TEST: EVGA DG-77 Tempered Glass Kabinet

editor picture
Hardware udlånt af: .
Skrevet af Jan Blaszkevizc den 1. Dec 2017. Testen er vist 1497 gange.
Brand: EVGA.
Flere tests i kategorien Kabinet


Del med dine venner

     


Der er ingen tvivl om at EVGA er mest kendt for deres strømforsyninger, grafikkort og bundkort, især deres FTW og Kingpin serier, er blandt nogle af de bedste på markedet. EVGA kan dog mere end blot at lave disse produkter og har faktisk også gjort det gentagende gange tidligere. Det er dog længe siden at vi sidst så et nyt kabinet fra dem, men det har de lavet om på her hvor 2017 er ved at lakke mod enden.

 

Med deres nye DG-7 series, har EVGA smidt fire nye kabinetter på markedet – eller faktisk hele syv, hvis vi tager de forskellige farver med. Vi har været så heldige at modtage topmodellen kaldet DG-77 som blandt andet byder på hærdet glas paneler på hele tre sider, indbygget RGB lys/controller, K-boost knap og meget mere. I denne test vil vi kigge kabinettet grundigt efter i sømmene, og se hvad man får fra den nye topmodel i DG-7 serien – måske du er bedre stillet med en af de billigere modeller? Der er kun en måde at finde ud af dette på! Lad os komme i gang med det samme, og starte ud med at få det tekniske af vejen først.

 

Læs flere TESTS af kabinetter

 

 

tweak_dk_EVGA_DG-77_tempered_glass_kabinet_1

 

Specifikationer og features på EVGA DG-77 
Jeg har været en tur forbi EVGA’s hjemmeside og fundet en række oplysninger på DG-77 kabinettet. Nedenfor finder i først og fremmest specifikationerne, efterfulgt af et par billeder samt introduktionsvideoen fra EVGA selv. Jeg har desuden også inkluderet en oversigt over forskellen på de fire forskellige modeller i DG-7 serien, så det er let at se hvad man får ekstra for sine penge.

  • Type: Midi-tower
  • Bundkort support: Mini-ITX, Micro-ATX og ATX
  • Materialer: Metal, plastik og glas
  • Dimensioner: 477 x 211 x 483 mm (HxBxD)
  • Glaspaneler: 3 styk (venstre, front og højre side)
  • Frontpanel: 2xUSB 3.0, lyd ind/ud og K-boost
  • Maksimal grafikkort længde: 390 mm
  • CPU-køler/grafikkort max højde: 150 mm
  • Vertikal grafikkort montering: Ja, udstyr inkluderet
  • Drevpladser: 2x2.5” plus 2x3.5”
  • Blæser support: 120/140 mm (op til 7 styk)
  • Inkluderede blæsere: 4 styk

 

 

Et kig på EVGA DG-77 ude og inde
Med både vores egen og EVGA’s introduktion vel overstået, kan vi nu kaste det første blik på selve kabinettet. DG-77 fås i både hvid og sort, hvor vi naturligvis har modtaget den sorte udgave som det fremgår af billederne herunder. På den venstre side finder vi et hærdet glaspanel, med lidt aggressiv branding fra EVGA. Modelnavnet DG-77 er sat på i hvid, og det samme er en linje der afgrænser den gennemsigtige del af glasset med den mørke.

 

Fronten og den højre side er også paneler i hærdet glas, hvor fronten er semi gennemsigtig, mens at højre side er fuldstændig sort – hvem har også lyst til at kigge på kabler? Alle tre glaspaneler er fastgjort med EVGA brandede tommelskruer.

 

 

På toppen i den venstre side, er hvor kabinettets I/O panel er placeret. Her finder vi naturligvis en power og reset knap, men EVGA har valgt at inkludere en tredje knap - også, kaldet K-boost. Ved et tryk på denne knap overclockes dit grafikkort og CPU automatisk, og kører ved maksimal hastighed konstant. Dette betyder at du vil have maksimal performance konstant, men må slås med lidt højere temperaturer. Du skal dog være opmærksom på at K-boost udelukkende virker med EVGA produkter. Vi finder naturligvis også to USB 3.0 porte samt lyd/ind placeret her oppe.

