TEST: Antec P6 Micro-ATX

editor picture
Hardware udlånt af: Antec.
Skrevet af Jan Blaszkevizc den 29. Aug 2018. Testen er vist 2198 gange.
Brand: Antec.
Flere tests i kategorien Kabinet


Del med dine venner

     


Det er ikke længe siden vi sidst så på et kabinet fra Antec, i form af deres P7 Window kabinet som på trods af sin lave pris, faktisk formåede at imponere os. Vi fortsætter mere eller mindre hvor vi slap i denne test, hvor vi skal se nærmere på et kabinet i samme prisklasse. Denne gang er det deres P6 kabinet som står for tur, som er et minitower til en super skarp pris, som tilbyder en masse af de features som vi normalt kun forventer at se på dyrere modeller.

 

Husk at følge os på YouTube, hvor vi anmelder hardware, besøger messer og meget andet. I finder kanalen HER 

 

Hvad disse features helt præcist er, og hvordan kabinettet er at arbejde med er alt sammen noget vi vil se nærmere på i denne test. Inden vi når til et kig på selve P6 kabinettet, skal vi dog først en tur forbi specifikationerne – sæt i gang!

 

tweak_dk_Antec_P6_minitower_kabinet_1

 

Specifikationer og features
Jeg har været en tur forbi Antec’s hjemmeside og fundet lidt oplysninger på P6 kabinettet til jer. Nedenfor har jeg listet de tekniske specifikationer op, efterfulgt af tre billeder der fortæller lidt om de feature som kabinettet kommer med:

  • Type: Minitower
  • Dimensioner: 470 x 200 x 405 mm (DxBxH)
  • Vægt: 5.9 kilo
  • Materialer: Metal, glas og plastik
  • Bundkort support: Mini-ITX og Micro-ATX
  • Frontpanel: 2x USB 3.0 og lyd ind/ud
  • Støvfiltre: Top, front og bund
  • PCI-slots: 4
  • Harddisk support: 2x3.5” + 4x2.5” (6x2.5” hvis ingen 3.5” monteres)
  • Plads til kabelføring: 20 mm
  • Maksimal grafikkort længde: 390 mm
  • CPU-køler maksimal højde: 160 mm
  • Strømforsyning max længde: 160 mm
  • Vandkølings support: 120 mm i bagenden + op til 240 mm i fronten
  • Blæser support:
    - Front: 120 / 140 / 2x120 / 2x140 mm
    - Top: 120 / 140 / 2x120 / 2x140 / 3x120 mm
    - Bagende: 120 mm (inkluderet med hvidt LED lys)

 

En tur rundt om Antec P6 Minitower kabinettet
Med introduktionen og det tekniske overstået er det nu blevet tid til at se nærmere på selve kabinettet. Nedenfor starter vi ud med et par overbliks billeder fra henholdsvis venstre og højre side. Hele den venstre side på P6 kabinettet består af et stort panel i hærdet glas som både er let tonet, og samtidig har en sort kant hele vejen rundt for at gemme metalrammen. Dette er et stort plus på et budget kabinet som P6. Den højre side er blot en blank metalflade uden noget spændende at nævne.

 

 

Frontpanelet som normalt er placeret på fronten eller øverst på de fleste kabinetter, har Antec gemt på venstre side af P6. Dette består af power og reset knapper naturligvis, samt to USB 3.0 porte og lyd ind/ud, intet nyt under solen her. Hele toppen er udstyret med et stort område med ventilation hvor der maksimalt kan monteres op til 2x140 eller 3x120 mm blæsere. Antec nævner ikke noget om support for radiatorer i toppen af P6, så om det er fordi der reelt ikke er plads, eller hvordan det forholder sig, finder vi ud af lidt senere. Vi ligger det store magnetiske støvfilter på plads igen, og fortsætter turen rundt om kabinettet.

 

 

Ved at tage fat i bunden af fronten og give et lille ryk popper denne af, men pas på! Alle stik til selve frontpanelet er fastgjort til fronten, hvilket betyder at du ikke kan fjerne denne fra selve kabinettet. Hvis du laver kabelføring når du samler din computer i dette kabinet (hvilket du naturligvis bør gøre), så vær opmærksom på ikke at stripse kablerne til disse stik fast, da det ellers kan blive umuligt at få fronten af og rengøre støvfilteret der gemmer sig inde bagved. Du skal desuden have fronten af for at montere blæsere eller AIO køler her, da der ikke er noget inkluderet i fronten.

