel fra producent til producent.


Se med i vores video gennemgang på YouTube eller læs videre under videoen.

 

 

Det er ikke underligt, at der kan opstå forvirring, når man shopper grafikkort. De forskellige producenter gør meget ud af at markedsføre deres GPU’er, og få netop deres version af et kort til at fremstå bedre end konkurrentens.

 

Læs også vores GUIDE: Valg af grafikkort 2019

 

I den forbindelse er der et par ting at være opmærksom på. Hvis man stripper grafikkortet ned til de centrale komponenter på kortet, så er de ens på tværs af alle producenter. Selv om det er Gigabyte eller MSI der producerer kortet, så får de selve kerne komponenterne som GPU og så videre fra Nvidia, og skal leve op til en lang række retningslinjer og specifikationer udstukket for føromtalte NVIDIA, for at få lov til at producere deres egen version af en given model.

 

gigabyte_gtx_1660_gaming_oc_parts

 

Det er grundlæggende det samme, der gør sig gældende hos AMD og de grafikkort som deres partnere samarbejder om. Så retningslinjerne er basalt set de samme for AMD kort, selv om terminologien kan være lidt anderledes med det røde hold.


Inden for de rammer, som er opstillet af Nvidia eller AMD, har producenterne mulighed for at tilføje eller tilpasse visse dele af grafikkortet, og på de dyrere modeller fremstiller de måske deres helt eget specialfremstillede printplade (PCB), som alle komponenterne efterfølgende samles på for på den måde at kunne ændre på ting som strømlevering eller lignende.


Selv når de begynder på denne proces, er det dog typisk stadig inden for rammer, som Nvidia eller AMD, dikterer. Så der er altså ikke frie tøjler for producenter som MSI, EVGA, Palit, Zotac, Gigabyte med videre.


Rigtigt tit føjer producenterne dog ikke ret mange ændringer til, og nøjes med at designe en unik køler, som passer i deres designstil, og måske laver mindre ændringer i kortets BIOS, så det kører med en højere garanteret boost hastighed fra fabrikkens side.
Det gør de ofte i et forsøg på at gøre mere ud af kortet, så det kan sælges til en højere pris, og så kunderne gerne skulle ende med at vælge deres kort frem for et andet.

 

Hvor meget er der rent faktisk at vinde på de her ting, og er der nogen grund til at købe et dyrere kort, eller skal man bare holde sig til basis versionerne og spare pengene og er der nogen producenter der er bedre end andre?

 

Mit svar har som regel været, at med mindre man insistere på at have det bedste af det bedste og gerne manuelt vil klemme hver eneste mulige forbedring ud af kortene, så bør man spare pengene.

 

Læs også Valg af gaming skærm

 

grafikkort_sammenligning_alle_kort

 

Som tommelfingerregel, plejer vi at anbefale, at det handler om at købe kraftigste grafikkort man har råd til, og som man kan lide designet på.


Der er ingen grund til at købe specielt tunede kort, da de reelle forbedringer er så små, at det sjældent kan betale sig på nyere kort. Så altså hellere købe det billigste RTX 2070 end det dyreste RTX 2060.


Den påstand vil vi altså i dag se efter i sømmene. Som tidligere skrevet, består vores følgende setup af fire grafikkort. To versioner af et GTX 1660 kort og to versioner af RTX 2080Ti, og disse ryger en tur gennem testbænken, hvor vi vil benchmarke dem imod hinanden GTX1660 imod GTX 1660 og RTX 2080Ti imod RTX 2080Ti, og slutteligt konkluderer på, om der er nogen forskel imellem de forskellige producenter.

 

grafikkort_sammenligning_alle_gtx_1660_kort

 

Modellerne vi har udvalgt, er GTX 1660 Gaming X 6G kort fra MSI imod et GTX 1660 Gaming OC 6G fra Gigabyte til sammenligningen i entry level segmentet.

 

grafikkort_sammenligning_alle_rtx_2080ti_kort

 

Til high-end segmentet kommer ASUS ROG Strix RTX 2080Ti OC Edition og et Aorus RTX 2080Ti Xtreme kort til sammenligning.

 

På GTX 1660 trinnet i Nvidias Turing familie, laver Nvidia ikke selv referencekort, så det er op til deres samarbejdspartnere selv at stå for hele processen ud over naturligvis de centrale komponenter, som de stadig får fra Nvidia.