 

Såfremt du ønsker at afmontere plastikpanelet i toppen, som burde være i lidt bedre kvalitet, prisen taget i betragtning. Skal du have glas frontpanelet afmonteret først. Toppanelet sidder overraskende godt fast, så vær forsigtig med ikke at brække noget når det skal af. Vi finder plads til tre 120 mm, eller to 140 mm blæsere heroppe, men ingen radiator support. Dette skyldes ganske enkelt at monteringshullerne er centreret, og at kabinettet ikke er højt nok – vi kigger nærmere på dette senere.

 

 

Som jeg nævnte er alle glaspaneler fastgjort med tommelskruer, som hver og en har EVGA logoer. Du bemærkede sikkert også EVGA navn og logo på toppen, og måske endda også igennem vinduerne – der er EVGA branding over det hele på dette kabinet. Du skal med andre ord, være hardcore EVGA fan for at eje et DG-77. Personligt syntes jeg at det er en smule over the top, men lad os komme back on track.

 

Med de fire tommelskruer løsnet på fronten, kan dette glaspanel afmonteres. Inde bag finder vi et stort støvfilter, som dækker hele fronten og holdes fast med en magnet i toppen og små klips i bunden. Det er også her vi finder kabinettets første to ud af fire blæsere. Der er tale om to standard sorte 120 mm blæsere uden noget ”bling bling” eller andet lir. Bemærk dog EVGA logoet øverst oppe. Dette er en del af det indbyggede RGB lys som vil lyse igennem frontpanelet.

 

Læs flere NYHEDER om kabinetter

 

 

Vi tager et kig på bagenden som det næste. Heromme mødes vi af et noget anderledes syn end hvad vi er vandt til. Her har EVGA nemlig udstyret DG-77 med et cover, som faktisk bidrager positivt til resten af kabinettets design. Ved at løsne fire tommelskruer, kan dette panel let afmonteres, og et mere velkendt layout kommer til syne. Strømforsyningen monteres bagfra i bunden, der er syv PCI-slots og øverst finder vi hullet til bundkortets I/O panel og, en tredje 120 mm blæser af samme type som dem vi så i fronten.

 

Bunden byder på fire solide føder i plastik, som alle har gummi monteret for at minimere vibrationer i at blive sendt videre. Hernede finder vi også et af de absolut dårligste støvfiltre man kan inkludere på et kabinet. Tyndt stift plastik, som både er noget skrammel at gøre rent og montere igen. EVGA burde have inkluderet et normalt støvfilter, som kan trækkes ud af bagenden, som på andre kabinetter i denne prisklasse. Dette er det første sted, hvor det er tydeligt at se at alle kabinetter i DG-7 serien deler den samme grundkonstruktion/ramme – mere om dette senere.

 

 

Lad os få afmonteret de to sidepaneler, og tage et kig på kabinettet indenfor. Inden vi når der til, tager vi dog lige et nærmere kig på det venstre glaspanel. Hvis du ikke er til modelnavnet ”DG-77” i hvid, eller måske slet ikke ønsker noget på siden, er der godt nyt. Der er nemlig blot tale om klistermærker, hvor EVGA endda inkluderer nogle ekstra i kassen i forskellige farver. Dette er som sådan fint nok, men giver i min optik ingen mening. Den hvide linje der løber rundt om den gennemsigtige og mørke del på glasset, kan nemlig IKKE tages af/udskiftes. Lige ledes er der flere steder hvor der er fejl på denne hvide linje, hvilket ganske enkelt ikke er godt nok. Havde jeg været EVGA, havde jeg droppet den hvide linje helt, og inkluderet klistermærkerne i kassen, UDEN at have monteret nogen af dem fra fabrikken – det havde givet mere mening i min optik.

