Battlefield 2

Hardware udlånt af: EA.
Skrevet af Mads Jacobsen den 17. Aug 2005. Testen er vist 11410 gange.


Del med dine venner

     



Battlefield 2 fra EA/Dice er dumpet ind ad døren, og det betyder, at det nu er slut med at spille moddet Desert Combat til BF1942, som jeg ellers har brugt ufattelig mange timer på og sender hermed en tak til folkene bag. Nu har Battlefield 2 overtaget rollen som det førende spil med moderne krigsmateriel. Battlefield 2 har på knap 2 måneder solgt 1.2 millioner eksemplarer, og sammenlagt har hele Battlefield-serien solgt omkring 7 millioner eksemplarer, så der er virkelig tale om et spil, der har fanget spillerne - specielt onlinespillerne.



Konceptet bag spillet er uændret. Battlefield-serien er og forbliver stadig et rent online-spil, hvor man kan spille med op til 64 mennesker på en server. Muligheden for at spille alene mod computeren er stadig til stede, men det har på ingen måde samme nerve som online-delen. Singleplayer kan bruges som et øvelsesterræn, hvor man får kendskab til al krigsmateriellet, inden man går på nettet og kæmper mod andre. Så har man i det mindste en mulighed for ikke at blive majet ned lige fra starten af. Men mon ikke singleplayerdelen snart burde fjernes fra spillet?

Man kan udkæmpe slagene som tre forskellige hære: USA, Kina og den mellemøstlige koalitionshær. EA har allerede proklameret, at der i løbet af efteråret (nok i november/december) vil komme en udvidelse til spillet (Battlefield 2: Speciel Forces), der giver mulighed for at kæmpe som 6 forskellige specialenheder.

Organisation i højsædet
Battlefield 2 forbedrer på mange måder forgængeren, og det forsøger at rette op på forgængeres svaghed ved at sætte samarbejdet i højsædet. Når man gang på gang har forsøgt at indtage et spawnpoint alene, men konstant er blevet skudt i sænk af en flok spillere i middelsvære kampvogne og helikoptere, så kan man godt finde på at opgive. Men her kommer spillets nye centrale punkt ind i billedet: samarbejde. Ingen kan vinde en krig ved at være egoistisk. Organisation og samarbejde er nøglen til sejr, og det gælder også for Battlefield 2. Får man organiseret sit eget hold, får sendt et ubemandet navigationsfly op over modstanderne, så man kan se, hvor de gemmer sig, og blødt dem op med en gang artilleriild, så er det en sand fornøjelse at rykke frem sammen med sine medsoldater og erobre basen. Man kan oprette eller melde sig ind i en gruppe, der kæmper sammen, ved at trykke på CapsLock. Det er vigtigt, at man sørger for at have en medic, der kan genoplive folk, og en support, der kan give folkene ny ammunition.



I de tidligere udgaver i BF-serien kan man få mere ammunition og helbred ved depoter, som er placeret rundt omkring. Det er ikke længere muligt. Nu kan man kun få det ved, at en anden medspiller giver det til én. En anden feature ved at være medlem af en gruppe er, at kan man spawne det sted, hvor lederen befinder sig. Normalt er det ellers kun muligt genopstå fra de døde på de statiske spawnpoints, som er fælles for alle hærmedlemmerne. Kan man få samarbejdet til at fungere, så er det virkelig sjovt at spille Battlefield 2. For sådan er det, når man spiller. Render man rundt alene, så bliver det hurtigt en frustrerende oplevelse. Derfor har folkene bag Battlefield 2 også forsøgt at få folk til at arbejde mere sammen ved at indbygge et system, så man kan tale sammen i headset, mens man spiller. Der er også mulighed for at spille som kommandør, hvor man kan give sine medspillere ordrer og bestille artilleriild og overvågningsfly. Man kan selv vælge, om man vil være kommandør, og er der flere, der melder sig, så er det den person med den højeste rang, som bliver valgt. Det med rang vender jeg tilbage til senere. Et sjovt indslag er, at man kan begå mytteri mod sin kommandør, hvis man synes, at han gør det dårligt, men det kræver, at mange stemmer for at vippe den siddende kommandør af pinden, så det er svært at få samlet stemmer nok.

Man kan vælge imellem 7 karakterer, og de er stort set identiske på tværs af de 3 mulige hære, som man kan vælge imellem. Man er derfor stort set lige godt stillet, hvis man f.eks. vælger at være medic for den ene eller anden side. Og som noget nyt har medic også mulighed for at genoplive folk ude på selve slagmarken med sin defibrillator.
I virkelighedens verden vindes en krig oftest ved at have herredømmet over luftrummet - det samme gælder også for BF2. Sørger man for at lade de rette personer styre helikoptere og jagerfly, så er man godt stillet. De yder en god support. Men de er svære at styre, så blot overlad kontrollen til dem, der har styr på disse herlige maskiner. Men de har også deres modstykke, og sådan er det heldigvis med al materialet. Ethvert våben eller køretøj har sit modstykke, så der er mulighed for at udkæmpe et slag, hvor styrkeforskellen er afbalanceret. Man skal selvfølgelig bare sørge for, at på det enkelte hold er valgt de rigtige våben…



De forskellige kort (der er 12 i alt) er lavet på en smart måde, hvor størrelsen af området bliver tilpasset alt efter, hvor mange spillere der skal spille på det. Det bevirker, at der f.eks. ikke render 16 rundt på et kort, der passer til 64 spillere. Det er et godt initiativ, der giver intensitet i spillet, når kortet er tilpasset antallet af spillere. Man skal dermed ikke til at løbe i lang tid for at komme frem til brændpunktet, hvor det hele sker.

