TEST: Cougar 450M Iron Grey Edition

editor picture
Hardware udlånt af: Cougar.
Skrevet af Jan Blaszkevizc den 3. Jan 2019. Testen er vist 477 gange.
Flere tests i kategorien Computermus


Del med dine venner

     


Som jeg nævnte i min test af Cougars Attack X3 RGB tastatur som for nyligt gik online her på siden, kommer der over den næste tid flere tests med Cougar produkter. Denne gang er det deres 450M Iron Gray computermus som står for tur.

 

Vi har at gøre med en PC-mus som kan bruges i begge hænder, og er bestykket med den velkendte PMW3310 sensor, som vi efterhånden har set i en række gamermus i alle prisklasser. Ligeledes er 450M musen også udstyret med Omron kontakter, og et stort scrollhjul. Hvad dette betyder for brugen af produktet og ikke mindst performance, kommer vi alt sammen ind på i denne test.

 

Som altid starter vi ud med det tekniske overblik, og går dernæst videre til unboxing af musen.

 

Inden vi når helt dertil, er det dog først filmtid. Nyd vores egen præsentationsvideo herunder, og rul videre når du er klar:

 

 

tweak_dk_Cougar_450M_Gamer_mus_1

 

Specifikationer og features
Traditionstro, kan man vel efterhånden godt sige, har jeg været en tur forbi producentens hjemmeside og fundet en række oplysninger på 450M musen til jer. Nedenfor har jeg listet specifikationerne op, efterfulgt af tre billeder som alle viser nogle af de features som der tilbydes:

  • Type: Ambidextrous mus (til begge hænder)
  • Sensor type: PMW3310 optisk gaming sensor
  • Dimensioner: 135 x 67 x 40 mm
  • Vægt: 95 gram
  • Polling Rate: 1000 Hz / 1 ms responstid
  • Indbygget hukommelse: 512KB
  • Software: Ja, Cougar UIX System
  • Programmerbare knapper: 8
  • Kontakter monteret: Omron
  • RGB-lys: Ja, to zoner og 16.8 millioner farver
  • Frame Rate: 6500 FPS
  • Maksimal tracking hastighed: 130 IPS
  • Maksimal acceleration: 30G
  • Tilslutning: USB-stik med 1.8 meter kabel

 

Unboxing og en tur rundt om Cougar 450M musen
Cougars hovedfarver så at sige, er uden tvivl sort og orange, som vi også tydeligt kan se på kassen som 450M musen kommer i. På fronten ser vi et billede af selve musen, samt et par features listet op, såsom RGB-lys og support for deres UIX software, mens at bagsiden byder på et mere detaljeret look på nogle af de andre features der tilbydes.

 

 

I kassen finder vi ud over selve 450M musen, også en manual/quickstart guide og et par klistermærker, og det er faktisk det. Der er ingen fancy transportpose eller vægtsystem i denne mus, hvilket jeg heller ikke havde forventet, prisen taget i betragtning.

 

tweak_dk_Cougar_450M_Gamer_mus_7

 

Lad os ligge det tilbehør der nu engang er i kassen, til side for nu og tage en tur rundt om selve musen. Vi starter ud med at zoome ind på fronten, hvor vi naturligvis finder USB-kablet fastgjort, samt det forholdsvis store hjul som 450M er udstyret med. Med et kig på musen lige fra både for og bag, kan vi også tydeligt se at formen på begge sider er identiske. Dette betyder at det er muligt at bruge 450M musen i begge hænder, hvilket der helt sikkert er nogle der vil sidde pris på. Bemærk desuden Cougar logoet på bagenden – dette er den ene af de to RGB-zoner som musen har indbygget.

 

 

Tager vi et kig på begge sider på 450M, kan vi her også rigtig se at formen på begge sider er identiske. Cougar er faktisk gået så langt, at de også har frem/tilbage knapperne på begge sider af musen. Alle knapperne kan naturligvis om programmeres i softwaren, som vi ser på lidt senere. Placeringen på knapperne på begge sider er sådan set fin nok, men formen gør at de kan være lidt svære at presse, i forhold til andre mus jeg har testet. Gummistøtten under knapperne, stikker nemlig lidt, ud og gør at de ikke kan trykkes helt så let som jeg havde ønsket.

