TEST: Gamingmonstret ASUS ROG G750JH

editor picture
Hardware udlånt af: ASUS.
Skrevet af Michael Hermansen den 3. Nov 2013. Testen er vist 14706 gange.
Flere tests i kategorien Bærbar


Del med dine venner

     


Producentbillede

 

 

 

Så er tiden kommet til et nyt emne for mig, nemlig laptops. Og hvad kunne være en bedre start end ASUS ROG G750JH, som er en af topspillerne i ROG-serien. Jeg vil lige hurtigt liste hardware-specifikationerne op for jer, inden vi går videre.

 

  • Processor: Intel i7 4700HQ 2.4 GHz Haswell (3.4 GHz i turbomode)
  • RAM: 16 GB DDR3L 1600 MHz
  • Grafikkort: NVIDIA GeForce GTX 780M 4GB GDDR5 VRAM
  • Skærm: 17,3” Full HD 3D LED (1920 x 1080 @ 120 Hz)
  • Lagerplads: 256 GB SSD + 750 GB 7200 RPM HDD
  • Optisk drev: BluRay Writer
  • Lyd: 2 højttalere og 1 subwoofer

Producentbillede

 

Producentbillede

 

Producentbillede

 


Klik på billedet herunder for at læse de fulde specifikationer.

 

Republic of Gamers

 

 

 

Design

ASUS ROG G750JH er designet efter ASUS’ Stealth-design, som er baseret på stealthfighter F22. Overfladen og bunden er udført i matsort plastik med et Revolution of Gamers-logo på toppen. Det samme er rammen om skærmen. Overfladen ved tastaturet er ergonomisk designet til lange gamingsessioner og er lavet i sort, børstet aluminium, hvilket giver den et rigtigt råt look, som er lækkert at røre ved.


Udseendet er som sagt designet efter Stealth-looket, og man er på ingen måde i tvivl om, at dette er en maskine, som er skabt af gamere til gamere. Looket er utrolig stilrent/råt med et enkelt logo på midten af låget.


Toppen


Maskinen måler 60 x 410 x 320mm (HxBxD) og har en kampvægt på intet mindre end 4,8 kilo, hvilket måske virker af meget, men der er ingen tvivl om, at man i denne maskine har vægtet performance frem for alt andet.


ASUS har valgt at placere audiojacks til headset eller ekstern lyd og mikrofon samt 2 styks USB3.0, HDMI-port, Thunderbolt port, RJ45-netstik, 15 pins VGA connector og strømstik i højre side af maskinen. I venstre side har de anbragt en 2-i-1 kortlæser, BluRay-brænder og 2 styks USB3.0 connectors. Det er vel meget standard. Man kunne godt have ønsket sig strømtilslutningen var bagpå, men det var ikke muligt her. Hvorfor kommer vi til senere.


Porte - del 1

 

Porte - del 2

 

 


Skærm

Skærmen er en 17,3” Full HD 3D LED, der kører 1920 x 1080 @ 120 Hz, hvilket er nødvendigt for at kunne vise 3D. Det er en baggrundsbelyst LED-skærm, og der er slet ingen tvivl om, at skærmen er perfekt skabt til gamere. Den er udstyret med en synsvinkel på 140 grader, som gør at man skal se skærmen meget skråt fra, før billedet begynder at blive mørkt. Hængslerne glider let med en rimelig modstand, uden det bliver for meget.


Via Flatpanels' skærmtest kunne jeg tydeligt se forskel på farve/sort-hvid nuancerne, hvilket er med til at skabe et perfekt billede under spil, som billedet herunder også viser.


Flatpanels-testen


Alt i alt er det en knivskarp skærm, som jeg er meget misundelig på.


Skærmen i al dens helhed

 

 


Tastatur og touchpad

Tastaturet er udført i hård plastik og er et membran-keyboard. Det er rigtig rart at røre ved, og responstiden er minimal. Hele tastaturet er zoneinddelt i en skrive-zone og en numerisk zone, og de er adskilt af et sæt piletaster. Desuden er de baggrundsbelyst med et hvidt LED-lys, som ser rigtig godt ud.


Tasterne er anbragt 5 centimeter fra skærmen og har et samlet mål på 105 x 310mm (HxB), og tastaturet udgør dermed knap 30 procent af aluminiumsfladen. Det fungerer rigtig godt efter min mening og efterlader på samme tid masser af plads til en dejlig stor touchpad, som jeg vil komme nærmere ind på nu.


Som billedet også viser, er G750JH udstyret med en dejlig stor touchpad, som er rimelig trykfølsom. Men grundet computerens størrelse, størrelsen af keyboardet og placeringen af keyboard samt touchpad, er dette ikke noget problem, da man nærmest ikke kan komme til at ramme den uhensigtsmæssigt under spil. Så udformningen af hele brugerfladen i aluminium er rigtig godt gennemtænkt. Touchpaden måler 85 x 115mm og fylder derved knap 9 procent af hele overfladen.


Derudover er overfladen udstyret med en enkelt powerknap, et Republic of Gamers-logo, et Intel i7 logo plus et NVIDIA GeForce GTX 780M logo samt 5 LED-lys, som indikerer baggrundsbelysningen, strømstik, HDD/SSD aktivitet, Wi-Fi og tastaturlås.


