TEST: Corsair K70 RGB MK.2 Low Profile mekanisk Gaming Keyboard

editor picture
Hardware udlånt af: Corsair.
Skrevet af Michael Hermansen den 20. Dec 2018. Testen er vist 2577 gange.
Brand: Corsair.
Flere tests i kategorien Tastatur


Del med dine venner

     


Corsair er ikke en producent, der kræver megen præsentation her på Tweak.dk redaktionen, da vi har testet rigtig mange af deres produkter gennem tiden. Derfor var vi selvfølgelig heller ikke et sekund i tvivl om, at vi selvfølgelig ville teste deres K70 RGB MK.2 Low Profile RAPIDFIRE Mechanical Gaming Keyboard, da vi blev spurgt. 

 

 

 

Lad os tage et kig på det visuelle gennem vores egen videopræsentation:

 

 

De tekniske specifikationer:

  • Keyboard Warranty: Two Years
  • Weight: 1.08kg
  • Keyboard Backlighting: RGB
  • HID Keyboard Report Rate: 1000Hz
  • Key Switches: Cherry® MX Low Profile Speed
  • USB Pass-through: USB 2.0 Type-A
  • Matrix: 104 Keys
  • Keyboard Connectivity: Wired
  • Adjustable Height: Yes
  • Additional colored and textured keycaps: FPS/MOBA
  • Media Controls YN: Yes
  • Keyboard Type Size: K70
  • Keyboard Product Family: K70
  • Keyboard Rollover Full Key (NKRO): 100% anti-ghosting
  • Size(Full/TKL): Full Size
  • On-Board Memory: Yes
  • Number Onboard profiles: 3
  • WIN Lock: Yes
  • Media Keys Dedicated Buttons: (Stop, Previous, Play/Pause, Next)
  • Wrist Rest: Included, detachable, with soft touch finish
  • Keyboard CUE Software: Supported in CUE 2.x
  • Keyboard Cable Type: Braided

 

 

I vanlig Corsair stil er kassen til K70 MK.2 Low Profile tastaturet pakket i en gul og sort kasse med store produktbilleder på front og bagside samt tekniske specifikationer.

 

tweak_dk_corsair_k70_rgb_mk_2_low_profile_rapidfire_mechanical_keyboard_cherry_mx_03

 

Som kassen antyder, så er MK.2 versionen af Corsair K70 tastaturet et low profile tastatur, som altså ganske enkelt er begrænset i højden i forhold til andre mekaniske tastaturer.

 

 

I forhold til så mange andre mekaniske tastaturer er K70 MK.2 faktisk kun 29 mm. i højden med mulighed for at hæve det et par millimeter yderligere med fødderne under.

 

 

Som vi kan se på billederne ovenfor, så er Corsair K70 MK.2 bundkortet et utrolig stilrent tastatur. Det er lavet i børstet sort aluminium med højkvalitets keycaps, der giver en lækker følelse, når man skriver på det. Tastaturet vejer over et kilo, hvilket selvfølgelig kommer af, at rammen er lavet i aluminium. 

 

Corsair K70 MK.2 Mechanical keyboard er et fullsize tastatur med numerisk keypad på højre side af rammen.

 

 

Et så lavt tastatur kræver selvfølgelig også alternative switches, da der simpelthen ikke er plads til en normal mekanisk én af slagsen. Her har Corsair teamet op med Cherry og valgt deres Cherry Low Profile Speed switch, der kan sammenlignes med en Cherry MX Red switch i forhold til taktil feedback og klikmodstand.

 

tweak_dk_corsair_k70_rgb_mk_2_low_profile_rapidfire_mechanical_keyboard_cherry_mx_08

 

Corsair har selvfølgelig også sat deres eget præg på K70 MK.2 tastaturet med et Corsair logo i toppen på et RGB belyst plexiglas.

 

 

Medietaster har vi også. Dem finder vi over tastaturets numpad, og der er alle gængse funktioner. Her finder vi også en trinløs volumenknap samt en mute knap. Længere til venstre har vi funktioner til at deaktivere Windows tasten samt til at skifte mellem de indlagrede brugerprofiler. K70 MK.2 kan gemme op til tre forskellige brugerprofiler, og det hele kan styres via Corsairs egen CUE 2.0 software.

 

 

På bagsiden af Corsair K70 MK.2 tastaturet har vi to fødder, der hæver tastaturet med et par centimeter. Derudover har Corsair også monteret to skridsikre gummiflader, som sikrer, at tastaturet står godt fast under brugen.

 

 

Direkte ud af kassen er der fuld smæk på RGB belysningen, der kører i et flow fra venstra mod højre, hvor vi får alle regnbuens farver at se. Hver eneste switch er baggrundsbelyst med sin egen LED, og de kan styres enkeltvis via CUE 2.0 softwaren.

 

Hvis I ønsker en gennemgang af CUE softwaren, kan I læse det i vores test af Corsair K68 tastaturet HER!