 

Det er der derimod i bagenden, hvor vi finder den eneste inkluderede blæser i P6 kabinettet. Dette er en 120 mm model med indbygget hvidt lys. Eftersom vi har med et minitower kabinet at gøre, betyder det også at vi kun finder fire PCI-slots. Resten af opbygningen er standard, med strømforsyningen placeret nederst.

 

 

I bunden af kabinettet finder vi fire plastikfødder som hver har gummi monteret for at minimere vibrationer i at blive sendt videre. Harddiskburet til 3.5” diske er også fastgjort her nede med fire tommelskruer, og kan let rykkes mod fronten, hvis man skal bruge mere plads ti kælderen, eller helt afmonteres. Der er også et støvfilter monteret foran indsugningen til strømforsyningen, som dog er af den helt billige type.

 

Sidepanelet i hærdet glas holdes fast med fire tommelskruer, som på stort set alle andre kabinetter med glas på siderne. Som nævnt tidligere har Antec gjort kanten på glasset helt sort, for at gemme metalrammen hvilket er lækkert at se, da det ikke var noget jeg havde forventet i denne prisklasse. Lad os få begge sidepaneler afmonteret, og tage et nærmere kig indenfor.

 

 

Med begge sidepaneler afmonteret, kan vi nu tage det første kig indenfor i P6 kabinettet. Vi har at gøre med et meget åbent design med direkte airflow fra fronten og hen over de monterede komponenter. Dog er luftgennemstrømningen fra fronten ret begrænset, da der for det første ikke er nogle præmonterede blæsere, men udformningen af fronten tillader heller ikke særlig meget luft – hav dette i baghovedet.

 

Vi finder et fastmonteret PSU-cover som dækker hele bunden, med en udskæring i fronten for at tillade montering af radiator. Antec skriver på deres side at der er 55 mm plads at gøre med i fronten, hvilket betyder at du kan montere en radiator på op til 30 mm uden problemer. Hvis vi vender blikket mod bagenden og de fire PCI-slots, støder vi på et sted hvor vi tydeligt kan se at vi har med et budget kabinet at høre. Tre af de fire covere skal nemlig brækkes af, hvilket betyder at de IKKE kan genbruges. Dette har Antec dog tænkt på, og inkluderet tre ekstra i kassen. Jeg har pointeret dette i alle mine tests af budget kabinetter, så det er dejligt endelig at se en producent der har lyttet, tak Antec!

 

 

Som sagt er PSU-coveret fastmonteret og kan ikke fjernes. Jeg syntes derfor at det er lidt en skam at Antec ikke har lavet et eller to huller mere til kabelføring i dette. Det ville have været rart at se endnu et hul til venstre for det nuværende til frontstikkene, samt et hul hvor man kunne trække sine PCI-Express strømkabler.

 

Antec skriver som sagt ikke noget omkring radiator support i toppen af P6 kabinettet, og hvis vi ser nærmere på billede to nedenfor, kan vi også godt se hvorfor. Der er nemlig stort set ingen plads fra toppen af bundkortet og op til toppen på kabinettet. Vi ser lidt nærmere på dette igen når vi får hardwaren monteret.

 

 

Inden vi når dertil skal vi dog lige en tur om på bagsiden også. Her finder vi plads til alle harddiskene der kan monteres i P6 kabinettet. Der er plads til fire 2.5” diske, hvoraf to af dem monteres på beslagene bag bundkortet, og de to andre i fronten direkte på pladen. Derudover er der plads til to 3.5” diske i bunden i buret som kan justeres eller helt fjernes hvis man ønsker dette. Antec skriver at der er 20 mm plads til at trække kabler, hvilket ikke er super meget, især ikke når der stort set ikke er nogle steder hvor strips kan fastgøres. Her skinner budgetdelen af kabinettet igennem, men man kan ikke få alt for ingen ting – lad os få noget hardware monteret!

 

 

Montering af hardware
Som altid i denne del af testen, starter vi ud med monteringen af harddiskene og hvordan dette foregår. Hvis du monterer 3.5” diske kræves der ingen brug af værktøj, da disse blot skal klikkes fast i en af de to skuffer, og monteres i harddisk buret. Montering af 2.5” diske derimod kræver at du finder skruer og skruetrækker frem, hvad end du ønsker at montere dem på de medfølgende beslag bag bundkortet, direkte på kabinettet eller i skufferne.

 

Strømforsyningen monteres via bagsiden, og skubbes let ind. Hvis du mangler plads kan harddiskburet løsnes og skubbes mod fronten, eller helt afmonteres. Det er er en god ide at fastmontere alle de kabler du ønsker at bruge, inden du monterer strømforsyningen, da pladsen er meget trang når først den er placeret under coveret – hvis altså du benytter en modulær strømforsyning naturligvis.

