Indledning
Dagens produkt kommer fra producenten Creative. Når man hører navnet Creative tænker man med det samme på lydudstyr til computere, og dette er da også hvad de er blevet kendt for. Creative startede i Singapore tilbage i 1981 med en vision om at multimedier som lyd med videre ville revolutionere den måde folk brugte deres computere på. Creative er især kendt for deres Sound Blaster serie af høj kvalitets lydkort. Der er et kort i deres sortiment lige meget om du hører musik, spiller, redigerer, ser film eller andet. Men det er som sagt ikke kun lydkort Creative har i deres sortiment. De producere blandt andet også avancerede MP3/MP4 afspillere og headsets. Sidst nævnte er lige præcis hvad vi skal kigge på i dag, nemlig et headset. Sound Blaster ARENA Surround hedder modellen. USB-tilslutning, Software, surround og VoiceFX er bare få af de features ARENA headsettet kommer spækket med. Men lad os springe ud i det - skal vi?

IndpakningHer ser vi kassen som ARENA kommer i. Som vi kan se er farven sort med hvid skrift samt en stor sølv tekst i venstre side. I højre hjørne bliver der gjort opmærksom på at headsettet tilsluttes via USB. Gennem plastikken kan vi se en del af headsettet og mikrofonen.

Vender vi kassen om bliver vi igen mødt af en sort farve. Skrift farverne brugt på bagsiden er orange og hvide. I toppen er der med billeder vist nogle af ARENA´s hoved features. Der står også beskrevet på flere forskellige sprog hvilke hoved features der er tale om.

Specifikationer
Her er specifikationerne der er at finde på Creative´s hjemmeside:
|
• Hovedtelefoner:
Driverenheder: 40 mm Neodymium-magnet
Frekvensgang: 20 Hz ~ 20 kHz
Impedans: 32 ohm
Følsomhed (1 kHz): 105 dB/mW
Samplefrekvens: 48000 Hz - 24 bit
• Mikrofon:
Mikrofontype: Støjreducerende kondensator
Frekvensgang: 80 Hz ~ 16 kHz
Impedans: < 2,2 Kohm
• Grænseflade:
USB type-A
Lednings længde: 2,5 m iltfri kobberkabel
|
Næste side >>