Nyhedsbrev







Indsend nyhed

  • Har du fundet en fed nyhed så indsend den så alle andre på Tweak.dk kan få glæde af den.

    Indsend nyhed


Gigabyte Z68X-UD4-B3 Intel Z68 Express bundkort

Hardware udlånt af: Gigabyte

Testens sider er vist 17390 gange.

Skrevet af: Dennis L. Sørensen den 17/07-11.



Se flere reviews i kategorien Bundkort






Konklusion

Det er ikke første gang vi arbejder med et produkt fra Gigabyte - og vi har haft fingrene i både grafikkort og bundkort. Vi er normalt rigtig glade for de produkter der kommer fra Gigabyte, for de giver ofte brugerne en rigtig god oplevelse, og vi har oplevet en generelt stabilitet ved deres produkter. Denne gang tog vi et kik på et ATX bundkort - Z68X-UD4-B3 - og der var en smule blandende følelser.

Førstehåndsindtrykket var rigtig godt idet, at vi denne gang fik set et bundkort hvor det sorte tema var gennemgående på hele bundkortet - også altså ikke kun på 80% af tingene. Normalt er ting såsom printplade og nogle af RAM-soklerne, samt PCI portene en bestemt farve, hvor resten så er i en anden. Her var det dog alle porte og plastiskdele, samt printpladen der var i én bestemt farve - og det kan vi godt lide Gigabyte!

Generelt set har Z68X-UD4-B3 ikke mange ekstra funktioner, men det er heller ikke altid man behøver det. Men af ekstra ting får man en CPU-fase LED relæ og et par ekstra SATA3 porte. Udover det, så er der ikke mange ekstra fysiske ting.

Som navnet antyder - Z68X-UD4-B3 - så benytter dette bundkort sig af den nye Z68 Express chipsæt fra Intel. Det nye chipsæt har en række ting som gør, at det er bedre end fx H67 og P67. Man kan fx både overclocke og bruge den indbyggede grafikprocessor. Desværre har Gigabyte ikke valgt at udnytte den indbyggede GPU. De har i hvert fald ikke sat nogen video udgange på bundkortet, så man kan ikke udnytte dette. Det er synd, for den teknologiske mulighed var der, det er bare begrænset.

Derudover så får man også Intel Smart Response Technology, som gør, at man både kan bruge en mekanisk harddisk og en elektronisk SSD på samme tid. Hvor SSD'en arbejder sammen med harddisken som cache og derved sætter farten op, på det mekaniske drev. Det fungerer rigtig godt - når man ellers kan få det til at virke. Vi oplevede desværre store problemer med den nye teknologi, men sørg altid for at have BIOS, samt drivere og programmer opdateret til nyeste versioner - det gør det hele MEGET nemmere.

At Z68X-UD4-B3 ikke har mange ekstra ting at byde på, gør også, at prisen kan holdes nede på trods af de benyttede det lidt dyrere Z68 Express chipsæt, over fx P67 Express - som er en smule billigere, at indkøbe for producenterne - og i skrivende stund kan dette bundkort erhverves for ca. 1400kr - hvilket er en god pris.

Generelt set skal Gigabyte Z68X-UD4-B3 ses som et stabilt bundkort der giver de fleste brugerne de ting som de behøver - og så gør det det med stil. Dog ville vi gerne have set udnyttelse af iGPU'en, Gigabyte!

Highslide JS


Positivt

 

  • USB 3.0
  • SLI og CrossFireX
  • TouchBIOS (i stedet for en UEFI BIOS)
  • 16 strømfaser
  • Stabil
  • Gennemført sort tema
  • Passende pris



Negativt

  • Ingen udnyttelse af iGP på trods af Intel Z68 Express chipsættet
  • Begrænset ekstra funktioner (såsom Diagnosticerings LED osv.)

  SCORE 84%

<< Forrige side



|   onsdag, 22. maj 2013, 22:02


Copyright 2001-2013 © Tweak.dk
Forum Tags | Hardware | Nyheder | Forum | Ansvar | Mobiltelefoner | Sitemap | Cookies | Mobilabonnement