TEST: Cooler Master MWE Bronze 650 watt PSU

editor picture
Hardware udlånt af: Cooler Master.
Skrevet af Jan Blaszkevizc den 12. Nov 2017. Testen er vist 3012 gange.
Brand: Cooler Master.
Flere tests i kategorien Strømforsyning


Del med dine venner

     


Hvis du har brændt alle pengene af på lækkert hardware i form af bundkort, CPU og grafikkort, men stadig mangler en strømforsyning til at få liv i tingene, kan produktet i denne test måske hjælpe dig. Vi skal nemlig kigge på en relativt billig strømforsyning fra Cooler Master ved navn MWE Bronze 650 watt.

 

Som navnet antyder, har vi at gøre med en 650 watt strømforsyning som er 80 Plus Bronze certificeret. Hvad kan man forvente af en strømforsyning til en pris på blot lidt over 550,- DKK?

 

Dette er blandt andet et af de spørgsmål jeg vil prøve at besvare i denne i denne test. Vi skal naturligvis også tage et nærmere kig på performance og designet, men først et kig på specifikationerne.

 

Cooler_Master_MWE_Bronze_650_Watt_strømforsyning_tweak_dk_1

 

Specifikationer og features
Et smut forbi Cooler Masters hjemmeside, løfter sløret for rækken af specifikationer samt nogle billeder af features som MWE Bronze 650 watt bringer med sig. Du finder disse listet op herunder, efterfulgt at de to billeder:

  • Type: Intel ATX 12V V2.31
  • PFC: Aktiv
  • Input volt: 100-240
  • Dimensioner: 140 x 150 x 86 mm
  • Blæser: 120 mm Silencio FP
  • PG signal: 100-500 ms
  • Effektivitet: 80 Plus Bronze
  • Beskyttelses systemer: OVP, OPP, OTP, SCP og OCP
  • Oversigt over stik:
    - 1x 24-pin til bundkort
    - 1x 4+4-pin til CPU
    - 4x 6+2-pin PCI-Express
    - 8x SATA
    - 4x Molex
    - 1x Floppy

 

Et nærmere kig på MWE Bronze 650 watt strømforsyningen
Vi starter ud med to hurtige billeder af kassen som MWE Bronze 650 watt ankommer i. På fronten finder vi et billede af selve strømforsyningen samt model navn og 80 Plus Bronze certificeringen. Bagsiden byder på en masse tekst på flere forskellige sprog.

 

 

Med det hele ude af kassen, kan vi danne os et overblik over hvad man får med i kassen. Ud over selve MWE Bronze 650 watt Bronze strømforsyningen, finder vi et strømkabel, fire skruer og en manual. Der er ingen strips eller velcrobånd inkluderet, som ved mange andre modeller Cooler Master tilbyder, hvilket er lidt en skam. Dog skal vi have i tankerne, at prisen er holdt nede for at imødekomme et billigere segment uden at gå på kompromis med performance og kvalitet.

 

Cooler_Master_MWE_Bronze_650_Watt_strømforsyning_tweak_dk_6

 

Lad os vende blikket mod selve PSU'en, og tage en tur rundt om den og de påmonterede kabler. I forhold til dyrere modeller, er alle kablerne permanent fastgjorte til MWE Bronze 650 watt, hvilket betyder at du enten skal have et kabinet med et cover foran strømforsyningen, eller være skarp til kabelføring, hvis du vil have et lækkert udseende inde i dit kabinet. Designet på selve strømforsyningen er meget anonymt at se på, hvilket er et plus i bogen.

 

 

Byggekvaliteten er faktisk overraskende god, i forhold til hvad jeg havde regnet med af en PSU i denne prisklasse. På den ene side af MWE Bronze 650 watt PSU'en,  finder vi et klistermærke med modelnavnet og et Cooler Master logo, mens at der på den modsatte side er et andet klistermærke med et diagram over outputtet på strømforsyningen. På 12V linjen, er der alle 650 watt at gøre godt med, samt 54.1 A, hvilket er nok til enhver moderne gamer computer. Bagsiden byder som på alle andre strømforsyninger på masser af ventilation, strømstik og en powerknap.

 

 

På trods af at vi har med en ret billig strømforsyning at gøre, har Cooler Master alligevel sleevet alle kablerne på MWE Bronze 650 watt, hvilket er rart at se. Sleevingen kunne dog have været bedre, men hellere lidt end ingen ting, som på de billigere MasterWatt Lite modeller. Lad os gennemgå de kabler der er monteret på MWE Bronze 650 watt.

 

Cooler_Master_MWE_Bronze_650_Watt_strømforsyning_tweak_dk_12

 

Først og fremmest er der naturligvis det store 24-pin stik til bundkortet, samt 4+4-pin stikket til CPU-strømmen som begge har gode længder. De næste to kabler vi finder er sjovt nok et mix af Molex og SATA. På hvert af de to kabler, er der tre SATA-stik og ét Molex stik – altså seks SATA og to Molex, ind til videre.