 

tweak_dk_corsair_k70_rgb_mk_2_low_profile_rapidfire_mechanical_keyboard_cherry_mx_11

 

Her ser vi Corsair K70 MK.2 tastaturet, når det bliver løftet lidt fra bordpladen via fødderne på bagsiden. De lave keycaps giver en utrolig lækker følelse med sit tastatur, når man sidder og skriver på det og i sammenhæng med Cherrys Speed switches, der giver minimal modstand, så er det virkelig et sublimt tastatur til både kontorarbejde som gaming. Lyset kan i kontorhenseende være en distraktion, men det kan selvfølgelig slukkes og gemmes som en brugerprofil, så man hurtigt kan skifte mellem arbejde og fritid på sit tastatur.

 

tweak_dk_corsair_k70_rgb_mk_2_low_profile_rapidfire_mechanical_keyboard_cherry_mx_12

 

Nu er der kommet lys i plexipladen med Corsair logoet på. Alt i alt kan man tydeligt fornemme, at K70 MK.2 er et fuldstændig gennemtænkt tastatur, og der er ikke skåret nogen hjørner på noget tidspunkt.

 

 

tweak_dk_corsair_k70_rgb_mk_2_low_profile_rapidfire_mechanical_keyboard_cherry_mx_15

 

Med i kassen kommer der også en lavprofils håndledsstøtte, der lige skåner ens håndled fra at ligge direkte på bordet. Håndledsstøttes såvel som mellemrumstasten er belagt med noget anti-slip belægning, der sikrer en imod at skride, når man bruger sit Corsair K70 tastatur. Selv den mest simple ting som en håndledsstøtte virker rigtig solid, og man får igen den fulde kvalitetsfornemmelse, når man sidder med tastaturet.

 

tweak_dk_corsair_k70_rgb_mk_2_low_profile_rapidfire_mechanical_keyboard_cherry_mx_16

 

Corsair har også vedlagt en blisterindpakning med FPS- og MOBA keycaps, hvis man gerne vil gøre sit tastatur mere personligt i forhold til ens foretrukne spiltype. Med til omtalte keycaps finder vi også et værktøj til at afmontere de nuværende caps.

 

Brugen af Corsair K70 RGB MK.2 Low Profile Cherry MX tastaturet

 

Jeg har i testfasen brugt Corsair K70 tastaturet i mange forskellige scenarier. Det har været mit foretrukne tastatur til skribentopgaver, når tiden har stået i anmeldelsernes tegn, ligesom jeg har spillet en hel del. Det er selvfølgelig sidstnævnte, som Corsair slår sig på med netop K70 RGB MK.2 tastaturet, og derfor vil størstedelen af mit fokus ligge her.

 

Men derfor skal det da ikke gå i glemmebogen, at Corsair K70 RGB MK.2 Low Profile er et helt igennem fantastisk tastatur at skrive på, og selv gennem en hel aften, hvor der bare er blevet tæsket igennem på brættet, bliver man stadig ikke udkørt i fingrene. De monterede keycaps ligger godt i forhold til ens fingre og håndledsstøtten, og her har jeg kun positivt at tilføje. 

 

Når det kommer til spil, så er det især MOBA- og FPS titler, som Corsair har i mente, når vi snakker om K70 RGB MK.2. Jeg har dog spillet mest FPS samt third person shooters, som jeg har spillet. Der er blandt andet blevet spillet en hel del Assassins Creed: Odyssey samt Far Cry 5. Personligt vil jeg nok sige, at Corsair K70 RGB MK.2 er et af de fedeste Low Profile tastaturer, som undertegnede nogensinde har haft i hænderne, og man får bestemt ikke en ringere spiloplevelse af den manglende højde i forhold til almindelige mekaniske tastaturer.

 

Pris

 

I skrivende stund, den 19. december 2018, er K70 RGB MK.2 Low Profile RAPIDFIRE Mechanical Gaming Keyboard set til 1.399,00 kroner.

 

 

 

Ønsker I at læse om tastaturet på Corsairs hjemmeside, kan I klikke på banneret ovenfor.

 

Konklusion

 

Vi er nu nået til vejs ende med vores anmeldelse af Corsair K70 RGB MK.2 Low Profile RAPIDFIRE Mechanical tastaturet, og det er blevet tid til, at vi skal have samlet tankerne lidt og have konkluderet på oplevelsen.

Jeg havde forud for testen ingen forventninger til tastaturet, og jeg ville egentlig bare gå ind i det med et åbent sind. Men jeg må nok sige, at Corsair har blæst benene væk under mig med K70 MK.2. Jeg har aldrig siddet med et Low Profile tastatur, som gav mig sammen kvalitetsfornemmelse, og alene valget af materialer og en kampvægt på over 1 kilo kom bag på mig. Der er virkelig tale om et tastatur af højeste kvalitet, og aluminiumsfronten er virkelig læker med sit børstede design. Den flettede ledning er dog meget stiv, hvilket kan gøre den lidt svær at arbejde med. Til gengæld er den rigeligt lang, så man ikke kommer til at mangle ledning.

