GIGABYTE GA-Z87X-OC Force test

Hardware udlånt af: Gigabyte. Se flere tests i kategorien Bundkort.

Skrevet af Thomas N. F. Kvist den 10. Aug 2013. Testen er vist 6652 gange.

Del med dine venner

     


I dag er tiden kommet til at se på noget stort, noget rigtig stort! Der er mere præcist tale om et bundkort fra GIGABYTE, der nok er det vildeste jeg nogensinde har haft til test. Navnet er Z87X-OC Force, og det fortæller alene, en god del af historien. For det er et bundkort, der kan stort set alt! Blot ved at kigge på kassens bagside, der er penslet ind i features, falder jeg næsten bag over.

 

Der er alt lige fra et WiFi/BT modul til en bracket, der kan bruges under OC, hvis bundkortet er fritstående. Kort sagt, så tegner det til at blive bundkortet over dem alle. Eller hvert fald bundkortet over alle Z87 bundkort!


 

 


Intel Z87 Express Chipset
Du har ventet på det længe, og nu er det her. Intels Z87 Express Chipset. Det er efterfølgeren til Z77, der kom i forbindelse med lanceringen af Ivy Bridge. Z77 chipsættet benyttede, som Z68/P67, sokkel 1155. Som følge deraf, kunne du få glæde af de ”gamle” Sandy Bridge CPUer i de nye Z77 bundkort. Dog er de gode tider forbi, for en stund. Z87 kommer nemlig med en ny sokkel. Intel kalder den for LGA1150, hvorfor de ”gamle” CPUer ikke kan benyttes med Z87. Som en trøst, kan du genbruge din gode gamle Z77 køleløsning, da monteringshullerne ikke er blevet flyttet.



Set i forhold ti Z77 er der sket en lang række forbedringer og ændringer. Bl.a. så er der kommet native support af hele 6 SATA 3.0 tilslutninger, hvor Z77 tilbød 2. Mængden af USB 3.0 porte er også vokset en smule, da der nu er hele 6 af slagsen. Udover de 6, så er der 14 USB 2.0 porte. Ingen USB 1.1 porte denne gang, hvilket nok er fornuftigt nok. Hvad angår det grafiske kan du smide to grafikkort til. De får hver især 8 lanes at lege på, og versionen hedder 3.0. PCIe 3.0 kan flytte 4x så meget data frem og tilbage ift. PCIe 1.0. Hukommelsen der understøttes er enten DDR3 eller DDR3L, hvor sidstnævnte står for low-voltage, altså moduler med et lavt strømforbrug.

 

De første 16 PCIe lanes samt hukommelsen administreres direkte fra CPUen, og resten, herunder USB og SATA, tager chipsættet sig af. Udover de mange USB porte, så tilbyder Z87 hele 8 PCIe 3.0 lanes, samt et gigabit netkort. Slutteligt finder jeg en række Intel features, her bl.a. Intel Rapid Start, for hurtig opstart, samt Intel Rapid Storage for smart håndtering af dine data og Intel Smart Connect, der gør forbindelsen med omverdenen til en leg.

 


GIGABYTE GA-Z87X-OC Force
Som jeg nævnte lidt om i introduktionen, så er der tale om et bundkort der både kan og vil alt. Og det er vurderet alene ud fra kassen, der fint får startet en god historie. For det orange og sorte bundkort, er ikke noget tilfældigt bundkort. Det er det ypperste GIGABYTE er i stand til at lave, vel og mærke når det gælder LGA1150, og det siger ikke så lidt. Det orange bundkort kan alt lige fra vandkøling til LN2 OC. Og der er rigtig mange features, men jeg kommer langt fra ind på alle, da det ville kunne blive til et review alene. Men ikke mere snak! Nu til et kig på det orange monstrum.

 


OC Ignition



Du kender det måske. Hvis du vil slukke, så slukker du det hele, og ikke bare enkelte ting. Og lige netop det, har GIGABYTE fået rodet bod på, takket være OC Ignition! Det er nemlig muligt for dig, at tænde en del af systemet, uden at skulle tænde det hele på en gang. Dvs. alle blæsere osv. Går i gang, men det gør CPUen ikke. Genialt til at tjekke for leaks ved montering af vandkøling eller til cooldown efter en omgang LN2.

 


OC Touch, PCIe Switch, PEG & Brace



Som du måske allerede har fanget, så har GIGABYTE udstyret bundkortet med en uhyggeligt masse funktioner og features! Og nu hvor det er et OC bundkort, skal der jo også være lidt til overclockeren!

 


Touch
For det første så er der et panel på selve bundkortet, hvor du kan overclocke ved at trykke lidt på nogle knapper. Du kan bl.a. styre multipiler, BCLK, samt turbo og en masse andet. I samme område er der også en måle-ø, så du kan holde styr på spændingen til de forskellige ting.

 


PCIe Switch
Udover det, så er der en PCIe switch, der gør det muligt at slukke og tænde de forskellige PCIe tilslutninger. Ganske smart, især hvis du kører med flere grafikkort ad gangen!

