TEST: Bookeen Muse HD ebogslæser

editor picture
Hardware udlånt af: Bookeen.
Skrevet af Lasse Kristensen den 27. Feb 2018. Testen er vist 3652 gange.
Flere tests i kategorien Tablet


Del med dine venner

     


Vi skal i dag have besøg af Bookeen for første gang, og deres Cybook Muse HD. Bookeen er af fransk afstamning og producerer ebogslæsere i flere størrelser og prislejer.

 

cover_bookeen_cybook_muse_hd_ebogslaeser_tweak_dk

 

Hvis du endnu ikke er trådt ind i år 2000 og den fantastiske fremtid vi lever i, så kan vi fortælle at en ebogslæser er en lille tablet, dedikeret til læsehestene med trang til elektroniske bøger, PDF filer og aviser på farten. Fordelen ved en ebogslæser er eInk displayet, som ikke skal opdatere med hverken 30 hz, 60 hz eller 144 hz, for at kunne bruges. I praksis betyder det at displayet ikke trætter øjnene, da det kan sammenlignes med at læse en gammeldags analog bog.

 

Modellen vi skal se på i dag hedder Muse HD, og kommer i en flot og enkel indpakning, med et billede af ebogslæseren på forsiden, og relevant produktinformation på bagsiden. Kassen er lavet i meget hård pap, så der ikke er chance for at Muse HD ebogslæseren får et tryk.

 

 

Eksemplaret af Bookeen Cybook Muse HD vi har modtaget til test er en variant af mørkegrå, og er kendetegnet ved en høj DPI for en ebogslæser, en lækker lille formfaktor, og edge to edge skærm i glas, som giver en super lækker læseoplevelse.

 

300_hd_skaerm_ppi_bookeen_cybook_muse_hd_ebogslaeser_tweak_dk

Hvad finder i kassen:

  • Bookeen Cybook Muse HD
  • USB til microUSB ladekabel
  • Quick start guide

Derudover har Bookeen også sendt deres flipcover til ebogslæseren med, men det er noget der skal købes som ekstraudstyr hvis man skal have den med.

 

Specifikationer:

  • Touch skærm: Multi-Touch, capacitive multi-dots
  • Opløsning: 1448 px x 1072 px
  • PPI: 300
  • Skærmteknologi: E-Ink Carta (high-resolution)
  • Skærmlys: ja, med usynlig lys diffuser og 20 niveauer af lysstyrke
  • Processor: Cortex A8 (1 GHz)
  • RAM: 512 MB DDR3
  • Dimensioner: 116 mm x 155 mm x 8 mm
  • Vægt: 180 g
  • Hukommelse: 8 GB (NAND), svarende til omtrnet 8000 ebøger
  • Udvidelse: MicroSDHC op til 32 GB
  • Knapper: Næste side, forrige side, menu (home)
  • Wi-Fi: 802 .11b/g/n
  • Batteri: 1900 MAh
  • Interface: 27 sprog/Web Browser
  • OS: Linux 2/Adobe reader Mobile SDK: 10
  • Fil standarder: EPub, PDF Adobe DRM, HTML, Txt, FB2
  • Billeder: JPEG, PNG, GIF, BMP, ICO, TIF, PSD
  • Features: Simplify PDF layout, Note Manager, Bookmark pages, Highlight, dictionaries, 20 character sizes, personalization of Screensavers, Collections Management, Progress in the book, export of Notes

Cybook Muse HD ebogslæseren kan betragtes som en direkte konkurrent til Amazon og deres serie af Kindle ebogslæsere, Som jeg personligt betragter som det ypperste inden for ebogslæsere. Cybook Muse HD er på mange måder en ebogslæser der er en værdig konkurrent, med rigtigt flotte specifikationer, og en utrolig brugervenlighed i betjeningen.

 

300ppi_bookeen_cybook_muse_hd_ebogslaeser_cover_tweak_dk

 

 

Design og test:
Cybook Muse HD er en high end ebogslæser, udstyret med en E-Ink Carta display, i høj opløsning på 1448x1072, med en DPI på 300. Det er en lækker lille sag, med en skærm på omkring 6”, hvorfor den er let at have med på farten i tasken, eller jakkelommen. Den er stor nok til at den er behagelig at læse på, og samtidig utrolig let at tage med sig over alt.

 

Selve ebogslæseren kommer i dimensioner på blot 11,6 cm x 15,5 cm x 0,8 cm, i en koksgrå farve, og med et frækt design med afskårne hjørner. På ebogslæseren finder vi en glasskærm der går fra kant til kant, kun brudt af de tre knapper man kan betjene Cybook Muse HD med. I venstre side er der en ”tilbage” knap, i højre side en ”frem” knap, og i bunden finder vi en ”menu/home” knap, præcis som vi kender det fra moderne tablets og smartphones. Bookeen har valgt at fokusere på et gennemført minimalistisk design, som også gør sig gældende i brugeroplevelsen.

