TEST: Cooler Master Cosmos C700P

editor picture
Hardware udlånt af: Cooler Master.
Skrevet af Jan Blaszkevizc den 28. Sep 2017. Testen er vist 3668 gange.
Brand: Cooler Master.
Flere tests i kategorien Kabinet


Del med dine venner

     


Det er ikke længe side at Cooler Master fejrede deres 25 års jubilæum, og lancerede deres Cosmos II 25th Anniversary Edition kabinet, som vi naturligvis også testede. Der havde Cooler Master taget deres trofaste Cosmos II layout, og opdateret det med lidt nyt aluminium og blåt lys for at fejre nogle af deres produkter igennem tiden. Det virker dog lidt som om at dette kabinet allerede er glemt en smule, da der er en ny Cosmos dreng i klassen.

 

Hvis du ikke allerede har gættet det, er det selvfølgelig det kabinet vi skal hilse på i denne test. Navnet er Cosmos C700P, og bag dette gemmer der sig et kabinet i samme fysiske størrelse, som vi er vandt til at se i Cosmos serien. Cooler Masters ingeniørene, har dog været på overarbejde og designet det nye C700P fra bunden og op, således at det 100% matcher 2017 standarderne som vi forbrugere forventer. Vi finder derfor RGB lys, vild radiator support, modulært design indvendigt og meget, meget mere.

 

Læs med i vores grundige gennemgang af dette spændende nye Cosmos C700P kabinet, og se om det er en værdig afløser for det gamle Cosmos design!

 

Vi stiftede allerede bekendtskab med kabinettet under vores Computex 2017 tur, som du kan se HER

 

Cooler_,Master_Cosmos_C700P_Ultra_Tower_tweak_dk_1

 

Specifikationer
Efter et kig i min reviewers guide, fandt jeg nogle specifikationer og features på Cosmos C700P kabinettet. Disse er listet op nedenfor, efterfulgt af en række beskrivende billeder.

  • Vægt: 22.2 kg
  • Dimensioner: 639 x 306 x 651 mm
  • Bundkort support: E-ATX, ATX, Micro-ATX og Mini-ITX
  • PCI-slots: 8
  • Grafikkort maksimal længde: 490 mm uden HDD bur og 320 mm med
  • CPU-køler maksimal højde: 198 mm
  • Strømforsynings support: Standard ATX PS2
  • Frontpanel: 1x USB 3.1 Type-C, 4x USB 3.0, lyd ind/ud samt blæser og LED kontrol
  • Lys indbygget: Ja – RGB i top, bund og frontpanel (bundkort kontrol understøttet)
  • Blæser support max:
    - Front: 3x120/140 mm (2x140mm medfølger)
    - Bagende: 1x120/140 mm (1x140 mm medfølger)
    - Top: 3x120/140 mm
    - Bunden: 2x120/140 mm
  • Radiator support:
    - Front: 120 / 140 / 240 / 280 / 360 og 420 mm (sidstnævnte uden HDD bur monteret)
    - Bagende: 120 og 140 mm
    - Top: 120 / 140 / 240 / 280 og 360 mm (sidstnævnte uden 5.25” holder)
    - Bunden: 120 / 140 og 240 mm

 

Et kig på Cosmos C700P kabinettet
For dem der er bekendt med designet på Cosmos kabinetterne fra Cooler Master, vil de kunne se visse ligheder på det nye C700P kabinet. På venstre side finder vi et kæmpe hærdet glas vindue, mens at den højre blot er i metal men med samme buede form i enderne. Vi finder også de meget karakteristiske fødder og håndtag i aluminium, som nu ikke længere er buede stykker men i stedet for lige med buede ender.

