TEST: Cooler Master MasterWatt 550 Watt

editor picture
Hardware udlånt af: Cooler Master.
Skrevet af Jan Blaszkevizc den 23. May 2018. Testen er vist 584 gange.
Brand: Cooler Master.
Flere tests i kategorien Strømforsyning


Del med dine venner

     


Vi har tidligere kigget på strømforsyninger i Cooler Masters MasterWatt line-up, blandt andet i form af deres MIJ model på hele 1200 watt som havde et prisskilt på omkring 8000,- DKK.

 

I dag tager vi det dog lidt mere roligt, da vi skal hilse på en af de nye budgetmodeller i MasterWatt serien. Vi har modtaget MasterWatt 550 watt som er en semi-modulær strømforsyning som blandt andet kommer med 80 Plus Bronze certificering, er helt lydløs op til 15% belastning og har et yderst kompakt og diskret design. Vi skal en tur rundt om specifikationerne, kigge på strømforsyningen, og ikke mindst se hvordan den yder.

 

Cooler_,Master_MasterWatt_550_80_plus_bronze_strømforsyning_tweak_dk_1

 

Specifikationer og features
Jeg har været turen forbi Cooler Masters hjemmeside og fundet lidt oplysninger på MasterWatt 550 strømforsyningen til jer. Nedenfor finder vi først og fremmest specifikationerne listet op, efterfulgt af et par billeder der fortæller lidt omkring blæsertypen, støjniveauet og hvilke kabler der er inkluderet samt længden på disse:

  • Type: ATX 12V V2.4
  • PFC: Aktiv
  • Input: 100-240 Vac
  • Dimensioner: 140 x 150 x 86 mm
  • PG-signal: 100-500 ms
  • MTBF: >100.000 timer
  • Blæser monteret: 120 mm med LDB bearing
  • Sikkerhed: OCP, OVP, UVP, OPP, OTP og SCP
  • 80 Plus Bronze
  • Tilslutninger og stik: Se billede tre nedenfor

 

 

Unboxing – hvad får man med?
Lad os få kigget nærmere på kasse som MasterWatt 550 kommer i, så vi hurtigst muligt kan få den pakket ud og kigge nærmere på den. Som mange andre Cooler Master produkter, kommer denne strømforsyning også i en sort/grå kasse med grøn tekst på fronten. Der er også et billede af selve MasterWatt 550, plus at der bliver gjort opmærksom på at Cooler Master yder hele 5 års garanti, og at strømforsyningen er lydløs op til 15% belastning.

 

På bagsiden er der to grader der viser informationer omkring støjniveauet samt effektiviteten. De forskellige features er også listet op på flere forskellige sprog. Selve strømforsyningen er pakket ind i bobleplast for at beskytte den under transport. Lad os få det hele ud af kassen og danne os et overblik.

 

 

Ud over selve MasterWatt 550 strømforsyningen, finder vi naturligvis et strømkabel, fire monteringsskruer og en bunke papirer. Det sidste der er inkluderet i kassen, er naturligvis de modulære kabler. Lad os som det næste kigge nærmere på disse, og dernæst selve strømforsyningen.

 

Cooler_,Master_MasterWatt_550_80_plus_bronze_strømforsyning_tweak_dk_8

 

Et nærmere kig på de modulære kabler og MasterWatt 550
Nedenfor ser vi alle kablerne der er inkluderet til strømforsyningen, inklusiv strømstikket til stikkontakten. Lad os gennemgå dem et efter et herunder, på nær selve strømstikket da dette jo er identisk på næsten alle strømforsyninger, så intet nyt under solen her.

 

Cooler_,Master_MasterWatt_550_80_plus_bronze_strømforsyning_tweak_dk_9

 

Det første af de tre modulære kabler er lidt af en hybrid så at sige, da det har lidt af alle stik. Vi finder to SATA, to Molex og et enkelt Floppy stik monteret. Hvis du kun har en enkelt eller to diske, er dette kabel naturligvis det oplagte valg at bruge. Kabel nummer to er udstyret med fire SATA-stik, hvilket bringer totalen af SATA-stik op på seks, hvilket burde være mere end nok til langt de flestes behov.

