TEST: Cooler Master MasterWatt Lite 700 watt

editor picture
Hardware udlånt af: Cooler Master.
Skrevet af Jan Blaszkevizc den 6. Dec 2017. Testen er vist 2750 gange.
Brand: Cooler Master.
Flere tests i kategorien Strømforsyning


Del med dine venner

     


I denne test dykker vi ned i budget hulsen af strømforsyninger, og ser nærmere på hvad man får, hvis man maksimalt har 500,- DKK at spendere på en strømforsyning, men stadig ønsker seriøs power. Vi skal hilsen på en PSU fra Cooler Master ved navn MasterWatt Lite 700 watt, som er en vaskeægte budgetstrømforsyning.

 

Kan tingene blive for billige? Hvad opgiver man når man køber en budgetmodel frem for high-end? Kan man stadig få fornuftig performance? Disse spørgsmål er nogle af dem vi vil prøve at besvare i denne test.

 

Lad os starte ud med at kigge på nogle specifikationer på MasterWatt Lite 700 watt strømforsyningen herunder, og hvad man får med i kassen.

 

Cooler_Master_MasterWatt_Lite_700_watt_80_plus_strømforsyning_tweak_dk_1

 

Specifikationer
Jeg har været en tur forbi Cooler Masters hjemmeside og fundet lidt specifikationer på MasterWatt Lite 700 watt strømforsyningen til jer. Nedenfor er disse listet op, efterfulgt af et billede der viser hvilke stik/kabler den er udstyret med – kig helt ude til højre på dette billede:

  • Type: ATX 12V V2.31
  • PFC: Aktiv
  • Input volt: 200-240
  • Dimensioner: 150 x 140 x 86 mm
  • Blæser type: 120 mm HDB
  • PG signal: 100-500 ms
  • Effektivitet: Op til 85% (80 Plus White)
  • MTBF: 100.000 timer
  • Beskyttelses systemer: OCP, OVP, OPP, OTP, SCP og UVP

 

Et kig på MasterWatt Lite 700 watt ude og inde
Inden vi kan se på strømforsyningen, skal vi naturligvis først have den pakket ud af kassen. Nedenfor ser vi kassen som MasterWatt Lite 700 watt kommer i, som har de karakteristiske sorte/grå farver med et stort billede af strømforsyningen på fronten, samt modelnavnet. Bagsiden byder på en masse tekst på forskellige sprog hvis man er til den slags – vi åbner kassen.

 

 

Med kassen åbnet finder vi selve strømforsyningen pakket ind i bobleplast. Af tilbehør finder vi naturligvis et strømkabel, fire skruer samt en manual og det er sådan set det. Mange producenter inkluderer ofte strips i kassen til deres strømforsyninger, endda Cooler Master selv. Men dette er typisk ved lidt dyrere modeller, man kan ikke forvente for meget når vi har med en budgetmodel at gøre.

 

Cooler_Master_MasterWatt_Lite_700_watt_80_plus_strømforsyning_tweak_dk_5

 

MasterWatt Lite 700 watt er en kompakt og meget anonym strømforsyning. Farven er sort, med lysegrå klistermærker på begge sider. Byggekvaliteten er hvad jeg vil kalde for omkring middel, hvilket vil sige at den i den grad kunne være bedre. Men vi skal huske at vi har med en meget billig model at gøre, så man kan ikke få det hele og til prisen vil jeg kalde MasterWatt Lite 700 watt for godkendt.

 

 

Klistermærket på den ene side viser Cooler Master logoet og modelnavnet, mens at vi på den modsatte side finder et diagram over outputtet på strømforsyningen. På 12V linjen har vi 648 watt og hele 54 ampere at gøre godt med. Dette er mere end rigeligt for enhver moderne gamer computer. Bagenden byder på det klassiske layout med en masse ventilation, strømstikket og en power knap som forventet.

 

 

Efter som at vi har med en meget budget venlig strømforsyning at gøre, betyder det også at der ikke er noget modulært interface som på de strømforsyninger vi normalt tester her på siden. I stedet har vi samtlige kabler fastmonteret på strømforsyningen, hvilket er lidt af en stak, når vi har med en 700 watt model at gøre – lad os gennemgå dem.

