TEST: Antec P8 Tempered Glass

editor picture
Hardware udlånt af: Antec.
Skrevet af Jan Blaszkevizc den 23. Nov 2017. Testen er vist 2417 gange.
Brand: Antec.
Flere tests i kategorien Kabinet


Del med dine venner

     


Der er flere og flere budget kabinetter, som begynder at have samme features, som vi ser på langt dyrere modeller. Dette er et godt for forbrugeren, da det betyder at man kan få mere for sine penge. I denne test skal vi kigge på et af disse kabinetter fra Antec. Vi har modtaget deres Performance P8 kabinet, som på trods af at komme med en beskeden pris, både byder på sidepanel i hærdet glas, tre inkluderede LED blæsere, cover foran strømforsyningen og meget mere.

 

Men hvordan er den overall byggekvaltiet, og kan det virkelig passe at man kan få så mange features til under 600,- DKK?

 

Læs med når vi giver P8 kabinettet en grundig tur igennem maskineriet og kigger efter stærke og svage sider.

 

Find vores kæmpe udvalg af kabinets tests her

 

tweak_dk_Antec_Performance_P8_Tempered_Glass_kabninet_1

 

Specifikationer og features
Jeg har været en tur forbi producentens hjemmeside, eller skulle man sige webshop. Er jeg den eneste der syntes at deres normale hjemmeside virker lidt gammeldags? Nedenfor finder du specifikationerne på P8 PC kabinettet listet op, efterfulgt af et par billeder der viser et par af de features som kabinettet kommer med:

  • Type: ATX Miditower
  • Materialer: Metal, plastik og hærdet glas
  • Dimensioner: 443 x 210 x 470 mm (HxBxD)
  • Vægt: 7.5 kilo
  • Bundkort support: Mini-ITX, Micro-ATX og standard ATX
  • Front I/O panel: 2x USB 3.0 samt lyd ind/ud
  • PCI-slots: 7
  • Maksimal grafikkort længde: 390 mm
  • Drev pladser: 2x3.5” (kompatibel med 2.5”) + 4x2.5”
  • Vandkølings support:
    - Front: 120 / 140 / 280 / 360 mm
    - Top: 120 / 240 mm (vær OBS på RAM/VRM højde)
    - Bagende: 120 mm
  • Blæser support:
    - Front: 1x120 / 1x140 / 2x120 / 2x140 / 3x120 mm (2x120 mm inkluderet)
    - Top: 1x120 / 1x140 / 2x120 / 2x140 / 3x120 mm
    - Bagende: 1x120 mm (1x120 mm inkluderet)

 

Et kig på Performance P8 kabinettet
Lad os kaste det første blik på computer kabinettet herunder. Hele venstre side består af ét stort stykke hærdet glas, som monteres med fire tommelskruer, præcis som stort set alle andre kabinetter med denne feature. Fronten er en blanding af metal og plastik med et Antec logo nederst i højre hjørne. Ligeså spændende som den venstre side er, lige så kedelig er den højre. Her er der ikke andet end en blank sort flade.

 

 

I toppen finder vi et stort magnetisk støvfilter, som dækker mere eller mindre det hele. Her er der god support for både vandkøling og blæsere. Du kan montere op til en 240 mm radiator her, så længe du er OBS på at der er plads nok i forhold til dine RAM og køleprofiler på bundkortet. Er du mere til luftkøling, er der support for op til tre 120 mm blæsere her oppe også. Støvfilteret er af den bløde type som let kan tages af og rengøres.

 

Tweak.dk har et kæmpe udvalg af test af køling. Du kan finde oversigten HER

 

Frontpanelets I/0, finder vi for en gangs skyld på selve fronten. Mange kabinetter flytter disse porte op på toppen nu til dags. Langs den venstre side på fronten, finder vi øverst lyd ind/ud, efterfulgt af to USB 3.0 porte. Nederst er der både power og reset knap, samt dioder for power og harddisk aktivitet. Fronten kan desuden afmonteres ved at tage fat i bunden og give et ryk, vær dog opmærksom på at alle kablerne fra frontpanelet er fastgjort til selve fronten!

 

Inde bag, er der to 120 mm LED blæsere monteret, samt et støvfilter der dækker hele fronten som let kan klikkes af.