 

Det betyder også, at begge grafikkort i testen er er lavet af henholdsvis MSI og Gigabyte. Hvis vi tager prispunktet i betragtning, så forventer vi dog ikke at de har lavet alt for store tilpasninger. Det er dog et godt eksempel, hvor vi kan se om der mærkbare forskel, når producenterne ikke har et referencekort at holde sig op i mod.

 

msi_gtx_1660_gaming_x

 

Kigger vi på kortenes specifikationer, kan vi se at de mere eller mindre er ens med små ændringer. Standard boost er fra Nvidia angivet til 1785 for et GTX 1660 kort, mens MSI kortet kommer ind med en annonceret boost clock på 1875 MHz. Gigabyte kortet står listet med en boost clock lidt lavere med 1860 MHz.


Prisen lander på knap 2000 kroner for Gigabytes version mens MSI versionen koster omkring 200 kroner mere 24-05-2019.

 

grafikkort_sammenligning_alle_rtx_2080ti_kort

 

Tager vi et kig på RTX 2080Ti kortene, så er vi oppe i den helt modsatte ende af markedet. Her er der tale om to kort, hvor både ASUS og Aorus har lavet et custom grafikkort ud over at lave deres egne kraftige køleløsninger med RGB LED lys medvidere sammen med en ”tunet” BIOS.


Aorus grafikkort har en annonceret boost hastighed på 1770 MHz over Nvidias reference specifikation på 1545 MHz, og ASUS GPU’en kommer ind med 1650 Mhz. Så her er der et lidt større margin i specifikationerne, på papiret i hvert fald.


Prisen for RTX 2080Ti kort placerer sig lige omkring 10.300 kroner.


Flytter vi fokus til de specifikationer, som producenterne lister på deres hjemmesider, kan veksles til bedre ydelse i spil i den virkelige verden. Det bliver derfor spændende at se, om de angivende boost hastigheder overhovedet ender med at spille en rolle, eller om det mest er marketingssnak.
En ting er hvad producenten opfører på deres hjemmeside, og noget andet er, hvad vi oplever ude i den virkelige verden, når vi bruger kortene.


Indbygget i Nvidias chips finder vi det efterhånden meget effektive GPU Boost, som nu er i version 3.0, der kort fortalt automatisk overclocker kortene, hvis de ligger inde for bestemte temperatur rammer.

 

gigabyte_gtx_1660_gaming_oc_chip

 

Her kan det altså ende med at handle mere om, hvilken køleløsning der er på produkterne, og ikke så meget på, hvad producenten har tweaket i kortets BIOS for at få dem til at løbe hurtigere.
For at teste tingene af har vi kørt alle de implicerede grafikkort gennem en syntetisk benchmark i form af 3D Mark Time Spy og tre spil. Spillene er på GTX 1660 kortene testet ved 1920x1080 opløsning, mens de på RTX 2080Ti kortene er testet ved 4K for at afspejle, hvilket segment de forskellige kort henvender sig til.

 

msi_gtx_1660_gaming_x_boost

 

Starter vi med boost hastighederne på GTX 1660 kortene, så kom MSI modellen ind med en boost clock på 1935 Megahertz under load og med en max temperatur på 38 grader over rumtemperatur. Gigabytes kortet placerede sig veltilpas på 1965 megahertz og de samme 38 grader under full load.

 

gigabyte_gtx_1660_gaming_oc_boost

 

Vi må her kunne konkludere, at begge kort booster klart bedre end producenterne har lovet, og her skyldes det altså GPU Boost funktionen og ikke noget, som hverken MSI eller Gigabyte har gjort ved kortene.

 

Ser vi på benchmarks, så kan vi se om de 30 megahertz forskel imellem de to kort gør en forskel.

 

GTX 1660 Benchmarks

 

 

I Time Spy samler de to grafikkort sig lige op og ned af hinanden med en forskel på under 2% i ydelsen. Så reelt set ens, hvis vi tager højde for en fejlmargen.


I spil ser billedet ikke meget anderledes ud. Far Cry 5 giver os nøjagtig ens resultater på solide 88 FPS til begge de testede kort.


