TEST: Cooler Master MasterWatt Lite 500 watt

editor picture
Hardware udlånt af: Cooler Master.
Skrevet af Jan Blaszkevizc den 5. Feb 2018. Testen er vist 2451 gange.
Brand: Cooler Master.
Flere tests i kategorien Strømforsyning


Del med dine venner

     


Det er ikke længe siden vi sidst kiggede på en budgetstrømforsyning fra Cooler Master i form af deres MasterWatt Lite 700 watt, som faktisk fik nogle rosende ord med på vejen. Nu er turen kommet til at vi skal hilse på dens lillebror fra samme serie som har det passende navn MasterWatt Lite 500 watt. Modsat storebroren har vi nu blot 500 watt at lege med, men opskriften er den samme.

 

Prisen er lav, men får man lige så meget value for money på denne sammenlignet med den større 700 watt model? Der er kun en måde at finde ud af det på, vi skal have MasterWatt Lite 500 watt en tur igennem maskineriet og se om der er andet end blot strømkapaciteten der skiller de to strømforsyninger fra hinanden. Som altid starter vi ud med at få det tekniske af vejen først, du finder specifikationerne herunder.

 

Cooler_Master_MasterWatt_Lite_500_watt_80_plus_strømforsyning_tweak_dk_1

 

Specifikationer
Jeg har været en tur forbi Cooler Masters hjemmeside og fundet lidt specifikationer på MasterWatt Lite 500 watt strømforsyningen til jer. Nedenfor er disse listet op, efterfulgt af et billede der viser hvilke stik/kabler den er udstyret med – kig helt ude til højre på dette billede:

  • Type: ATX 12V V2.31
  • PFC: Aktiv
  • Input volt: 200-240
  • Dimensioner: 150 x 140 x 86 mm
  • Blæser type: 120 mm HDB
  • PG signal: 100-500 ms
  • Effektivitet: Op til 85% (80 Plus White)
  • MTBF: 100.000 timer
  • Beskyttelses systemer: OCP, OVP, OPP, OTP, SCP og UVP

 

Et kig på Cooler Master MasterWatt Lite 500 watt
Inden at vi kan se nærmere på strømforsyningen, skal vi naturligvis først have den pakket ud af kassen. På fronten af den sorte/grå kasse finder vi et billede af selve strømforsyningen samt model navn, mens at bagsiden byder på en masse tekst på forskellige sprog.

 

 

Ud over selve MasterWatt Lite 500 watt strømforsyningen, finder vi også et strømkabel, fire skruer og en manual i kassen men det er også det. Der er ofte inkluderet strips i kassen til strømforsyninger, men ikke her. Dette kan jeg også godt acceptere da vi trods alt har med en meget billig strømforsyning at gøre.

 

Cooler_Master_MasterWatt_Lite_500_watt_80_plus_strømforsyning_tweak_dk_5

 

MasterWatt Lite 500 watt har et yderst stilrent og anonymt sort design. Byggekvaliteten er hvad jeg vil kalde OK for en strømforsyning i denne prisklasse, men absolut ikke i nærheden af det bedste vi har set og ved at Cooler Master kan levere. De regnbue farvede kabler ødelægger det ellers anonyme design, men er forventeligt prisen taget i betragtning – vi vender tilbage til kablerne lige om lidt.

 

 

På begge sider af MasterWatt Lite 500 watt strømforsyningen finder vi store klistermærker, som faktisk matcher farven så godt at det nærmest ligner noget der er trykt direkte på metalhuset. Mens at den ene side byder på model navnet og et Cooler Master logo, finder vi på den modsatte et diagram over outputtet der kan leveres. Maksimalt 456 watt og 38 ampere på 12V linjen, hvilket skulle være nok til en budgetgamer computer. Bagende byder på det klassiske design med masser af ventilation, et strømstik og en power knap.

 

 

Lad os vende tilbage til de mange kabler som er fastmonteret på MasterWatt Lite 500 watt strømforsyningen. Mens at dyrere modeller ofte er semi eller 100% modulære, er budget strømforsyninger som denne ingen af delene. Dette betyder at samtlige af kablerne er permanent fastgjorte og ikke kan afmonteres. Som nævnt er der heller ikke nogen sleeving på kablerne, ud over det store 24-pin og 4+4-pin stik. Lad os gennemgå kablerne.

 

Cooler_Master_MasterWatt_Lite_500_watt_80_plus_strømforsyning_tweak_dk_11

 

Først og fremmest finder vi to 6+2-pin PCI-Express stik som er nok til at drive næsten alle grafikkort på markedet, så længde du ikke overstiger kapaciteten på 456 watt som skal deles mellem grafikkort, CPU og harddiske. Ligesom på den større 700 watt model, finder vi også tre Molex stik og ét enkelt Floppy stik monteret på det samme kabel.

 

 

Det samme gør sig gældende på SATA-fronten, som består af to kabler med hver tre SATA-stik monteret – altså en total på seks som burde være mere end nok til et hvert behov – i hvert fald dem der køber en strømforsyning som denne. De sidste to kabler er de før omtalte 24-pin og 4+4-pin som står for strømmen til bundkort og processoren. Disse er de to eneste kabler på MasterWatt Lite 500 watt som har fået noget sleeving, som gør kablerne lidt pænere at se på, på trods af at sleevingen er af den billige type.

