TEST: ASUS ROG Strix Z390-I Gaming

editor picture
Hardware udlånt af: ASUS.
Skrevet af Kenneth Johansen den 14. Feb 2019. Testen er vist 2483 gange.
Brand: ASUS.
Flere tests i kategorien Bundkort


Del med dine venner

     


Hvis man gerne vil have et gaming system i den kraftige ende, men samtidigt gerne vil begrænse pladsen lidt, så kan et mini-ITX system være vejen frem. I dag tager vi et kig på et bundkort fra ASUS i deres Republic of Gamers serie.

ROG Strix Z390-I Gaming er, som navnet angiver, bygget på Z390 platformen og understøtter altså Intels nyeste serie af CPU’er op til i9-9900K, så på det basis burde der være masser af mulighed for gaming ydelse, hvis CPUen parres med anden hardware på samme niveau.

 

 

ASUS’ ROG serie af produkter har efterhånden et veletableret look og genkendelighed, og det er selvfølgelig ikke nogen undtagelse med dette bundkort. ASUS ROG Strix Z390-I Gaming bundkortet følger den nye stil rigtigt godt med en sort og gråt farvepalette.


På ASUS ROG Strix Z390-I Gaming finder vi flere metaldele med en børstet overflade, som jeg personligt synes passer godt til den stil som ASUS har valgt. Sammenhængen mellem heatsinks på M.2 pladsen forrest på kortet og VRM delen øverst på kortet skinner også igennem.

 

asus_rog_strix_z390_i_gaming_m_2_front_tweak_dk

 

ROG Strix Z390-I Gaming bundkortet fra ASUS åbner lidt for muligheden for at bruge den neutrale sort/grå design tema via RGB LED lys, som findes langs undersiden på bundkortet. Det kan sammen med de to RGB stik øverst på kortet, styre og indstilles som man vil igennem ASUS’ Aura softwaren.

 

asus_rog_strix_z390_i_gaming_rgb_tweak_dk

 

Der er et almindeligt og et digitalt RGB stik på bundkortet fra ASUS, så der er god mulighed for begge dele alt efter hvad man skal have sluttet til.


Som sagt er det et mini ITX kort vi har med at gøre, og det begrænser naturligvis pladsen på kortet. Vi finder derfor kun et enkelt PCIe 3.0 x16 stik i bunden af kortet. Som det vanligvis er på et mini ITX kort, så byder ROG Strix Z390-I Gaming kun på to RAM DIMM slots, men på det her kort får man muligheden for at udnytte ASUS’ nye Double Capacity DIMM teknologi, som giver mulighed for nye RAM med dobbelt kapacitet i forhold til den normale standard.


Så selv med kun to DIMM slots, kan man altså få op til 64 GB RAM, hvor man tidligere var begrænset til 32 GB. Der er dog på nuværende tidspunkt et begrænset udvalg af Double Capacity RAM, så hvis man har tænkt sig at kigge i den retning, så skal man se sig for. Jeg har for eksempel stadig ikke kunne finde nogle af de nye moduler på markedet herhjemme endnu.

 

asus_rog_strix_z390_i_gaming_vrm_tweak_dk

 

På trods af den lille størrelse på ROG Strix Z390-I Gaming, lover ASUS høj kvalitet drift sikkerhed i deres strømstyring af kortet. Der er et otte pins stik til CPUen sammen med deres Digi+ VRM kontroller og VRM, MOSFET og komponenter af høj kvalitet burde ifølge ASUS være med til at sikre et stabilt og kraftigt system.


Kølingen klares på selve ROG Strix Z390-I Gaming bundkortet af en relativt fornuftig udformet heatsink med finner på toppen af kortet over VRM delen, og så er afdækningen over I/O tilslutningerne også med en dobbeltfunktion, som skal lede varmen væk fra resten af VRM delen på den side af kortet.


Til ekstern køling er der tre PWM blæserstik placeret i toppen, hvor det ene er specielt tilpasset til brug med AIO pumper.


Lagermulighederne åbner for fire almindelige SATA porte og to M.2 pladser med en enkelt foran under en heatsink og yderligere en på bagsiden af kortet. Begge understøtter både SATA og PCIe 3.0 x4.

