TEST: Cougar Bunker M RGB

editor picture
Hardware udlånt af: Cougar.
Skrevet af Simon den 17. Apr 2019. Testen er vist 1989 gange.
Flere tests i kategorien Smartphone


Del med dine venner

     


For et par dage siden anmeldte vi her på Tweak Cougars svar på en headset holder. I kølvandet på den, har vi modtaget en fin mobilholder ved navn Bunker M RGB, der kommer med USB-hub, trådløs opladning samt RGB, som navnet også antyder. Hvad den kan, ser vi nærmere på i testen her. 

 


Først skal vi dog som altid lige igennem den tekniske del. 

 

Det tekniske 

 

 

Et kig i kassen 

 

Så blev det igen tid til at kigge i kassen og se hvad vi har modtaget. Selve kassen er som sædvanligt holdt i det sorte og orange farvetema, som vi kender fra Cougar, og som jeg personligt meget godt kan lide. 

 


Forsiden er prydet af et billede af produktet og dets navn, samt en lille info om, at mobilholderen har 10W trådløs opladning og en USB 2.0 hub. På siderne af kassen er der et stort Cougar logo, samt produktets navn. Bagsiden indeholder som altid yderligere information om produktet, her er det især justeringsmulighederne for holderen samt indstillingsmulighederne for RGB-belysningen der tager pladsen. 

 


Inde i kassen finder vi selvfølgelig selve produktet. Mobilholdere er pakket godt ind i plastik, hvilket gør at den er beskyttet mod stød under transport. Der medfølger også et fint mikro USB-kabel på 1,5 meter. 

 

 

Produktet i brug 

 

Efter at have pakket produktet ud, gik jeg straks i gang med at afprøve det. Jeg fandt en plads til holderen på bordet, smækkede USB-kablet ind i computeren og straks var der lys. Jeg fandt min smartphone frem og smækkede den i holderen og ventede egentlig bare på, at den trådløse opladning skulle begynde. Hvad jeg dog ikke lige havde taget højde for, er at min smartphone ikke understøtter trådløs opladning. Hvad jeg også fandt ud af, var at jeg skulle tilslutte en lader direkte i det lille gemte mikro USB-stik på siden af holderens opladerplade. Så opladeren trækker altså ikke strøm direkte gennem USB-kablet i foden, hvilket jeg egentlig troede den ville. I bagklogskabens lys giver det god mening, at det ikke kan lade sig gøre, på grund af produktets konstruktion. 

 


Anyways, hvis man vil anvende trådløs opladning og nå op på de 10W, som Cougar skriver at produktet understøtter, skal man altså tilslutte en Quick-Charge 2.0 eller 3.0 adapter, som bare kan være den der følger med ens smartphone. Den skal så tilsluttes via et mikro USB-kabel, og her er så mit største problem, hvorfor ikke USB-C med det samme? De fleste nyere telefoner, der understøtter trådløs opladning, kommer med USB-C (ud over Apple, men det er en helt anden snak), så det ville i mit hoved give mening at bruge den standard. 

 


Nok om kabler, hvordan fungerer holderen i praksis? Ganske udmærket er svaret. Jeg har brugt holderen et stykke tid på mit skrivebord, og selvom det er lidt unødvendigt, da jeg ikke bruger min telefon samtidig med jeg sidder ved computeren, og hvis jeg gør, foretrækker at have den i hånden, er det egentlig meget rart at smække den i en holder. Med telefonen i holderen bliver telefonen ikke ridset af at ligge og flyde på bordet, den har altid sin faste plads, og jeg kan med det samme se, hvis der er nogen der ringer, uden at jeg skal slå min lydløse tilstand fra. 

 


Jeg har selvfølgelig også afprøvet Bunker M RGB i bilen, da jeg tænkte, at RGB i bilen burde have samme effekt som i computeren – 20% bedre ydelse, det ved alle. Pænt så det også ud med RGB i bilen, dog var jeg nødt til at flytte holderen helt ned foran gearstangen, før belysningen ikke generede unødvendigt om aften. Holderen er måske også lidt for stor til at sidde i bilen, og det var derfor svært for mig at finde en god plads til den. Dette brugsscenarie er selvfølgelig heller ikke noget Cougar anbefaler. 


USB-hubben i foden af produktet fungerer på samme måde som på den nyligt testede Bunker S RGB headset holder. Man kan tilslutte den til både USB 2.0 og 3.0, men udtaget yder kun som 2.0 uanset. For bedste ydelse anbefaler Cougar igen, at man tilslutter hubben til en USB 3.0 port. Lyset fra foden kan igen indstilles på den lille knap foran på foden til 14 forskellige lysindstillinger samt slukket. 

 

 

Konklusion og pris 

 

Tid til en konklusion. Cougar Bunker M RGB gør hvad en mobilholder skal, den kan holde min mobil, se pæn ud på bordet med RGB og hele baduljen, og samtidig oplade min telefon (hvis den understøttede det). Konstruktionen virker ret stabil og det er nemt at indstille holderens størrelse til ens egen mobil samt justere vinklen på selve holderens hoved. 