 

 

Med sidepanelerne lagt til siden, bevæger vi os videre ind i kabinettet og tager et nærmere kig. Jeg nævnte tidligere omkring støvfiltret, at det var tydeligt at se at EVGA genbrugte rammen hele vejen op igennem DG-7 serien, og med et kig på det indre design, er det endnu mere tydeligt. Alle kabinetterne er 100% identiske på indersiden, når det kommer til kabelføringsmuligheder, radiator/blæser support og plads til harddiske. Dette betyder, at der er flere steder i DG-77, hvor pris og features ikke helt hænger sammen, som vi nu vil se nærmere på.

 

tweak_dk_EVGA_DG-77_tempered_glass_kabinet_14

 

I bunden finder vi et integreret cover foran strømforsyningen, som EVGA har valgt at gøre ventileret. Dette giver ikke helt mening, efter min mening, da strømforsyningen alligevel som regel trækker luft op nede fra bunden af kabinettet. Hvis du for eksempel benytter en hvid strømforsyning, vil denne kunne ses igennem coveret, hvorved pointet lidt falder til jorden?

 

EVGA logoet på coveret, er med indbygget RGB lys ligesom logoet vi fandt i fronten tidligere. Dette lys styres via RGB kontrolboardet, som er monteret i toppen, forrest i kabinettet. Dette er en lidt sjov placering, da alle kablerne fra både frontpanel og dette boardet kan ses udefra – ikke gennemtænkt?. Det er dog rart at se, at der er mulighed for at tilslutte nogle RGB strips, således at det ikke kun er de to EVGA logoer der kan styres. Toppen er desuden også steder hvor vi finder den sidste og fjerde blæser monteret, som er endnu en 120 mm model.

 

 

Der er 100% fri passage fra de to 120 mm blæsere i fronten, henover grafikkort og bundkort. Dette er et kærkomment syn, da det betyder at de varmeste komponenter i computeren derved kan få masser af frisk luft. Bemærk desuden det store hul i coveret for strømforsyningen. Dette gør det muligt at montere op til en 360 mm radiator i fronten af den tykke slags, så længe man er opmærksom på ikke at ramme sine grafikkort.

 

De syv PCI-slots har EVGA valgt at blokke helt af i stedet for at lave dem ventilerede som mange andre producenter. Ligeledes er der heller ikke tommelskruer monteret, men i stedet normale stjerneskruer, som kræver brug af skruetrækker. Dette er igen stedet, hvor det er tydeligt at se at rammen er blevet genbrugt hele vejen op igennem DG-7 kabinetterne.

 

 

Lad os dreje kabinettet 180 grader og kigge nærmere på bagsiden. Her mødes vi af et meget åbent design, ment på den måde, at der ikke er nogle deciderede huller til kabelføring ud over det vi finder oppe i det højre hjørne til CPU-strømmen. Udover hullet til let udskiftning af CPU-køler, finder vi plads til to 2.5” harddiske samt to 3.5” – det er det. De fleste andre kabinetter som har cover foran strømforsyningen har typisk også plads til et par harddiske nede i kælderen, men ikke DG-77.

 

Dette betyder også, at der er minimalt med plads til kabler på bagsiden, hvis du udfylder alle drevpladserne – en ting der ikke må ske i et kabinet til omkring 9000,- DKK, og endnu en gang et tydeligt praj om at det er den samme ramme der er brugt til alle DG-7 kabinetterne. Jeg havde ikke set så hårdt på dette hvis kabinettet havde kostet det halve som DG-73 gør, men i et high-end kabinet er det ikke godt nok.

 

 

Montering af hardware
Vi er nu nået til en af de sidste etaper inden vi rammer konklusionen i vores test af DG-77 kabinettet, monteringen af hardwaren. Vi tager dog også lige et hurtigt kig på det medfølgende tilbehør, da EVGA her har ramt hovedet på sømmet. Udover naturligvis at have inkluderet de nødvendige skruer, finder vi nemlig også monteringsbeslag samt PCI-Express forlænger i kassen.