 


PEG
Og så er der OC PEG, der giver dig mulighed for at udstyre de forskellige PCIe tilslutninger med lidt ekstra strøm, så du får øget stabilitet.

 


Brace
OC Brace er en genial opfindelse, som flere nok har ledt efter! Den gør det nemlig muligt at bruge bundkortet uden et kabinet. Vel og mærke på den helt rigtige måde! Den smarte bracket gør det let og enkelt at sikre grafikkort, når bundkortet står uden for et kabinet. Rigtig smart! Det kender jeg nogle stykker, som bliver glade for!

 


OC Cool



GIGABYTE har sørget for at lave et rigtig godt køledesign til deres bundkort! Og det betyder at du både får lov at pjaske rundt med lidt vand, lege med luft eller være passiv. Sidstnævnte er fint hvis du ikke vil overclocke, men ellers er det da på med noget vand! Den lille blæser sørger for at holde det hele dejlig koldt, men som jeg har forstået det, kan den også aflives.

 


Extreme Multi-GPU Support



Skulle du få lyst til at lege med lidt grafikkort, er muligheden der! Du kan nemlig smide op til hele fire grafikkort i maskinen, og husk! De skal sættes i de gule tilslutninger, hvis du vil have den bedste ydelse. Normalt er det slet ikke muligt at køre med så mange grafikkort, men takket være PLX8747 chippen, er der tilføjet to stk. x16 PCIe baner ekstra. Og det er jo ganske smart! Især hvis du har penge nok til fire grafikkort!

 


Duarable Black Solid Caps



Komponenterne på bundkortet er nøje udvalgt, og GIGABYTE har sørget for kun at vælge det bedste af det bedste. På den måde sikres dit bundkort lang levetid, og du slipper samtidig for at tingene brænder af, når det går hen og bliver lidt lunt.

 


Gold Plated connectors



Hvorvidt guld nu også er den bedste leder, er der meget delte meninger om. Dog ser det ud til, at GIGABYTE mener at det ér en god leder. For alle tilslutninger og kontaktflader på bundkortet, er belagt med ”det fineste guld”. Måske det har noget at gøre med den voldsomme pris på lige godt 3.000 kr.?

 


New GIGABYTE UEFI DualBIOS



GIGABYTE har virkelig haft travlt, og det hårde arbejde har også båret frugt. Det har resulteret i en hel ny og meget innovativ BIOS. Designet er blevet utrolig smukt, og du har nu et meget bedre overblik over alt. Ude i de to sider, finder du oversigt over CPU og RAM samt en oversigt oversystemets generelle status.

 

Og det er vel og mærke uanset hvilket ”vindue” du befinder dig i. Rigtig lækkert og innovativt. I toppen finder du grafer over ting som FAN speed og CPU spænding. Som om det ikke var nok, så kan du også lave dine egne profiler i BIOS, gemme noter, lave din egen startside, overclocke realtime UDEN at skulle genstarte ved hver ændring samt ændre på baggrundsbilledet. Tiden med den flotte, blå farve, er ovre. BIOS er for alvor blevet pæn at se på. Måske det også var på tide?

 


Specifikationer



Som det ses, så er listen med specifikationer rigtig lang. Og bundkortet kan da også en helt masse og mere til. Men hvis du læst med ovenover, kender du allerede en lang række, af bundkortets unikke features!



Her kan du også lige få et solidt overblik over hvad der er hvad, og hvor de forskellige funktioner og features er at finde.


Næste side >>



2 kommentarer
jesper101996 . 10. Aug 13, 15:35
Kan nu bedre lide hvad asus har lavet med deres oc key Tweak.dk men ellers et lækkert bundkort
shtennek . 10. Aug 13, 21:52
Rigtigt god anmeldelse! :thumbsup:

Men shit en hamper pris! :what:
Skriv kommentar til testen Kommentarer til testen fra Facebook
Nyeste Videoer og Trailers

Seneste nyheder
2

ASRock X99 OC Formula teaser

De første billeder af ASRock X
Læs Mere
0

Ny HTC Desire 510 smartphone med 64bit processor

HTC har annonceret deres nye H
Læs Mere
2

Smartphones skal have en kill switch

Den amerikanske delstat Califo
Læs Mere
0

ASRock Fatal1ty X99 Professional

ASRock fortsætter med at komme
Læs Mere

0

Seagate er klar med 8TB harddisk

Seagate har i dag annonceret,
Læs Mere
0

ASUS Radeon R9 285 Strix grafikkort

Det kommende ASUS Radeon R9 28
Læs Mere
0

Amazon har købt streaming virksomheden Twitch Interactive

Der er ikke kun Google der køb
Læs Mere
0

Se alle vinderne fra nattens Emmy-uddeling

Den amerikanske tv-branche fej
Læs Mere
Indsend nyhed
Har du fundet en fed nyhed så indsend den så alle andre på Tweak.dk kan få glæde af den.