 

 

Vender vi blikket mod det kabel som der kun er ét af, finder vi her nemlig endnu to SATA og Molex stik, samt en enkelt Floppy for dem der stadig måtte have behov for dette. Dette giver altså en total på i alt otte SATA-stik og fire Molex, hvilket burde være mere end rigeligt for en hver moderne computer. Normalt ville jeg nu skille strømforsyningen fra hinanden, og tage et kig under motorhjelmen. Men da dette ville betyde at jeg nærmest skulle ødelægge MWE Bronze 650 watt PSUën, valgte jeg at springe dette trin over i denne test. I stedet går vi derfor direkte til benchmarkingen.

 

 

Testopsætning og benchmarking
Det er nu blevet tid til at vi skal kigge på hvordan strømforsyningen rent faktisk performer. Udseendet og feature sættet er jo kun den ene del af en strømforsyning.

 

Testen kommer til at foregå med den PSU-belaster vi har fået lavet, så vi præcist kan holde styr på, hvor meget belastning den tilsluttede strømforsyning får. For at måle strømforsyningens PG signal, og se om den starter korrekt op efter bogen, bruger vi en Thermaltake Dr. Power II. Derudover bliver et multimeter brugt til at måle spændingsværdierne under de forskellige belastninger, samt en normal elmåler til at måle elforbruget. På denne måde kan vi også udregne effektiviteten, og se om 80 Plus kravene overholdes. Det eneste redskab vi mangler adgang til, er et Oscilloscope, så at ripple/støj også kunne blive en del af vores tests.

 

Ovenover ses PSU belasteren, multimeter, Dr. Power II og elmåleren.

 

På vores belaster er det kun muligt at belaste på 12 V. Jeg belaster derfor strømforsyningen så meget jeg nu kan på 12 V siden. Hvor jeg foretager mine målinger, da det er 12 V de fleste komponenter i vores computer, bruger (grafikkort, CPU, blæsere etc). Derefter måler jeg om det har indvirkning på de andre spændinger, som strømforsyningen giver ud (5 og 3,3 V).

 

Ligeledes aflæser jeg forbruget på elmåleren, og udregner effektiviteten som strømforsyningen leverer ved forskellige belastninger – tjek vores resultater herunder, henholdsvis med en graf for spændingsværdier og watt ind kontra ud.

 

 

Effektiviteten på strømforsyningen ved de forskellige belastninger var følgende, rundet op/ned. Som vi kan se sammenlignet med 80 Plus kravene på billedet nedenfor (se til højre), overholder Cooler Master MWE Bronze 650 watt alle de effektivitetsniveauer den skal i forhold til at være en 80 Plus Bronze certificeret strømforsyning:

 

150 watt belastning: 84% effektivitet
350 watt belastning: 88% effektivitet
650 watt belastning: 85% effektivitet

 

Cooler_Master_MWE_Bronze_650_Watt_strømforsyning_tweak_dk_22

 

Hvis vi kigger på vores grafer ovenfor, kan vi se at MWE Bronze 650 watt leverer en ganske fin performance både når det kommer til spændingsværdier, men også effektiviteten. Alle tre rails holder sig inden for de procent afvigelse der må være, og det samme gør effektiviteten – men også kun lige og lige. PG signalet målte jeg til at være lige efter bogen. Cooler Master skriver på deres hjemmeside at dette er mellem 100-500 ms.

 

Det samme gør sig gældende for støjniveauet, hvor alt også er godt. På trods af at vi har med en relativt billig strømforsyning at gøre, er der alligevel monteret en 120 mm Silencio FP blæser som sikrer lavt støjniveau under alle typer belastning. Det betød at MWE Bronze 650 watt var overraskende støjsvag selv under fuld belastning hvilket var yderst imponerende. Alt i alt blev der leveret en rigtig fin performance over hele linjen, og især til prisen, er der absolut intet at sidde en finger på her.

 

Cooler_Master_MWE_Bronze_650_Watt_strømforsyning_tweak_dk_23

 

Pris
I skrivende stund d. 01/11 2017, kan MWE Bronze 650 watt strømforsyningen findes på nettet til en pris der hedder 586,- DKK inklusiv fragt. Dette er en ganske fornuftig pris for en 650 watt strømforsyning i den kaliber som MWE Bronze 650 watt er. Du får en solid strømforsyning som er støjsvag, og leverer en god performance til pris. Klik HER for at komme til prisoversigten.

 

Ønsker du alle detaljerne på MWE Bronze 650 watt fra Cooler Master selv, kan du klikke på banneret med deres navn herunder, og blive sendt direkte til deres hjemmeside i en ny fane.

 

Cooler_Master_MWE_Bronze_650_Watt_strømforsyning_tweak_dk_1

 

Konklusion
Lad os få sat de sidste ord på vores test af MWE Bronze 650 watt strømforsyningen fra Cooler Master. Vi har i dag set at det godt kan lade sig gøre at lave en lækker strømforsyning uden at man skal bruge hele sin opsparing for at få råd. MWE Bronze 650 watt leverer solid performance over hele linjen både hvad angår spændingsværdier, effektivitet og ikke mindst støjniveau – jeg er yderst imponeret.

