TEST: Corsair Crystal 280X

editor picture
Hardware udlånt af: Corsair.
Skrevet af Kenneth Johansen den 12. Jul 2018. Testen er vist 1459 gange.
Brand: Corsair.
Flere tests i kategorien Kabinet


Del med dine venner

     


Hvis man gerne vil væk fra de store mid- eller full towers, men heller ikke helt gider at kæmpe med de udfordringer der kan være i et normalt mini-itx kabinet, så kan et m-atx kabinet være et mellemtrin at starte på.

 

Vi har taget et kig på Crystal 280X RGB fra Corsair, som er et mindre kabinet, der stadig har god plads.

 

 

Crystal 280X bygger videre på den stil, som Corsair også havde i deres Air 240. Det er et to-kammer design, hvor strømforsyning, kabler og harddiske er i et separat kammer og hovedkammeret er holdt frit udelukkende til den primære hardware.


Det har selvfølgeligt visse fordele, da det deler kølingen op så man ikke skal tænke på harddiske osv. når man planlægger sit airflow, og så kan det også give et mere rent layout, da de fleste af de ting der typisk roder i et system er gemt væk på bagsiden.

 

corsair_crystal_280x_rgb_case_tempered_glass_tweak_dk


Som med de andre kabinetter i Crystal serien, så fylder hærdet glas en del i designet, og her har vi hærdet glas på fronten, toppen og siden af kabinettet. Lukkede glassider kan give udfordringer i forhold til airflow, men Corsair har sørget for at der er nogenlunde åbninger i siderne af glasset i fronten og toppen, så det i hvert fald ikke er helt katastrofalt. Mesh vil selvfølgeligt give bedre resultater, men vi kan jo ikke komme uden om at looks også spiller ind og her vinder glas tit.

 

Glasset på siden og toppen kan tages af, men af en eller anden grund har Corsair lavet det så glasset i fronten ikke kan tages af, uden at man fjerner hele frontpanelet.


Crystal 280X er en M-atx kabinet, så man er begrænset til de mindre kort og hvis man bruger m-atx kort, så skal man bare være opmærksom på at kortet kommer til at gå helt ned til bunden og derfor kan begrænse, hvor meget andet man kan placerer der.

 

corsair_crystal_280x_rgb_case_internal_tweak_dk

 

HUSK at følge Tweak.dk på de sociale medier HER


Kigger vi i hovedkammeret så er der præ-monterede stand-offs til både itx og m-atx kort, og der er to sæt kabelgennemføringer med gummi, hvor det ene bliver dækkes af bundkortet, hvis man går med en m-atx løsning. Der er også gennemføringer langs bunden og fronten, men det er uden gummibeklædningen som de andre har.


Der er plads til montering af blæsere i både fronten, toppen og bunden, hvor der er plads til op til to 120 eller 140 mm blæsere alle tre steder. Der er ikke plads til nogen blæser bagerst i kabinettet, da hovedkammeret er smallere end normalt på grund af det opdelte design.


Der følger to af Corsairs LL120 RGB blæsere med kabinettet sammen med en USB hub til kontrol af lyset.

 

corsair_crystal_280x_rgb_case_buttom_filter_tweak_dk


Der er magnetiske støvfiltre alle de steder der kan tages luft ind, og selv om de ikke alle sammen er super lette at komme til, så er det godt at se at de er til stede alle steder.


Kigger vi på bagsiden af det andet kammer, så er det selvfølgeligt her strømforsyningen skal være og den placeret på højkant. Der er god plads så der er plads til almindelige ATX strømforsyninger. Sidepanelet er ventileret så der kan komme luft til strømforsyningen og også her er der magnetisk støvfilter. Hvis man føler der er brug for det, er der også plads til montering af en enkelt 120 mm eller 140 mm blæser på den her side.

