
Indledning
ASUSTeK, der ofte forkortes ASUS, må antages for at være en af verdens førende hardwareproducenter på alle områder. Ikke desto mindre producerer denne koncern bundkort og grafikkort, men også en lang række andre produkter, som bærbare computere, netværksløsninger, navigation, multimedie osv. Igennem årene har ASUS modtaget en lang række ISO-certificeringer - OHSAS18001, ISO 14001 og ISO9001 for deres kvalitetsstyring og effektivitet. Selvom ASUS har hovedsæde i Taiwan, så har de sågar også spredt salgskontorer, lagerhaller og filialer ud over hele kloden. De nærmeste supportcentre og salgsafdelinger for danskere har beliggenhed i Sverige og England.
ASUS er klar med deres fabriksoverclockede GeForce GTS 450 TOP grafikkort - baseret på NVIDIA’s GF106 chip - med en speciel DirectCU heatpipe køleenhed. NVIDIA har valgt at udfase den ældre G92 chip til fordel for den nye Fermi baserede GF106 chip, og dermed vil det populære GeForce GTS 250 være et afsluttet kapitel. GeForce GTS 450 skal løfte arven fra sin forgænger, som værende et attraktivt mainstream alternativ, og med det sagt er der høje forventninger til dets ydelse. Efter succes med GF104 vælger NVIDIA endnu engang at lancere en nedskaleret version af GF100, i form af GF106, med et reduceret antal transistorer, CUDA cores og ROP enheder, for at reducere produktionsomkostningerne og skabe en mere miljøvenlig chip.
Indpakning
ASUS GeForce GTS 450 TOP er indpakket i en robust indpakning med et flot billede på fronten. Billedet forestiller en muskuløs mand med vinger og et tigerhoved, sendt fra et sted hinsides. Det er værd at bide mærke i den fremhævede tekst – 925MHz Speed Overclocked – ASUS har overclocket GPU’en fra 783MHz til 925MHz. Udover overclocket har ASUS udstyret kortet med en speciel DirectCU køleenhed, der er specielt velegnet til overclocking.


ASUS beskytter kortet med en antistatisk pose.

Næste side >>