 

 

Ved første øjekast ser det ikke ud som om at der er nogen form for support for 5.25” drev i C700P kabinettet, men du kan tro om igen. Som vi har set det på flere af MasterCase kabinetterne fra Cooler Master, kan fronten nemlig vippes ud, og bliver holdt lukket med magneter. Med fronten vippet ud, kan denne også løftes af. Inde bagved finder vi et enormt støvfilter som dækker hele fronten, og let kan klikkes af for rengøring.

 

Det er her vi finder de første inkluderede blæser i C700P kabinettet, i form af to 140 mm blæsere med 1200 rpm. Med support for en tredje en af slagsen, eller helt op til en 420 mm radiator, er der lagt op til noget seriøs køling, hvad end vi planlægger luft eller vand. Bemærk dog at harddisk buret skal afmonteres såfremt du ønsker at montere en 420 mm radiator, mens at du ikke burde løbe ind i problemer med mindre modeller.

 

 

Øverst i fronten, finder vi panelet med det passende navn: frontpanel. Her har Cooler Master også opgraderet tingene, idet vi finder hele fire USB 3.0 porte, samt en enkelt USB 3.1 Type-C port. Derudover er der naturligvis også lyd ind/ud samt power og reset knap, men det stopper ikke her. Vi finder nemlig også den indbyggede blæser kontroller med høj og lav indstilling, samt styring af det indbyggede RGB lys, som vi skal se meget mere til senere i testen.

 

 

I toppen finder vi endnu et enormt støvfilter/panel som let kan klikkes af ved at give et ryk i bagenden. For at gøre montering af blæsere og radiatorer lettere, kan du løsne to skruer i bagenden hvorved hele beslaget kan afmonteres. På denne måde kan du enkelt montere de ting du måtte have lyst til, og derefter smide det samlet tilbage i kabinettet, det er smart Cooler Master!

 

 

Vi fortsætter vores tur ude, videre til bagenden af kabinettet. Her omme finder vi det klassiske layout med strømforsyningen nederst. Der er otte PCI-slots, hvilket er et krav hvis E-ATX bundkort skal monteres. Det er desuden også heromme vi finder den sidste og tredje inkluderede blæser.

 

Der er tale om endnu en 140 mm model med 1200 rpm. For at gøre det lettere at arbejde på bagsiden, kan plastikrammen let afmonteres da den kun holdes fast med magneter. Denne ramme skal desuden også afmonteres, såfremt du måtte ønske at fjerne sidepanelerne fra kabinettet – dette vender vi tilbage til lige om lidt, men først et kig på bunden. Her nede finder vi endnu ét enormt støvfilter som dækker hele bunden og let kan trækkes ud via fronten. Job well done Cooler Master.

 

 

På de ældre Cosmos kabinetter, var der et system med en knap/håndtag på bagsiden der skulle løsnes for at sidepanelerne kunne afmonteres. Dette har Cooler Master gjort en hel del lettere i C700P kabinettet. Magneter er åbenbart det sidste nye i Cooler Masters kabinetter, og er netop også hvad der holder de to sidepaneler lukkede. Der er tilpas modstand til at de ikke går op af sig selv, men samtidig er lette at åbne når man skal ind i kabinettet. På det første billede herunder, kan vi se de to døre åbnet op – jep de er monteret på hængsler og kan åbnes op før at de afmonteres.

 

Mens det højre sidepanel blot er en stor metalplade med nogle lækre former, er den venstre et stort stykke hærdet glas med buede ender. Hvordan dette kan lade sig gøre, er mig stadig en gåde. Jeg kan mindes at have hørt, at mindst et ud af ti af disse paneler ikke overlever fremstillingsprocessen, så helt nem produktion er det ikke.

 

 

Et nærmere kig på magnetsystemet der holder sidepanelerne lukkede på billede et herunder. Ud over at huse magneterne og give et håndtag at åbne døren med, er der også monteret skum for at minimere vibrationer og andet støj i at gå ind i glasset og metallet. I den modsatte ende finder vi ligesom på Cosmos II kabinetterne tre ”gribere” som passer ned i hængslerne på kabinettet, og gør det let både at tage af og på.

