TEST: BitFenix Aurora

editor picture
Hardware udlånt af: BitFenix.
Skrevet af Jan Blaszkevizc den 30. Mar 2017. Testen er vist 864 gange.
Flere tests i kategorien Kabinet


Del med dine venner

     


Det er efterhånden ved at være noget tid siden vi sidst så på et produkt fra producenten BitFenix – det laver vi om på i dag. Vi har modtaget et af deres nyeste kabinetter ved navn Aurora. Der er tale om et miditower kabinet med sidepaneler i hærdet glas og support for highend hardware. Derudover er der også support for Asus AURA lys kontrol, således at du kan styre alt dit RGB lir et og samme sted. Som om dette ikke var nok, så var BitFenix så venlige også at sende os nogle af deres Alchemy 2.0 RGB lysstrips, som vi også drager med ind over denne test af kabinettet. Så skal vi ikke bare se at komme i gang?

 

BitFenix_Aurora_RGB_Kabinet_+_Alchemy_2.0_magnetic_RGB_LED_tweak_dk_1

 

 

Specifikationer og features på BitFenix Aurora
Vi har været en tur forbi BitFenix hjemmeside, således at du slipper for det:

  • Tilgængelige farver: Sort eller hvid
  • Materialer: Metal, plastik og glas
  • Bundkort support: Mini-ITX, Micro-ATX, ATX og E-ATX
  • CPU-køler op til: 160 mm
  • Grafikkort op til: 400 mm
  • PSU op til: 220 mm
  • Vægt: 10,58 kg
  • Dimensioner: 215 x 490 x 520 mm
  • PCI-slots: 7
  • 3,5” drevpladser: 2+2
  • 2,5” drevpladser: 2+1
  • Frontpanel: 2x USB 3.0, 2x USB 2.0 og lyd ind/ud
  • Blæser support:
    - Front: 2x120 / 2x140 mm
    - Bagende: 1x120 mm (inkluderet)
    - Top: 2x 120 / 2x140 mm

 

Designet på BitFenix Aurora kabinettet
Lad os nu tage det første rigtige kig på kabinettet. Som det tydeligt kan ses herunder, har vi modtaget den hvide udgave af kabinettet. Højre og venstre side minder utrolig meget om hinanden, idet de begge er udstyret med hærdet glas. Dog er panelet på den højre side helt sort, hvor det venstre blot er meget mørkt tonet.

 

 

På toppen af kabinettet finder vi to aflange områder, hvor blæserne i toppen kan trække vejret. Plastikken der løber hen over toppen, føles en smule billig i forhold til resten af kabinettet, hvilket er lidt en skam. Ikke desto mindre er det også her oppe vi finder frontpanelet bestående af: RGB lys knap, power knap, reset knap, 2x USB 3.0 lyd ind/ud og 2x USB 2.0 porte. Kabinettet understøtter desuden også Asus AURA lyskontrol, hvis man har bundkortet til det.

 

 

Ved at tage fat i bunden af frontpanelet og give et ryk, hopper dette let af. Inde bag ved, finder vi overraskende ingen præmonterede blæsere. Dette havde jeg forventet af et kabinet i denne prisklasse, men det er ikke tilfældet. Der er plads til maksimalt to 140 mm blæsere her, eller en AIO køler hvis man har lyst. Der er dog ikke noget dedikeret støvfilter, men i stedet det tynde plastik net som vi typisk finder på budget kabinetter – hvilket man ikke lige frem kan kalde Aurora. Dette kunne have været gjort bedre BitFenix.

 

 

Med blikket mod bagenden af BitFenix Aurora, bliver vi mødt af det look vi efter hånden er blevet vandt til. I bunden er der hul til strømforsyningen, efterfulgt af syv PCI-slots ovenfor. Hullet til bundkort I/O og blæseren er naturligvis placeret øverst. I bunden finder vi fire solide plastikfødder, som alle har gummi monteret for at minimere vibrationer fra at blive sendt videre. Det er dejligt at se at BitFenix har inkluderet et ordentligt støvfilter hernede, i modsætning til de andre steder.

 

 

Glaspanelerne på BitFenix Aurora er fastgjorte med tommelskruer – en i hvert hjørne. Det ene er som nævnt helt sort, og kan på ingen måde ses igennem. Det andet er derimod tonet meget mørkt, faktisk lidt for meget i min optik. Med de to glaspaneler lagt sikkert at vejen, kan vi nu bevæge os inden for i kabinettet – vi starter ud med et overbliks billede herunder og går dernæst i detaljer.

