TEST: Antec HCG850 Extreme Strømforsyning

editor picture
Hardware udlånt af: Antec.
Skrevet af Jan Blaszkevizc den 17. Sep 2018. Testen er vist 3083 gange.
Brand: Antec.
Flere tests i kategorien Strømforsyning


Del med dine venner

     


Det er efterhånden ved at være længe siden vi sidst har set på et produkt fra Antec, men dette laver vi om på i dag. Det er ikke længe siden at de lancerede deres nye HCG850 Extreme strømforsyning, som vi nu er så heldige at have modtaget til test. Vi har at gøre med en velvoksen strømforsyning på hele 850 watt, som både er udstyret med en 80 Plus Gold certificering og et 100% modulært design, så du kun behøver at have de kabler tilsluttet som du skal bruge i dit system. Oven i hatten får du hele 10 års garanti fra Antec, hvilket siger lidt om hvilken klasse af produkt vi har med at gøre – nogen der sagde highend?

 

Lad os starte ud med at få styr på det tekniske nedenfor, og derefter tage en tur rundt om alt hvad man får med, og naturligvis selve Antec HCG850 Extreme strømforsyningen.

 

tweak_dk_Antec_HCG850_Extreme_80_plus_gold_strømforsyning_1

 

Specifikationer og features
Jeg har været en tur forbi Antec’s hjemmeside og fundet lidt talguf til jer, i form af en række specifikationer og nogle billeder der viser nogle af de features som HCG850 Extreme er udstyret med. Det første billede under de oplistede specifikationer, viser hvilke kabler/stik der medfølger:

  • Model: HCG850 Extreme
  • Type: ATX 12V 2.4
  • Interface: 100% modulært
  • Dimensioner: 160 x 150 X 86 mm
  • Garanti: 10 år
  • Input: 100-240 VAC
  • Power Good Signal: 100-500ms
  • Effektivitet: Op til 92%
  • Sikkerhed: OCP/OVP/UVP/SCP/OPP/OTP/SIP/NLO
  • Maksimalt output: 850 watt
  • Kølesystem: 135 mm FDB blæser
  • Certifikat: 80 Plus Gold

 

En tur rundt om Antec HCG850 Extreme
Lad os som det næste tage et hurtigt kig på kassen som strømforsyningen kommer i, så vi kan få den pakket ud. Det første der springer i øjnene er bronzefarven der sammen med den sorte er brugt på hele kassen. På fronten finder vi en række features listet op, samt modelnavnet High Current Gamer Extreme – alt bliver bare federe når det indeholder ordet: Gaming?

 

På bagsiden af kassen, bliver de forskellige features som HCG850 Extreme er udstyret med for klaret, såsom 80 Plus Gold effektiviteten, DC til DC-systemet og meget mere.

 

 

Med den ydre skal fjernet, bliver vi mødt af en sort kasse, med et diskret Antec logo påtrykt. Med denne åbne, får vi det første kig ned til tilbehøret og selve strømforsyningen. Lad os få det hele ud af kassen og danne os et overblik over hvad man får med.

 

 

Nedenfor har jeg lagt alt tilbehøret ud på bordet, samt listet det hele op for jer så det er lettere at danne et overblik. Vi finder følgende i kassen:

  • Antec HCG850 Extreme strømforsyning
  • Strømkabel
  • Taske/pose med modulære kabler
  • Manual
  • Strips
  • Monterings skruer
  • Velcrobånd

 

Lad os ligge alt væk på nær kablerne, og starte med at gennemgå disse. På overbliksbilledet herunder, har vi alle de modulære kabler der medfølger. Eftersom at HCG850 Extreme er en 100% modulær strømforsyning på hele 850 watt, betyder det at der er en god mængde kabler – lad os gennemgå de forskellige.