 

Nyd lige de sexede former det hærdede glas har!

 

Lad os smide sidepanelerne til side for nu, og bevæge os videre ind i C700P kabinettet. Det første der springer i øjnene herinde, er de store plader der dækker for strømforsyningen og den forreste del af kabinettet. Den nederste del går hele vejen ind over strømforsyningen, hvilket som sådan ikke er en ny ting, men noget vi efterhånden ser i mange kabinetter. Det fede er dog formen, samt der kan monteres en 2.5” harddisk på display på siden af den – fed detalje! Vi finder naturligvis de trofaste kabelførings huller i højre side, som i et hvert andet moderne kabinet.

 

 

I bagenden er der ventilation, hvor det er muligt. Det var dog også her jeg stødte på det første problem med C700P, de otte PCI-slots. De fastgøres med normale skruer og er alle ventilerede, hvilket jo er en god ting. Men på grund af rammen hele vejen rundt i yderkanten af kabinettet, betyder det, at man ikke kan få en skruetrækker ordentligt ned i skruerne. Dette viste sig at være meget frustrerende og ødelægge skruer, når grafikkort skulle monteres. Her havde jeg gerne set et inkluderet værktøj som Corsair gjorde til deres Obsidian 900Dl. Ellers kræver det du har en fleksibel, eller meget lille skruetrækker – en anden simpel løsning havde været brug af tommelskruer.

 

Billede to nedenfor giver en god idé om, hvor hvordan det store vertikale cover dækker for harddisk pladserne, samt de blæsere der måtte være monteret i fronten. Det giver samtidig også anledning til et spørgsmål, er der virkelig kun to harddiskbure inkluderet?!

 

Der er masser af plads over hvor bundkortet skal monteres til radiatorer/blæsere.

 

Vi vender kabinettet 180 grader, og tager et kig på bagsiden. Heromme finder vi endnu et cover/panel, eftersom at dette har nogen visuel indflydelse, er min umiddelbare konklusion, at det skal sikre at sidepanelet kan lukkes med magneterne. Selvom der ser ud til at være to SSD pladser heromme, er der alligevel kun én. Dette skyldes at den ene af holderne gemmer på den indbyggede blæser og RBG kontroller, hvilket sådan set er smart nok. Ved at løsne to skruer, kan coveret heromme desuden afmonteres således, at det er lettere at arbejde og trække kabler. Dette er dog langt fra det eneste der kan afmonteres… Lad os gå i krig med skruetrækkeren.

 

 

Modulært indvendigt design
Nedenfor ser vi et temmelig rippet C700P kabinet. Det er dog også mulig at afmontere de to harddisk bure samt beslagene på bagsiden. Men for at holde dette review nede på en nogenlunde længde,  har jeg valgt ikke at skille mere fra hinanden. I stedet vil jeg forklare hvad der er muligt inde i C700P, hvilket faktisk er ret unikt, da det kun er de færreste kabinetter, der er i stand til dette.

 

Skulle du have lyst, kan du enten vælge at spejlvende det indre design, således at du montere glasside panelet på den højre side i stedet for den venstre. Ellers kan du vælge at vende alt indmaden på hovedet, hvis dette er mere dig. Dette er også grunden til at kabinettet har rammen hele vejen rundt i kanten med de mange små skruehuller, som var i vejen for løsning af PCI-slots, hvilket jeg nævnte tidligere. Jeg er kun bekendt med ét andet kabinet der har denne feature, og det er DarkBase PRO 900 kabinettet fra tyske be quiet!