 

 

Installationen af hardwaren foregik ganske smertefrit og tog ikke mange minutter. Det fede ved at have et kabinet med PSU-cover er at alle overskydende kabler let kan gemmes væk, hvilket gør kabelføringen nemmere. Da vi bruger et Micro-ATX bundkort der ikke er så bredt som standard, betyder det at vi har et stort grimt hul som dog giver ekstra plads til at trække kabler. De 20 mm plads til kabelføring er som sagt, set bedre, men i den grad også værre. Det ville have været rart at se nogle flere steder hvor strips kan fastgøres, hvilket ville have gjort tingene lidt lettere end de allerede var.

 

 

Lad os vende kabinettet 180 grader og tage et kig på den anden side som trods alt er lidt sjovere. Som det kan ses på det andet billede nedenfor, er der masser af plads i fronten, på trods af at vi har et fuldvoksent GTX780 grafikkort monteret. Du vil med andre ord, uden problemer kunne monterer blæser og radiator i fronten, uden at skulle tænke på pladsen.

 

 

CPU-kølere må have en maksimal højde på 160 mm, hvilket naturligvis også gør sig gældende for grafikkort. Det betyder at P6 bør have plads til de fleste custom grafikkort på markedet, uden videre problemer. Et sted hvor der dog ikke er plads, er i toppen af kabinettet. Med bundkort monteret, er der tæt på ingen plads tilbage her oppe. Jeg vil gå så langt som at sige at det endda kan blive en udfordring at montere blæsere, hvis man benytter høje RAM eller har et bundkort med stor VRM-køleprofil – så vær opmærksom her!

 

 

Vi slutter af med et overbliksbillede fra siden med alt hardwaren monteret, og et billede af det yderst diskrete lys som er implementeret i fronten af P6. Dette giver blot et hvidt lys og Antec logoet ned i overfladen som kabinettet måtte stå på. Hvis man ikke ønsker denne feature, er det blot at lade hver med at tilslutte stikket, længere er den ikke. Det blev ordene for turen rundt om P6 kabinettet ude og inde, og nu er det blevet tid til at snakke pris og konkludere.

 

 

Pris
I skrivende stund d. 28/08 2018 kan Antec P6 kabinettet findes på nettet til omkring 500,- DKK inklusiv fragt. Dette er faktisk en fornuftig pris da man får et solidt minitower som både har features såsom sidepanel i hærdet glas, magnetiske støvfiltre, PSU-cover og plads til en god portion hardware. Dog skal du selv ud og investere i blæsere, da der kun er en præmonteret i kabinettet.

 

Husk at følge os på Facebook, hvor vi ofte laver fede giveaways. Find os HER

 

Ønsker du alle detaljerne på P6 kabinettet, kan du naturligvis også tage en tur forbi Antec’s hjemmeside, hvor disse kan findes. Klik blot på banneret med deres logo nedenfor, og bliv sendt direkte der til i en ny fane.

 

tweak_dk_Antec_P6_minitower_kabinet_1

 

Konklusion
Det er blevet tid til at sidde de sidste ord på vores test af P6 kabinettet fra Antec. Det sidste kabinet vi så på fra dem befandt sig i samme prisklasse, og imponerede os faktisk på flere punkter – P6 er her heller ingen undtagelse. Med et prisskilt på under 500,- DKK får man virkelig meget kabinet for pengene, også selvom vi har med et minitower at gøre som maksimalt har support for Micro-ATX bundkort. Byggekvaliteten overall er ganske fin, selvom der er enkelte steder hvor man godt kan mærke at metallet der er brugt er lidt tyndere end normalt – dog er dette hvad man må forvente i denne prisklasse.

 

Vi finder magnetiske støvfiltre i både fronten og toppen, mens der også er en af de helt billige modeller foran strømforsyningen. Kølingen klares af en enkelt 120 mm blæser som er monteret i bagenden af kabinettet. Her havde jeg håbet at Antec havde inkluderet bare en enkelt 120 mm i fronten også, for at få noget luftgennemstrømning. Med det sagt, så er der masser af plads til at man selv kan montere det køling man måtte ønske sig, måske en 240 mm AIO i fronten? Der er også fuld support for store grafikkort og hele fire SSD’er, hvilket er ret imponerende.

 

Der er faktisk overraskende mange ting som vi normalt kun ser på dyrere kabinetter, som Antec har formået at stoppe ned i det lille P6 kabinet. Sidepanel i hærdet glas, PSU-cover og et modulært harddiskbur, plus de andre ting vi allerede har været inde på ovenfor. Hvis man kan leve med selv at skulle have fat i nogle blæsere til fronten, og at luftindsugningen der er ret begrænset. Så får man et virkelig solidt minitower for sine penge hvis man investerer i et P6 kabinet. Derfor har jeg valgt at tildele det scoren 7,5/10, da Antec har skabt et fint lille kabinet med masser af features som trækker plusser ind på kontoen, selvom der også er nogle ting som kunne være bedre. Overall, job well done!