 

Cooler_Master_MasterWatt_Lite_700_watt_80_plus_strømforsyning_tweak_dk_11

 

Det første du nok bemærkede på billedet ovenfor er at kablerne ikke er sorte som vi efterhånden er blevet vandt til at se. I stedet finder vi en blanding af gule, røde og en masse andre farver. Dette er naturligvis for at holde prisen i bund, da vi jo har med et budget produkt at gøre. Dette betyder også at vi ikke finder nogen sleeving på kablerne. På det første billede herunder, ser vi de i alt fire 6+2-pin PCI-Express stik som MasterWatt Lite 700 watt er udstyret med. Det er altså muligt at køre to grafikkort på denne strømforsyning. På et andet kabel finder vi tre Molex stik samt ét enkelt Floppy for dem der stadig måtte bruge det.

 

 

SATA-stikkene er monteret på to separate kabler med hver tre stik, hvilket giver en total på seks stik som burde være noget til de flestes behov. 24-pin kablet til bundkortet og 4+4-pin til CPU’en er de to eneste kabler på MasterWatt Lite 700 watt der har fået en sleeving, selvom denne på ingen måde er på højde med hvad vi normalt ser.

 

 

Inden vi går videre til den mest spændende del, som jo er vores benchmarking skal vi lige kigge under motorhjelmen på MasterWatt Lite 700 watt. Ved at løsne fire skruer har man adgang til indmaden i strømforsyningen. Bemærk dog at dette bryder din garanti og at du derfor aldrig selv bør åbne en strømforsyning! Jeg kan se at blæseren kommer fra Yate Loon, men ikke hvilken model eftersom at der er en stor klump lim midt på blæserens center.

 

 

Vi finder to forholdsvis store køleprofiler inde i MasterWatt Lite 700 watt som hænger godt sammen med den lave 80 Plus White certificering. Jo lavere effektivitet, jo mere varme vil strømforsyningen som regel generere = der skal køling til. Omkring strøm stikket finder vi ingen afskærmning, hvilket jeg dog heller ikke havde forventet til prisen som MasterWatt Lite 700 watt kommer med.

 

 

Hovedkondensatoren er placeret yderst i det ene hjørne og er opgivet til at kunne køre ved maksimalt 85 grader. Dette er altså endnu et sted hvor Cooler Master har valgt at spare, hvilket også er ganske fair når vi snakker budget produkter. Om dette har nogen indflydelse på performance finder vi ud af nu – det er blevet tid til at benchmarke og se hvordan MasterWatt Lite 700 watt opfører sig når den bliver sat på arbejde!

 

 

Testopsætning og benchmarking
Det er nu blevet tid til at vi skal kigge på hvordan strømforsyningen rent faktisk performer. Udseendet og feature sættet er jo kun den ene del af en strømforsyning.

 

Testen kommer til at foregå med den PSU-belaster vi har fået lavet, så vi præcist kan holde styr på hvor meget belastning den tilsluttede strømforsyning får. For at måle strømforsyningens PG signal, og se om den starter korrekt op efter bogen, bruger vi en Thermaltake Dr. Power II. Derudover bliver et multimeter brugt til at måle spændingsværdierne under de forskellige belastninger, samt en normal elmåler til at måle elforbruget. På denne måde kan vi også udregne effektiviteten, og se om 80 Plus kravene overholdes. Det eneste redskab vi mangler adgang til er et Oscilloscope, så at ripple/støj også kunne blive en del af vores tests.

 

Ovenover ses PSU belasteren, multimeter, Dr. Power II og elmåleren.

 

På vores belaster er det kun muligt at belaste på 12 V. Jeg belaster derfor strømforsyningen så meget jeg nu kan på 12 V siden. Hvor jeg foretager mine målinger, da det er 12 V de fleste komponenter i vores computer bruger (grafikkort, CPU, blæsere etc). Derefter måler jeg om det har indvirkning på de andre spændinger, som strømforsyningen giver ud (5 og 3,3 V).

 

Lige ledes aflæser jeg forbruget på elmåleren, og udregner effektiviteten som strømforsyningen leverer ved forskellige belastninger – tjek vores resultater herunder, henholdsvis med en graf for spændingsværdier og watt ind kontra ud.