 

Dette betyder at du kan montere dit grafikkort vertikalt i DG-77 uden at købe ekstra tilbehør. Dette er et kæmpe plus, da andre kabinetter der tilbyder denne feature, ofte tvinger dig til at købe dette tilbehør separat. Skulle du ikke kunne lide de sorte EVGA logoer på de mange tommelskruer, kan du desuden også skifte disse ud med hvid i stedet for, da de også er inkluderet i kassen.

 

Monteringen af strømforsyningen sker først på det medfølgende beslag, hvor efter det hele skubbes ind i bagenden af kabinettet. Harddiske skal skrues fast på deres respektive beslag, hvad end det er 2.5” eller 3.5” diske du ønsker at installere.

 

 

Monteringen af hardwaren i kabinettet foregik ganske smertefrit og uden videre problemer. Det tager naturligvis altid lidt længere tid når harddiskene skal skrues fast, og strømforsyningen først skal monteres på et beslag, inden den skal i kabinettet. Men dette er ting som man også skal i mange andre kabinetter. Der er godt med plads at arbejde på i DG-77, især på forsiden. Som nævnt skal du være ekstra omhyggelig med din kabelføring på bagsiden hvis du har mange diske monteret, da pladsen er minimal når sidepanelet i glas skal monteres.

 

 

Med kabinettet vendt 180 grader, kan vi tage et kig på den lidt sjovere side med bundkort og grafikkort. Du undrer dig måske over hvorfor jeg kun har valgt at montere et enkelt grafikkort i DG-77 – vent til lidt senere og se hvorfor. Som vi kan se er der masser af plads til lange grafikkort, faktisk hele 390 mm for at være helt præcis. Med moderne highend kort er der stadig masser af plads til en tyk radiator i fronten med to rækker med blæsere, hvilket er lækkert at se.

 

Som vi var inde på tidligere er monteringshullerne til blæserne/radiator centreret i toppen, hvilket sammen den lave højde betyder at der er minimal plads til at montere mere end en række blæsere her oppe. På trods af at EVGA viser at der er plads til radiator i toppen, vil jeg mene at det ikke kan lade sig gøre med 9/10 bundkort på markedet – der er ganske enkelt ikke plads for køleprofilerne på bundkort og RAM.

 

 

Pladsen til radiator i bagenden er også en smule begrænset, men man burde kunne få plads til en normal 120 mm model uden problemer, såsom en AIO eller lignende.

 

 

Vi skal have kigget på en af de unikke features ved DG-77 – vi skal have installeret det andet grafikkort. Unik er måske så meget sagt, men det er ikke desto mindre en feature som ikke alle kabinetter har, og langt de fleste inkluderer udstyret til. EVGA er gået imod strømmen og inkluderet alt hvad der skal bruges for at montere grafikkortet vertikalt i DG-77.

 

Det første der skal skiftes ud er beslaget over de syv PCI-slots. Det der standard er monteret på kabinettet er lukket, mens at det ekstra der medfølger har mulighed for at fastgøre grafikkortet og prikket et hul ud i pladen så der også kan komme luft ud af bagenden. Når beslaget er skruet på, monteres den lækre PCI-Express forlænger på bundkortet.

 

 

Næste skridt er at tage to stand-offs som er de små afstandsstykker man også bruger når bundkortet skal monteres. Skru disse to fast oven på coveret til strømforsyningen, og dernæst PCI-Express stikket i den modsatte ende af forlængerkablet fast. Sidste skridt er et slå den lille metalplade ud i beslaget, og skrue grafikkortet fast. Det er på ingen måde normalt både at have et grafikkort monteret direkte på bundkortet, plus på beslaget – det kan faktisk slet ikke lade sig gøre da man hverken kan bruge SLI bro eller montere strømstikkene. Men har du et enkelt kort i din maskine er det uden tvivl en fed feature, og en cool måde at vise sit lækre og ofte dyre grafikkort frem.