Tastatur og touchpad 

 

 

Lyd

Systemet er udstyret med 2.1 lyd. Bag skærmen på den forhøjede kant er der placeret 2 styks højtalere, hvilket er rigtig fedt, da man overhovedet ikke kan se dem. På undersiden er der placeret en lille subwoofer, som dog bidrager med noget positivt til lyden.

 

Jeg testede systemet under musik, film og spil og det skuffede overhovedet ikke. Desuden er ROG G750JH udstyret med ASUS SonicMaster-systemet, som er udviklet i samarbejde med Bang & Olufsen, som giver en renere lyd, bedre bas og et bredere lydbillede, hvilket tydeligt kunne høres i forhold til min egen Acer bærbare, som har almindelig 2.0 lyd. Forskellen var tydelig.

 

SonicMaster


Lydeffekterne i spil var eminente, og var det ikke for den lidt flade bas-effekt, så ville jeg have troet, at jeg sad med et eksternt surroundanlæg. Effekterne var krystalklare. Høje toner og sang var tydeligt fremhævet under film og musik, men subwooferen leverede det bedste, den kunne.


Lydsetup


Billedet her viser tydeligt den lille subwoofer, der sidder på undersiden. Knap så tydeligt er det at se højttalerne, der er gemt bag skærmen. Dog kan man godt se gitteret, som er placeret foran højttalerne.

 


Køling
Det kan jo ikke ligefrem komme bag på nogen at et system, som er skabt til at performe, udvikler meget varme. Derfor har ASUS også valgt at placere en relativt stor indsugning på undersiden og to kæmpestore køleblokke med blæsere, der blæser varmen bagud, som I også kan se på billedet her.

Udblæsning


Næste side >>



0 kommentarer
Skriv kommentar til testen Kommentarer til testen fra Facebook

 

HTC U11: Giv din smartphone et klem

Vi løfter i dag sløret for vores nyeste mobiltest, nemlig testen af HTC’s nyeste topmodel, HTC U11. De

Læs Mere

ASUS VG245H 24" Gamerskærm

I dag skal vi kigge på endnu en 24” skærm fra ASUS med det som sædvanlige lettere kryptiske navn V

Læs Mere

AMD Radeon RX Vega 64 - Vega power i gaming og GTX 10xx killer?

Ventetiden har været lang, og AMD og bunker af medier inkl. Tweak.dk, har længe omtalt dnt nye Vega familie af

Læs Mere

Jays u-Jays Wireless hovedtelefoner

Vi skal i denne test hilse på en ny producent her på Tweak.dk. Navnet er Jays, som kommer fra det svenske og l

Læs Mere

Projekt Noah - Del 2 - Vi bygger et AMD Ryzen system - inkl. overraskelse!!

I første del af vores Projekt Noah serie gennemgik vi de udvalgte hardware produkter, grunden til valget

Læs Mere

Corsair 750W TX750M PSU

Strømforsyninger fås i alle størrelser og prisklasser. I denne test skal vi kigge nærmere p&arin

Læs Mere

be quiet! SFX L Power 600 Watt

Man behøver ikke en stor ATX strømforsyning for at få nok strøm til sin gamer spand, mindre kan

Læs Mere

ASUS ROG-POSEIDON-GTX1080TI-P11G-Gaming

NVIDIA's GTX1080 Ti serie, er ikke længere nyt under solen, men nu er det AIB aktørenes tur t

Læs Mere

 

Nyeste Videoer og Trailers

Seneste nyheder

Cloud9 skifter ud på CS:GO-holdet

Cloud9 har bevidst forsøgt at få fornyet deres CS:GO-hold. Den mission er nu lykkes med to nye spillere.
Læs Mere

Emiliano "c4t" Ito forlader SG e-sports

SG e-sports har leveret en opsigtsvækkende nyhed. Den brasilianske esports-organisation har nemlig valgt at si
Læs Mere

SteelSeries ude med nyt tastatur

Det er altid fedt med nyt gaming-udstyr på markedet. Især når det kommer fra et velkendt mærke som SteelSeries
Læs Mere

[TWEAK.DK KONKURRENCE] Vind et Razer Man'O War 7.1 Gamer Headset

Tweak.dk er klar med endnu en fed konkurrence. Denne gang udlodder vi et Razer Man'O War 7.1 gamer headset til
Læs Mere

MSI X299M Gaming Pro Carbon AC er verdens hurtigste micro-ATX X299 bundkort.

MSI har løftet sløret for deres X299M Gaming Pro Carbon AC, som skulle være verdens hurtigste micro-ATX X299 b
Læs Mere

EA vil bruge FIFA 18 som platform til flere Nintendo Switch-spil

Sagen er klar. Hvis FIFA 18 triumferer til Nintendo Switch, så kan vi godt forvente endnu flere EA-spil til de
Læs Mere

Microsoft udskyder udgivelsen af den nye Xbox Wireless Adapter

Flere havde set frem til udgivelsen af den nye adapter. Udgivelsen skulle have fundet sted i sidste uge, men n
Læs Mere

LG planlægger dobbelt-annoncering

Den 31. august står til at blive en stor dag for LG. Den sydkoreanske virksomhedsgigant er ved at gøre klar ti
Læs Mere
Partner sider
Indsend nyhed
Har du fundet en fed nyhed så indsend den så alle andre på Tweak.dk kan få glæde af den.