I The Witcher 3 lander det også meget tæt med 80 FPS til MSI og 88 til Gigabyte kortet. En lille forskel på 10%, men en som vil være ekstremt svær at fange i virkeligheden selv ved en sammenligning side om side.


Assasins Creed støtter påstanden meget godt, og her kommer MSI ind med 44 FPS, mens Gigabyte kommer ind med 46 FPS. Så endnu en gang minimal forskel begge aktørerne.


Sidste spil er Call of Duty Black Ops 4, hvor MSI kortet kommer ind med 111 FPS og Gigabyte lander på 100 FPS lige ud. En forskel, som mest betyder noget på papiret.

 

asus_rog_Strix_rtx_2080ti_oc

 

Resultaterne for entry level kortene taler deres tydelige sprog. Det gør ingen nævneværdig forskel på ydelsen, om der står MSI eller Gigabyte på kassen.


Nu skal vi se på om det kan gøre en forskel med de MEGET dyrere kort, hvor begge producenter har tilpasset tingene noget mere med en custom version ud over bare køleløsningen. Det er kort, som er bygget op fra bunden af ASUS og Aorus for at optimere tingene mest muligt.

 

asus_rog_Strix_rtx_2080ti_oc_boost

 

Vi starter ud med Boost hastighederne igen, hvor Aorus grafikkortet ender på 1845 megahertz og en max temperatur på 54 grader over rumtemperatur. ASUS versionen kom ind med en boost clock under full load på 1875 og en noget bedre temperatur på kun 36 grader over rumtemperaturen, hvilket uden tvivl også er årsag til den højere boost clock.
 

aorus_gtx_2080ti_xtreme_boost

 

Så altså lidt større forskel at spore her. Lad os se, om det så også ender med at kunne ses i resultaterne.

 

RTX 2080Ti Benchmarks:

 

 

I Time Spy kommer Aorus ind med en score på 12838 point, mens ASUS kommer ind med en score på 12794 point. En ubetydelig forskel på under 1% imellem de to kort.


Springer vi videre til spil, så lander vi i Far Cry 5 med en forskel på to FPS mellem kortene, hvilket kan regnes for at være inden for normale variationer.


The Witcher 3 giver igen samme billede med kun en enkelt FPS i forskel så altså endnu mindre udslag.


Assasins Creed er dødt løb med 53 FPS til begge kort.


Call of Duty Black Ops 4 giver os lidt mere udsving med 95 FPS imod 90, men igen er det ikke noget der vil kunne mærkes i reelt gameplay.

 

aorus_gtx_2080ti_xtreme


Efter endt gennemgang i vores testscenarie, er det blevet tid til at samle enderne.
Som vi havde forventet, baseret på tidligere oplevelser, så var der altså stort set ingen forskel mellem kortene på tværs af forskellige producenter.


Så når man skal vælge nyt grafikkort, så er den vigtigste beslutning altså hvilket trin man vil ind på. Om det er et RTX 2060 grafikkort eller om det er et RTX 2080 eller noget helt tredje. Hvilken producent der står bag kortet, spiller altså, som vi kan se her, stort set ingen forskel. Det er kernekomponenterne på kortet, der udgøre den suverænt største variabel, og selv når producenterne gør deres bedste for at tilpasse kortene, er der generelt meget små udsving i ydelsen.


Her vil ens personlige præferencer altså i stor udstrækning spille ind samt om det udvalgte kort passer ind i et eventuel farvetema i din computer frem for hvilken producent.


Sekundært kan kølingen være værd at lægge mærke til. Hvor god den er spiller mest af alt en rolle for hvor meget kortet larmer, når det er under belastning i f.eks. spil.

 

Kølingen er også en vigtig samarbejdspartner, når talen falder på, hvor godt det booster. I vores test setup larmede Aorus kortet for eksempel betydeligt mere end ASUS kortet, hvilket kan gøre en stor forskel for mange.


Men ser man på tingene i forhold til ren ydelse, så er der altså ikke den store forskel kortene imellem, så det burde ikke have den store indflydelse. GPU Boost sørger på alle nyere Nvidia kort for at kortet automatisk booster baseret på temperaturen på kortet. Det er fælles for alle kort både de dyre og de billige modeller.