 

 

Nedenfor ser vi en bunke af de afmonterede paneler fra kabinettet. Cooler Master har heldigvis valgt at bruge samme type skrue til alle disse paneler, så bare rolig du skal ikke huske hvor der sad hvad. De modulære dele vi har fået afmonteret består af de tre cover stykker, to foran og et bagved. Derudover er der naturligvis også bundkortpladen med de otte PCI-slots og kabelføringshuller, en stor portion af bagenden og et support beslag. Du kunne i princippet montere dit bundkort og grafikkort ude for kabinettet og montere det efterfølgende. Dette er dog ikke noget jeg vil anbefale, da måden hvorpå tingene fastgøres blot ville gøre opgaven mere besværlig end normalt. Med andre ord, vælg hvilket layout du vil have, lav det om og der efter monter dit hardware.

 

 

Montering af hardware og RGB lys
De vise ord bragte os til sidste etape i vores test af Cosmos C700P kabinettet, nemlig monteringen af hardwaren. Efter at have bragt kabinettet tilbage i samme tilstand, som da vi modtog det, kunne jeg gå i gang med at få noget hardware monteret i Cosmos C700P kabinettet.

 

Cooler Master inkluderer en lille papkasse med skruer, strips og en pudseklud til glaspanelet, hvilket er en lækker detalje. Montering af harddiske i Cosmos C700P kabinettet, er er dog ikke så gennemtænkt. Her skal du nemlig have fat i skruer og en skruetrækker ligemeget om du vil montere 3.5” eller 2.5” harddiske, og så kan der endda kun være to af hver i dette enorme kabinet – ja du læste rigtigt, fire i alt.

 

 

På trods af at være enormt og have masser af plads at arbejde i, var C700P langt fra det letteste kabinet jeg har monteret hardware i. Dette skyldes til dels den enorme størrelse og vægt, men også de tre covers som først skal af og på, plus at du skal være sikker på at kablerne også kan være bag det. Når du får coveret monteret på bagsiden efterfølgende, ser det da ganske tilfredsstillende ud, på nær de fedtede fingre som den matte overflade viste sig at være ret glad for. Der er masser af plads til kabler på bagsiden, så længe du er OBS på at coveret også skal kunne monteres efterfølgende.

 

 

På forsiden har jeg i første omgang valgt ikke at montere coveret i fronten og bunden, så i kan få en idé om hvor meget plads der egentlig er at arbejde med inde i Cosmos C700P kabinettett. Som vi kan se fylder vores standard ATX bundkort og to grafikkort ikke alverden i dette kæmpe kabinet. Selv med harddiskene svævende i fronten, er der plads til lange grafikkort uden problemer. Jeg syntes dog stadig det er lidt af en joke at der kun medfølger to af disse harddiskbure, når der er plads til mange flere – især prisen taget i betragtning.

 

 

Over bundkortet er der oceaner af plads, og du vil uden problemer kunne smide en stor fuldfed radiator her sammen med en eller to rækker af blæsere. Husk dog på, at holderen til 5.25” drevet skal afmonteres, såfremt du ønsker at gå all in og montere en 360 mm radiator. Men på den anden side, hvem bruger overhovedet 5.25” drev mere i 2017?

 

 

Med de to covers monteret igen, bliver synet lige pludselig et noget andet. Nu ser Cosmos C700P kabinettet ikke rummeligt ud på samme måde, men nærmere fyldt. Personligt ved jeg ikke helt hvad jeg syntes om disse covers, da deres primære funktion kun er at se godt ud? Dog har coveret over strømforsyningen plads til en 2.5” harddisk og et kabelføringshul, så tommel op for det.

 

 

Vi runder vores test af Cosmos C700P kabinettet af med fem lækre billeder af det indbyggede RGB lys. For god ordens skyld vil jeg gerne sige, at lyset ser meget pænere ud i virkeligheden, billederne retfærdiggør det på ingen måde. Lige ledes har jeg også kun brugt enkelte at de farver der er muligt, og hvis du kobler lyset på et bundkort med RGB stik, er det kun din software der sætter begrænsningerne for hvad der er muligt. Med det sagt, er det blevet tid til at samle tankerne og konkludere herunder.