 

tweak_dk_Cougar_450M_Gamer_mus_11

 

tweak_dk_Cougar_450M_Gamer_mus_12

 

Inden vi tager skridtet videre og tager et nærmere kig på softwaren til 450M musen, skal vi lige en tur ned forbi bunden først. Her finder vi tre teflon fødder, som skal sikre at musen glider ubesværet og jævnt på enhver overflade. I midten af det hele finder vi PMW3310 sensoren monteret, som er en anerkendt optisk sensor, som vi efterhånden har set i en række gamermus i forskellige prisklasser.

 

tweak_dk_Cougar_450M_Gamer_mus_13

 

Softwaren – Cougar UIX System
Efter en hurtig tur forbi Cougars hjemmeside, blev deres UIX software hentet. Med dette åbnet, har man adgang til en masse spændende ting på 450M musen. Det første syn man mødes af, ser vi på billede et herunder. Her er det muligt at ændre på hvordan sensoren i musen skal opføre sig. Der er tre DPI niveauer, som kan justeres uafhængigt af hinanden, polling raten kan justeres og også dobbeltklik og rulle hastigheden.

 

Går vi videre til fanen ”Key Assignment” ude i venstre side, har vi her mulighed for at vælge en hvilken som helt knap på musen, og ændre dens funktion. Der er en basic udgave, men du kan også vælge at trykke advance og få endnu flere muligheder og funktioner at vælge imellem.

 

 

Sidst men ikke mindst, er det også muligt at programmere macroer til knapperne på musen. Du vælger ganske enkelt blot at lave en ny en af slagsen, og dernæst gå i gang med at optage den. Takket være den indbyggede hukommelse på ikke mindre end 512KB (meget for en mus), har du plads til et ton af macroer og indstillinger, men kan naturligvis også sortere i dem i foregående menu billede. Bemærk desuden de tre profiler/modes som følger med oppe i venstre hjørne af softwaren. På denne måde kan du altid let skifte mellem hvilken profil du arbejder med, uden at skulle tilbage og starte forfra.

 

Det tredje og sidste menupunkt ude i venstre side, er naturligvis stedet hvor du kan lege med det indbyggede RGB-lys i 450M musen. Der er to zoner som kan justeres som man har lyst til, og uafhængigt af hinanden. Der er en række effekter at vælge imellem, selvom mulighederne er en smule begrænsede i forhold til tidligere mus vi har kigget på.

 

 

Testen – Brugen og Komfort
Nu skal vi snakke performance og brugen af 450M musen fra Cougar! Det er nemlig blevet tid til test delen, hvor vi rent faktisk skal tage musen i brug. Som jeg vidst har nævnt nogle gange nu, har vi tidligere stiftet bekendtskab med den optiske sensor som gemmer sig i denne mus, nemlig PMW3310 fra Pixart. Både ASUS, HyperX og andre store gaming mærker bruger denne sensor i deres produkter, da den er præcis og pålidelig.

 

Til vores tests var Cougar så venlig at sende et par af deres musemåtter med, som vi kunne bruge sammen med 450M musen. Derfor brugte jeg naturligvis deres Control 2 og Arena Black i mine tests nedenfor. Disse måtter er begge af stoftypen med gummibelægning, og samme bløde og glatte overflade som stort set alle andre på markedet, så intet nyt under solen her. Som altid justerede jeg DPI-hastigheden på musen til noget jeg kender og er vandt til. Det betød 400 DPI til gaming, og 1000 DPI når jeg befandt mig på skrivebordet, og så var det ellers blot at komme i gang!