 

 


Kort sagt, så er Cybook Muse HD en rektangulær magisk kasse med en superlækker glasfront, hvor du kan opbevare hele dit digitale bibliotek af bøger og artikler. Og det er også her at næste skridt i dagens test leder os hen, nemlig brugsoplevelsen af ebogslæseren, på godt og ondt.

 

OS på Cybook Muse HD er ret simpelt. Faktisk for simpelt efter undertegnedes mening, for der er ikke meget man kan justere med hensyn til UI, for at personalisere udtrykket. Der er ikke mulighed for at toggle batteriindikatoren til at vise hvor mange procent strøm der er tilbage, og ej heller mulighed for at fjerne den øjenbæ der er ”enheden sover, tryk for at vække”-baren, som man finder i bunden af skærmen, ind over bogens forside, hver gang man sætter ebogslæseren i dvale. I det hele taget er man meget begrænset i hvad man kan konfigurere under menuen ”Avanceret”. Og det synes jeg er en skam. For hvis man ser bort fra den manglende mulighed for at lave en mere avanceret og personaliseret opsætning af ebogslæseren, så gør Bookeen fantastisk meget rigtigt med Cybook Muse HD.

 

 

Læs også TEST: PocketBook Touch Lux 3

 

Læseoplevelsen er i særklasse. Glasskærmen med en opløsning på 1448x1072, og en DPI på 300, reagerer prompte på input, og ”bladrer” hurtigt frem og tilbage, hvad enten man bruger touch-skærmen, eller de fysiske knapper, til at navigere frem og tilbage i menuerne eller bøgerne. Med 300 DPI, tangerer Cybook Muse HD en Kindle Oasis, og hvis du er i tvivl, kan vi her forsikre om at det betyder at man får en meget behagelig læseoplevelse for øjnene. E-Ink teknologien har jo netop den fordel, ved at når en side er loadet, så slukker skærmen, indtil man bladrer igen. Der er ingen opdateringsfrekvenser man skal tage højde for, som en almindelig smartphone, tv eller computerskærm, hvorfor øjnene ikke bliver mere stressede, end hvis du læste i en bog.

 

300_hd_skaerm_ppi_bookeen_cybook_muse_hd_ebogslaeser_tweak_dk

 

Derudover, så er der selvfølgelig baggrundsbelysning på skærmen, så man ikke er afhængig af en natlampe for at kunne nyde en bog om aftenen, inden at man går i seng. Baggrundsbelysningen kan justeres i 20 forskellige niveauer, og kan aktiveres med et langt tryk på menu-knappen. Men hvis der er en almen fejl som Mush HD ebogslæseren lider af, så er det at baggrundsbelysningen får et meget blåligt skær, jo mere lys man vil have. Det er helt normalt for ebogslæsere, men også noget som for eksempel PocketBook er begyndt at udvikle på, med mulighed for at ændre varmen i baggrundsbelysningen til en mere gullig belysning, som er mere sart mod øjnene.

 

Ser vi bort fra dette, så fortjener skærmen en kæmpestor ros. Den er fantastisk at læse på, og fuldt ud på højde med en Kindle. Bogstaverne står klart og tydeligt, og ebogslæseren reagerer hurtigt på input. Det er en sand fornøjelse at læse på sådan en skærm.

Rent praktisk, forbinder Bookeen Muse HD sig til Bookeens egen ebogs-forretning, eller man kan købe gennem en anden side, og overføre bøgerne fra PC via et USB kabel. En ebog fylder stort set ingenting, så det er hurtigt og let gjort.

 

bookeen_menu_cybook_muse_hd_ebogslaeser_tweak_dk

 

Når man åbner den første bog, kan man begynde at justere læsesettings, men alt hvad det indebærer. Det drejer sig om skrifttype, skriftstørrelse, afstand mellem tekst, afstand til sidemarginer, hvilken ordbog man vil gøre brug af. Udover dette, er der ikke noget som man skal konfigurere. I brug er der så mulighed for at markere ord for at få dem forklaret via ordbogen, eller tilføje sine egne noter til den markerede tekst, som bliver gemt sammen med bogen, så man altid kan finde det frem igen. Desværre synes jeg ikke at note systemet er optimalt, da det åbnes i et nyt vindue, og det derfor ikke er noget man kan se når man læser på siderne, men skal tilgå det separat. Det er lidt omsonst.