 

corsair_crystal_280x_rgb_case_harddrive_tweak_dk


Der er to harddisk bure placeret i toppen af kammeret. Et med plads til tre 2,5" SSD drev og en anden med plads til to 3,5" mekaniske harddiske, eller yderligere to SSD'er, som kan skrues fast i rammen. Ellers kan de forskellige drev monteres uden brug af værktøj, og som bonus kan 3,5" drevene tilgåes fra bagsiden af kabinettet via en lille lem, men alle kablerne skal selvfølgeligt stadig ordnes fra den anden side.

 

Læs også test af Corsair HS60 7.1 gaming headset

 

corsair_crystal_280x_rgb_case_harddrive_cage_tweak_dk


Begge bure er monteret så de kan fjernes hvis man vil bruge pladsen til noget andet, eller bare foretrækker at arbejde med tingene uden for kabinettet.

 

Radiator montering


En af de ting som fangede min opmærksomhed, da jeg første gang så 280X, var de tilsyneladende super gode muligheder for vandkøling. Corsair angiver selv at der er plads til en 240 mm radiator i både fronten, toppen og bunden. Det ville give nogen super gode muligheder for vandkøling i et relativt lille kabinet, men da jeg skulle testfitte tingene opdagede jeg ret hurtigt et problem med kabinettet.

 

corsair_crystal_280x_rgb_case_top_radiator_mount_tweak_dk

 

Der er ganske rigtigt fint plads til blæsere på de angive pladser, men tilføjer man radiator OG blæsere bliver der problemer. Har man en radiator installeret i fronten, så blokerer man for muligheden for have det samme i toppen og bunden, hvilket jo selvfølgeligt begrænser mulighederne en del. Der er simpelthen ikke lavet plads nok til at tingene kan gå forbi hinanden i hjørnerne, hvilket jeg synes er SUPER skidt planlagt af Corsair i forhold til netop vandkøling. Det drejer sig om at de skulle forlænge kabinettet med omkring tre cm, og så have der været plads til at alle pladserne kunne bruges.

 

corsair_crystal_280x_rgb_case_radiator_problem_tweak_dk


I stedet for er man nu begrænset til bruge toppen og bunden, med de begrænsninger det kan medføre, eller bruge fronten og så ikke kunne bruge toppen og bunden.


Jeg synes dog generelt det har været en fornøjelse at bygge i Crystal 280X kabinettet. Jeg er super tilfreds med resultatet som jeg fik ud af det med mit testsystem. På trods af at det er et mindre kabinet, så løber man ikke ind i nogen af de udfordringer der kan være ved det helt små kabinetter. For der er stadig god plads at arbejde med her, specielt når jeg har valgt et mini ITX system.

 

corsair_crystal_280x_cable_management_tweak_dk


En ting der tog en del af arbejdet ud af det her build var kabelstyring for det har jeg brugt lige nøjagtigt ingen tid på. Der er masser plads i det bagerste kammer til bare at lade kablerne passe sig selv uden at det har nogen betydning for hverken udseendet eller airflow, da det er dejligt skjult. Så på med bagpanelet og så er det ude af verden.


Men hvis man gerne vil gøre noget ud af det, så er det masser af fæstningspunkter hvor man kan binde kablerne op hvis man vil have det helt under kontrol.

 

corsair_crystal_280x_rgb_case_internal_layout_tweak_dk


Det er relativt let at komme til de fleste ting. Bagpanelet er med fæstnede tommelskruer og er lige til at tage af. Glasset på toppen og siden er med tommelskruer, og med i pakken får man et andet sæt som kan skrues i med en medfølgende umbrako nøgle. Fronten kan hives af, så man kan komme til at støvfiltet inde bag ved, og hvis man vil, kan hele toppanelet tages af hvis man løsner to tommelskruer på bagsiden af kabinettet.


Så i det hele taget et let tilgængeligt kabinet uden de store fejl og mangler på den front.

 

Størrelsesmæssigt falder det lidt imellem to stole da det jo selvfølgeligt ikke er et mid tower men heller ikke rigtigt er et lille kabinet.