 

 

Lyset i de to EVGA logoer er som sagt RGB. Men da det system vi bruger til at montere i vores kabinetter reelt ikke virker, da vi ikke har CPU monteret, betyder det også at jeg ikke kan vise effekterne ved lyset. Dette skyldes at lyset i DG-77 i modsætning til mange andre kabinetter, kræver EVGA’s DG-tuner software for at fungere. Såfremt du kun monterer strøm og ikke bruger software, vil du blive mødt af et meget svagt og nærmest ikke synligt hvidt lys i de to logoer, som det kan ses på billederne herunder, sammen med det samlede system. Hvis du ønsker at se mere omkring lyset i kabinettet, henviser vi til slutningen af videoen oppe under specifikationerne.

 

 

Pris
I skrivende stund d. 1/12 2017 er det ikke lykkedes os at finde nogle danske forhandlere af DG-77 kabinettet. Du kan naturligvis bestille det hos EVGA selv, som i øjeblikket kører med et tilbud, hvor du sparer 20 USD. DG-77 kan derfor blive dit for 139.99 USD, hvilket direkte omregnet svarer til lige over 850,- DKK. Dette er faktisk en god pris for et kabinet med disse features, men jeg kan ikke lade være med at tænke på de billigere udgaver som tilbyder lignende features for en billigere pris.

 

Ønsker du alle detaljerne på DG-77 kabinettet og de andre i DG-7 serien, kan du besøge EVGA’s hjemmeside. Klik blot på banneret med deres navn herunder, for at blive sendt direkte til deres side.

 

tweak_dk_EVGA_DG-77_tempered_glass_kabinet_1

 

Konklusion
Det er blevet tid til at få sat de sidste ord på vores test af DG-77 kabinettet fra EVGA. Det har været en lidt blandet oplevelse at have dette kabinet forbi testbænken. En af de største grunde til dette, er de tre mindre brødre som DG-77 har. Alle kabinetter i DG-7 serien deler nemlig den samme ramme, og det er kun detaljerne som hærdet glas, RGB lys og andre småting der gør at modellen som vi har testet er dobbelt så dyr som det billigste DG-73. Dette betyder med andre ord, at byggekvaliteten og layoutet på rammen ikke matcher prisskiltet. Der mangler kabelførings plads og huller, der er kun plads til fire harddiske og ting som det super billige støvfilter ved strømforsyningen er det samme på den billigste model – no go!

 

Med det sagt, så er der dog også ting som EVGA har ramt rigtigt med. Det overall design er pænt og neutralt at se på, hvis man da kan se bort fra den store mængde af EVGA branding over alt på kabinettet. Du skal være en hardcore EVGA fan for at eje DG-77, det er helt sikkert. Det indbyggede RGB lys i logoet i front og siden kan styres via software, og der kan desuden også tilsluttes RGB strips til den indbyggede controller. K-boost er en smart ting, såfremt at du benytter dig af et EVGA grafikkort og ønsker maksimal performance, til fordel for højere temperaturer. Et stort plus ved DG-77 er det inkluderede PCI-Express forlænger kit, som gør det muligt at montere grafikkortet således at blæseren kan ses udefra. Mange kabinetter tilbyder denne feature efter hånden, men det er de færreste som inkluderer tingene der skal bruges til det.

 

Jeg ville ønske at den hvide kant der løber rundt om den gennemsigtige del på venstre sidepanel, ikke fandtes. Der er steder hvor malingen eller hvad der er brugt, ikke dækker korrekt, og generelt giver det ikke mening at det er der. EVGA inkluderer DG-77 logoer i mange forskellige farver, som let kan klistres på. Men hvad nytter det hvis du stadig kun har den hvide farve omkring vinduet? Der er ting som EVGA har ramt plet med ved DG-77 kabinettet, men der er mindst lige så mange ting som kunne være bedre, eller slet ikke giver mening i et kabinet i denne prisklasse. Personligt syntes jeg at de billigere modeller virker som bedre køb på papiret, uden at have haft dem i hænderne – især hvis man tænker på at det er 100% den samme ramme hele vejen op igennem modellerne. Scoren hedder derfor 7,5/10 denne gang. Fint overall kabinet, men med plads til forbedringer til næste release i serien.