Jeg har ikke så meget negativt at sige om holderen, for ud over at hubben heller ikke fungerer som USB 3.0 hub eller endda understøtter USB-C. Den trådløse opladerplade burde efter mit hoved også have understøttet USB-C som indgang, da det er mere tidssvarende. En sidste lille bitte detalje er, at selve opladerpladen har en tendens til at virke lidt vakkelvorn når den står fast og man betjener mobilen, det er virkelig i småtings afdelingen, men den kunne godt have været mere stiv i det. 


Ud over det der egentlig nok nærmere kan betegnes som småting, har jeg intet negativt at sige om holderen, den gør som sagt hvad den skal, og ser egentlig meget pæn ud. 


Jeg kan i skrivende stund finde Cougar Bunker M RGB til ca. 450,- DKK, hvilket lige er en hundredelap for meget efter min mening. Man skal her huske, at holderen har trådløs opladning, hvilket gør at den er lidt dyrere end andre almindelige mobilholdere. 


Vi ender med en score på 7/10, for et godt produkt der gør hvad det skal, men med et lidt for højt prisskilt og nogle småfejl efter min mening. 

 

Pros 

  • Fornuftig mobilholder 
  • Solid i kvaliteten 
  • Mulighed for trådløs opladning 
  • RGB-belysning 
  • USB-hub indbygget i foden 

 

Cons 

  • Prisen er lidt for høj 
  • En lille bitte smule vakkelvorn når den står med en mobil på bordet 




Cougar Bunker M RGB Cougar Bunker M RGB
7/ 10



0 Kommentarer
Skriv kommentar til testen Kommentarer til testen fra Facebook

 

COUGAR Revenger S

COUGAR Revenger S er annonceret som en 4K-Ready mus med 12000 DPI opløsning og imponerende 2000Hz polling rate. Udo

Læs Mere

Enermax Liqtech TR4 II 360 mm - AMD Treadripper AIO

AMD Threadripper processorene, er stadig nogle af de største CPU'er på markedet, og kræver nogle ret sp

Læs Mere

COUGAR Phontum Essential Black & Pink

COUGAR Phontum Essential. Et lækkert stereo headset i flere farver. Vi lytter til, og kigger på headsettet for

Læs Mere

AORUS C300 GLASS

Det er efterhånden ikke noget nyt syn at se producenter af hardware bevæge sig ud på ukendt territorie,

Læs Mere

EVGA GeForce GTX 1650 XC BLACK GAMING

nVidia’s refresh af deres lineup har endelig nået de mindre og mere budgetvenlige grafikkort. Vi tager I

Læs Mere

Razer Gaming Bundle; mus, tastaur & headset

Hvis du er i tvivl om hvad du skal vælge når det kommer til headset, mus og tastatur og samtidig er hardcore R

Læs Mere

Cougar Vortex RGB SPB 120 PWM HDB

Cougar har et bredt udvalg af blæsere til kabinettet. I denne test tager vi et kig på deres Vortex SPB 120 mm

Læs Mere

GUIDE: Valg af grafikkort 2019

Valg af nyt grafikkort kan være en jungle at finde ud af. Gennem vores redaktionelle test af grafikkort, har vi opar

Læs Mere

 

Nyeste Videoer og Trailers

Seneste nyheder

Sony video sammenligner PlayStation 5 performance mod PS4 Pro

Efter at have afsløret detaljer om næste generations konsol i sidste måned, har Sony netop frigivet en præsent
Læs Mere

LEAK: Sapphire klargører to Radeon Navi grafikkort til 7 juli lancering

Under hvad der tyder på et møde med den kinesiske presse, afslørede en Sapphire PR manager, informationer om,
Læs Mere

Huawei bevilget midlertidig tilladelse af US Commerce Department

Som mange af jer sikkert har hørt nu, er Huawei stødt på massive problemer med den amerikanske regering, hvor
Læs Mere

Twitch streamers tjener over 300.000 pr. time for at spille de nyeste spil

Kan du lide at spille computerspil, og frister et job, der potentielt kan kaste mere end 300.000 kroner af sig
Læs Mere

Huawei udtaler sig efter samarbejdsophør med Google

Som vi tidligere på dagen har debatteret, er Huawei nu blevet lukket ude i kulden, grundet handelsstriden mell
Læs Mere

Intel, Qualcomm og Broadcom vil ikke længere forsyne Huawei med komponenter

Efter Google officielt har meldt ud, at de stopper samarbejdet med Huawei, støder flere af de helt store fisk
Læs Mere

Google understøtter ikke længere Android på Huawei enheder

Hvad der kunne ende med at være en beslutning, der kunne have store konsekvenser for smartphone-markedet
Læs Mere

X570 Gaming Plus og Pro Carbon fra MSI er lækket

Sidste år introducerede MSI deres MAG, MPG og MEG series af bundkort, hvor MPG skulle repræsentere deres mid-t
Læs Mere
Partner sider
Indsend nyhed
Har du fundet en fed nyhed så indsend den så alle andre på Tweak.dk kan få glæde af den.