 

tweak_dk_Antec_HCG850_Extreme_80_plus_gold_strømforsyning_11

 

Først og fremmest finder vi det største kabel i stakken, som naturligvis er det store 24-pin ATX kabel til bundkort strømmen. Der næst finder vi ikke bare et, men hele to 4+4-pin kabler til processoren. På mange nyere bundkort især i highend segmentet, er det ikke længere nok med et enkelt 8-pin strømstik til processoren hvis man vil gå all in med overclocking med videre. Det er dejligt at se Antec tænke frem af med deres HCG850 Extreme, og inkludere to af disse kabler, så du er dækket ind både nu og i fremtiden. Med sine 850 watt har denne strømforsyning også kræfter nok til at drive en seriøs computer uden problemer.

 

Et andet sted hvor vi også kan se dette, er ved mængden af PCI-Express kabler. Der er hele seks af slagsen inkluderet i kassen, som hver er udstyret med et enkelt 6+2-pin PCI-Express stik. Det betyder med andre ord at du i teorien kan tilslutte op til tre highend grafikkort til HCG850 Extreme uden problemer, selvom SLI og CrossFire efterhånden ikke længere er nødvendigt, da vores grafikkort efterhånden er så kraftigere at et enkelt er nok.

 

 

På SATA siden er du dækket ind af to dedikerede kabler som hver er udstyret med fire stik – altså otte i alt. Derudover er der også et ekstra kabel inkluderet som er udstyret med to SATA og to Molex stik, som derved giver en total på ti SATA-stik, hvilket burde være mere end nok for selv de mest krævende brugere. Ud over de to Molex stik på fælleskablet, er der også inkluderet et dedikeret Molex kabel, som er udstyret med fire stik, hvilket altså giver en total på i alt seks Molex – igen mere end nok for alle. Sidst men ikke mindst er der også inkluderet en Molex til Floppy adapter, for dem der stadig skulle have behov for dette oldtids-stik.

 

 

Vi ligger kablerne væk for nu, og tager en tur rundt om selve HCG850 Extreme strømforsyningen som det næste. Det første der springer i øjnene er uden tvivl den meget specielle farve som Antec har valgt at bruge. Den ligner mest af alt en blanding mellem kobber og laks – hvis jeg selv skal sige det. Hvorvidt farven er fed eller ej, vil jeg lade jer bedømme hver især. En ting er i hvert fald sikker, og det er at HCG850 Extreme ikke ligner nogen anden strømforsyning på markedet.

 

På toppen, eller bunden om man vil finder vi et stort gitter som gemmer på den store 135 mm FDB-blæser som er monteret for at holde herligheden kølig. Antec har implementeret et semi-passivt kølesystem, hvilket betyder at blæseren først starter op når det er nødvendigt, hvilket holder støjniveauet på et minimum.

 

 

På hver side finder vi et diskret Antec logo, samt det lidt mindre diskrete model navn i guld og hvidt skrift. I bagenden finder vi ikke andet end ventilation, strømstikket, powerknappen samt en anden knap kaldet hybrid mode. Som beskrevet ovenfor er HCG850 Extreme en semi-passiv strømforsyning, men det behøver den ikke være. Hvis du ønsker at blæseren skal køre konstant, kan du blot slå hybrid mode fra her omme – dog kan jeg ikke se hvorfor man skulle ønske dette?

 

I den modsatte ende, finder vi naturligvis det modulære interface, som har et simpelt layout hvor stikkene kun passer i der hvor de hører hjemme. Dog har Antec gjort det lidt mere forvirrende en normalt, da de tre store aflange stik i toppen på billede tre nedenfor, reelt er seks stik til grafikkort/processor strøm. Dette er dog til at leve med, da stikkene som sagt kun kan tilsluttes der hvor de hører hjemme, så du kan med andre ord ikke gøre noget forkert selvom det kan være lidt mere forvirrende end det plejer.