 

Selve brugen af tastaturet med sine lave keycaps og Cherry MX Speed switches er helt sublim, uanset om man sidder overfor en lang eksamensopgave, eller om man bare gerne vil game hele weekenden uden at blive ødelagt i sine fingre. Corsair og Cherry har virkelig været et godt makkerpar her, og der er intet ondt at sige om den del.

 

Prisen er et område, der selvfølgelig vil kunne skræmme nogen, når de skal smide lige under 1.400,00 kroner for et tastatur. Til gengæld får man et tastatur, der samler alle de bedste ting fra alle lejre i et og samme tastatur. Alt i alt er jeg nødt til at give Corsair en score på 9,5 og en Editors Choice Award. Ganske enkelt fordi det er fortjent.

 

Godt:

  • Fantastisk valg af materialer
  • Ekstra lavt tastatur
  • Fuld RGB belysning, der heldigvis kan slukkes
  • Fuld størrelse tastatur med numpad
  • Lækre Cherry MX Speed switches

Knapt så godt:

  • Ledningen er meget stiv grundet dens sleeving
  • Prisen vil skræmme nogen

Score: 9.5 + Editors Choice Award

 

tweak_dk_corsair_k70_rgb_mk_2_low_profile_rapidfire_mechanical_keyboard_cherry_mx_12





Corsair K70 RGB MK.2 Low Profile mekanisk Gaming Keyboard Corsair K70 RGB MK.2 Low Profile mekanisk Gaming Keyboard
9,5/ 10



0 Kommentarer
Skriv kommentar til testen Kommentarer til testen fra Facebook

 

Cougar 700M Superior Gamermus

Ikke alle mus behøver at være kedelige og ligne hinanden, det er 700M Superior fra Cougar et bevis på.

Læs Mere

XPG GAMMIX D30 3000 MHz DDR4 RAM

XPG er endnu engang på banen med et sæt DDR4 RAM, og denne gang skal vi kigge i r

Læs Mere

Logitech G533 Gaming headset

I denne test tager vi et kig på det trådløse G533 headset fra

Læs Mere

XPG GAMMIX S5 512 GB NVMe SSD Råt design til gameren

XPG er endnu engang på banen på Tweak.dk redaktionen, og denne gang med deres XPG

Læs Mere

Razer Kontor og Rejsekit.

Razer forsøger her, at give et bud på et rejse eller kontor sæt til den krævende bruger. De har s

Læs Mere

PlayStation Classic

I dag står den i nostalgiens tegn, da Sony har valgt at følge strømmen i ”Nostalgi” mini k

Læs Mere

Razer: Raise the Level Cap

Nyt nyt nyt. Nyt år, nyt gaming gear fra Razer, der med pakken Raise the Level Cap, præsenterer deres bud p&ar

Læs Mere

AORUS GeForce RTX 2080 XTREME Waterforce WB 8GB

I denne omgang skal vi kigge på endnu et RTX 2080 grafikkort, som vi allerede har set f

Læs Mere

 

Nyeste Videoer og Trailers

Seneste nyheder

Shark Gaming lander stor million-investering til international ekspansion

Udviklingen inden for gaming tager fart lige nu, og markedet er de seneste år vokset eksplosivt. Analyser pege
Læs Mere

Spejlløst Sony A6400 byder på 4K 30 fps video og eye tracking teknologi

Sony vil gerne være venner med foto-nørderne med deres nyeste Sony A6400, og med producenten lancering af dere
Læs Mere

Snapdragon 855 bæstet viser tænder i benchmarks

Omfattende benchmarks af Snapdragon 855 viser op imod 74% performance forbedringer i Core tests sammenlignet m
Læs Mere

Spider Man: Far From Home trailer frigivet (Video)

Marvel har lanceret deres første teaser trailer for kommende Spider Man film, Spider Man: Far From Home.
Læs Mere

Galaxy S10 Plus dukket op via Geekbench med imponerende score og 6GB RAM

Alt imens MWC i Barcelona kravler nærmere, stiger informationsstrømmen omkring kommende smartphones parallelt,
Læs Mere

Officielle Far Cry New Dawn systemkrav frigivet

Som minimumskrav finder vi Intel Core i5 2400 eller AMD FX 6350 med 8GB RAM samt NVIDIA GeForce GTX 670 eller
Læs Mere

Core i9-9990XE med 14 Cores, op til 5.0 GHz og 255W TDP på vej?

Intel kunne ifølge redaktionen på Anandtech, være på vej med ny flagskibs processor til deres Core-X HEDT seri
Læs Mere

YouTube tilføjer nye gesture kontroller til deres mobile app fra næste uge

Nye tiltag på vej fra YouTube i form af flere gestikulerings funktionaliteter. YouTube understøtter allerede g
Læs Mere
Partner sider
Indsend nyhed
Har du fundet en fed nyhed så indsend den så alle andre på Tweak.dk kan få glæde af den.