Ved dette års CeBit messe fremviste flere producenter, her i blandt ASUS deres kommende nForce5 budnkort til AMD's SocketF Opteron processorer. Men først nu et halvt år senere er bundkortene begyndt at dukke op. Dette skyldes blandt andet at AMD's Opteron 2000 serie af processorer har været forsinket i flere omgange. Men nu er begge dele så småt på vej ud verden over.
Det bundkort vi skal se nærmere på her er ASUS KFN32-D SLi der er spækket med features. ASUS KFN32-D SLi findes også i en SAS version, hvor der er en SAS controller onboard med to porte.
Her har vi specifikationerne fra ASUS' hjemmeside:
IDE Controller Dual Channels Bus Master IDE support UltraATA 100/133
SATA Controller nVIDIA MCP 55 Pro 6 * SATA Ports, RAID 0, 1, 01, 5, JBOD
SAS Controller (option) LSI SAS1068 2 * SAS ports, ZCR support Raid 0, 1, 10, 5/simple volume
Selv om det ikke er nævnt i specifikationerne, så understøtter ASUS KFN32-D SLi bundkortet også langsommere DDR2 400MHz RAM, men også langt hurtigere DDR2 800MHz RAM der begge kan vælges direkte i BIOS. Og der er selvfølgelig understøttelse af NUMA, hvilket kræver at der enten er monteret fire eller otte RAM moduler med samme størrelse.
ASUS KFN32-D SLi har masser af muligheder med to PCI-Express x16 porte, en PCI-Express x8 port samt to PCI-X 133MHz porte og to normale PCI porte.
Via nForce5 chipsettet er der Gigabit netkort, men ASUS har valgt ikke at benytte dette selv om det reelt er der. I stedet for har ASUS valgt at udstyre bundkortet med to Broadcom 5754 NetXtreme Gigabit netkort i stedet for.
Det betyder blandt andet at når man installerer NVIDIA's nForce drivere, så kan man faktisk uden problemer installere netkorts driverne - der er bare ikke bundet noget fysisk netkort til dem. Setup programmet vælger dem endda selv til da der jo reelt er et netkort via nForce5 chipsettet.
I BIOS er der kommet en række muligheder med for at ændre på både volt og MHz. Man kan individuelt ændre volten på de to nForce chipset, og man kan ændre individuelt på de fire RAM sokler der hører til hver processor, og man kan også ændre lidt på volten på de to processorer. Her der der dog kun mulighed for processorens standard volt +100mV.
Der er også mulighed for at ændre FSB i trin af 0.5MHz fra 200MHz op til 210MHz. ASUS nævner selv at det er op til 300MHz, men det er altså ikke rigtigt.
På RAM siden kan man også ændre på hastigheden. Her har man mulighed for enten 400MHz, 533MHz, 667MHz eller 800MHz. Det sidste er dog heller ikke noget ASUS nævner i specifikationerne, men muligheden er der. Timings kan selvfølgelig også ændres.
ASUS KFN32-D SLi bundkortet kommer i en stor kasse, husk på at der er tale om Extended ATX bundkort, så det fylder godt.
Af tilbehør til bundkortet finder vi følgende:
1* Bagplade 1* Floppy kabel 1* ATA kabel 6* SATA kabler 3* SATA strømkabler med seks stik 1* SLi bridge 1* driver cd-rom 1* user guide 2* monteringssæt til processor køler