 

 

Vi slutter vores tur rundt om HCG850 Extreme af med et par billeder af toppen. Her oppe på den sorte flade finder vi et stort klistermærke med informationer omkring hvilket output strømforsyningen er i stand til at levere, samt serienummer information. HCG850 Extreme er udstyret med en enkelt 12 volt linje, som har en kapacitet på hele 70 ampere og 840 watt, hvilket ikke er så lidt og i den grad nok til et highend system med seriøst overclock på både processor og grafikkort.

 

 

Testopsætning og benchmarking
Det er nu blevet tid til at vi skal kigge på hvordan strømforsyningen rent faktisk yder og opfører sig når der kommer strøm til. Udseendet og feature sættet er jo kun den ene del af en strømforsyning, mindst lige så vigtigt – hvis ikke vigtigere – er naturligvis performance.

 

Testen kommer til at foregå med vores PSU-belaster som er udstyret med en række pærer som vi kan tænde/slukke, og derved præcist holde styr på hvor meget belastning den tilsluttede strømforsyning får. For at måle strømforsyningens PG signal, og se om den starter korrekt op efter bogen, bruger vi en Thermaltake Dr. Power II. Derudover bliver et multimeter brugt til at måle spændingsværdierne under de forskellige belastninger, samt en normal elmåler til at måle elforbruget. På denne måde kan vi udregne effektiviteten, og se om 80 Plus kravene overholdes. Det eneste redskab vi mangler adgang til er et Oscilloscope, så at ripple/støj også kunne blive en del af vores tests.

 

Ovenover ses PSU belasteren, multimeter, Dr. Power II og elmåleren.

 

På vores belaster er det kun muligt at belaste på 12V. Jeg belaster derfor strømforsyningen så meget jeg kan på 12V siden - men foretager mine målinger på alle tre linjer (3.3, 5 og 12V) for at se om de forskellige belastningsgrader påvirker de andre linjer på strømforsyningen. Da de fleste komponenter i vores computer bruger 12V (grafikkort, CPU, blæsere etc.) er det naturligvis denne der er vigtigst at belaste.

 

Lige ledes aflæser jeg forbruget på elmåleren, og udregner effektiviteten som strømforsyningen leverer ved de forskellige belastningsgrader – tjek vores resultater herunder, henholdsvis med en graf for spændingsværdierne og watt ind kontra ud/effektiviteten.

 

 

I vores tests var effektiviteten på strømforsyningen ved de forskellige belastninger var følgende, rundet op/ned. Som vi kan se sammenlignet med 80 Plus kravene på billedet nedenfor (se til højre), overholder Antec HCG850 Extreme 850 watt alle de effektivitetsniveauer den skal i forhold til at være en 80 Plus Gold certificeret strømforsyning:

  • 200 watt belastning: 90% effektivitet
  • 450 watt belastning: 92% effektivitet
  • 850 watt belastning: 89% effektivitet

 

tweak_dk_Antec_HCG850_Extreme_80_plus_gold_strømforsyning_29

 

Som det fremgår på vores grafer og effektivitets udregning ovenfor, yder Antec HCG850 Extreme lige præcis som den skal, og lidt til endda. Der er absolut ikke en finger at sidde på spændingsværdierne, som stort set ikke rykkede sig under de forskellige belastningsniveauer, hvilket er intet mindre end imponerende. 80 Plus Gold certificeringen blev også overholdt til UG, og lå konstant med over 90% effektivitet, lige på nær når vi belastede strømforsyningen 100% hvor vi faldt en enkelt procent i effektivitet – dog holdte vi os stadig inde for grænserne over de værdier der skal overholdes. Jeg havde faktisk heller ikke forventet andet, eftersom at Antec HCG850 Extreme er baseret på de velkendte Focus strømforsyninger fra Seasonic som også leverede en sublim ydelse da vi havde dem forbi testbænken.