 

corsair_crystal_280x_rgb_case_atx_powersupply_tweak_dk

 

Som jeg var inde på tidligere, så synes jeg det er super synd at Corsair ikke lige har ramt helt plet i forhold til pladsen til radiatorer hele vejen rundt. Når nu de alligevel er oppe i den her størrelse, og selv bruger vandkølingsunderstøttelsen i deres PR materiale, hvor de faktisk får det til at lyde som om alle tre steder KAN bruges på samme tid, synes jeg ikke de ekstra tre centimeter havde gjort den store forskel, hvis det havde betydet at man så kunne få plads til radiator i fronten uden samtidigt at blokere for toppen og bunden. Derfor synes jeg det er lidt misvisende af Corsair, og at de misser en mulighed for at gøre 280X endnu bedre.

 

corsair_crystal_280x_rgb_case_rgb_fans_front_tweak_dk


Men det er et problem som jeg er løbet ind i, og er sikkert ikke noget størstedelen af folk vil se som et problem. Man kan selvfølgeligt bruge toppen og bunden og så på den måde køre to 240 mm radiatorer, men for at det skulle virke optimalt ville det være bedre hvis kabinettet havde lidt højere fødder for der er ikke meget plads til luftindtag i bunden som det er nu.

 

corsair_crystal_280x_rgb_case_top_internal_space_tweak_dk


Heldigvis er der god plads over bundkortet, hvis man ønsker at montere en radiator der, og det samme gælder i fronten. Det RX Vega 64 kort som jeg brugte, er et relativt langt kort, men der er stadig god plads frem til fronten af kabinettet. Der er plads til kort op til 30 cm i det hele.


Crystal 280X kabinettet er sikkert lavet med AIO køling i tankerne, men hvis man ikke ønsker at gå den vej, og hellere vil bruge en luftkøler, som jeg fx har gjort i det her tilfælde, så skal man være opmærksom på, at de ikke kan være ret høje på grund af det smallere hovedkammer. Jeg har brugt en Arctic Freezer 33 køler, som er 150 mm høj og den kan lige nøjagtigt være der og rører faktisk glasset når det kommer på, så det er den absolutte max højde man kan klemme ind.

 

corsair_crystal_280x_rgb_case_front_io_tweak_dk

 

En anden, måske lidt mindre ting jeg finder skuffende, er at Corsair ikke fremtidssikrer og giver os et USB type C stik på fronten. Det bliver mere og mere almindeligt på nyere bundkort og det burde snart blive standard på nye kabinetter.


Men på trods af de ting, så synes jeg at Corsair har lavet et rigtigt godt kabinet med Crystal 280X. Der er nogen ting der kunne være bedre og jeg er meget skuffet over at de ikke har tænkt sig mere om i forhold til radiator monteringen, men hvis man ikke har de samme planer som jeg havde, så er det jo ikke noget der spiller ind.

 

corsair_crystal_280x_rgb_case_gpu_clearance_tweak_dk

 

I forhold til køling generelt, så er der nogle udfordringer når der bruges glaspaneler på kabinetter, i stedet for fx et mesh materiale der tillader bedre airflow. Jeg lavede et par forsøg både med og uden fronten monteret, og der var ret store variationer i køligen i kabinettet. Se videoen i toppen, hvor jeg gennemgår tingene mere detaljeret.

 

Konklusion:

 

Til et normalt system med en AIO løsning, så er der rigtigt gode muligheder for at få et lækkert og lidt anderledes system med Crystal 280X. Det er som sagt lidt imellem to stole størrelsesmæssigt, men hvis du gerne vil have noget mindre end de store atx kabinetter, men ikke helt gider de udfordringer som et almindeligt Mini ITX kabinet kan have med sig, så er der et godt mellemtrin her.


Looket er som altid en smagssag, men jeg synes de har klaret det rigtigt godt. Jeg synes personligt at det ser super lækkert ud, og byggekvaliteten er også i top.

 

Der er i min bog et par punkter, hvor Corsair ikke har ramt helt plet med Crystal 280X RGB, men overordnet set synes jeg at de har fået lavet et lækkert kabinet. 

