TEST: Corsair Obsidian 500D

editor picture
Hardware udlånt af: Corsair.
Skrevet af Kenneth Johansen den 5. Mar 2018. Testen er vist 3658 gange.
Brand: Corsair.
Flere tests i kategorien Kabinet


Del med dine venner

     


Corsair lancerede på CES tidligere i år et reboot af deres Obsidian serie af kabinetter, som rent udviklingsmæssigt har været på standby et stykketid. Første nye skud i 2018 kanonen, er deres Obsidian 500D. Vi har haft deres nye Obsidian 500D en tur forbi redaktionen, hvor alt er kigget efter i sømmene, og vi er derfor klar til at konkludere på deres nye PC kabinet.

 

Se med på YouTube for anmeldelsen i video format eller læs videre under videoen.

 

 

Det første der fangede mit blik ved Obsidian 500D var det visuelle, som i den grad tiltrækker opmærksomheden. Vedligeholdelseskrævende hærdet glas og børstet aluminium, er det første vi bliver budt indenfor til. Det ser lækkert ud, men vil kræve en klud i nærheden, hvis man piller for meget ved det, da både glasset og den børstede aluminium, tager godt imod fingeraftryk og andet snavs, når man håndterer det nye Corsair Obsidian 500D kabinet.

 

corsair_obsidian_500d_side_panel_wipe_tweak_dk


Når det så er sagt, så er jeg vild med den stilen Corsaair har lagt for dagen på 500D. De tonede glaspaneler på siderne, sidder på hængsler, så de let kan åbnes. Mens man arbejder i kabinettet, kan de tages helt af og stilles til side. Mod fronten, er panelerne udstyret med en aluminiums liste, der buer ind mod fronten af kabinettet, og skaber et lækkert sammenhængende look, og det hele lukkes med magneter. Jeg er personligt svært tilfreds med denne løsning fra Corsair. 

 

corsair_obsidian_500d_front_air_intake_tweak_dk


Fronten er i det samme børstede aluminium, og er umiddelbart helt lukket, men der er god afstand imellem panelerne, som sikrer, at der stadig vil være god luftindtag i fronten, der er udstyret med et magnetisk støvfilter, der dækker hele fronten.

 

corsair_obsidian_500d_top_panel_cut_outs_tweak_dk

 

Toppen er også i udført børstet aluminium med et hullet mønster i hele næsten længden af kabinettet, og igen for at sikre godt luftindtag. Her er der ligeledes suppleret med luftindtag i siderne også. Under toppanelet, finder vi ogsp et støvfilter, der dækker hele længden på kabinettet, og som kan tages ud via siden, hvis det skal rengøres. 

 

corsair_obsidian_500d_front_io_tweak_dk


I fronten finder vi power og reset knap sammen med lydudgangene, to USB 3.0 porte og endelig et kabinet, som er født med USB 3.1 type C stik. Der findes flere kabinetter med stikket efterhånden, men jeg synes stadig der er for langt imellem kabinetter med omtalte. Jeg har den seneste tid set fere producenter der bruger USB Type C, så vi håber den efterhånden "ældre teknologi" vinder mere indpas fremover.

 

corsair_obsidian_500d_internal_layout_tweak_dk


Indersiden af 500D ser ret bekendt ud, hvilket hænger sammen med, at det er mere eller mindre nøjagtigt magen til Corsair Crystal 570X RGB, som jeg byggede i for ikke så længe siden. Der er lidt skuffende, at der ikke er sket nogen udvikling her, da det efterhånden er et kabinet, som har været på markedet et stykke tid. Umiddelbart er den eneste ændring jeg kan se, at der er kommet et panel på, der lukker af til strømforsyningen i bunden. Her til kan denne blændplade tilkøbes seperat til føromtalte Crystal 570X. 

 

corsair_obsidian_500d_fan_installation_bracket_tweak_dk


Både i toppen og i fronten, er der udtagelige beslag til montering af blæsere eller radiatorer. I fronten er der plads til tre 120 mm eller to 140 mm blæsere eller tilsvarende radiatorer. I toppen er der kun plads til enten to 120 eller to 140 mm blæsere, hvilket er lidt underligt. De to beslag, kan nemlig sagtens byttes rundt, så hvis man hellere vil have tre 120 mm i toppen, er det bare at bytte rundt. Det undrer mig bare, at vi ikke har fået muligheden for op til 360 mm begge steder, når der umiddelbart er fint plads til det.