 

 

Effektiviteten på strømforsyningen ved de forskellige belastninger var følgende, rundet op/ned. Som vi kan se sammenlignet med 80 Plus kravene på billedet nedenfor (se til højre), overholder Cooler Master MasterWatt Lite 700 watt alle de effektivitetsniveauer den skal i forhold til at være en 80 Plus White certificeret strømforsyning:

 

200 watt belastning: 84% effektivitet
350 watt belastning: 85% effektivitet
700 watt belastning: 83% effektivitet

 

Cooler_Master_MasterWatt_Lite_700_watt_80_plus_strømforsyning_tweak_dk_27

 

Når vi har med strømforsyninger at gøre som kommer med et højt prisskilt, kan vi altid forvente at se lækker performance. Men når vi har med helt billige modeller at gøre, er dette ikke en selvfølge hvilket er hvorfor at det godt kan være ret så spændende at kigge på billige modeller alligevel. MasterWatt Lite 700 watt leverede en fin performance som vi kan se på vores to grafer ovenfor, og holdte sig indenfor de procent som spændingerne må afvige. PG signalet var også som det skulle være og det samme galte effektiviteten som også overholdte kravene der nu er for en 80 Plus White strømforsyning som er den laveste af dem alle.

 

Støjniveauet var dog til den lidt høje side så snart vi kom op omkring 50% belastning og der over. Dette var lidt forventeligt eftersom at strømforsyninger med lavere effektivitet oftest bliver varmere end modeller med høj effektivitet. Varmen skal af vejen, hvilket er hvorfor at blæseren har behov for at kører hurtigere. Alt i alt vil jeg dog kalde den performance som MasterWatt Lite 700 watt leverede for mere end godkendt hvis vi tænker på prisen som den sælges til. Apropos pris, er det blevet tid til at snakke om dette og konkludere efterfølgende!

 

Cooler_Master_MasterWatt_Lite_700_watt_80_plus_strømforsyning_tweak_dk_28

 

Pris
I skrivende stund d. 06/12 2017 er det muligt at købe MasterWatt Lite 700 watt strømforsyningen for den nette sum af blot 443,- DKK inklusiv fragt. Dette er en yderst attraktiv pris for en 700 watt strømforsyning. Du opgiver dog de lækre sorte kabler, høj effektivitet og den premium følelse som dyrere modeller oftest giver. Men er budgettet lavt og kabinettet uden sidevindue, så er denne strømforsyning et godt bud. 

 

Ønsker du alle detaljer på MasterWatt Lite 700 watt fra Cooler Master selv, kan du besøge deres hjemmeside ved at klikke på banneret herunder og blive sendt direkte dertil i en ny fane.

 

Cooler_Master_MasterWatt_Lite_700_watt_80_plus_strømforsyning_tweak_dk_1

 

Konklusion
Det er blevet tid til at sidde de sidste ord på vores test af MasterWatt Lite 700 watt strømforsyningen. Jeg må indrømme at jeg ikke forventede det store da jeg første gang fik pakket den ud af kassen og sad med den i hænderne. Byggekvaliteten var ikke noget at prale af og de mange regnbue farvede kabler gjorde ondt i øjnene (spøg til side). Efter at have haft strømforsyningen spændt for vores belaster ændrede mit syn sig dog en smule.

 

Den performance som der blev leveret var overraskende god og opfyldte alle de krav der er på området. Selv under maksimal belastning bukkede MasterWatt Lite 700 watt ikke under for presset, selvom støjniveauet dog var i den høje ende af skalaen. Det er sjældent at vi kigger på produkter i denne prisklasse og det er faktisk lidt en skam, for man får utrolig meget for sine penge – i hvert fald hvis man investerer dem i en MasterWatt Lite 700 watt strømforsyning fra Cooler Master. Kan du leve med en lavere byggekvalitet end gennemsnittet og de farvede kabler, har du en yderst solid 700 watts strømforsyning til under 500,- DKK.

 

Dette vælger jeg at belønne med et flot 8-tal samt vores Safe Buy award. Selvom der i den grad er ting der kunne forbedres, får man utrolig meget for sine penge og nok kraft til at få liv i selv et seriøst system. Job well done Cooler Master!

 

Godt

  • 700 watt effekt til minimal pris
  • Forholdsvis kompakt
  • Leverer fin performance
  • 80 Plus White certificering
  • 4x PCI-Express kabler
  • Perfekt til en kraftig budget PC!