 

Man kan dog godt se at vi har med en budgetstrømforsyning at gøre når vi kigger på kablerne som hverken er modulære eller 100% sorte som vi er vandt til. Dog har Cooler Master sleevet dem, således at de regnbue farvede kabler ikke er så synlige som man kunne frygte på trods af at det kunne have været gjort pænere. Dog skal vi huske at prisen på MWE Bronze 650 watt er ret så lav, og med det i baghovedet kan vi ikke forlange meget mere end vi får her. Dette gør at vi lander på et flot 9-tal samt vores Safe Buy award. Hvis pengepungen er ved at være tom og du stadig mangler en fin strømforsyning, er MWE Bronze 650 watt uden tvivl et kig værd.

 

Godt

  • Leverer god performance til prisen
  • Støjsvag – selv under hård belastning
  • 80 Plus Bronze
  • Fin byggekvalitet prisen taget i betragtning
  • Kompakt design

Knap så godt

  • Ikke modulære kabler
  • Sleevingen kunne være bedre

Score: 9 + Safe Buy award

 

Cooler_Master_MWE_Bronze_650_Watt_strømforsyning_tweak_dk_24

 





Cooler Master MWE Bronze 650 watt PSU Cooler Master MWE Bronze 650 watt PSU
9/ 10



0 Kommentarer
Skriv kommentar til testen Kommentarer til testen fra Facebook

 

MSI GeForce RTX 2080 Gaming X Trio

NVIDIA kæmper en brav kamp om at holde traditionen i hævd med en ny grafikkortsarkitektur hvert andet år

Læs Mere

Antec HCG850 Extreme Strømforsyning

Det kan være svært at skille sig ud på strømforsyningsmarkedet, men Antec er kommet med et godt b

Læs Mere

ASUS ROG Strix Fusion Wireless

ASUS har tilføjet endnu et headset i deres Fusion serie, og denne her gang er der skruet ned for de flashy detaljer

Læs Mere

Seasonic Focus+ Gold 1000 Watt

Seasonic er bestemt ikke nogen ny producent her på Tweak.dk. Vi har gennem det sidste års tid set på et

Læs Mere

Logitech MX Vertical

Logitechs nyeste bud på en ergonomisk korrekt mus, rammer testbænken. Er der tale om en ny gimmick som Logitec

Læs Mere

Far Cry 5: Dead Living Zombies

Sidste gang vi stiftede bekendtskab med Far Cry serien, sendte vi en velfortjent 10/10 i score over disken, og vi har ikke

Læs Mere

Seasonic Focus+ Platinum 850 Watt

Seasonic er på banen igen med endnu en strømforsyning som vi naturligvis har set nærmere på. Vi h

Læs Mere

TP-Link Deco M9 Plus Mesh WiFi System

Der er efterhånden ikke de produkter der ikke kan tilsluttes trådløst, hvilket stiller store krav til v

Læs Mere

 

Nyeste Videoer og Trailers

Seneste nyheder

Tweak.dk: NVIDIA GeForce RTX forklaret

NVIDIA har holdt kortene tæt ind til kroppen, og indtil i dag, onsdag den 19. september 2018, har vi gået spæn
Læs Mere

SteelSeries Arctis 3 bluetooth gaming headset

SteelSeries har introduceret et nyt Arctis 3 Bluetooth gaming headset, som prissættes til $100 eller €130 alt
Læs Mere

Xiaomi Mi 8 Pro smartphonen officielt lanceret

Kampen om tronen inden for smartphones er intens, og typisk ser vi producenter som Samsung, Apple, OnePlus, HT
Læs Mere

Rygte: Fire versioner af Samsung Galaxy S10 på programmet inklusiv understøttelse af 5G

Rygterne har længe svirret om Samsung Galaxy S10 og Galaxy S10 Plus, og nu er der kommet nye informationer fre
Læs Mere

Sony PlayStation Classic annonceret. Lanceres i december med 20 spil til £89.99

Hvorvidt danske forhandlere tager den kommende Sony PlayStation Classic i sortiment er uvist, men nu har Sony
Læs Mere

Withings melder ny Steel HR Sport smartwatch klar

Fitness gadget producenten Withings, melder ankomst af Withings Steel HR Sport. Et udspil der kommer kort tid
Læs Mere

Apple frigiver deres nye iOS 12 software

Apple har taget gavepapiret af deres nyeste iOS 12 software til iPhone og iPad, og nu kan nu downloade softwar
Læs Mere

OnePlus 6 får OxygenOS open beta 3

Så er der igen nyt fra OnePlus, så i går annoncerede OnePlus går ind på TV-markedet og vil lave fremtidens Sma
Læs Mere
Partner sider
Indsend nyhed
Har du fundet en fed nyhed så indsend den så alle andre på Tweak.dk kan få glæde af den.