 

 

Normalt ville vi have taget et hurtigt kig under motorhjelmen på strømforsyningen her. Men dette var ikke muligt på MasterWatt Lite 500 watt uden at ødelægge den fuldstændig. Skruerne er nemlig gemt under de store klistermærker på siderne, og strømforsyningen åbnes ikke op som en normal model. Derfor har jeg valgt at springe dette skridt over i denne test, og i stedet for går vi direkte til benchmarking nu som også er meget mere spændende!

 

Testopsætning og benchmarking
Det er nu blevet tid til at vi skal kigge på hvordan strømforsyningen rent faktisk performer. Udseendet og feature sættet er jo kun den ene del af en strømforsyning.

 

Testen kommer til at foregå med den PSU-belaster vi har fået lavet, så vi præcist kan holde styr på hvor meget belastning den tilsluttede strømforsyning får. For at måle strømforsyningens PG signal, og se om den starter korrekt op efter bogen, bruger vi en Thermaltake Dr. Power II. Derudover bliver et multimeter brugt til at måle spændingsværdierne under de forskellige belastninger, samt en normal elmåler til at måle elforbruget. På denne måde kan vi også udregne effektiviteten, og se om 80 Plus kravene overholdes. Det eneste redskab vi mangler adgang til er et Oscilloscope, så at ripple/støj også kunne blive en del af vores tests.

 

Ovenover ses PSU belasteren, multimeter, Dr. Power II og elmåleren.

 

På vores belaster er det kun muligt at belaste på 12 V. Jeg belaster derfor strømforsyningen så meget jeg nu kan på 12 V siden. Hvor jeg foretager mine målinger, da det er 12 V de fleste komponenter i vores computer bruger (grafikkort, CPU, blæsere etc). Derefter måler jeg om det har indvirkning på de andre spændinger, som strømforsyningen giver ud (5 og 3,3 V).

 

Lige ledes aflæser jeg forbruget på elmåleren, og udregner effektiviteten som strømforsyningen leverer ved forskellige belastninger – tjek vores resultater herunder, henholdsvis med en graf for spændingsværdier og watt ind kontra ud.

 

 

Effektiviteten på strømforsyningen ved de forskellige belastninger var følgende, rundet op/ned. Som vi kan se sammenlignet med 80 Plus kravene på billedet nedenfor (se til højre), overholder Cooler Master MasterWatt Lite 500 watt alle de effektivitetsniveauer den skal i forhold til at være en 80 Plus White certificeret strømforsyning:

 

100 watt belastning: 83% effektivitet
250 watt belastning: 86% effektivitet
500 watt belastning: 83% effektivitet

 

Cooler_Master_MasterWatt_Lite_500_watt_80_plus_strømforsyning_tweak_dk_21

 

Ganske som sin storebror MasterWatt Lite 700 watt leverede MasterWatt Lite 500 watt en fin performance som vi kan se på vores to grafer ovenfor, og holdte sig indenfor de procent som spændingerne må afvige. PG signalet var også som det skulle være og det samme galte effektiviteten som også overholdte kravene der nu er for en 80 Plus White strømforsyning som er den laveste af dem alle. Jeg var overrasket over ydelsen på 700 watt modellen, og har det på helt samme måde med lillebroren.

 

Støjniveauet var også meget det samme, hvilket betød at blæseren blev hørbar når belastningen kom op på omkring 50% og der over. Igen var dette forventeligt eftersom at strømforsyninger med lavere effektivitet oftest bliver varmere end modeller med høj effektivitet. Varmen skal af vejen, hvilket er hvorfor at blæseren har behov for at køre hurtigere. Ligesom den større 700 watt model, vil jeg kalde MasterWatt Lite 500 watt for bestået. Hvis man har prisen i baghovedet, får man virkelig en fin performance for pengene som er svær at matche.

 

Cooler_Master_MasterWatt_Lite_500_watt_80_plus_strømforsyning_tweak_dk_22

 

Pris
I skrivende stund, er det muligt at købe MasterWatt Lite 500 watt strømforsyningen til blot 344,- DKK inklusiv fragt. Dette er 100 kroner lavere end 700 watt modellen som vi kiggede på tidligere. Ligesom ved den, opgiver du dog de lækre sorte kabler, høj effektivitet og den premium følelse som dyrere modeller oftest giver. 

 

Ønsker du alle detaljer på MasterWatt Lite 500 watt fra Cooler Master selv, kan du besøge deres hjemmeside ved at klikke på banneret herunder og blive sendt direkte dertil i en ny fane.

 

Cooler_Master_MasterWatt_Lite_500_watt_80_plus_strømforsyning_tweak_dk_1

 

Konklusion
Hvis du læste vores test af MasterWatt Lite 700 watt strømforsyningen, husker du måske også at den faktisk scorede et flot 8-tal og vores Safe Buy award. Jeg har valgt at give akkurat det samme til MasterWatt Lite 500 watt som vi har testet her i dag. Ligesom ved storebroren MasterWatt Lite 700 watt må jeg indrømme at jeg ikke forventede det store da jeg første gang fik pakket den ud af kassen og sad med den i hænderne. Byggekvaliteten var ikke noget at prale af. Men historien om performance var den samme som på den større model.