 

Det betød også at kølesystemet i Antec HCG850 Extreme er det samme semi-passive system som let kan tændes/slukkes for på bagsiden af strømforsyningen. På denne måde får men det bedste fra begge verdener. Sublim køling når der er brug for det, og 100% stilhed når man surfer på nettet eller lignende, hvor blæseren forbliver slukket. Selv under fuld belastning var støjniveauet på et absolut minimum, og hvis først man har strømforsyningen monteret i et kabinet, er det på ingen måde den komponent der kommer til at støje mest. Alt i alt et virkelig imponerende resultat af den performance som Antec HCG850 Extreme leverede både på strøm og støj siden, stærkt gået! Lad os få snakket lidt om prisen og konkludere som det næste.

 

 

Pris
I skrivende stund d. 13/08 2018 kan du købe Antec HCG850 Extreme til omkring 1300-1400 DKK på nettet her hjemme – hvis du altså kan finde en dansk forhandler. De fleste forhandlere har stadig den gamle model på lager, som stort set hedder de samme, blot uden ”Extreme” i navnet og uden den meget specielle bronze farve. Prisen er i den høje ende af skalaen. Selvom man får 850 watt at lege med og et 100% modulært design, findes der stadig billigere alternativer på markedet, så man skal være vågen inden man trykker på aftrækkeren og køber.

 

Ønsker du alle detaljerne på Antec HCG850 Extreme strømforsyningen, kan du naturligvis altid slå en tur forbi Antec’s hjemmeside. Klik blot på banneret med deres navn herunder, og bliv sendt direkte der til i en ny fane.

 

tweak_dk_Antec_HCG850_Extreme_80_plus_gold_strømforsyning_1

 

Konklusion
Vi skal have sat de sidste ord på vores test af Antec HCG850 Extreme strømforsyningen. Jeg havde allerede lavet lidt reseach inden jeg modtog denne strømforsyning, så jeg vidste mere eller mindre hvad der var i vente da den landede på min adresse – i hvert fald hvad angik performance, så lad os starte med at snakke lidt om denne. Eftersom at Antec HCG850 Extreme er baseret på Focus serien fra anerkendte Seasonic, havde jeg en ide om at der var lækker performance i vente, og jeg blev ikke skuffet. Med klippestabile spændingsværdier på alle linjer, høj effektivitet og et støjniveau på et absolut minimum var der absolut ikke en finger at sidde på ydelsen på denne strømforsyning.

 

Byggekvaliteten var også spot on, med lækre materialer og et ”skjold” i aluminium, i en meget speciel bronze lignende farve. Om man kan lide dette farvevalg eller ej, kommer vi ikke uden om at det gør Antec HCG850 Extreme til en yderst speciel strømforsyning at se på, som bestemt ikke ligner noget andet på markedet. Med 100% modulært design med sorte kabler og hele to til processoren, er man dækket godt ind og fremtidssikret mange år frem. Dette bakker Antec også op ved at yde hele 10 års garanti på HCG850 Extreme, hvilket siger lidt om hvad vi har med at gøre for et produkt (Seasonic yder også 10 års garanti på deres produkter – tingene giver mening).

 

Hvis du er hooked på farven som denne strømforsyning har, er der ikke meget der taler for ikke at købe den, det skulle da lige være prisen. Med et prisskilt på omkring 1300-1400 kroner er Antec HCG850 Extreme bestemt ikke blandt de billigste på markedet. Til gengæld får du også sublim ydelse, lækker byggekvaltiet og et design der ikke ligner noget andet på markedet. Dette belønner vi med en score på 8,5/10 samt vores Safe Buy award. Med Antec HCG850 Extreme i dit system, har du et solidt kraftværk til dine komponenter mange år ud i fremtiden.