 

corsair_obsidian_500d_fan_installation_tweak_dk


Men når det er sagt, så er de stadig super lækkert at have muligheden for at montere tingene uden for kabinettet. Der er to 120 millimeters blæsere med i kabinettet som standard.


På bagsiden er der plads til tre 2,5" SSD drev, som kan monteres på aftagelige beslag, og så er der ligeledes plads til to 3,5" harddiske - også i aftagelige slæder, og der kan man selvfølgelig også montere 2,5" drev i, hvis man hellere vil det.

 

corsair_obsidian_500d_ssd_mounts_tweak_dk


Der er de samme gode muligheder for kabelstyring, som på Crystal 570X via kabelkanalen, så du kan holde alle de almindelige kabler på plads. Her er der er masser af punkter til fæstning af kabler fordelt på bagsiden, så der burde være god mulighed for at få kablerne under kontrol.

 

Det er også rigtigt rart at se et nyt kabinet, som ser pænt ud, men stadig har fornuftig mulighed for luftindtag. Der er god plads i fronten til at blæserne monteret der, kan få masser frisk luft, og med det åbne mønster i toppen, burde det også være tilfældet. 

 

corsair_obsidian_500d_side_panel_gap_tweak_dk

 

Du skal dog være opmærksom på, at sidepanelerne gaber ca. en halv centimeter i både toppen og bunden, så det kan være en kilde til støv i kabinettet, specielt hvis ikke man er opmærksom på at holde et positivt tryk i kabinettet.

 

Et sted hvor jeg rigtigt gerne have set Corsair gøre det bedre, er i bunden af kabinettet. Jeg løb ind i det samme problem, da jeg byggede i Crystal 570X, som jo netop har nøjagtigt det samme indre layout. Hvis man bruger et alm. ATX bundkort, går det helt ned til bunden i hovedkammeret, og det kan gøre monteringen af kabler hernede til en rodet omgang.

 

corsair_obsidian_500d_bottom_room_cables_tweak_dk

 

Der er kun en enkelt kabelgennemføring, og alt efter hvordan ens bundkort er indrettet, kan det godt ende med at blive rodet at se på, med alle kablerne der skal trækkes på tværs af bunden. Med nogle bundkort, vil det også være direkte umuligt at bruge visse stik, da de er vinklede.


I mit tilfælde var det ikke så slemt, men hvis jeg skulle have brugt flere at tilslutningerne til blæsere eller RGB strips, så var det hurtigt blevet et rod. Her havde jeg virkeligt gerne set Corsair give os en centimeter eller to mere at lege med, og nogle flere kabelgennemføringer, da havde gjort det meget lettere at få det til at se pænt ud.

 

corsair_obsidian_500d_top_clearance_tweak_dk

 

Der er dog god plads i toppen af kabinettet, hvis man vel og mærke er opmærksom på tykkelsen af evt. radiatorer, der skal installeres. Jeg kunne f.eks. ikke få plads til den Enermax Liqtech AIO, som jeg bruger i mit build, men omtalte er også lidt tykkere end mange andre AIO løsninger. Der er ca. seks centimeter at gøre godt med, før man kommer ned omkring bundkortet.

 

corsair_obsidian_500d_internal_layout_build_tweak_dk


På grafikkorts pladsen, burde der også være plads til alt, hvad men kunne forestille sig at smide efter det med op til 41 centimeters plads i længden.

 

 

Pris:

Prisen på Corsair Obsidian 500D ligger pt. på lige omkring 1200 kr., hvilket er i den dyre ende for et kabinet. Men sammenlignet med andre lignende PC kabinetter med sammenligneligt materialevalg og bygge kvalitet, er det nogenlunde i samme boldgade.

 

Konklusion:

Producentens reboot af Obsidian serien, har med 500D givet os et super flot kabinet. Som jeg var inde på før, så skal man altså bare være opmærksom på, at de materialer som Corsair har valgt er pæne - også vil kræve vedligeholdelse, hvis de skal blive ved med at se pæne ud.