 

 

I fronten finder vi faktisk ikke særlig meget, da designet er meget åbnet. I bunden er der monteret et harddisk bur, som kan huse op til to diske. Dette bur kan let afmonteres og fjernes, hvis man skal bruge pladsen til noget andet, såsom en radiator eller pumpe. Det er også muligt at montere en 2,5” harddisk vertikalt på bagvæggen – vi vender tilbage til dette sted lidt senere.
Bagerst finder vi kabinettet eneste blæser, i form af en 120 mm model fra BitFenix selv. Alle syv PCI-slots er fastgjorte med tommelskruer for let installation af hardware. Lige ledes er de alle ventilerede for at optimere airflowet igennem kabinettet.

 

 

Selvom BitFenix ikke nævner noget om radiator support på deres hjemmeside, er pladsen i toppen faktisk ganske fornuftig. For at kunne montere blæsere, skal du dog have toppen af, og for at denne kan komme af skal sidepanelerne af – dette er lidt for besværligt, og burde have været lettere. Når du langt om længe har fået toppen afmonteret, mødes du igen af det kedelige plastik støvfilter som også var i fronten. Alle frontpanel stikkene er også fastgjort til toppanelet i stedet for selve kabinettet som mange andre producenter gør det.

 

 

Vi tager lige tre hurtige billeder af bagsiden, inden vi går videre til montering af hardwaren. Der fine muligheder for at fastgøre strips på bagsiden, og selvom det er sparsomt med huller til kabelføringen, har de en god placering og størrelse. Det er også muligt at montere to 2,5” harddiske heromme, hvilket er god udnyttelse af pladsen. En sidste ting der er værd at nævne her omme, er den lys-HUB som er monteret som kræver Molex strøm for at fungere. BitFenix forklarer at grunden til at de har valgt Molex frem for SATA, er ganske simpel. På SATA man man maksimalt trække 1,5 ampere, mens det på Molex er muligt at trække 5 ampere. Dette giver mere strømstyrke, hvilket skulle resultere i at lyset får en overall bedre kvalitet og kraft.

 

 

Montering af hardware
Det er nu blevet tid til at vi skal have monteret vores hardware, og skudt lidt flere billeder. Der er dog også et par andre ting der skal i kabinettet. Som jeg vidst har nævnt et par gange nu, har vi nemlig også modtaget en stak Alchemy 2.0 RGB lys fra BitFenix. To strips på 30 cm og en på 60 – disse skal naturligvis også monteret, vi kigger på lyset fra dem efter hardwaren.
Montering af harddiske i Aurora foregår uden brug af værktøj for 3,5” diske, mens at du må have fat i skruetrækkeren når SSD´erne skal installeres.

 

 

Installationen af hardwaren foregik ganske smertefrit, der er godt med plads at arbejde på inde i Aurora – både på for og bagside. Pladsen til kabler bag bundkortet er også ganske god, og man vil uden særlig meget snilde kunne opnå et godt resultat. Husk dog at alle kabler skal fastgøres og ligge korrekt. Det duer ikke med pres og skub metoden som med et normalt sidepanel i metal, med mindre ud vil have glas ud over det hele.

 

 

Med alt hardwaren monteret, er der stadig fint med plads inde i kabinettet. Det direkte airflow fra fronten og hen til bundkort og grafikkort er positivt – hvis der da var blæsere til at flytte luften. Jeg vil på det kraftigste anbefale at montere minimum en 140 mm blæser i fronten, da du ellers kan løbe ind i problemer med temperaturerne.
Som det kan ses på det sidste af de fire billede herunder, er der faktisk overraskende god plads over bundkortet til radiator eller blæsere, hvilket er et stort plus i bogen.

 

 

Inden vi tager et par billeder af Alchemy 2.0 lyset som vi har fået med, snupper vi lige et billede af den lille SSD holder som BitFenix inkluderer med Aurora kabinettet. En lille ting du skruer fast til din SSD, som naturligvis har indbygget RGB lys, som matcher resten – lad os tænde lyset!

 

BitFenix_Aurora_RGB_Kabinet_+_Alchemy_2.0_magnetic_RGB_LED_tweak_dk_28

 

Alchemy 2.0 – RGB lys på BitFenix Aurora
Der er en række forskellige farver som man kan vælge iblandt via den indbyggede lys controller i Aurora kabinettet. Hvis du benytter lyset sammen med Asus AURA softwaren, er det nærmest kun fantasien der sidder grænser når det kommer til farverne og effekterne.