Knap så godt

  • Blæseren støjer under hård belastning
  • Ingen sleeving på kablerne (forventet til prisen)
  • Byggekvalitet kunne være bedre (forventet til prisen)

Score: 8 + Safe Buy award

 

Cooler_Master_MasterWatt_Lite_700_watt_80_plus_strømforsyning_tweak_dk_29

 





Cooler Master MasterWatt Lite 700 watt Cooler Master MasterWatt Lite 700 watt
8/ 10



0 Kommentarer
Skriv kommentar til testen Kommentarer til testen fra Facebook

 

ASUS Blue Cave AC2600 Router

Hvis du er træt af normale routerer med strittende antenner, så er Blue Cave AC2600 fra ASUS måske lige

Læs Mere

ASRock X470 Master SLI

ASRock har sendt en mindre palle af de nye Ryzen 2 bundkort vores vej, og de skal da selvfølgelig igennem maskinen,

Læs Mere

TP-Link Archer C5400 Tri-Band MU-MIMO Gigabit Router

TP-Link er tilbage på Tweak.dk redaktionen med deres Archer C5400 802.11ac router med indbygget 4-ports Gigabit swit

Læs Mere

Miele CM 6350 - Når kaffen skal overclockes

Kaffe er en fast rutine for utroligt mange af os, og i dagens test kigger vi på en mulighed for at hæve niveau

Læs Mere

Plantronics RIG 500 PRO Esport Edition

Vi har i denne test taget et nærmere kig på Plantronics RIG 500 PRO Esport Edition headset. Det er som navnet

Læs Mere

noblechairs HERO Gaming Chair

noblechairs er ikke nogen ny samarbejdspartner her på redaktionen, men så meget h

Læs Mere

Plantronics Voyager 5200

Plantronics Voyager 5200 er dagens fokuspunkt, og er med sit lette og ergonomiske design, et super interessant headset for

Læs Mere

Assassin's Creed Odyssey

Vi har fået fingre i den nyeste titel i Ubisofts Assassin's Creed serie, Assassin's Creed Odyssey, som har udgivelse

Læs Mere

 

Nyeste Videoer og Trailers

Seneste nyheder

NVIDIA GeForce GTX 1060 med 6 GB GDDR5X og GP104 GPU skal tage kampen op med AMD Radeon RX 590

NVIDIA GeForce GTX 1060 med 6 GB GDDR5X og GP104 GPU skal tage kampen op med AMD Radeon RX 590, og her bydes N
Læs Mere

De første gaming benchmarks dukket op på GeForce RTX2070, 15% hurtigere end GeForce GTX1080.

Vi knokler selv på højtryk for at komme i mål med vores egne NVIDIA GeForce RTX2070 reviews, men indtil da, må
Læs Mere

Diablo III special edition Nintendo Switch

Er du til håndholdte konsoller i stil med Nintendo Switch, og på samme tid også inkarneret Diablo fan, så vil
Læs Mere

Tweak Build Vlog - Zooda Build

I samarbejde med Corsair og MSI, bygger vi en gaming og streaming PC til Zooda aka Stefan. Følg vores byggeri
Læs Mere

Nye Intel Core i9 9900K vs AMD Ryzen 7 2700X spil benchmarks frigivet. Så stor er forskellen nu

Nu er der dukket en ny artikel om omkring misæren om Intel Core i9 9900K vs AMD Ryzen 7 2700X. Denne gang Prin
Læs Mere

AMD lancerer to nye Threadrippers 29 oktober

Informationerne kommer via AMD's UK Twitter konto, hvor det fremgår vi snart præsenteres for Ryzen Threadrippe
Læs Mere

Intel 9th Gen processorer - Verdens bedste til gaming?

Vi har denne mandag en særudgave af Tweak News klar grundet Intels lancering af Intel 9th Gen processorerne. I
Læs Mere

NVIDIA GeForce RTX 2070 3DMark Timespy performance lækket. Baghjul til GTX 1080?

Som altid kommer leaks forud for officielle lanceringen, og informationer om performance på kommende NVIDIA Ge
Læs Mere
Partner sider
Indsend nyhed
Har du fundet en fed nyhed så indsend den så alle andre på Tweak.dk kan få glæde af den.