Alle slagmarkerne er langt fra ens, og det strækker sig lige fra store åbne stykker med ørkenlignende landskaber og bjergområder til bykamp, men et eller andet sted sidder man alligevel med en følelse af, at man den ene slagmark minder for meget om den anden. Rent grafisk (i naturmæssig udseende) er der ikke den samme variation i banerne, som i de andre udgaver af BF-serien, og det kan man godt undre sig lidt over. Men det går på ingen måde ud over selve gameplayet



Hardware krævende
BF2 kræver, at man har hardwaren til at trække det, for spillet er krævende. Det kan anbefales, at man helst har 1 GB ram i computeren og et grafikkort, der kan klare presset. Vil man køre spillet i højeste opløsning og med alt på high, så skal man have en state-of-the-art computer, og det er der de færreste, som har. Derfor vil de fleste skulle køre spillet på medium. Man må gøre op med sig selv, om man vil have et spil, der hakker og kører på high, eller om man vil køre det flydende på medium.

 


Minimumskrav
Windows® XP
Pentium® IV 1.7 GHz
512 MB RAM
2.3 GB ledig harddisk
128 MB grafikkort (1.4 shader support)
DirectX 9.0c
16x DVD-Drev
  


Grafikken er utrolig flot i BF2. Der er kræset for detaljerne, men dem får man desværre kun at se for alvor, hvis man har sine settings på high. Men kan man køre dem på high, så får man virkelig også noget for pengene. At der er kræset for detaljerne betyder, at man bl.a. kan se rillerne fra dæk/larvefødder i sandet, antenner der svajer i vinden
Lyden er der gjort meget ud, hvor man har fokuseret på forskellige detaljer. Man kan selvfølgelig tanken i det fjerne eller kuglerne, der suser om øret på én, men kan også høre fugle, der pludselig letter fra nogle buske, når man sniger sig af sted. For serverdelens vedkommende har jeg ikke oplevet nogen forskel på, om jeg spiller på en server med 16 eller 64 spillere.

Statistik i lange baner
Vil man gerne have et overblik på, hvordan man har klaret sig ude på slagmarkerne, så er der rig mulighed for det. Man kan f.eks. se, hvor mange man har dræbt, hvem man har dræbt flest gange, og hvem der har dræbt én selv flest gange (ja ja, jeg ved godt, at mine stats ikke er noget at råbe hurra for, men det også skal bare fungere som dokumentation...). Lige for at fremhæve det at samarbejde igen, så får man bl.a. point for at bringe andre til live igen eller give dem mere ammunition. Alt efter hvordan man klarer sig, så får man tildelt point, som bruges til at stige graderne. Indsamlingen af point giver også mulighed for at unlocke nye våben, så der er flere at vælge imellem. Desuden vil man også få tildelt medaljer, hvis man yder en god indsats på slagmarken.



Her er listen over de forskellige rangeringer:
 

 


Private - No Unlocks (0 points)
PFC - No Unlock (500 points)
Lance Corporal - 1st unlock (1.000 points)
Corporal - 2nd Unlock (10.500 points)
Sergeant - 3rd Unlock (25.000 points)
Staff Sergeant - 4th Unlock (50.000 points)
Gunnery Sergeant - 5th Unlock (75.000 points)
Master Sergeant - 6th Unlock (150.000 points)
First Sergeant - No Unlocks (250.000 points)
Master Gunnery Sergeant - Last Unlock
Sergeant Major (2,500,000 Points)
Sergeant Major of the Marine Corps
  


Som man kan se, så der er nok at kæmpe for. Jo bedre man klarer sig (eller jo mere tid, man har at spille i), jo mere vil man løbende stige i graderne.


Med Battlefield 2 er der skabt en ny milepæl i Battlefield-serien. Spillet indeholder nye elementer, som er overbevisende og nyskabende nok til, at spillet skiller sig ud fra de andre i Battlefield-serien. Der er således ikke tale om expansion pack - forstået på den måde, at det ikke bare er en ekstra udgivelse til Battlefield 1942. På den visuelle og lydmæssige side er spillet blevet opgraderet væsentligt, og det er en nydelse at se og høre på. Måske man kunnet have ønsket sig et soundtrack, som det der fulgte med Battlefield Vietnam. Men der skal ikke herske nogen tvivl om, at Battlefield 2 er en spiloplevelse værd, og at det helt sikkert vil holde en del gamere indendørs det næste lange stykke tid!

