Anno 1503 - The new world test

Hardware udlånt af: SoftFair.dk. Se flere tests i kategorien Spil.

Skrevet af Lasse Olfert den 25. May 2003. Testen er vist 5144 gange.

Del med dine venner

     




Indledning

RTS (Real Time Strategy) har sidens dens spæde start været brugt i mange sammenhænge, og denne gang er vi taget med tidsmaskinen til middelalderen. 500 år er uret trukket tilbage , hvor verden udforskes, og diverse magter ønsker at overtage store dele af verden. Blandingen af primitive midler og rå krig er stemplet som det primære i dette strategi-spil.... holder det?

Som så mange andre har producenten "Sunflowers" lidt skæbnen, og er taget under vingerne på giganten "Electronic Arts". Det vækker nysgerrighed, for det er ikke de dårlige spil som sendes ud derfra ;-)

       
 
[Klik for stort billede]

Pakken

Spillet ankommer fra Softfair.dk i det sædvanlige dvd PC cd-rom cover. Heri findes 2 cd'er som spillet ligger på. Den ene er en installations cd, og den anden selve program cd'en som bruges når spillet startes.

Hertil ligger der også en manual som hurtigt hjælper dig i gang med det lidt kringlede gameplay. Meget nyttig, vel dokumenteret og på dansk vel at mærke.

Systemkrav
Ifølge producenten lyder det således:


500MHz PentiumII eller tilsvarende processor
128MB ram
8x CD-rom drev
930MB fri harddiskplads + plads til midlertidig swap fil
16 MB grafikkort
Windows 95 og NT3.x & 4.x understøttes IKKE

Spillet er testet på en 2,3GHz Pentium4 bundlet med 512MB ram og et TI4200 grafikkort. Til min store forundring har grafik-motoren problem med scroll i den højeste opløsning og giver desværre nogle små nyk, når der spejdes hen over skærmen. Kedeligt!

       
 
[Klik for stort billede]

Gameplay
Som en vaske ægte Marco Polo, skal du udforske nye landskaber og finde det bedste sted at påbegynde din by's fundament.
Denne type spil er set mange gange før, men det lægger mest op af fx. Settlers, som faktisk bygger på præcist det samme gameplay.

Send spejdere ud og søg efter mineraler og rå-materialer til brug i din by, hertil skal du bygge værksteder, der ligeledes skal have personale, som skal have et sted at og bo og noget at spise. Sådan bider det hele sig i halen. Byens indbyggere stiller da selvfølgelig krav i form af diverse varer, som du kun kan skaffe igennem en længere produktionstid eller via handel over søs.

Det var i korte træk hvad det hele går ud på, men det er jo selvfølgelig ikke hele sandheden, for samtidigt med din by vokser, har fjender bosat sig i nære egne. Dem skal du selvfølgelig også deale med, så der er meget at se til.

Realismen er sat som høj prioritet, og logiske retningslinier i form af handel hos de rigtige mennesker, dukker lige pludseligt op. Så hvorfor handle med dem som ikke har så stor nød efter dine varer, når du til gengæld kan få en god handel, hos de noget mere primitive indianere.

Du skal bestemme hvordan du vil føre din by til succes, enten ved en fredelig og handelsbestemt vej eller bekrige dine naboer og dermed indtage bytte. Du bestemmer, hvad der er bedst for DIN by, du er konge og ansvaret ligger på dine skuldre!

Hvad forskellige enheder angår, så er der ikke det største udbud, men alligevel nok så spillet består.

Single-player funktionen i spillet er stor og har rigeligt med udfordring og fyldt med forskellige baner i alskens udformning. Bliver man alligevel træt af det noget langtrukne men spændende gameplay, kan man jo bare gå på Internettet eller spille over LAN, og dermed tæske venner. :-)

      
 [Klik for stort billede]

Grafik
"Grafikken halter efter dagens standard", det var det første som gik igennem mit hoved da jeg for første gang startede spillet. Da det er et strategi spil, er det selvfølgelig begrænset hvor godt det kan gøres, men spil såsom Warcraft III og Command & Conquer Generals, har dog banet vej for nye og bedre tider.

Der kan zoomes i tre niveauer. Derfor kan man så bestemme om man vil have et stort overblik eller om man et område med flere detaljer, en god funktion som er yderst brugbar. Dertil finder man så ud af hvor flot, huse og mennesker er ltrods alt er lavet. Detaljer som pryder øjet, men som desværre og kan overhales af mindre udførte animationer.

Grafikken minder i almindelighed om Microsoft's Age of Empires, så der kan man forestille sig hvordan det føles, i hvert fald hvis man har prøvet det omtalte spil.