 

Sidst men ikke mindst finder vi naturligvis også kablet til de kære grafikkort, PCI-Express. Vi finder et enkelt kabel inkluderet i kassen, som er udstyret med to 6+2-pin PCI-Express kabler hvilket er nok til et hvert moderne mid til highend grafikkort såsom GTX1070/1080 eller lignende. Fælles for alle de modulære kabler er at de er 100% sorte, hvilket er et stort plus i bogen, især hvis man tænker på prisen som MasterWatt 550 kan købes til.

 

 

Med styr på de modulære kabler, kan vi nu vende blikket mod selve strømforsyningen. MasterWatt 550 er en kompakt en af slagsen, med sine beskedne mål på kun 140 x 150 x 86 mm. Det betyder at den kan passe ind i stort set alle kabinetter på markedet, så længe de understøtter ATX strømforsyninger naturligvis. Designet er holdt minimalistisk, sort og neutralt. Vi finder naturligvis Cooler Master logoet midt på blæser gitteret, mens oversigten over outputtet er placeret på den ene side. 45.8 ampere på 12V linjen, er nok til et hvert moderne gamer system.

 

 

Med klistermærket over outputtet placeret på siden, betyder det også at toppen eller bunden om man vil er helt blank og neutral at se på. MasterWatt 550 mærket samt Cooler Master logo på siden er et stort klistermærke, selvom det næsten ligner at det er påtrykt direkte på metallet. Der er virkelig sans for detaljen og lækker byggekvalitet, hvis vi har det lave prisskilt i baghovedet – imponerende.

 

 

I bagenden finder vi naturligvis strømstikket, samt power knappen. Der er også et diskret Cooler Master logo samt masser af ventilation naturligvis. Den modsatte ende byder på et af de mest simple interfaces jeg længe har set på en strømforsyning. Der er kun tre stik på MasterWatt 550, med to forskellige forme, så enkelt er det.

 

 

Du har måske bemærket at vi mangler at gennemgå et par kabler endnu for at have været hele turen rundt om MasterWatt 550. Eftersom at strømforsyningen er semi-modulær betyder det nemlig at nogle af kablerne er permanent fastgjort, mens at andre kan tages af (dem vi har kigget på). Af kabler der sidder permanent fast, har vi det store 24-pin ATX kabel samt 4+4-pin strømmen til CPU-strømmen. Eftersom at disse to kabler altid skal bruges i en computer, giver det fint mening at de sidder fast. Som resten af kablerne er disse naturligvis også 100% sorte, hvilket jeg tager hatten af for. Cooler Master skal virkelig have ros for detaljerne, designet og byggekvaliteten på MasterWatt 550, som nærmest er ulig nogen anden i denne prisklasse.

 

 

Testopsætning og benchmarking
Det er nu blevet tid til at vi skal kigge på hvordan strømforsyningen rent faktisk yder og opfører sig når der kommer strøm til. Udseendet og feature sættet er jo kun den ene del af en strømforsyning, mindst lige så vigtigt – hvis ikke vigtigere – er naturligvis performance.

 

Testen kommer til at foregå med vores PSU-belaster som er udstyret med en række pærer som vi kan tænde/slukke, og derved præcist holde styr på hvor meget belastning den tilsluttede strømforsyning får. For at måle strømforsyningens PG signal, og se om den starter korrekt op efter bogen, bruger vi en Thermaltake Dr. Power II. Derudover bliver et multimeter brugt til at måle spændingsværdierne under de forskellige belastninger, samt en normal elmåler til at måle elforbruget. På denne måde kan vi udregne effektiviteten, og se om 80 Plus kravene overholdes. Det eneste redskab vi mangler adgang til er et Oscilloscope, så at ripple/støj også kunne blive en del af vores tests.

 

Ovenover ses PSU belasteren, multimeter, Dr. Power II og elmåleren.

 

På vores belaster er det kun muligt at belaste på 12V. Jeg belaster derfor strømforsyningen så meget jeg kan på 12V siden - men foretager mine målinger på alle tre linjer (3.3, 5 og 12V) for at se om de forskellige belastningsgrader påvirker de andre linjer på strømforsyningen. Da de fleste komponenter i vores computer bruger 12V (grafikkort, CPU, blæsere etc.) er det naturligvis denne der er vigtigst at belaste.