 



De tre fysiske knapper har et fint taktilt respons, og er helt intuitive. Dog kan touch-skærmen bruges til det samme uden nogen problemer, i prædefinerede zoner på skærmen. Jeg har været utrolig glad for den enkle styring hos ebogslæseren. Enhver person kan betjene Muse HD ebogslæseren, uden at føle sig teknisk udfordret.

Batteritiden er i top, og holder hvad den lover. Der er til mange ugers brug i batteriet i Bookeen Muse HD, specielt hvis man undlader at gøre brug af baggrundslyset. Den indbyggede hukommelse er på 8 GB, hvilket er mere end nok til at tilfredsstille den mest hungrende bogorm man kan finde. Størrelsen på en standard ebog er næsten altid under 1 mb, derfor er det ikke pladsproblemer man bør støde på her. Skulle der blive brug for det, kan man udvide hukommelsen i Bookeen Muse HD med microSD kort op til 32 GB, i bunden ved siden af tænd/sluk knappen.

300_hd_skaerm_ppi_bookeen_cybook_muse_hd_ebogslaeser_tweak_dk 

Muse HD er en alsidig fætter, som kan kan læse et hav af ebogsformater. Her kan vi i flæng nævne ePub, PDF, HTML, Txt, FB2. Under vores test oplevede ingen problemer med at læse filformaterne, og Muse HD lever derfor uden problemer op til de forventninger vi har til den. Nogle ebogslæsere har det nemlig lidt sværere ved at læse nogle formater, selvom de bliver nævnt som kompatible.

 

Pris:
Prisen på Cybook Muse HD hentet fra Bookeens egen hjemmeside, da den enndu ikke er i databasen hos PriceRunner.dk. For 1042,00.- DKK kan du erhverve dig Muse HD ebogslæseren. Vil du læse mere om Bookeen eller deres ebogslæsere, kan du klikke på banneret herunder, for at blive ledt videre til deres hjemmeside.

 

bookeen_logo__576px_tweak_dk

 

Konklusion:

Cybook Muse HD er en af de bedste ebogslæsere jeg personligt har haft i hænderne, og den bedste vi endnu har haft fornøjelsen af at teste på Tweak.dk. Den kan læse de mest almindelig filformater, det er let at overføre filer til den, og så er simplicitet i førersædet.

 

De tre fysiske knapper hjælper med at give brugeren en fornemmelse af en enkel brugeroplevelse, men den gør det desværre også på bekostning af lidt mere komplicerede funktioner. Jeg så personligt gerne mulighed for at tilpasse flere ting i opsætningen. Men ret skal være ret, så virker den måde alt er lavet på, og det virker uden at man skal bruge mere end 2 minutter på at lære hvordan man bruger det.

 

Det store selling point for Muse HD ebogslæseren er helt klart den i særklasse fremragende skærm. HD opløsning og en PPI på 300, gør at man får en læseoplevelse der er fuldt ud på højde hvad du forventer af for eksempel en Kindle. Alene skærmen er pengene værd efter undertegnedes mening. Den er behagelig at læse på, og reagerer hurtigt ved touch input. Muse HD er prissat til 1042,00.- DKK, hvilket betyder at den lander fint i mellemsegmentet som ebogslæser. Personligt mener jeg at det er en rigtig god pris, for en ebogslæser som leverer flot på mange parametre.

 

Den indbyggede hardware er i top, den er let og transportabel, kan læse en masse formater, og så er der mulighed for at markere og annotere tekst. Det er alt hvad man ønsker sig i en ebogslæser. Grunden til at Muse HD ikke kommer til at få topkarakter i dag, er få og små. Muligheden for at tage noter er begrænset og bør optimeres, i forhold til læsning af artikler og dokumenter i PDF format. Derudover mangler webintegrationen noget arbejde, da der ikke er en browser som sådan, men man kan gennem Bookeens egen boghjemmeside tilgå resten af internettet. Det virker, men langt fra optimalt. Vi runder dagens test af Bookeen Cybook Muse HD af med en karakter på 9, og en Safe Buy award.

 

Godt:

  • Rigtig god HD skærm (300 PPI)
  • Batteritid
  • Lagerplads på 8 GB
  • Tre fysiske knapper til betjening
  • Flot design
  • God brugeroplevelse

Mindre godt:

  • Annotering fungerer ikke supergodt
  • Begrænsede muligheder for opsætning
  • Begrænset internetadgang

cover_bookeen_cybook_muse_hd_ebogslaeser_tweak_dk





Bookeen Muse HD ebogslæser Bookeen Muse HD ebogslæser
9/ 10



3 kommentarer
BrianIgenIgen . 2. Mar 18, 08:55
Kan man hente bøger fra eReolen og læse dem ?
Det kan man jo ikke umidlabart på Amazons kindles
Lasse Kristensen . 3. Mar 18, 17:57
Det står også et sted i anmeldelsen, men nu får du den lige her også.