 

 

Den inkluderede SSD holder giver et fedt lys op på selve SSD´en så man kan se hvad der er monteret. En fed lille detalje, selvom den ikke har nogen funktion ud over at være bling. Selvom det er svært at se på billeder har jeg prøvet at sammenligne lyset med og uden vindue herunder. Jeg mener personligt at glasset er tonet en anelse for meget, men dette er naturligvis en smagssag. Med de ord, er det blevet tid til at snakke pris og konklusion nedenfor.

 

 

Pris
I skrivende stund d. 22/03 2017 kan Aurora kabinettet findes på PriceRunner.dk til en pris på knap 800,- DKK inklusiv fragt. Dette er en OK pris for et miditower kabinet i denne kaliber, som både kommer med sider i hærdet glas, og også har mulighed for at synkronisere lys med diverse nye bundkort. Til sammenligning koster de ekstra LED strips som vi fik tilsendt, omkring 200,- kroner pr. stk. hvilket i forhold til kabinettet er en ret dyr pris. Eftersom vi fik tilsendt tre stk. er vi næsten oppe på samme pris som kabinettet – alene på lys. Klik HER, for at komme til prisoversigten med Aurora kabinettet.

 

Hvis du ønsker alle detaljer på Aurora kabinettet og Alchemy 2.0 lyset fra BitFenix selv, kan du give deres hjemmeside et besøg ved at klikke på deres logoer som du finder nedenfor.

 

BitFenix_Aurora_RGB_Kabinet_+_Alchemy_2.0_magnetic_RGB_LED_tweak_dk_1

Klik ovenfor for at komme til siden med Aurora kabinettet

 

 

BitFenix_Aurora_RGB_Kabinet_+_Alchemy_2.0_magnetic_RGB_LED_tweak_dk_1
Klik ovenfor for at komme til siden med Alchemy 2.0 lyset

 

Konklusion
Aurora er et af de første kabinetter med hærdet glas fra BitFenix, det er dejligt at se at de også er hoppet med på hele RGB og glas trenden. Der er nogle ting de har ramt plet med, men også ting som kunne være bedre – lad os starte med at opsummere dem. For det første, så er der en del plastikdele på kabinettet, hvilket som sådan ikke gør noget, hvis kvaliteten da ellers havde været i orden. Især toppanelet bærer præg af billigt plastik, hvilket er lidt en skam. Der er lige ledes også sparet på frontstoffet i både top og front, og benyttet den tynde og nærmest ubrugelige type som også er permanent fastgjort til panelerne.

 

Det er også lidt skuffende kun at finde én enkelt blæser inkluderet med et kabinet der koster knap 800,- danske kroner – vi vender nu 180 grader. Designet på Aurora er i den grad unikt, og ligner ikke rigtig meget andet på markedet, hvilket er en god ting. Det er også dejligt at se hærdet glas på ikke bare venstre, men også højre sidepanel. BitFenix har tænkt airflow, og designet Aurora med et meget åbent design indvendigt og en helt unik SSD holder med RGB lys.

 

Der er support for Asus AURA lys kontrol både på denne holder, og også de ekstra Alchemy 2.0 RGB lysstrips som vi fik med. Det betyder at du kan styre alt lyset i din computer direkte gennem bundkortet i software – hvis bundkortet vel og mærke understøtter det. Vi ender i dag på en samlet score på 8/10 for et fint kabinet der kunne være bedre nogle steder. Men også de flotte Alchemy 2.0 RGB lysstrips er med til at trække scoren op – på trods af den høje pris de har.

 

Godt

  • Unikt design
  • Hærdet glas på begge sider
  • Åbent design = godt airflow
  • Rigtig pæne farver (Alchemy 2.0 lyset)
  • Inkluderet SSD holder med RGB lys
  • To farver tilgængelige (sort og hvid)
  • Prisen er OK

 

Knap så godt

  • Plastikken føles lidt billig
  • Billige støvfiltre i top og front
  • Kun én inkluderet blæser

 

Conclusion
Aurora is one of the first cases to feature tempered glass from BitFenix, it's nice to see that they are also jumping on the RGB and glass trend. There are some things they have done right, but also things which could be better - let's start by summarizing them. Firstly, there is quite a lot plastic parts, which does not matter if the quality had been in order. The top panel feels like it is made of cheap plastic, which is rather a shame. There are also saved money on the dust filter at the top and front, where there is used the thin and almost useless type which is also permanently attached to the panels.

 

It's also a little disappointing only to find a single fan included with a case that costs about 800, - danish kroner - lets now turn 180 degrees. The design of the Aurora is quite unique, and it does not really look like anything else on the market, which is a good thing. It's also great to see tempered glass not only on the left but also the right side panel. BitFenix had airflow in mind when they designed Aurora with a very open interior and a unique SSD holder with RGB lighting.