Grafiksekvenser er det også blevet til, og det ser skam absolut godt ud, her er der gjort et godt stykke arbejde, de er flotte og smidige  og bruges som et fint redskab til at skabe den middelalderlige stemning.

Lyd
Lyden er..... ja meget kedelig og tider et større irretations-moment, i hvert fald hvad musikken angår. Den er en utrolig slatten, vi har med en form for MIDI-maskine at gøre, sådan føles det i hvert fald. Svage melodier som gør dig skør i bolten. Man kan virkelig mærke at der slækket på denne side af spillet. Det er desværre kedeligt for det ellers fede spil.

Stemmerne for de forskellige profiler er der ikke noget specielt ved, de virker bare, mere er der ikke at sige til det. En smule kedelige og uden glans, så det er ikke her man henter guldkorn til en samlet bedømmelse.

      
 [Klik for stort billede]
 
Konklusion
Her har vi med et bestemt spil at gøre. Det er ikke lyd og grafik man skal gå efter, men derimod spænding og ufordring, før spillet kommer til at udstrække sig.
 
Grafikken er ok, men ikke WOW, den er dog ligesom så meget andet i denne genre, men som sagt ikke hovedgrunden til at købe "Anno 1503".
Musikken er forfærdelig, og det kan ligeså godt siges. Men heldigvis er den til at slukke for, og det gjorde jeg og satte noget beroligende på, dermed fik man også mere lyst til spillet.
Gameplayet er ikke nyt, men er opfrisket og det holder til gengæld max. Du skal ikke sove i timen, for så går det galt, du har ansvaret og det hvis du sløver, går der ikke lang tid før det hele ender i kaos. :-(

Alt i ialt er det et suverænt spil, men jeg så gerne at der var gjort mere ved lyd og grafik siden, vi er trods alt i 2003, hvor markedet pumpes med ekstrem hardware, så hvorfor ikke tage fordel i det?


SCORE 76






Ny bedømmelse per 5. september 2013.

 

 

1-3: Det er noget skidt
Her er der tale om produkter der ikke rigtigt lever op til hvad de lover. Dvs. produkter der ikke fungerer helt efter hensigten, eller produkter med graverende fejl der vil gøre at disse ikke kan anbefales.

 

4-6: Det fungerer egentligt helt godt, men der er nogle mangler
Disse karakterer gives til produkter der virker som de skal uden på nogen måde at imponere synderligt. Her er der plads til lidt fejl og mangler. Mængden af disse er bestemmende for placeringen i denne kategori.

 

7-9: Et godt gennemtænkt produkt med få "udfald"
Karaktererne fra 7-9 gives for et produkt der er rigtigt godt gennemtænkt og performer godt sammenlignet med lignende produkter. Det er i denne karaktergruppe tilladt af have enkelte udfald – dvs. enkelte småfejl som det er til at leve med. Antallet og tyngden af disse vil være medbestemmende for placeringen i denne kategori.

 

10: Et perfekt produkt
Denne karakter gives til et produkt der leverer ud over hvad der kan forventes i dens klasse. Det være sig i form af mange ekstra funktioner, exceptionel performance og lignende. Ved denne karakter må der ikke være nogen ”huller” – dvs. der må ikke være nogen mangler.





Indholdsfortegnelse:

Indhold


0 Kommentarer
Skriv kommentar til testen Kommentarer til testen fra Facebook
Nyeste Videoer og Trailers

Seneste nyheder
0

Ny ASUS Republic of Gamers Gladius Gaming Mouse

ASUS udvider deres i forvejen
Læs Mere
0

Ny Dell S2415H og S2715H skærm

Dell er kommet med to nye skær
Læs Mere
182

AMD og PowerColor Mantle Konkurrence

Tweak.dk udlodder i samarbejde
Læs Mere
0

Halo 2 Anniversary får Forge mode til Xbox One

Halo 2 Anniversary, der bliver
Læs Mere

0

Deep Down beta udskudt til 2015

Capcom har valgt at udskyde be
Læs Mere
0

Her er afløseren til Cookie Clicker

To danskere har udviklet onlin
Læs Mere
0

G.SKILL Ripjaws 4 DDR4 hukommelse runder 4000MHz

G.SKILL og Shamino har opnået
Læs Mere
0

EVGA med tre X99 bundkort til Haswell-E

EVGA har annonceret deres X99
Læs Mere
Indsend nyhed
Har du fundet en fed nyhed så indsend den så alle andre på Tweak.dk kan få glæde af den.