 

Samlet set synes jeg Obsidian 500D er et super godt bud fra Corsair, men det er ikke ligefrem nyskabende. De nye tiltag er udelukkende på det visuelle, som jeg synes de har gjort rigtigt godt, men på det indre er der ikke sket noget, og her kunne et stef af en innovativ pensel godt have været ønsket. Det er mere eller mindre et copy/paste fra tidligere Corsair kabinetter, og det synes jeg personligt er lidt skuffende, da jeg gerne ville have set lidt mere udvikling.

 

corsair_obsidian_500d_top_panel_air_intake_tweak_dk

 

Godt: 

  • Lækre materialer
  • God byggekvalitet
  • God mulighed for fornuftigt airflow

 

Knap så godt: 

  • Genbrugt indre layout
  • Meget begrænset plads til kabelføring ved bunden af bundkortet
  • Hvorfor ikke mulighed for op til 360 mm blæser/radiator i både top og front?

 





Corsair Obsidian 500D Corsair Obsidian 500D
8/ 10



0 kommentarer
Skriv kommentar til testen Kommentarer til testen fra Facebook

 

Cooler Master MasterPulse MH530 Headset

En, to, tre mere eller mindre identiske headsets er det nu blevet til her på Tweak.dk. Vi tager et kig på det

Læs Mere

Jurassic World Evolution

Jurassic World Evolution er seneste udgivelse i parksimulator genren fra udvikleren bag det anmelderroste Planet Coa

Læs Mere

Kintaro Super Kuma 9000 - Raspberry Pi case på Nintendo manér

Nostalgi er noget der rammer de fleste, og som mange af vores læsere sikkert ved, udnytter producenterne denne magis

Læs Mere

Dbrand skin din Nintendo Switch

Et er at indkøbe alverdens dyrt hardware, telefoner, konsoller eller andet, og noget andet er efterfølgende

Læs Mere

Cooler Master Masterliquid Maker 240 - Vandkølings Loop

Skal man i gang med den helt store omgang overclock af de større Intel og AMD CPU’er, så kommer traditi

Læs Mere

Enermax RevoBron 600 Watt Strømforsyning

Kan Enermax andet end at lave kabinetter og highend strømforsyninger? Dette får vi svar på i denne test

Læs Mere

ASRock Fatal1ty X299 Gaming K6

ASRock er tilbage på Tweak.dk testbænken, og denne gang er det med deres Fatal1ty X299 Gaming K6 bundkort. Et

Læs Mere

Cooler Master MasterCase H500P Mesh White

Tilbage i 2017 lancerede Cooler Master deres H500P kabinet, som en hyldest til deres gamle HAF serie. Kabinettet blev modt

Læs Mere

 

Nyeste Videoer og Trailers

Seneste nyheder

Cooler Master CK550 og CK552 Gateron baseret mekaniske keyboards

Som opfølgning på gårsdagens nyhed om Cooler Master CK620 RGB trådløse mekaniske keyboards, melder Cooler Mast
Læs Mere

Indbydende 22 minutters gameplay fra Overkill's The Walking Dead

r du til zombie-spil, så vil du finde glæde af den nye trailer fra Polygon, som viser 22 minutters gameplay fr
Læs Mere

Nyt mindre PUBG Sanhok map frigives fredag

For at vække appetitten forud for release af det nye PUBG Sanhok map, som søsættes fra 22 juni 2018, har udvik
Læs Mere

Radeon Pro Vega 20 spottet i AOTS benchmark database

Radeon Pro Vega 20 kraver uden tvivl tættere på et officielt release, og siden de første informationer om Rade
Læs Mere

Acer Chromebook Spin 15 i handlen

Første gang fremvist tilbage i maj 2018, er Acers Chromebook Spin 15 nu klar til handlen. Prisen på Chromebook
Læs Mere

Cooler Master CK620 RGB trådløst mekanisk keyboard

Under Computex 2018 fremviste Cooler Master et nyt RGB trådløst mekanisk keyboard, Cooler Master CK620. Dermed
Læs Mere

Nye pre-alpha screenshots til kommende Serious Sam 4, er dukket op til overfladen

Nye pre-alpha screenshots til Serious Sam 4 spillet, er dukket op til overfladen, og til trods for kvaliteten
Læs Mere

Tweak News - Uge 24

Nyt afsnit af Tweak News med en E3 special.
Læs Mere
Partner sider
Indsend nyhed
Har du fundet en fed nyhed så indsend den så alle andre på Tweak.dk kan få glæde af den.