 

Lige ledes aflæser jeg forbruget på elmåleren, og udregner effektiviteten som strømforsyningen leverer ved de forskellige belastningsgrader – tjek vores resultater herunder, henholdsvis med en graf for spændingsværdierne og watt ind kontra ud/effektiviteten.

 

 

I vores tests var effektiviteten på strømforsyningen ved de forskellige belastninger var følgende, rundet op/ned. Som vi kan se sammenlignet med 80 Plus kravene på billedet nedenfor (se til højre), overholder Cooler Master MasterWatt 550 watt alle de effektivitetsniveauer den skal i forhold til at være en 80 Plus Bronze certificeret strømforsyning:

  • 150 watt belastning: 85% effektivitet
  • 300 watt belastning: 87% effektivitet
  • 550 watt belastning: 85% effektivitet

 

Cooler_,Master_MasterWatt_550_80_plus_bronze_strømforsyning_tweak_dk_26

 

Lad os snakke lidt om den ydelse som MasterWatt 550 strømforsyningen leverede. Støjniveauet var på et absolut minimum og var en af de ting der overraskede mig mest. Op til 15% belastning er strømforsyningen helt lydløs, eftersom at blæseren ikke engang kører. Når den kommer i gang og kører med moderat eller høj hastighed er strømforsyningen stadig dejlig og overraskende støjsvag. Jeg havde forventet at der var en smule støj, eftersom vi har med en budgetstrømforsyning at gøre. Men da Cooler Master har valgt at bruge en af deres Silencio blæsere, er støjniveauet holdt på et absolut minimum – stærkt!

 

Ydelsen var overall godkendt, selvom jeg var lidt tvivlsom omkring 12 V linjen. Den dykkede ret voldsomt når vi nærmede os 80-100% belastning, men holdte sig alligevel over hvad der er acceptabelt. Dog har jeg set strømforsyninger i samme prisklasse som klarede sig bedre. PG-signalet meldte naturligvis også alt ok. Som helhed bestod MasterWatt 550 ydelsestesten, kun med lidt småting at pointere. Støjsvag ydelse, med plads til små forbedringer – lad os snakke pris som det næste, inden vi lander ved konklusionen.

 

 

Pris
I skrivende stund d. 23/05 2018 kan MasterWatt 550 strømforsyningen findes på nettet til omkring 520 kroner inklusiv fragt. Dette er en ganske fornuftig pris for en budgetstrømforsyning med lækkert design og acceptabel ydelse. Semi-modulært design, 100% sorte kabler og 80 Plus Bronze er ting der gør at MasterWatt 550 er ganske fint til prisen. 

 

Alle informationer kan naturligvis også findes hos Cooler Master selv. Klik på banneret med deres navn herunder, og bliv sendt direkte til deres side i en ny fane.

 

Cooler_,Master_MasterWatt_550_80_plus_bronze_strømforsyning_tweak_dk_1

 

Konklusion
Vi skal have sat de sidste ord på vores test af MasterWatt 550 strømforsyningen fra Cooler Master. Hvis du er på udkig efter en seriøs budgetstrømforsyning til din næste gamer maskine, kunne denne være et meget godt bud. Med minimalt støjniveau, selv under hård belastning, og 100% lydløs op til 15% belastning er der ikke en finger at sidde på noget her. Kompakt design med semi-modulært interface, gør at du kun behøver tilslutte de kabler du har behov for inde i computeren – selvom der ikke er mange modulære kabler inkluderet, og du sikkert kommer til at bruge dem alle alligevel.

 

Ydelsen var overall ganske acceptabel, men med plads til forbedring. Især 12V linjen, dykkede en del når vi nærmede os maksimal belastning, men kom dog aldrig under mindste værdierne som er kravene til enhver strømforsyning. 80 Plus Bronze gør at MasterWatt 550 var nogenlunde effektiv også, og med mulighed for at vælge blandt modeller fra 450 og helt op til 750 watt er der noget for et hvert behov. Vi ender derfor på en score der hedder 8/10, for en fornuftig strømforsyning med en bunke lækre features, men med plads til lidt forbedringer på ydelsessiden, når den bliver presset hårdt.

