Nyhedsbrev







Indsend nyhed

  • Har du fundet en fed nyhed så indsend den så alle andre på Tweak.dk kan få glæde af den.

    Indsend nyhed


Caesar 3

Hardware udlånt af:

Testens sider er vist 5799 gange.

Skrevet af: Lasse Olfert den 03/01-03.



Se flere reviews i kategorien Spil





Så har vi testet Caesar 3, et spil om magt, kontrol og krig. Et stategi-spil som kan give spænding til de fleste… for et stykke tid.


[Klik for stort billede]

Gameplay’et er simpelt, du starter i ægte rookie stil og skal arbejde dig op i den store kejser Caesars system. Du er bygherre og skal rejse store og funktionelle rommerske byer. Du lærer hurtigt de forskellige ting at lære, at der skal resurser til før det hele kører rundt, at mennesker skal have mad, at de skal arbejde, at de skal have det sjovt, at de skal have velfærd så alle føler sig godt tilpas og at du skal producere forskellig materiel som skal eksporteres for at tjene penge osv.


[Klik for stort billede]

Dette er lettere sagt end gjort, men man finder hurtigt sit eget system at gå efter, og stille og roligt forstår man hele spillets formål. Men inden længe stilles der krav fra kejseren. Ikke nok med at du skal være perfekt til alt, nu skal du også hjælpe ham med diverse resurser og give ham gaver. Det går ikke stille for sig, for inden du har set dig om angribes du af fjender der på et halvt sekund smadrer din by til rødderne.


[Klik for stort billede]

I spillet kan man vælge at gå den fredelige vej, og dermed producere velfærd og mad der skal være med til at støtte din herre i Rom. Hermed sættes der krav om en funktionel og fredsfyldt by med kultur osv. Du kan også vælge den ufredelig vej og dermed være i front for det store imperium. Alle krav skal opfyldes og samtidigt skal du behage guderne. Begge typer af gameplay har deres fordele og ulemper, men det er dejligt at kunne vælge alt efter temperament!


[Klik for stort billede]

Hver bane har en mission som du skal opfylde, dvs. krav der stilles til hvor god byen skal være, hvor stor, hvor fredelig osv. Dette giver spænding og udfordring, når man kommer ind i spillet, for det kan sagtens give dig kamp til stregen….. det er ikke spillet som gennemføres på en halv dag!


[Klik for stort billede]

Spillet er lavet i 99, og grafikken er da også derefter, men i en 1024x768 opløsning (max) er det absolut værdigt at spille. Der er dog diverse grafikfejl, som ikke helt er opbyggende for spillet, men det er dog minimalt. Alt i alt et godt gameplay med flot facade! Der er diverse events undervejs som beskrives let med en lille video-sekvens, der giver det hele et lille pift. Kønne er de ikke, men er med til at give spillet liv.


[Klik for stort billede]

Lyden derimod er ikke noget at råbe hurra for. Det er det samme tema hele vejen igennem, de samme kommentarer fra dine indbyggere og samme lyd-effekter. Det er trættende og man gider ikke at høre på det!


[Klik for stort billede]

Jeg må sige at jeg har brugt meget tid på dette spil, men det kræver øvelse og man kan let give op. Min opfattelse af spillet er positiv, og jeg synes at det er meget underholdende inden for en mindre periode. Det mangler dog lidt fleksibilitet og nyskabelser for at holde min interesse i top hele spillet igennem. Men absolut et spændende spil.

Mere info om spillet kan findes på den officielle
hjemmeside.


  SCORE 73%


Indholdsfortegnelse:

Caesar 3


|   lørdag, 25. maj 2013, 06:16


Copyright 2001-2013 © Tweak.dk
Forum Tags | Hardware | Nyheder | Forum | Ansvar | Mobiltelefoner | Sitemap | Cookies | Mobilabonnement