 

 


Pris
 

COSMOS C700P prissættes til EUR 299,99, og en dansk pris lydende på omkring msrp ex.VAT is 247€ (25-2600 kr.)

 

Dette er mange penge for et kabinet, men sammenligner man med Cooler Master Cosmos II 25th Anniversary Edition kabinettet som vi har testet HER. Er det nye C700P faktisk omkring 500 kroner billigere.

 

Ønsker du alle detaljer på Cosmos C700P kan du klikke på banneret herunder, og blive sendt til Cooler Masters hjemmeside med oversigten over deres kabinetter.

 

Find flere test af kabinetter HER

 

Cooler_,Master_Cosmos_C700P_Ultra_Tower_tweak_dk_1

 

Konklusion
Selvom markedet for et kabinet som Cosmos C700P er minimalt, er det alligevel fedt at se producenter blive ved med at innovere og gå imod strømmen. Det er ikke alle der ønsker en lille computer, men i stedet noget de stolt kan vise frem. Til dette formål er Cosmos C700P et rigtig godt bud. Hvis vi starter med det som man først ser – det ydre design – er der i den grad sket noget her i forhold til de foregående kabinetter i Cosmos serien. C700P kabinettet er mere firkantet at se på, hvilket faktisk ikke gør noget i min optik. Det giver kabinettet et mere moderne og stilrent look. På den venstre side finder vi et enormt stykke hærdet glas som er bøjet i begge ender. Jeg sagde det i vores test af jubilæums kabinettet og gør det igen – det er satme ingeniør kunst på højt plan!

 

For at være et kabinet i 2017 kræves der en eller anden form for lys, så dette finder vi naturligvis også i C700P. RGB baby! Cooler Master har implementeret lystrips i top og bund, samt hele vejen rundt om frontpanelet som er lækkert og har pæne farver. Kontrol via bundkort med RGB stik, er naturligvis også understøttet. Blæser kontrol er også indbygget, selvom kontrol via bundkort her også er lettere. Et sted hvor den nye Cosmos generation i den grad skiller sig ud er på det indre design, som er ret så unikt i C700P kabinettet. Ud over at have store covers for både strømforsyning, harddiske og endda på bagsiden, tilbyder C700P et at de absolut mest modulære designs jeg har set til dato. Dette betyder at stort set alt inde i kabinettet kan afmonteres via skruer, og vendes og drejes helt som man vil. Vil du have din hardware monteret på hovedet, er det også muligt, eller hvis sidepanelet med hærdet glas på højre side i stedet for, er dette også muligt i C700P. 

 

Det er ting som dette, og den fænomenale support for vandkøling der gør C700P til det unikke kabinet det er. Der er næsten ikke det hardware du ikke kan montere i dette kabinet på enten den ene eller den anden måde – såfremt du ikke har en masse harddiske. Cooler Master inkluderer nemlig kun to 3.5” harddisk bure i kassen, selvom der er plads til mange flere. De gamle Cosmos kabinetter havde plads til 11! SSD fronten er også lidt skuffende, da der kun er plads til en enkelt disk på bagsiden, og en forrest på coveret til strømforsyningen. Plads til fire harddiske i et kabinet på denne størrelse, er ikke acceptabelt, og slet ikke med en pris på over 2000,- DKK som Cooler Master forlanger. Dog er der alligevel så meget nytænkning og lækkerier at finde i C700P kontra de gamle Cosmos modeller, at det får barometeret op på et flot 9-tal, samt vores Enthusiasts Only award.

 

Godt

  • Cosmos med nyt friskt design!
  • Sidepanel i buet hærdet glas
  • Indbygget blæser controller
  • Lækker byggekvalitet all over
  • RGB LED lys i top, bund og frontpanel
  • Plads til et hvert tænkeligt setup
  • Smart monteringen af sidepanelerne
  • Oceaner af plads til kabelføring
  • Lækker support for vandkøling
  • Bundkort med videre kan vendes på hoved og skifte side
  • Meget modulært design indvendig...