 

 

I bagenden finder vi nederst hullet, hvor strømforsyningen skal fastgøres, efterfulgt af syv PCI-slots ovenfor, hvor af kun et af dem kan genbruges, resten skal knækkes af. Dette er et punkt, hvor jeg personligt mener at producenter ikke bør spare. Jeg ville glædeligt betale lidt flere penge for et kabinet, hvor disse kan genbruges. Tilbage til bagenden, og det vi rent faktisk kigger på, finder vi øverst endnu en 120 mm LED blæser monteret samt hullet til bundkortets I/O panel naturligvis.

 

Bunden består af fire plastikfødder, som alle har gummi monteret for at minimere vibrationer i at blive sendt videre. Det er også hernede du kan løsne fire skruer, såfremt du ikke har behov for harddiskburet til de to 3.5” diske, som vi kigger på senere. Støvfilteret er modsat de to andre i fronten og toppen, af den utrolig billige og ret kedelige kvalitet, som både er svær at rengøre, men endnu sværere at montere igen efter rengøring. Men man kan jo ikke få det hele gratis, og prisen på P8 er jo lav, og derfor har vi prisen i tanke. 

 

 

Lad os få afmonteret sidepanelerne, og tage et nærmere kig indenfor i P8 kabinettet. Som nævnt tidligere, er sidepanelet i hærdet glas fastgjort med fire tommelskruer, mens at det andet har to andre tommelskruer i bagenden – intet nyt under solen her. Byggekvaliteten overall er en smule billig, dette er dog hvad man må forvente af et kabinet i dette prisleje. Med alle de andre features man får til prisen, kan man ikke rigtig klage på dette punkt.

 

tweak_dk_Antec_Performance_P8_Tempered_Glass_kabninet_11

 

I bunden finder vi et cover foran strømforsyningen, hvilket kun var ting der var at finde i dyrere kabinetter for ikke så lang tid siden. Nu er det efterhånden også ved at være en fast del i budgetkabinetterne, hvilket er lækkert. På dette cover finder vi de to første SSD pladser, så du kan fremvise dit lynhurtige lager. Stik modsat i toppen, finder vi en masse ventilation, faktisk ikke andet. Som vi kan se, har Antec udstyret P8 med nogle riller i stedet for blot huller til skruer. Dette er et stort plus, da man på den måde selv kan justere hvor langt frem/tilbage blæserne eller radiatoren skal være.

 

 

Forrest finder vi de to 120 mm LED blæsere monteret i toppen. Der er faktisk plads til endnu en i bunden. Der er fri passage fra fronten og henover bundkort og grafikkort, hvilket sikrer bedst muligt airflow til de varmeste komponenter i computeren. De førnævnte PCI-slots er naturligvis at finde i bagenden, sammen med den tredje og sidste 120 mm LED blæser. Som nævnt er disse PCI-covers ikke genbrugelige, da de skal brækkes ud af kabinettet.

 

 

Lad os vende kabinettet 180 grader og tage et kig på den modsatte side. Det første der springer i øjnene er det store hul til udskiftning af CPU-køler. Dette er smart, da man på den måde slipper for at skulle have bundkortet ud. Der er også en god portion steder hvor strips (kabler) kan fastgøres, hvilket er lækkert at se. Oven over bundkortet er der tre huller til kabler, mens der ned langs siden er et langt, gemt lidt væk bag et cover.

 

Ved strømforsyningen, kan der monteres to 3.5” eller 2.5” harddiske i skufferne der er monteret i buret. Hvis du ikke har behov for dette harddrive bay, kan det tages ud af kabinettet ved at løsne fire skruer i bunden som vi så på tidligere. Ud over de to SSD pladser i fronten på PSU coveret, er der yderligere to heromme. Mange kabinetter tilbyder dette, men det er de færreste der inkluderer beslag til både for og bagside i kassen. Så at vi ser alle fire beslag inkluderet i kassen til et budget kabinet, er yderst imponerende, hatten af for det Antec!

 

 

Montering af hardware
Det sidste trin inden vi når til konklusionen er naturligvis montering af hardware. Vores test ville ikke være fuldendt hvis ikke vi smed lidt hardware i kabinettet. For montering af normale 3.5” harddiske kræves der ingen brug af værktøj, da disse blot kan klikkes i. Ønsker du at montere 2.5” SSD’er skal du have skruer og skruetrækkeren frem. Dette gør sig gældende for montering i både de dedikerede beslag, og skufferne til 3.5” diskene.