Vi har endnu ikke oplevet nogle af de Nvidia grafikkort vi har haft i hænderne og testet på tværs både 10 og 20 serien fra Nvidia, ikke har boostet til et godt stykke over hvad producenterne selv har opført, så længe de sidder i et kabinet, hvor der er et fornuftigt airflow. Som regel ligger de maksimale boost hastigheder ret tæt på hinanden - selv på imellem billigere kort, og nogle markedsført som overclockede eller tunede versioner.


Den type tilpassede kort kan let koste 25% eller mere end den billige version. I de tilfælde kan den 25% højere pris ikke retfærdiggøres med andet end design og udførelse, og det er altså det man skal være opmærksom på om man synes er prisen værd.


Titlen på dagens artikel her var måske lidt lokkende opstillet, og svaret er altså set på ydelsen alene, at der ikke er modeller, der er ret meget bedre end andre.


Slutteligt vil vi selvfølgelig lige indskyde, før der er er nogen gør opmærksom på det i kommentarfeltet, at der er undtagelser. Visse kort er tilpasset og tunet i en sådan grad, at det kan gøre en forskel. Her tænker jeg blandt andet på EVGAs Kingpin kort, men reelt er det mest ting som kommer de mere hardcore overclockere til gode, og altså ikke er så relevant for almindeligt gaming brug.

 

evga_kingpin_rtx_2080ti

 

Når I næste gang skal ud og vælge nyt grafikkort, så burde fokus være på køling, design og eventuelt bundles.

 

Det kan være ting som mulighederne for tilslutning af blæsere eller RGB lys på kortet som for eksempel på ASUS grafikkortet eller den støttefod som er med til Aorus kortet.

 

asus_rog_Strix_rtx_2080ti_oc_fan_stik

 

Kogt helt ned, så er der sjældent nogen grund til at nærlæse specifikationer, som boost hastigheder eller listen af hurra ord, som producenterne bruger på deres hjemmesider når kortene skal markedsføres. Ydelsen ligger generelt set inden for en ret smal margin på tværs af de forskellige producenter.

 

aorus_gtx_2080ti_xtreme_gpu_support

 

Med denne gennemgang håber vi at kunne have opklaret eventuelle tvivlsspørgsmål. Det er fordelen ved i perioder at have adgang til flere kort at kunne teste imod hinanden som vi har i dette tilfælde.


Redaktionen har gennem mange år testet utallige grafikkort, som kan bruges som udgangspunkt og reference.

 

Det være sig på Tweak.dk i skreven format, eller på vores Youtube kanal.


Vi vil gerne høre fra jer i kommentarfeltet herunder.

 





2 kommentarer
Palle_DK . 24. May 19, 19:03
måske bør nævnes forskellen mellem luft og vandkølede grafikkort.
i en åben test opsætning som din Kenneth ,
er det nok ikke den store forskel mellem : vand og luft-køling.
men i et kabinet :lider luftkøling lidt, i forhold til vandkøling.
hvorfor jeg foretrækker vand..
det skal dog nævnes at AIO systemer ,nok kan mangle lidt effekt,set i forhold til custom loop...
Den Kingpin der nævnes virker også bedst med vand...når denne er monteret i en kasse...
skal dog ærligt indrømme, at udgiften til custom loop kan bruges bedre ,til et ekstra grafikkort,
med SLI eller nvlink (nvidia kontrolleren kalder begge for SLI).Og selvom custom loop er fedt .Har det
mange ulemper i form af stadig vedligeholdelse og skal der virkelig være en stor forskel fra AIO.
Kræver custom loop eksterne radiatorer:for max køling!hvilket øger udgiften til fittings en hel del!
men er folk som jeg glade for at bruge tid på at bygge ,og kan udholde spændingen :om systemet er tæt:Ja..så er det måske vejen..
har lige modtaget blæsere i dag,så jeg kan køle grafikkort
kasserne er 12,5 mm krydsfiner ,det er ofte nødvendigt at bygge kølekasserne selv .Da de ikke er til at finde nogen steder..
MVH Palle
Ronin2300 . 26. May 19, 09:11
Det har du ret i og det var også med i overvejelserne men det valgte jeg at klippe fra i sidste gennemgang. Det er alt andet lige super niche og som en der har prøvet begge dele af flere omgange så synes jeg aldrig at det fra en rent cost/benefit vinkel kan betale sig at vandkøle kort for selv med et velfungerende open loop får man ikke ret meget reel ydelse i bytte på de nye kort

Open loops er super fede og sjove at arbejde med hvis man elsker at nørde med det som nogen af os gør men vi er trods alt meget få der kaster os ud i den slags projekter så jeg valgte ikke at have det med i den her omgang for at holde det til de mest relevante og centrale emner.