 

 

Som forventet af PMW3310 sensoren var der ingen ko på isen, da den performede præcis som den plejede, hvilket bestem er en positiv ting. Det betød at høj præcision var til stede når der skulle redigerede billeder, ellers flækkes skaller i onlinespil. Accelerationen på op til 30G var også on point, og sørgede for at musen reagerede som den skulle når det gik stærkt for sig. Jeg oplevede på intet tidspunkt nogle underlige fejl eller andet mystisk med 450M på skrivebordet, som jeg ellers har været ude for med andre billige gamermus et par gange. Omron kontakterne leverede som altid også tilfredsstillende klik og modstand i højre og venstreklik knapperne.

 

Hvad angik komforten og brugen af hjul og knapperne på siderne, så scorer 450M også gode points her, på langt det meste. Selvom mus med ambidextrous design (understøttelse for begge hænder), normalt ikke er kendt for at være de mest ergonomisk korrekte, så var 450M musen fra Cougar faktisk overraskende behagelig at have i hånden, hvad end der var tale om claw eller palm greb. Det store hjul havde også god modstand ved både rul og klik, og med mulighed for at justere hastighed/følsomhed i softwaren. En ting der dog irriterede mig en smule, var knapperne på siderne af musen. Selvom placeringen som nævnt var i orden, oplevede jeg flere gange at det var en smule besværligt at bruge knapperne, på grund af den tykke gummistøtte til tommelfingeren under dem. Havde denne blot været nogle millimeter tyndere, eller knapperne længere, havde der ikke været noget problem.

 

Overall kunne jeg dog ikke forlange meget mere af en mus i denne prisklasse. 450M fra Cougar har en masse features som vi ofte kun ser på dyrere modeller, hvilket er et klart plus, selvom der er en ting eller to der kunne forbedres – blandt andet byggekvaliteten halter lidt nogle steder. Men nok om det, lad os få snakket lidt om prisen, og runde testen af med en konklusion nedenfor.

 

 

Pris
I skrivende stund d. 13/12 2018 kan Cougar 450M musen findes på nettet til lige under 329,- DKK inklusiv fragt. Dette er virkelig en skarp pris for en gamermus med de features og kvaliteter som 450M fra Cougar tilbyder. Ganske vidst kunne byggekvaliteten være en smule bedre, men den performance som sensoren og Omron kontakterne leverer sammen med den ergonomiske form til begge hænder fejler absolut ikke noget. Du kan finde alle detaljerne på Cougar 450M musen, ved at klikke på banneret nedenfor som sender dig direkte til deres hjemmeside i en ny fane.

 

tweak_dk_Cougar_450M_Gamer_mus_1

 

Konklusion
Lad os få samlet tankerne og rundet testen af 450M musen fra Cougar af. Hvis du er på udkig efter en budgetgamermus, som stadig skal kunne levere varen, så stop en halv og overvej denne. 450M er en gennemført mus på rigtig mange punkter, som har features som vi ofte kun ser på dyrere mus. Med et prisskilt på omkring 350,- DKK får du VOLDSOMT meget mus for dine penge, selvom designet med de orange farver måske ikke er for alle og enhver.

 

Af ting der kan fremhæves er der for eksempel den meget lavet vægt på under 100 gram. Indbygget RGB-lys i to zoner, præcis PMW3310 sensor og ikke mindst support for brugen i begge hænder. UIX System softwaren gør det muligt at rette på langt de fleste indstillinger på 450M uden problemer, og alt kan gemmes direkte i musens hukommelse. Hjulet er også klart en af de stærke sider. Det har en god størrelse og tilpas modstand, både når der skal rulles og klikkes på det.

 

Overall kan man virkelig ikke forlange meget mere for 350,- DKK, hvilket også er hvorfor at 450M fra Cougar uden tvivl skal have vores Safe Buy award – her går du ikke forkert i byen. Awarden bakkes også op af en flot score på 9/10, som er ganske velfortjent. Kan du leve med knapperne på siden nogle gange kan drille, eller knække koden til hvordan de skal bruges korrekt (dårlig joke), så har du en imponerende mus til pengene, med 450M på skrivebordet!