 

tweak_dk_Antec_Performance_P8_Tempered_Glass_kabninet_19

 

Installationen af hardwaren foregik ganske smertefrit. Det åbne design på både for og bagside, gjorde det yderst let og ligetil at få både bundkort og strømforsyning i kabinettet. Vælger du at montere dine SSD’er på bagsiden, skal du dog være opmærksom på at pladsen er lidt trang, da det store 24-pin ATX kabel æder godt med plads omkring disse to beslag.

 

 

Selv med en stor mængde hardware, er der stadig godt med plads inde i P8 kabinettet. Som vi kan se nedenfor, fylder vores ATX bundkort med to grafikkort kun den bagerste del af kabinettet. Der er stadig masser af plads til fronten til vandkøling eller lignende.

 

 

Antec skriver på deres hjemmeside, at der er support for op til en 240 mm radiator i toppen, dog skal man være opmærksom på højden på sine RAM og køleprofiler på bundkortet. Som det kan ses på de to billeder nedenfor, er pladsen en smule trang, men rykker man radiatoren frem til fronten af kabinettet og benytter sig af lave RAM som os, burde det kunne lade sig gøre.

 

 

Som nævnt er der fri passage for luften fra fronten, henover grafikkort og bundkort. Dette kan tydeligt ses på det første billede herunder. Det er tydeligt at se, at Antec har tænkt at radiatoren skal monteres i fronten, da der også er et hul i coveret til strømforsyningen, således at store 360 mm radiatorer også kan være der.

 

 

Inden vi skal have rundet vores test af P8 kabinettet af med en konklusion, snupper vi lige tre hurtige billeder af kabinettet med liv i, blot for at vise det indbyggede lys i blæserne og ikke mindst Antec logoet i fronten. Det indbyggede lys er i en klar hvid farve, som ser virkelig pæn ud sammen med resten af kabinettet og bibeholder det lidt anonyme look – med de ord, lad os nu konkludere!

 

 

Pris
I skrivende stund d. 19/11 2017 kan P8 kabinettet findes til lige på den anden side af 550,- DKK, hos diverse danske webshops. Dette er faktisk en rimelig fordelagtig pris, da du både får sidepanel i hærdet glas, tre inkluderede LED blæsere og god support for hardware fra budget til highend.

 

Ønsker du alle detaljerne på kabinettet fra Antec selv, kan du besøge deres hjemmeside ved at klikke på banneret med deres navn som du finder herunder.

 

tweak_dk_Antec_Performance_P8_Tempered_Glass_kabninet_1

 

Konklusion
Hvis du er på udkig efter et budget kabinet der prøver at blande sig blandt de dyrere drenge på markedet, så er P8 fra Antec et rigtig godt bud. For lidt over 500,- DKK får du både sidepanel i hærdet glas, LED blæsere og masser af plads til hardware og SSD’er – ting som vi normalt kun ser på langt dyrere kabinetter. Dette gør P8 til et virkelig attraktivt kabinet for personen der ønsker en masse features, men ikke har pengene til at smide efter et dyrt miditower. Det er fedt at se at Antec også er hoppet med på bølgen med hærdet glas i budgetkabinetterne. De tre 120 mm LED blæsere er også et kæmpe plus i bogen, da selv dyrere kabinetter ofte ikke kan prale med dette.

 

Til prisen er der naturligvis også nogle steder hvor Antec har måtte spare. For eksempel er støvfilteret foran strømforsyningen af den utrolig billige og trælse type. Byggekvaliteten overall bærer også præg af at vi har med et budget kabinet at gøre – vi har dog set det der var meget værre, så P8 gør det ganske OK. En ting der går mig på gang på gang når vi har med budget kabinetter at gøre, er de kære PCI-covers. Jeg forstår ikke hvorfor at producenter ikke vælger at investere de ekstra par håndører det koster at lave disse genbrugelige. De covers der er i P8 skal nemlig brækkes af, og når de først er af, kan de ikke monteres igen. Jeg forstår at det er for at spare penge, men personligt ville jeg glædeligt smide de ti til tyve kroner mere, som dette må koste at lave - lad mig høre din mening i forummet!