Husk at opdatere med patch 1.02:
http://www.eagames.dk/downloads.view.asp?dl_id=1063

Du kan evt. læse mere hos EA:
http://www.eagames.dk/products.view.asp?id=6136


SCORE 95






Ny bedømmelse per 5. september 2013.

 

 

1-3: Det er noget skidt
Her er der tale om produkter der ikke rigtigt lever op til hvad de lover. Dvs. produkter der ikke fungerer helt efter hensigten, eller produkter med graverende fejl der vil gøre at disse ikke kan anbefales.

 

4-6: Det fungerer egentligt helt godt, men der er nogle mangler
Disse karakterer gives til produkter der virker som de skal uden på nogen måde at imponere synderligt. Her er der plads til lidt fejl og mangler. Mængden af disse er bestemmende for placeringen i denne kategori.

 

7-9: Et godt gennemtænkt produkt med få "udfald"
Karaktererne fra 7-9 gives for et produkt der er rigtigt godt gennemtænkt og performer godt sammenlignet med lignende produkter. Det er i denne karaktergruppe tilladt af have enkelte udfald – dvs. enkelte småfejl som det er til at leve med. Antallet og tyngden af disse vil være medbestemmende for placeringen i denne kategori.

 

10: Et perfekt produkt
Denne karakter gives til et produkt der leverer ud over hvad der kan forventes i dens klasse. Det være sig i form af mange ekstra funktioner, exceptionel performance og lignende. Ved denne karakter må der ikke være nogen ”huller” – dvs. der må ikke være nogen mangler.




Battlefield 2 Battlefield 2
95/ 10

Indholdsfortegnelse:

Battlefield 2



Warning: mysql_fetch_array() expects parameter 1 to be resource, boolean given in /home2/tweakdk/public_html/review/showreview.php on line 960
kommentarer
Der er ingen kommentarer til nyheden.

Warning: mysql_fetch_array() expects parameter 1 to be resource, boolean given in /home2/tweakdk/public_html/review/showreview.php on line 1040

 

Phanteks Kabinet - Eclipse P400S Tempered Glass

Phanteks behøver vist ikke nogen videre præsentation, da de efterhånden har fået placeret sig sol

Læs Mere

Sony Højtaler - SRS-ZR7 Trådløs

Trådløs stuelyd er så småt ved at blive mainstream i de danske hjem – Men hvor meget har ma

Læs Mere

Logitech Pro - Gaming Mus

Logitech er på banen med en simpel mus, som dog er rettet imod spilleren, der vil have en ydelse i top. Denne gang h

Læs Mere

Corsair Polaris MM800 RGB Musemåtte

Hvis det er ved at være tid til en ny musemåtte, hvorfor så ikke få en der matcher resten af dit s

Læs Mere

Sharkoon SKILLER SGM1 - gamermus

Vi skal i dag se på den nye Skiller SGM1 gamermus fra Sharkoon. Sharkoon er en gammel kending på redaktionen,

Læs Mere

MSI GeForce GTX 1060 GAMING X 6G grafikkort

Det er ikke så længe siden vi kiggede på MSI og deres GTX1050ti kort, som landede godt i 1920x1080 sm&os

Læs Mere

Corsair Carbide Air 740 Cube kabinet

I et kabinet marked hvor det bliver mere og mere populært at bygge småt, og hvor RGB lys og glas for alvor er

Læs Mere

Mistel Keyboard - Barocco MD600

Mistel er ikke et firma der ringer mange klokker på disse kanter, men vi inviterer dem pænt indenfor til deres

Læs Mere

 

Nyeste Videoer og Trailers

Seneste nyheder

Den perfekt Ultrabook til Onkel Rejsende Mack.

Hvis du ofte befinder dig på farten, men ikke helt kan få tilfredsstillet dine ønsker på en smartphone, eller
Læs Mere

Nu kommer Super Mario Run endelig til Android

Tre måneder efter Super Mario Run blev udgivet til iPhone, kommer det nu til Android.
Læs Mere

Google Maps fortæller om parkeringsmuligheder og stemninger

Nu hvor Google Maps gang på gang har taget os i hånden og vist os vejen til vores destinationer, ville kirsebæ
Læs Mere

Google's smartwatch Android 2.0 har fået udgivelsesdato

Udgivelsen vil være blot uger væk fra dette års MWC i Barcelona, hvor Android 2.0 vil være i spotlightet.
Læs Mere

LG vil vise den nye G6 frem til stort event

LG er begyndt at sende invitationer ud til medierne for deres pressekonference ved dette års MWC
Læs Mere

Pokémon Go prøver at redde verden ved stor konference

Kan der skabes opmærksomhed på økonomiske problemer ved at ’checke ind’ ved et PokéStop?
Læs Mere

Medierobotter kan blive de nye humanister

Kan en medierobot overtage humanisten og journalistens arbejde? Det spørgsmål er gang på gang blevet slået til
Læs Mere

Adidas vil bygge fabrikker til ny udvikling af deres sko

Hvordan reducerer man produktionstiden på et par sko fra 18 måneder til en enkelt uge? Sportsmærket Adidas ken
Læs Mere
Indsend nyhed
Har du fundet en fed nyhed så indsend den så alle andre på Tweak.dk kan få glæde af den.