 

Godt

  • Helt lydløs op til 15% belastning
  • Kompakt anonymt design
  • Semi-modulær
  • 80 Plus Bronze
  • Tilgængelig i 450-750 watt modeller
  • Støjsvag, selv under hård belastning
  • OK ydelse…

Knap så godt

  • … dog dykker 12V linjen under maksimal belastning

Score: 8

 

Cooler_,Master_MasterWatt_550_80_plus_bronze_strømforsyning_tweak_dk_29

 





Cooler Master MasterWatt 550 Watt Cooler Master MasterWatt 550 Watt
8/ 10



0 Kommentarer
Skriv kommentar til testen Kommentarer til testen fra Facebook

 

Kintaro Super Kuma 9000 - Raspberry Pi case på Nintendo manér

Nostalgi er noget der rammer de fleste, og som mange af vores læsere sikkert ved, udnytter producenterne denne magis

Læs Mere

Dbrand skin din Nintendo Switch

Et er at indkøbe alverdens dyrt hardware, telefoner, konsoller eller andet, og noget andet er efterfølgende

Læs Mere

Cooler Master Masterliquid Maker 240 - Vandkølings Loop

Skal man i gang med den helt store omgang overclock af de større Intel og AMD CPU’er, så kommer traditi

Læs Mere

Enermax RevoBron 600 Watt Strømforsyning

Kan Enermax andet end at lave kabinetter og highend strømforsyninger? Dette får vi svar på i denne test

Læs Mere

ASRock Fatal1ty X299 Gaming K6

ASRock er tilbage på Tweak.dk testbænken, og denne gang er det med deres Fatal1ty X299 Gaming K6 bundkort. Et

Læs Mere

Cooler Master MasterCase H500P Mesh White

Tilbage i 2017 lancerede Cooler Master deres H500P kabinet, som en hyldest til deres gamle HAF serie. Kabinettet blev modt

Læs Mere

DKT WAVE 2 AIR og PowerLine

Kært barn har mange navne, og i dag går det under HomeMesh Wi-Fi, MU-MIMO, Beamforming og meget andet, nå

Læs Mere

MSI Vigor GK40 Tastatur

Behøver tastaturer være dyre eller mekaniske for at være gode til gaming? Vi har set nærmere p&ar

Læs Mere

 

Nyeste Videoer og Trailers

Seneste nyheder

Tweak News - Uge 24

Nyt afsnit af Tweak News med en E3 special.
Læs Mere

Thermaltake TT Premium X1 mekanisk gaming keyboard på vej i handlen

Under Computex fremviste Thermaltake et nyt mekanisk gaming keyboard, Thermaltake TT Premium X1.
Læs Mere

Computex 2018: SeaSonic - Ny SFX strømforsyning og SeaSonic SCMD

Computex er slut, men vi har stadig godter til jer. SeaSonic er kendt for at lave nogen af verdens absolut bed
Læs Mere

Computex 2018: MSI Booth - X399, Gaming Laptops og Prestige PS42

MSI er en af de helt store spillere på hardware markedet, og vi var også et smut forbi deres massive stand på
Læs Mere

Epic Games afslører hvordan du kommer i betragtning til deres kæmpe præmiesum

Epic Game har tidligere proklameret deres $100 million prize fund til Fortnite konkurrencer henover 2018 og 20
Læs Mere

Logitech G512 mekanisk gaming keyboard lanceret

En af de store fisk i søen indenfor gaming tastaturer, er uden tvivl Logitech. Nu melder producenten deres nye
Læs Mere

Fortnite ankommer til Nintendo Switch i dag

Med lanceringen af Fortnite til Nintendo Switch, mangler producenten praktisktalt kun at release til Android f
Læs Mere

Bunke af E3 2018 trailer serveret på et sølvfad

Selvom man ikke fysisk er tilstede, kan man stadig godt få glæde af de mange nye spil og spiltrailers E3 bring
Læs Mere
Partner sider
Indsend nyhed
Har du fundet en fed nyhed så indsend den så alle andre på Tweak.dk kan få glæde af den.