 

Med det sagt, ender vi på en solid score der hedder 8/10 i denne omgang, plus vores Safe Buy award. Hvis du har brugt alle pengene på dit andet hardware, men stadig mangler et solidt kabinet med lækre features til prisen, så er P8 fra Antec uden tvivl et rigtig godt bud!

 

Læs ogsså seneste test af Antec Cube - Designed By Razer

 

Godt

  • Sidepanel i hærdet glas
  • Hele tre inkluderede 120 mm LED blæsere
  • God support for hardware!
  • Stilrent og anonymt design
  • PSU cover med SSD montering
  • Støvfiltre alle tænkelige steder…

Knap så godt

  • … filteret i bunden er dog tyndt/billigt
  • PCI-covers skal brækkes af = ingen genbrug
  • Byggekvaliteten overall kunne være bedre

Score: 8 + Safe Buy award

 

tweak_dk_Antec_Performance_P8_Tempered_Glass_kabninet_31

 







Antec P8 Tempered Glass Antec P8 Tempered Glass
8/ 10



0 Kommentarer
Skriv kommentar til testen Kommentarer til testen fra Facebook

 

Cooler Master MasterBox MB600L

MasterBox MB600L fra Cooler Master er på papiret et budget kabinet med spændende features og design til prisen

Læs Mere

ASUS DUAL RX580 O4G

Vi vender i dag blikket mod ASUS RX580 Dual O4G, som giver deres bud på et budgetvenligt grafikkort til 1080p segmen

Læs Mere

Antec P110 Luce Kabinet

Anonymt design, hærdet glas og RGB lys, er blot nogle af de features der kan nævnes omkring det nye P110 Luce

Læs Mere

MSI GeForce GTX 1080 Ti Gaming X Trio

MSI har smidt endnu et GeForce GTX 1080 Ti kort på gaden, og denne gang er det med hove

Læs Mere

Logitech Universal Folio

Bruger du din tablet meget, i så fald kunne produktet vi skal se på i denne test, måske vække din

Læs Mere

ARCTIC Freezer 33 - eSport Edition - CPU køler til både Intel og AMD

Køling af vores hardwarekomponenter er et must, hvis vi overhovedet skal have et fungerende computersystem. Om man

Læs Mere

Blue Blackout Spark SL kondensator mikrofon

Du kender Blue for deres Yeti mikrofoner, og har måske set vores anmeldelser af deres entusiast headsets her på

Læs Mere

Cooler Master MasterWatt Lite 700 watt

Strømforsyningen som er en af de vigtigste dele i en computer er ofte et sted hvor mange vælger at spare. i d

Læs Mere

 

Nyeste Videoer og Trailers

Seneste nyheder

Anden Søndag i Advent 2017 - TWEAK.DK JULE GIVEAWAY

Vi er kommet til anden omgang af vores julekonkurrence
Læs Mere

Corsair releaser nyt 4,000MHz DDR4 SODIMM RAM kit

Corsair har annonceret deres hurtigste DDR4 SODIMM RAM kit til dato, og dermed udvider Corsair deres Vengeance
Læs Mere

Brugte iPhone-kamera til at fotografere bryllup

Smartphone-teknologien er blevet markant - ikke mindst når snakken falder på kamera- og billedekvalitet.
Læs Mere

T-Mobile lancerer egen TV Service

T-Mobile er meget andet end blot et teleselskab. Det har man bevist tidligere, og det gør man nu igen.
Læs Mere

CS:GO ramt af store betting-problemer

Counter Strike: Global Offensive bruges ikke længere kun til at få udløb for sin gaming-trang. Nu er der også
Læs Mere

Tweak News - Uge 49

Der er samlet op på endnu en samling nyheder, så du kun behøver kigge et sted. Vi skyder også endnu en giveawa
Læs Mere

Must have ure, hvis du er Star Wars fan

Går du all-in på din Star Wars fan fetich, og er lys sværdet og andet stjernekrigs lir på plads, så kunne du m
Læs Mere

ARK: Survival Evolved Aberration Expansion Pack klar til download

Via en vedhæftet video, giver udviklerne bag spillet ARK: Survival Evolved indblik i deres nye Aberration Expa
Læs Mere
Partner sider
Indsend nyhed
Har du fundet en fed nyhed så indsend den så alle andre på Tweak.dk kan få glæde af den.