 

Godt

  • Lækkert design med hærdet glas på tre sider
  • Indbygget RGB lys med software kontrol
  • EVGA K-Boost knap integreret
  • God hardware support
  • Lækker PCI-Express forlænger inkluderet
  • Fås i både sort og hvidt

Knap så godt

  • Den hvide kant på glasset har fejl
  • Plads til kabelføring kunne være bedre
  • Billigt og tyndt støvfilter ved strømforsyningen

Score: 7.5

 

tweak_dk_EVGA_DG-77_tempered_glass_kabinet_40

 







EVGA DG-77 Tempered Glass Kabinet EVGA DG-77 Tempered Glass Kabinet
7,5/ 10



1 kommentarer
HerrMansen . 3. Dec 17, 15:32
Syntes det er lidt spøjst at de tilbyder vertikal mount, men ikke har haft det med i tankerne ift. til luftkølede kort og glasruden.
Skriv kommentar til testen Kommentarer til testen fra Facebook

 

Pure Evoke H4 DAB+ radio

Vi skal i dag se på endnu en DAB radio, som er klar til den nye DAB+ standard, der har gjort så mange DAB radi

Læs Mere

Cooler Master MasterBox MB600L

MasterBox MB600L fra Cooler Master er på papiret et budget kabinet med spændende features og design til prisen

Læs Mere

ASUS DUAL RX580 O4G

Vi vender i dag blikket mod ASUS RX580 Dual O4G, som giver deres bud på et budgetvenligt grafikkort til 1080p segmen

Læs Mere

Antec P110 Luce Kabinet

Anonymt design, hærdet glas og RGB lys, er blot nogle af de features der kan nævnes omkring det nye P110 Luce

Læs Mere

MSI GeForce GTX 1080 Ti Gaming X Trio

MSI har smidt endnu et GeForce GTX 1080 Ti kort på gaden, og denne gang er det med hove

Læs Mere

Logitech Universal Folio

Bruger du din tablet meget, i så fald kunne produktet vi skal se på i denne test, måske vække din

Læs Mere

ARCTIC Freezer 33 - eSport Edition - CPU køler til både Intel og AMD

Køling af vores hardwarekomponenter er et must, hvis vi overhovedet skal have et fungerende computersystem. Om man

Læs Mere

Blue Blackout Spark SL kondensator mikrofon

Du kender Blue for deres Yeti mikrofoner, og har måske set vores anmeldelser af deres entusiast headsets her på

Læs Mere

 

Nyeste Videoer og Trailers

Seneste nyheder

Tweak YouTube Studie Tour

YouTube delen af Tweak.dk er vokset lidt og videostudiet er vokset med. Vi tager et kig bag kameraet.
Læs Mere

Cherry Strait 3.0 tastatur lanceret til Mac

Cherry har vi flere gange stiftet bekendtskab med på Tweak.dk, og nu har producenten et nyt Cherry Strait 3.0
Læs Mere

Metal Gear Survive release dato og Open Beta

Konami har sendte flere informationer over disken omkring deres kommende Metal Gear Survive survival action-ad
Læs Mere

Apple iMac Pro kan gøre dig €16,156.98 fattigere

Går du all-in på specifikationerne på den helt nye Apple iMac Pro, så vil du uden tvivl dræne hardware-budgett
Læs Mere

Asus VivoBook 14 fremvist forud for CES 2018

CES 2018 banker på, og vanen tro strømmer det ind med informationer omkring produkter vi forventer annonceret
Læs Mere

De nye Samsung Galaxy S9 og S9 Plus video lagt online

Samsung Galaxy S9 og S9 Plus forventes fremvist på Mobile World Congress 2018 i februar, og skulle designmæssi
Læs Mere

MSI lufter deres custom RX Vega 64/56 grafikkort

MSI melder sig på banen med deres version af custom Radeon RX Vega 64 og RX Vega 56 designs, som ifølge MSI, b
Læs Mere

Anden Søndag i Advent 2017 - TWEAK.DK JULE GIVEAWAY

Vi er kommet til anden omgang af vores julekonkurrence
Læs Mere
Partner sider
Indsend nyhed
Har du fundet en fed nyhed så indsend den så alle andre på Tweak.dk kan få glæde af den.