Godt

  • Lav vægt
  • Designet/farverne (for nogen)
  • God sensor (PMW3310)
  • Ergonomisk design til begge hænder
  • UIX software med fine muligheder
  • Godt hjul til både rul og klik
  • RGB-lys indbygget
  • MASSER af mus til prisen!

Knap så godt

  • Designet/farverne (for nogen)
  • Knapperne på siderne er svære at presse ind

Score: 9 + Safe Buy award

 

tweak_dk_Cougar_450M_Gamer_mus_25

 





Cougar 450M Iron Grey Edition Cougar 450M Iron Grey Edition
9/ 10



0 Kommentarer
Skriv kommentar til testen Kommentarer til testen fra Facebook

 

Cougar 700M Superior Gamermus

Ikke alle mus behøver at være kedelige og ligne hinanden, det er 700M Superior fra Cougar et bevis på.

Læs Mere

XPG GAMMIX D30 3000 MHz DDR4 RAM

XPG er endnu engang på banen med et sæt DDR4 RAM, og denne gang skal vi kigge i r

Læs Mere

Logitech G533 Gaming headset

I denne test tager vi et kig på det trådløse G533 headset fra

Læs Mere

XPG GAMMIX S5 512 GB NVMe SSD Råt design til gameren

XPG er endnu engang på banen på Tweak.dk redaktionen, og denne gang med deres XPG

Læs Mere

Razer Kontor og Rejsekit.

Razer forsøger her, at give et bud på et rejse eller kontor sæt til den krævende bruger. De har s

Læs Mere

PlayStation Classic

I dag står den i nostalgiens tegn, da Sony har valgt at følge strømmen i ”Nostalgi” mini k

Læs Mere

Razer: Raise the Level Cap

Nyt nyt nyt. Nyt år, nyt gaming gear fra Razer, der med pakken Raise the Level Cap, præsenterer deres bud p&ar

Læs Mere

AORUS GeForce RTX 2080 XTREME Waterforce WB 8GB

I denne omgang skal vi kigge på endnu et RTX 2080 grafikkort, som vi allerede har set f

Læs Mere

 

Nyeste Videoer og Trailers

Seneste nyheder

Shark Gaming lander stor million-investering til international ekspansion

Udviklingen inden for gaming tager fart lige nu, og markedet er de seneste år vokset eksplosivt. Analyser pege
Læs Mere

Spejlløst Sony A6400 byder på 4K 30 fps video og eye tracking teknologi

Sony vil gerne være venner med foto-nørderne med deres nyeste Sony A6400, og med producenten lancering af dere
Læs Mere

Snapdragon 855 bæstet viser tænder i benchmarks

Omfattende benchmarks af Snapdragon 855 viser op imod 74% performance forbedringer i Core tests sammenlignet m
Læs Mere

Spider Man: Far From Home trailer frigivet (Video)

Marvel har lanceret deres første teaser trailer for kommende Spider Man film, Spider Man: Far From Home.
Læs Mere

Galaxy S10 Plus dukket op via Geekbench med imponerende score og 6GB RAM

Alt imens MWC i Barcelona kravler nærmere, stiger informationsstrømmen omkring kommende smartphones parallelt,
Læs Mere

Officielle Far Cry New Dawn systemkrav frigivet

Som minimumskrav finder vi Intel Core i5 2400 eller AMD FX 6350 med 8GB RAM samt NVIDIA GeForce GTX 670 eller
Læs Mere

Core i9-9990XE med 14 Cores, op til 5.0 GHz og 255W TDP på vej?

Intel kunne ifølge redaktionen på Anandtech, være på vej med ny flagskibs processor til deres Core-X HEDT seri
Læs Mere

YouTube tilføjer nye gesture kontroller til deres mobile app fra næste uge

Nye tiltag på vej fra YouTube i form af flere gestikulerings funktionaliteter. YouTube understøtter allerede g
Læs Mere
Partner sider
Indsend nyhed
Har du fundet en fed nyhed så indsend den så alle andre på Tweak.dk kan få glæde af den.