 

Godt

  • Kompakt og stilrent design
  • Sidepanel i hærdet glas
  • Magnetiske støvfiltre i front og top
  • Plads til en god portion hardware/køling
  • Indbygget PSU-cover
  • Diskret Antec lys-logo i fronten
  • Harddiskburet i bunden kan rykkes/afmonteres

Knap så godt

  • Alle kabler til frontpanelet er fastgjort til fronten
  • Leveres kun med én blæser
  • Metalkvaliteten halter enkelte steder (budget kabinet)
  • Luftindsugningen i fronten er meget begrænset

Score: 7,5

 

tweak_dk_Antec_P6_minitower_kabinet_31

 





Antec P6 Micro-ATX Antec P6 Micro-ATX
7,5/ 10



0 Kommentarer
Skriv kommentar til testen Kommentarer til testen fra Facebook

 

HyperX Cloud Flight trådløst gaming headset

Trådløst eller ikke trådløst, det er det store spørgsmål i 2018. HyperX mener tr&ar

Læs Mere

Cougar Attack X3 RGB Tastatur

Cougar er bestemt ikke nogen ny spiller på markedet, men derimod en ny producent her på Tweak. Vi vil det n&ae

Læs Mere

Battlefield V UPDATE - Vi tester RTX IGEN!

Som det så ofte sker, når vi laver benchmarks, kommer der opdateringer som kan ændre resultaterne. Det e

Læs Mere

Olympus DS-9500 diktafon

Vi har i dag besøg af Olympus, og deres nye dikatafon, der går efter titlen som den bedste professionelle dik

Læs Mere

HyperX Alloy FPS RGB Mekanisk Tastatur

HyperX er et søskende firma til velkendte Kingston, som udelukkende har med gaming grej at gøre. Vi har tidl

Læs Mere

Gigabyte Aorus RTX 2080Ti Xtreme

NVIDIA’s nye GeForce RTX 2080 TI-grafikkort er på nuværende tidspunkt toppen af poppen rent performancem

Læs Mere

Lian Li - PC-011 Dynamic der8auer Edition

Lian Li har i samarbejde den kendte tyske overclocker, der8auer forsøgt at opnå drømmen om at skabe de

Læs Mere

XFX Radeon RX 590 Fatboy

For nyligt blev AMD's seneste RX grafikkort sendt på markedet, og i den sammenhæn

Læs Mere

 

Nyeste Videoer og Trailers

Seneste nyheder

Tweak Julekonkurrence! - 3. søndag i Advent 2018

Vi er kommet til slutspurten i vores 2018 Advents giveaway på Tweak.dk. Denne gang skruer vi en tand mere op,
Læs Mere

FORTNITE butikken 14 december 2018: Ny Slushy Soldier Fortnite skin frigivet

Fortnite hypen synes ingen ende at tage, og nye skins og items dukker konstant op via Fortnite shoppen. 14 dec
Læs Mere

Samsung One UI fremvist i ny video

For kort tid siden annoncerede producenten deres nye One UI under Samsung Developer Conference. Deres nye One
Læs Mere

Billeder af Gigabyte GeForce RTX 2060 OC lækket

Redaktionen hos Videocardz er igen på banen med nyt omkring et potentielt kommende GeForce RTX 2060.
Læs Mere

Marques Brownlee sætter ord på utilfredsheden med Rewind i 2018

YouTube brugerne har i den grad vist deres utilfredshed med den retning YouTube har bevæget sig, når det handl
Læs Mere

Edifier fremviser nye lydprodukter forud for CES 2019

Edifier har meldt ankomsten af nye lydprodukter, som bliver officielt fremvist under CES 2019. CES 2019 løber
Læs Mere

LG HomeBrew er et automatiseret øl brygningssystem

Forud for CES 2019 dukker der altid nye produkter frem i nyhedsmøllen, og i år er ingen undtagelse. Fra et lid
Læs Mere

Galaxy S10 med Snapdragon 855 sætter Exynos 9820 til vægs i ny Antutu Score

I sidste uge så vi de første indikationer på Antutu scores på kommende Samsung Galaxy S10 Plus på udenlandske
Læs Mere
Partner sider
Indsend nyhed
Har du fundet en fed nyhed så indsend den så alle andre på Tweak.dk kan få glæde af den.