Installation
Installationen er ikke noget vi vil bruge meget tid på; For det er ret så simpelt. Man sætter bare HDMI og strømkablet i og så er man faktisk kørende. Har man et LAN-kabel liggende, så bruger man det. Har man ikke det så bruger man bare det indbyggede Wi-Fi (forudsætter man har Wi-Fi tilgængligt).
Så starter man dyret op, og den guider brugeren igennem nogle meget nemme indstillinger.
Det første man skal vælge er sprog.
Dernæst skal man have styr på sit netværk.
I dette tilfælde fandt den et trådløst, så det kommer først op.
Og ja, så skal boksen opdateres. Herefter henter den, den nye software og genstarter. Så installere den det, og så skal den genstarte igen.
Så skal man justere skærmen ind. Men her er der altså en fejl i softwaren. Den beder os nemlig trykke pil 1 "ned" i venstre hjørne. Her skulle der selvfølgelig have stået "op". En fejl man først kan rette, når man kommer helt ind i systemet igen.
Så skal man oprette en Boxee-bruger. Har man allerede softwaren på computeren, så har man allerede en bruger og man kan derfor nøjes med, at logge ind. Man kan også her bruge sin Facebook konto, hvis man ønsker.
Efter en masse spørgsmål kan man så begynde, at bruge sin Boxee Box.
<< Forrige side
Næste side >>