Ace C5 i dagligdagen:
Ace C5 har været på prøve her hos undertegnede i en uges tid efterhånden, og er blevet brugt til forskellige ting. Da jeg først tog tastaturet i brug og ville skrive lidt tilfældigt med det blev jeg hurtigt overrasket over, at halvdelen af hvad jeg skrev blev noget helt andet end jeg tastede. Af en eller anden grund var FN funktionen nemlig aktiveret konstant. Dette blev hurtigt lavet om på ved at holde den ene FN knap nede sammen med Ctrl og Num lock knapperne. Tastaturets taster er helt flade, og giver en god og blød feedback når man trykker på dem. Man skal selvfølgelig lige vænne sig til at det hele er noget mere kompakt i forhold til et almindelige tastatur, men denne sektion af anmeldelsen er faktisk skrevet med tastaturet - og endda helt uden at kigge på tastaturet ;)
Ace C5 er selvfølgelig ikke rettet mod tunge skrive opgaver, men det er stadig rart at vide, at det sagtens kan lade sig gøre, selvom det nok ikke er så behageligt i længden. Jeg har også brugt tastaturet til det det er lavet til, nemlig HTPC brug. Når jeg vil nyde en god film eller andet via min computer, så har jeg indtil nu skulle rejse mig fra sofaen, gå over til computeren, og her ændre hvad jeg ville. Det betød også at jeg skulle dreje hovedet lidt mærkeligt pga. stuens indretning. Men nu har jeg haft fornøjelsen af at kunne blive siddende i sofaen (man er vel doven) og blot tage fat i tastaturet som ligger på sofabordet.
Navigering via trackballen og de to musetaster er nemmest hvis man holder Ace C5 i begge hænder, og har en tommelfinger på trackball og musetaster. Grundet det kompakte design og lave vægt er det på ingen måde upraktisk, og fungerer ganske fint. De simple kommandoer i film og musik, f.eks. start/stop/næste/volume kan klares via funktionstasterne. Som et forsøg på at vise hvor lille Ace C5 er, har jeg sammenlignet det med et andet Ace tastatur som vi tidligere har kigget på. Dette tastatur er af normal størrelse, og som billedet viser er der altså en væsentlig forskel.

Ace C5 er trådløst, og skulle i følge Ace have en rækkevidde på 10m. Jeg har desværre kun en lille lejlighed, men det lykkedes at få signal igennem selvom tastaturet befandt sig på badeværelset som har 2 døre og lidt mur i mellem sig. Der er derfor ingen problemer på den front heller.
Konklusion:
Som nævnt i starten af denne anmeldelse har vi tidligere kigget på produkter fra svenske Ace, og konklusionen er generelt, at produkterne er af god kvalitet med fornuftige funktioner og ofte til en lav pris. Ace C5 er ingen undtagelse, tastaturet kan hvad man forventer af et trådløst tastatur der henvender sig til HTPC brug. Designet er kompakt, stilrent og mht. byggekvalitet virker Ace C5 ikke som noget ”bras”.
I løbet af testperioden har undertegnede været fuldt tilfreds med Ace C5. De integrerede musetaster og trackballen gør det meget nemt at navigere rundt på pc’en fra sofaen, og skal der skrives lidt tekst kan det også klares uden de store ubehageligheder, selvom sådanne opgaver bedst klares på full size tastaturer.
I skrivende stund ligger Ace C5 i et prisleje på omkring 400kr, hvilket er på samme niveau som konkurrenternes bud på trådløse tastature.
Jeg har ikke kunnet finde nogle negative sider ved Ace C5. Det eneste jeg kunne komme på var manglende indikatorer til caps lock, num lock etc., som normalt er dioder. Men det giver nu fin mening ikke at have disse da de vil bruge unødvendig strøm.
Positivt:
• Kompakt og stilrent design • Integreret trackball og musetaster • Danske taster • God rækkevidde |
Negativt:
|
SCORE 90%
|
<< Forrige side