Muse HD virker kun med Bookeens egen ebookstore fra selve ebogslæseren, men du kan gennem PC overføre dine ebøger til den.
Der er ikke en app fra eReolen til Bookeens ebogslæsere, så mit forsigtige gæt, er at den ikke virker dertil, da eReolen er skruet sådan sammen, at man skal kunne logge ind på den for at hente indholdet.

Jeg kan se fra eReolens egen hjemmeside, at den kun er designet til at virke på tablets og smartphones, så svaret er nok desværre nej. Men har du bøgerne på din PC, kan du overføre dem hurtigt og let til ebogslæseren her, præcis på samme måde som hvis det var en Kindle.
BrianIgenIgen . 6. Mar 18, 11:23
Syntes ellers, at jeg havde læst hele artiklen igennem, men noget var smuttet.
Træls med eReolen - man skal vel også fjerne DRM eller hvad slags beskyttelse de nu bruger
Skriv kommentar til testen Kommentarer til testen fra Facebook

 

HyperX Alloy FPS RGB Mekanisk Tastatur

HyperX er et søskende firma til velkendte Kingston, som udelukkende har med gaming grej at gøre. Vi har tidl

Læs Mere

Gigabyte Aorus RTX 2080Ti Xtreme

NVIDIA’s nye GeForce RTX 2080 TI-grafikkort er på nuværende tidspunkt toppen af poppen rent performancem

Læs Mere

Lian Li - PC-011 Dynamic der8auer Edition

Lian Li har i samarbejde den kendte tyske overclocker, der8auer forsøgt at opnå drømmen om at skabe de

Læs Mere

XFX Radeon RX 590 Fatboy

For nyligt blev AMD's seneste RX grafikkort sendt på markedet, og i den sammenhæn

Læs Mere

Battlefield V RTX test - Lækkert nyt eller partykiller?!

RTX og Ray Tracing var blandt de store salgspunkter, da Nvidias nye grafikkort blev lanceret. Da RTX og Ray Tra

Læs Mere

HyperX Pulsefire Surge RGB gamer mus

Til enhver gamer computer, skal man bruge ordenligt tilbehør for at få den bedste oplevelse. Denne test byder

Læs Mere

Spyro Reignited Trilogy

Vores alles favorit drage er tilbage, og der er selvfølgelig tale om Spyro, i den nyudgivne Spyro Reignited Trilogy

Læs Mere

Fallout 76

Fallout 76 er nyeste spil i serien fra Bethesda og byder bl.a. på en helt ny multiplayer oplevelse. Læs med n&

Læs Mere

 

Nyeste Videoer og Trailers

Seneste nyheder

Samsung frigiver en 14 meter Onyx Cinema LED skærm

Den ville nok fylde de fleste stuer til bristepunktet, og springe rammerne for hardwarebudgettet. Vi taler om
Læs Mere

Årets YouTube Rewind 2018

2018 lakker mod enden og vanen tro melder YouTube sig klar med et tilbageblik på årets højdepunkter. Sagt med
Læs Mere

Samsung Galaxy S10 skærmstørrelser afsløret

Nye informationer om kommende Samsung Galaxy S10 støder til, og denne gang omhandlede skærmstørrelserne på Gal
Læs Mere

Rygte: AMD Navi RX 3080 lanceres i andet kvartal. Skal konkurrere mod RTX 2080

Selvom ingen officielle udmeldinger er kommet fra AMD lejren, planlægger AMD ifølge jungletrommerne deres komm
Læs Mere

Astralis skriver historie med sejren ved ESL Pro League i Odense

I en tætpakket Arena Fyn i Odense skrev Astralis søndag aften historie, da de vandt deres niende titel i 2018.
Læs Mere

Tweak Julekonkurrence! - 2. søndag i Advent 2018

Det er blevet tid til anden del af vores julekonkurrence og der er ENDNU flere præmier på højkant denne gang,
Læs Mere

CS:GO Battle Royale mode officielt annonceret af Valve

Vi skrev i indeværende uge en nyhed om CS:GO Battle Royale mode på vej i ny opdatering, og nu er der så offici
Læs Mere

Tweak Julekonkurrence! - 1. søndag i Advent 2018

Helt som sidste år fejrer vi i år december med en KÆMPE julekonkurrence. I år har vi dele for over 45.000 kron
Læs Mere
Partner sider
Indsend nyhed
Har du fundet en fed nyhed så indsend den så alle andre på Tweak.dk kan få glæde af den.