 

Godt: 

  • Mindre kabinet, men stadig med god plads
  • Bundsolid byggekvalitet
  • Medfølgende LL120 blæsere

 

Skidt: 

  • Tilpasning til radiatorer kunne være bedre
  • Ingen USB Type-C 
  • I den dyre ende, hvis ikke man er RGB fan




Corsair Crystal 280X Corsair Crystal 280X
8/ 10



0 kommentarer
Skriv kommentar til testen Kommentarer til testen fra Facebook

 

MSI X470 Gaming Pro Carbon AC - Ryzen bundkort spækket med features

Det kan godt være de nye TR4 bundkort til anden generatio af Threadripper  er lige om hjørnet, men Ryzen

Læs Mere

De bedste hovedtelefoner med aktiv støjreduktion

Vi skal i dag tage hul på en test vi har set frem til at præsentere i et stykke tid, nemlig en test af tre top

Læs Mere

Razer Nommo Pro

Vi skal i dag teste Razers nyeste og dyreste højttalere, nemlig Nommo Pro, der er et 2.1 højttalersæt

Læs Mere

Cooler Master MasterBox MB511

Budget kabinetter bliver mere og mere spændende at se på, da features fra dyere modeller for alvor er ved at f

Læs Mere

Corsair H100i Pro RGB

Corsair har løbende opdateret deres Hydro serie af AIO løsninger, og i dag tager vi et kig på Cor

Læs Mere

Cooler Master CK550 Mekanisk Tastatur

Selvom markedet for mekaniske tastaturer måske synes mættet, så holder det ikke Cooler Master fra at lan

Læs Mere

Cooler Master MasterCase H500

Sidste år genoplivede Cooler Master deres gamle HAF-serie med lanceringen af deres H500P kabinet. Siden da har vi mo

Læs Mere

SteelSeries Arctis PRO Wireless Headset

Arctis serien fra SteelSeries blev lanceret tilbage i 2017. Her på Tweak.dk har vi kigget på næsten samt

Læs Mere

 

Nyeste Videoer og Trailers

Seneste nyheder

PNY har afsløret alle specifikationer for kommende GeForce RTX series ved en fejl

Hele paletten af RTX 20xx grafikkort er ved at være afsløret, og vi mangler bare den komplette afsløring af sp
Læs Mere

Billeder af EVGA GeForce RTX 2080 XC Ultra med gennemsigtig køler cover

Hardwareproducenter står næsten i kø for at fremvise deres nye RTX 2080 non-Ti og RTX 2080Ti grafikkort, og nu
Læs Mere

De første billeder af custom GeForce RTX grafikkort dukket op

Launch af GeForce RTX grafikkortene er på trapperne, og selv butikkerne gør klar til en globalt NVIDIA launch.
Læs Mere

RYGTE: NVIDIA GeForce RTX 2080 kan forudbestilles fra på mandag!

Som du sikkert allerede ved, så har rygterne omkring NVIDIAs next-gen GeForce RTX serie summet i luften tætter
Læs Mere

Turtle Beach Atlas gaming headsets introduceret

Turtle Beach har meldt ankomst af en række nye gaming headsets, og heriblandt finder vi Turtle Beach Atlas ser
Læs Mere

Battlefield 5 får ny Gamescom 2018 gameplay trailer

Forud for Gamescom 2018, har Electronic Arts frigivet en ny Battlefield 5 gameplay trailer inden GC 2018 spark
Læs Mere

RYGTE: NVIDIA vil lancere RTX 2080 Ti med 4352 CUDA Cores og 11GB GDDR6

Der er kun gået et par dage siden NVIDIAs første Turing annoncering ved Siggraph, men rygterne vælter allerede
Læs Mere

Asus ROG Zephyrus S gaming bærbar annonceret

Asus har i indeværende uge trukket gavepapiret af en ny version af deres populære ROG Zephyrus S gaming laptop
Læs Mere
Partner sider
Indsend nyhed
Har du fundet en fed nyhed så indsend den så alle andre på Tweak.dk kan få glæde af den.