Nyhedsbrev







Indsend nyhed

  • Har du fundet en fed nyhed så indsend den så alle andre på Tweak.dk kan få glæde af den.

    Indsend nyhed


Gigabyte GA-H55N-USB3: Betyder størrelsen noget?

Hardware udlånt af: Gigabyte

Testens sider er vist 8712 gange.

Skrevet af: Thomas Jørgen Jacobsen den 01/10-10.



Se flere reviews i kategorien Bundkort





Indledning

Nogle hunkønsvæsner mener som bekendt, at størrelsen ikke betyder noget og det faktisk kun er et spørgsmål om gørelsen. For langt de fleste amerikanere kan det derimod ikke blive stort nok og sagen er generelt den samme for mange PC-brugere.

 

Et mikro-ATX bundkort er selvfølgelig bedre end det mindre mini-ITX. Eller er det nu også dét? Betyder størrelsen egentlig noget?

 

Gigabyte H55N-USB3

 

For knap et år siden var Zotac først på banen med en bred vifte af mini-ITX-bundkort til Intel Core 2-systemer og selv en model med PCI-Express X16-port blev siden lanceret. Og selv om ITX-platformen hurtigt fandt sine tilhængere - lige såvel som plads under fladskærmene, som det åbenlyse valg til mediecentre - har mange stadig deres tvivl.

 

Den udbredte holdning var og er, at ITX-bundkort med dimensioner på 17 gange 17 centimeter ikke kan hamle op med sine lidt større fætre fra mikro-ATX-serien.

 

Gigabyte H55N-USB3

 

Udviklingen på det teknologiske felt har også bidraget med Core i-processorer, som kan være med til at udviske visse ydelsesforskelle. Om størrelsen altså betyder noget eller kompakte systemer klarer sig lige så godt, ser vi nærmere på, når vi her sætter to aktuelle modeller fra Gigabyte op mod hinanden.

 

I dette tilfælde et GA-H55N-USB3 (mini-ITX) mod et GA-H55M-USB3 (mikro-ATX).

 

Emballage

Størst opreklameret på forsiden af emballagen er, at H55-bundkortet gør brug af USB 3.0-standarden mens en række mærkater langs bunden henviser til Gigabytes brug af dobbelt lag kobber i printpladen og de forskellige understøttede teknologier. On/Off Charge henviser til at oplade mobile enheder selv om bundkortet faktisk er slukket.

 

Gigabyte H55N-USB3

 

Indpakningens bagside forklarer mere detaljeret hvilke egenskaber H55N-USB3 har at byde på. Interessant nok står der ingen steder, at bundkortet er i mini-ITX-format, men det er heller ikke nødvendigt - emballagen er i kraft af sin størrelse imponerende nok.

 

Gigabyte H55N-USB3

 

Selve emballagen er på genial vis lavet, så den nemt kan foldes sammen uden at virke løs eller uforsvarligt beskyttende. Inden i er brugsanvisning og tilhørende CD lagt oven på bundkort i antistatisk pose, mens der nedenunder - på en papbakke - ligger tilbehør.

 

Gigabyte H55N-USB3

 

Tilbehør

Ligesom det er set på andre producenters H55-bundkort er det medfølgende tilbehør forholdsvist sparsommeligt. Af tilbehør kan nævnes følgende:

 

Gigabyte H55N-USB3

 

2 stk. SATA-kabler
2 stk. Brugsanvisninger
1 stk. Support-CD med drivere
1 stk. I/O-bagplade


Næste side >>



|   fredag, 24. maj 2013, 00:37


Copyright 2001-2013 © Tweak.dk
Forum Tags | Hardware | Nyheder | Forum | Ansvar | Mobiltelefoner | Sitemap | Cookies | Mobilabonnement