Vi har dog snart nye vandkølingsdele på vej ind som jeg skal kigge nærmere på og i den forbindelse kunne det være sjovt at lave en opfølgning på den her video/artikel hvor fokus netop er rettet imod custom vandkøling kontra andre løsninger Tweak.dk Tweak.dk

Lækker maskine du har sat op der ellers :thumbsup:
Skriv kommentar til testen Kommentarer til testen fra Facebook

 

Deepcool GamerStorm CAPTAIN 240PRO AIO

Deepcool er ude med en ny AIO køler. Den har indbygget adressable RGB, anti lækage teknik og automatisk tryku

Læs Mere

COUGAR Vantar Scissor Gaming Tastatur

COUGAR Vantar. Et driverløst lavprofil tastatur med RGB lys og en funktion jeg ikke har set hos andre producenter.

Læs Mere

Cougar Panzer EVO RGB gaming kabinet

COUGAR har udgivet en ny model af deres Panzer EVO kabinet, nu med RGB fans. Lad os se, om den nye RGB model lever op til

Læs Mere

Corsair M55 RGB PRO

Corsair har uhyre mange mus i deres line-up, både kablede og trådløse. Men indtil for nyligt var det ba

Læs Mere

Cougar STX750 750 watt

Strømforsyningen er en af de vigtigste komponenter i en computer, da det er denne der sparker liv i det hele. Mange

Læs Mere

COUGAR Minos X5

COUGAR Minos X5, en FPS mus beregnet til claw greb. Hele 12000 DPI og 2000Hz i opdateringsfrekvens. Lad os se om den opfyl

Læs Mere

Corsair Glaive RGB PRO Gamermus

Corsair lancerede deres Glaive RGB mus tilbage i maj 2017 - altså for omkring to år siden. Med 2019 skudt godt

Læs Mere

Cooler Master CK530

Kompakt design, mekaniske kontakter og fuld betjening uden brug af software. Dette er blot nogle af de ting som CK530 tast

Læs Mere

 

Nyeste Videoer og Trailers

Seneste nyheder

Intel 10nm Sunny Cove 10th Gen Ice Lake performance resultater lækket.

Alt imens AMD I den grad tiltrækker opmærksomheden på grund af deres AMD Ryzen 3000 og kommende Navi, har Inte
Læs Mere

DOOM Eternal vil understøtte ray tracing

Som opfølgning af nye informationer om det nye DOOM Eternal first person shooter spil på E3 2019, kommer bekræ
Læs Mere

Forhandler lækker priserne på AMD Ryzen 3000 og X570 bundkort

Man må formode der skal omdeles kvaje øl med seneste forhandler leak af AMD Ryzen 3000 priser og X570 bundkort
Læs Mere

LEAK - AMD X590 bundkort er undervejs

AMD har for nylig præsenteret deres Ryzen 3000-processorer og dertilhørende X570 bundkort, men nu ser det ud t
Læs Mere

Counter Strike De_Dust 2 fan remake i Unreal Engine 4 ser fantastisk ud

Wiktor Ohman, 3D Artist & Art Lead hos Quixel, har fremvist et cool remake af det ikoniske De_Dust 2 map fra C
Læs Mere

Lagringsguide del 2 - Hvor stor en SSD behøver du?

Blandt de mange spørgsmål der presser på, når samtalen falder på lagerplads er: Hvor langt kommer du med 500GB
Læs Mere

Samsungs massive The Wall TV er nu tilgængelig i en 292 tommer, 8K luksus version

Skulle du tilfældigvis lede efter et 292 tommer, 8K, HDR TV og tilfældigvis har vundet i lotteriet, har Samsun
Læs Mere

LG lancerer verdens første IPS gaming skærme med 1ms responstid

LG’s nye gaming skærme vil helt sikkert appellere til gamer folket. De to nye skærme er, hvad der hævder at væ
Læs Mere
Partner sider
Indsend nyhed
Har du fundet en fed nyhed så indsend den så alle andre på Tweak.dk kan få glæde af den.