Knap så godt

  • ... kræver dog god planlægning
  • Kun to harddisk skuffer inkluderet
  • MEGET stort og tungt

Score: 9 + Enthusiasts Only award

 

Cooler_,Master_Cosmos_C700P_Ultra_Tower_tweak_dk_51

 

 







Cooler Master Cosmos C700P Cooler Master Cosmos C700P
9/ 10



0 kommentarer
Skriv kommentar til testen Kommentarer til testen fra Facebook

 

ASUS Vivo Mini UNH 65H mini PC

Vi skal i dagens test have besøg af ASUS, og deres nyeste bud på en mini PC, nemlig deres Vivo Mini UN65H, de

Læs Mere

Roccat Isku+ Force FX

Roccat vender tilbage for en stund tilbage på Tweak.dk, med et nyt og spændende tastatur. Det drejer sig

Læs Mere

Sound BlasterX Vanguard K08 Mekanisk Tastatur

Mange kender producenten Creative for deres lydkort, højttalere og andre former for lydgrej. De har dog meldt sig i

Læs Mere

Razer Atheris trådløs bærbar mus

Hvis du ofte er meget på farten, og savner en lille og fiks mus at have med, kunne den nye Atheris mus fra Razer m&a

Læs Mere

Plantronics Voyager 8200 UC Bluetooth headset

Vi skal i dag se på Plantronics nyeste Bluetooth headset, nemlig deres lækre Voyager 8200 UC headset, som

Læs Mere

MSI Clutch GM70 gamingmus

Vi skal i dag se på MSI’s nye gamingmus, der er en modulær gamingmus, der gør sig til for bå

Læs Mere

ASUS PRIME X299-A LGA2066 bundkort

ASUS har sendt redaktionen en stribe bundkort til forskellige platforme, og det gør si

Læs Mere

ASUS Cerberus V2 Gamer Headset

Junglen af headsets kan være svær at finde rundt i, selv når det kommer til budget modeller. I denne tes

Læs Mere

 

Nyeste Videoer og Trailers

Seneste nyheder

Na'Vi og Infamous færdige i Bukarest

Præstationerne har ladt meget tilbage at ønske for begge mandskaber, der som resultat heraf er ude af PGL Open
Læs Mere

Visum-problemer spænder ben for HappyFeet

HappyFeet kommer ikke til at blive en del af den kommende Dota 2-fest i Tyskland. Det har manglende visum-rett
Læs Mere

Planlægger Apple en ny Mac Mini

Sidste gang Apple opdaterede deres Mac Mini var for 3 år siden, og nu buldrer jungletrommer om der meget vel k
Læs Mere

Nokia 8 med 6GB RAM forhandles i Tyskland

Nokia 8 med 6GB RAM forhandles i Tyskland, og flere lande er ifølge Nokia på vej, som Danmark også sikres mode
Læs Mere

SPOILER ALERT: Star Wars Battlefront II Single player campaign detaljer annonceret

Star Wars Battlefront II Single player campaign detaljer annonceret, og denne gang finder vi 90 minutters tota
Læs Mere

DRAMeXchange fortsætter de dystre informationer omkring fortsat stigning i DRAM priserne

DRAMeXchange fortsætter med at sende dystre informationer ud omkring en fortsat stigning i RAM priserne, og de
Læs Mere

HMD Global lancerer Nokia 7

Den nye Nokia-model er på banen, og den virker endda til at være en spændende en af slagsen. Desværre kommer d
Læs Mere

Sony løfter sløret for ny PS4-controller

Mini Wired Gamepad kan vise sig at være et ganske fint alternativ til dig den aktive PlayStation 4-gamer, der
Læs Mere
Partner sider
Indsend nyhed
Har du fundet en fed nyhed så indsend den så alle andre på Tweak.dk kan få glæde af den.