 

Godt

  • Klippe stabil ydelse!
  • Lavt støjniveau og semi-passiv køling
  • 100% modulært design med sorte kabler
  • Anderledes design/farve (for nogen)
  • 80 Plus Gold effektivitet
  • Klar til highend bundkort (to 4+4-pin CPU stik)
  • Antec yder 10 års garanti

Knap så godt

  • Anderledes design/farve (for nogen)
  • Prisen er i den høje ende

Score: 8,5 + Safe Buy award

 

tweak_dk_Antec_HCG850_Extreme_80_plus_gold_strømforsyning_32

 





Antec HCG850 Extreme Strømforsyning Antec HCG850 Extreme Strømforsyning
8,5/ 10



0 Kommentarer
Skriv kommentar til testen Kommentarer til testen fra Facebook

 

TP-Link Archer C5400 Tri-Band MU-MIMO Gigabit Router

TP-Link er tilbage på Tweak.dk redaktionen med deres Archer C5400 802.11ac router med indbygget 4-ports Gigabit swit

Læs Mere

Miele CM 6350 - Når kaffen skal overclockes

Kaffe er en fast rutine for utroligt mange af os, og i dagens test kigger vi på en mulighed for at hæve niveau

Læs Mere

Plantronics RIG 500 PRO Esport Edition

Vi har i denne test taget et nærmere kig på Plantronics RIG 500 PRO Esport Edition headset. Det er som navnet

Læs Mere

noblechairs HERO Gaming Chair

noblechairs er ikke nogen ny samarbejdspartner her på redaktionen, men så meget h

Læs Mere

Plantronics Voyager 5200

Plantronics Voyager 5200 er dagens fokuspunkt, og er med sit lette og ergonomiske design, et super interessant headset for

Læs Mere

Assassin's Creed Odyssey

Vi har fået fingre i den nyeste titel i Ubisofts Assassin's Creed serie, Assassin's Creed Odyssey, som har udgivelse

Læs Mere

Fractal Design Define S2

Det er efterhånden ved at være et stykke tid siden vi sidst så på et kabinet fra Fractal Design, m

Læs Mere

Cooler Master - Cosmos C700M - hvis dit kabinet var en sportsvogn

Cooler Masters Cosmos kabinetter har altid været kabinetter til de, der gerne vil mere med deres com

Læs Mere

 

Nyeste Videoer og Trailers

Seneste nyheder

Tweak Build Vlog - Zooda Build

I samarbejde med Corsair og MSI, bygger vi en gaming og streaming PC til Zooda aka Stefan. Følg vores byggeri
Læs Mere

AMD lancerer to nye Threadrippers 29 oktober

Informationerne kommer via AMD's UK Twitter konto, hvor det fremgår vi snart præsenteres for Ryzen Threadrippe
Læs Mere

Intel 9th Gen processorer - Verdens bedste til gaming?

Vi har denne mandag en særudgave af Tweak News klar grundet Intels lancering af Intel 9th Gen processorerne. I
Læs Mere

NVIDIA GeForce RTX 2070 3DMark Timespy performance lækket. Baghjul til GTX 1080?

Som altid kommer leaks forud for officielle lanceringen, og informationer om performance på kommende NVIDIA Ge
Læs Mere

Razer Phone 2 in action (Video)

Nyeste skud på stammen inden for smartphone gaming fra Razer, er deres ny proklameret Razer Phone 2 telefon. U
Læs Mere

Overwatch Omnic Bastion LEGO sæt annonceret

Tidligere på måneden annoncerede Blizzard et samarbejde med LEGO, hvor målet var at skabe nogle unikke Overwat
Læs Mere

Nye Razer Blade 15 gaming laptops introduceret samt Mercury White limited edition gaming laptop

Sammen med annonceringen af Razer Phone 2 - Den ultimative true gaming mobil, har producenten også taget gavep
Læs Mere

Razer Phone 2 annonceret - Den ultimative true gaming mobil

Razer har netop annonceret den nye Razer Phone 2, som de lover vil blive selve definitionen af mobil ydelse og
Læs Mere
Partner sider
Indsend nyhed
Har du fundet en fed nyhed så indsend den så alle andre på Tweak.dk kan få glæde af den.