 

Med MasterWatt Lite 500 watt smidt på vores belaster leverede den yderst respektable tal som normalt kun er ting vi ser dyrere strømforsyninger levere. Kan du leve med at betale en smule mere på din elregning i forhold til andre modeller med højere effektivitet, vil MasterWatt Lite 500 watt leverer den strøm din computer har brug for, hvad end det er en kontormaskine eller en budgetgamer spand. Jeg sagde det samme i vores test af 700 watt modellen, men gør det gerne igen – Job well done Cooler Master!

 

Godt

  • 500 watt effekt til minimal pris
  • Forholdsvis kompakt
  • Leverer fin performance
  • 80 Plus White certificering
  • Perfekt til en kraftig budget PC!

Knap så godt

  • Blæseren støjer under hård belastning
  • Ingen sleeving på kablerne (forventet til prisen)
  • Byggekvalitet kunne være bedre (forventet til prisen)

Score: 8 + Safe Buy award

 

Cooler_Master_MasterWatt_Lite_500_watt_80_plus_strømforsyning_tweak_dk_23

 





Cooler Master MasterWatt Lite 500 watt Cooler Master MasterWatt Lite 500 watt
8/ 10



0 Kommentarer
Skriv kommentar til testen Kommentarer til testen fra Facebook

 

MSI X470 Gaming Pro Carbon AC - Ryzen bundkort spækket med features

Det kan godt være de nye TR4 bundkort til anden generatio af Threadripper  er lige om hjørnet, men Ryzen

Læs Mere

De bedste hovedtelefoner med aktiv støjreduktion

Vi skal i dag tage hul på en test vi har set frem til at præsentere i et stykke tid, nemlig en test af tre top

Læs Mere

Razer Nommo Pro

Vi skal i dag teste Razers nyeste og dyreste højttalere, nemlig Nommo Pro, der er et 2.1 højttalersæt

Læs Mere

Cooler Master MasterBox MB511

Budget kabinetter bliver mere og mere spændende at se på, da features fra dyere modeller for alvor er ved at f

Læs Mere

Corsair H100i Pro RGB

Corsair har løbende opdateret deres Hydro serie af AIO løsninger, og i dag tager vi et kig på Cor

Læs Mere

Cooler Master CK550 Mekanisk Tastatur

Selvom markedet for mekaniske tastaturer måske synes mættet, så holder det ikke Cooler Master fra at lan

Læs Mere

Cooler Master MasterCase H500

Sidste år genoplivede Cooler Master deres gamle HAF-serie med lanceringen af deres H500P kabinet. Siden da har vi mo

Læs Mere

SteelSeries Arctis PRO Wireless Headset

Arctis serien fra SteelSeries blev lanceret tilbage i 2017. Her på Tweak.dk har vi kigget på næsten samt

Læs Mere

 

Nyeste Videoer og Trailers

Seneste nyheder

PNY har afsløret alle specifikationer for kommende GeForce RTX series ved en fejl

Hele paletten af RTX 20xx grafikkort er ved at være afsløret, og vi mangler bare den komplette afsløring af sp
Læs Mere

Billeder af EVGA GeForce RTX 2080 XC Ultra med gennemsigtig køler cover

Hardwareproducenter står næsten i kø for at fremvise deres nye RTX 2080 non-Ti og RTX 2080Ti grafikkort, og nu
Læs Mere

De første billeder af custom GeForce RTX grafikkort dukket op

Launch af GeForce RTX grafikkortene er på trapperne, og selv butikkerne gør klar til en globalt NVIDIA launch.
Læs Mere

RYGTE: NVIDIA GeForce RTX 2080 kan forudbestilles fra på mandag!

Som du sikkert allerede ved, så har rygterne omkring NVIDIAs next-gen GeForce RTX serie summet i luften tætter
Læs Mere

Turtle Beach Atlas gaming headsets introduceret

Turtle Beach har meldt ankomst af en række nye gaming headsets, og heriblandt finder vi Turtle Beach Atlas ser
Læs Mere

Battlefield 5 får ny Gamescom 2018 gameplay trailer

Forud for Gamescom 2018, har Electronic Arts frigivet en ny Battlefield 5 gameplay trailer inden GC 2018 spark
Læs Mere

RYGTE: NVIDIA vil lancere RTX 2080 Ti med 4352 CUDA Cores og 11GB GDDR6

Der er kun gået et par dage siden NVIDIAs første Turing annoncering ved Siggraph, men rygterne vælter allerede
Læs Mere

Asus ROG Zephyrus S gaming bærbar annonceret

Asus har i indeværende uge trukket gavepapiret af en ny version af deres populære ROG Zephyrus S gaming laptop
Læs Mere
Partner sider
Indsend nyhed
Har du fundet en fed nyhed så indsend den så alle andre på Tweak.dk kan få glæde af den.