Selve kabinettet - indvendigt
Vi skal nu ind i Shinobi XL og tage et kig. Sidepanelet afmonteres let ved at skrue to thump-screws ud i bagenden, hvor efter panelet let kommer af. Som vi kan se fortsætter den sorte farve også på indersiden og der er rig mulighed for kabelføring.

I bagenden finder vi den ene af de i alt tre medfølgende blæsere, denne er en 120 mm. De ni udvidelseskortslots er alle sammen ventilerede.

I toppen finder vi blæser nummer to. En stor 230 mm blæser, samme størrelse som dem der bliver brugt i CM Storm HAF kabinetterne.

Montering af 5.25" kan klares uden værktøj, dog er det muligt at give ens drev en skrue eller to for at sikre de sidder helt fast.

Shinobi XL understøtter syv SSD/harddiske, som alle sammen let monters på harddiskrammerne. Dette viser vi senere.

<< Forrige side
Næste side >>