 

There is support for Asus AURA light control, both on the SSD holder, and the additional Alchemy 2.0 RGB lights we got in the pack. That means you can control all the lights in your computer directly through the motherboard, in software - if the motherboard support it of cause. Today we end on a total score of 8/10 for a good case that could be improved in some places. But also, the beautiful Alchemy 2.0 RGB lighting helps to pull the score up - despite the high price tag they have.

 

Pros

  • Unique design
  • Tempered glass on both sites
  • Open design = good airflow
  • Very nice colors (Alchemy 2.0 lighting)
  • Included SSD mount with RGB lights
  • Two colors available (black and white)
  • Price tag is OK

Cons

  • The plastic feels a little cheap
  • Dust filters in top and front are very thin
  • Only one fan included

Samlet score: 8

 

BitFenix_Aurora_RGB_Kabinet_+_Alchemy_2.0_magnetic_RGB_LED_tweak_dk_35

 







BitFenix Aurora BitFenix Aurora
8/ 10



0 kommentarer
Skriv kommentar til testen Kommentarer til testen fra Facebook

 

JBL Grip & JBL Grip 200

Fitness vinder mere og mere ind i vores livsstil. Om det er løb, crossfit, svømning, eller en tur i det loka

Læs Mere

Ozone Strike Battle Spectra

Vores computere bliver mindre og mindre, men tilbyder stadig masser af power - men hvad med tastaturene tænker du? (

Læs Mere

Gigabyte Aorus GA-Z270X-Gaming 7 S-1151

GIGABYTE har givet os muligheden for at teste deres Gigabyte Aorus GA-Z270X-Gaming 7 bundkort, som på papiret h

Læs Mere

Plantronics BackBeat PRO 2 Bluetooth headset med ANC

Sidste år havde vi besøg af Plantronics BackBeat PRO +, og i år fortsætter vi trenden, med det ny

Læs Mere

Corsair K95 Platinum MX Speed

Corsair har haft en meget dominerende position på gamer keyboard markedet med deres K serie, og nu er de ude m

Læs Mere

GUNNAR Optiks Enigma Onyx - Gaming briller

I dag skal vi have besøg af GUNNAR optiks for første gang på Tweak.dk. GUNNAR har sendt os tre par gam

Læs Mere

Huawei P10

Kinesiske Huawei har de seneste år taget en stor bid af markedet for smartphones. Vi har fået muligheden

Læs Mere

MSI GeForce GTX 1080 Ti Gaming X 11G

NVIDIA har været på banen med GTX 1080 Ti i en rum tid nu, og nu er Tweak.dk reda

Læs Mere

 

Nyeste Videoer og Trailers

Seneste nyheder

ACER Predator Triton 700 bygges med NVIDIA GeForce GTX 1080 Max-Q

Markedet for gamer laptops er ganske stort, og kampen ligeledes. For et par dage siden annoncerede Acer deres
Læs Mere

Misfits annullerer kontrakten med "KaKAO"

Der lader til at være en mindre rooster-udskiftning på vej hos den amerikanske eSports-organisation.
Læs Mere

Nedrykning skaber massive ændringer hos Origen

Det har været dyrt for Origen at rykke ned. Nu skal der startes forfra, så man kan komme tilbage til verdensto
Læs Mere

Acer overrasker med multifunktionelt VR-kamera

Det er ikke ofte, at Apple må se sig slået af konkurrenterne. Nu må de dog erkende et nederlag til Acer, der h
Læs Mere

Tekken 7 er ikke på vej til Nintendo Switch

Nintendo Switch-ejerne må væbne sig med tålmodighed. Der kan godt gå lang tid, før det kommende Tekken 7 blive
Læs Mere

Powrtabs - Når din smartphone er sulten efter strøm

Hvis du pludselig går og har akut brug for at få opladet din smartphone, men ikke har din oplader eller et str
Læs Mere

Western Digital annoncerer en 12TB harddisk

Tiden hvor 1TB harddiske frembragte stor beundrende blikke er slut, og så skal der mere hardcore kost til før
Læs Mere

HyperX PulseFire FPS gaming musen skal tage kampen mod konkurrenterne

Nu får Razer Lancehead følgeskab af et product i samme boldgade. Det handler om annonceringen fra Kingston Hyp
Læs Mere
Indsend nyhed
Har du fundet en fed nyhed så indsend den så alle andre på Tweak.dk kan få glæde af den.