 

asus_rog_strix_z390_i_gaming_m_2_back_tweak_dk

 

ROG Strix Z390-I Gaming giver mulighed for USB tilslutninger med både en USB 2.0, 3.0 og en USB 3.1 Gen 2, så alle standarder er dækket på denne front.


Af andre features kan jeg også nævne den lille MemOK kontakt, der kan slås til, hvis man skulle opleve problemer med at boote, hvilke kunne relateres til problemer med RAM. Man får også de små Q-LED led dioder, der kan bruges til fejlsøgning på ROG Strix Z390-I Gaming. De angiver hvis der er fejl på CPU, RAM, GFX eller Boot drev, og det kan lette fejlfindingen en del, hvis man oplever problemer.


På bagsiden er der fornuftige tilslutninger med HDMI 2.0a, DisplayPort 1.2, to USB 2.0, tre USB 3.1 Gen 1, hvoraf den ene er Type C, to USB 3.1 Gen. 2. Intel LAN port, Dual AC 9560 Wi-Fi og slutteligt lydudgangene med en enkelt digital SPDIF udgang.

 

asus_rog_strix_z390_i_gaming_usb_3_1_tweak_dk

 

Her er det også værd at bemærke at I/O skjoldet kommer præmonteret så det letter opgaven en anelse, når tingene skal installeres i et kabinet, og så ser det efter min mening også bedre ud.
Lyden på bundkortet håndteres af ASUS’ SupremeFX med et S1220A Codec, så der burde være basis for en fornuftig onboard lyd.


I det hele taget slipper ASUS ROG Strix Z390-I Gaming kortet afsted med stort set alle de features man kan klemme ind på en mini ITX bundkort. Man kan måske sige at Z390 platformen er lidt overkill på et mini ITX bundkort, da der fysisk ikke er plads til at udnytte alle de funktioner som platformen giver adgang til. Met er svært at lade det trække ned på andet end måske prisen ,da Z390 unægteligt ender med at være lidt dyrere.

 

asus_rog_strix_z390_i_gaming_tweak_dk

 

BIOS, et kedeligt område for de fleste, men et spændende område, hvis du vil ind og pille lidt på nørd-niveau. Den solide ASUS ROG BIOS, giver et hav af muligheder for finindstilling og tilpasning af langt flere parametre end selv jeg ved hvad jeg skal stille op med.

 

asus_rog_strix_z390_i_gaming_bios_tweak_dk


Når vi er på Z390 platformen, så er der selvfølgelig også fuld understøttelse for overclockning, hvis man har en CPU der understøtter det, hvilket næsten ville være tosset ikke at have med et bundkort som ASUS ROG Strix Z390-I Gaming.


Er man ikke helt så snild på fingrene i BIOS, kan man også lade ASUS stå for det ved at benytte deres AI Overclocking, der måler på en række forskellige parametre som chip kvalitet, køling og dit brugsmønster, og så laver en automatisk overclocking baseret på det.

 

asus_rog_strix_z390_i_gaming_ai_oc_tweak_dk


Jeg har ikke tid til at efterprøve det mere i dybden i denne anmeldelse, med hvis I kunne tænker jer at se en test på det, så lad os endelig høre fra jer, og så kan de være jeg tager et separat og mere grundigt kig på det senere.


På ydelsesfronten har kortet ikke skuffet selvom meget af ydelsen naturligvis er afhængig af hvilken hardware kortet ellers parret op med.

 

asus_rog_strix_z390_i_gaming_front_tweak_dk

 

Sammen med en i7-8700K CPU, som jeg har testet med, har jeg på intet tidspunkt oplevet skyggen af ustabilitet, hverken under spil eller nogen af de syntetiske tests som jeg har testet kortet med.

ASUS ROG Strix Z390-I Gaming kan på nuværende tidspunkt findes online til omkring 1800 kroner. hvilket er en anelse højere end andre lignende Z390 mini ITX kort, men prisforskellen på et par hundrede kroner., er dog givet godt ud da ASUS’ bud her klart er det pæneste kort, hvis man sammenligner det ret lille felt af andre kort i den gruppe.

Vil man have de bedste muligheder, ikke gå ned på features, men samtidigt holde det i en lille formfaktor og have et kort der ser godt ud, så er ASUS ROG Strix Z390-I Gaming et af de bedste bud efter min mening.

 

Godt:

  • Afdæmpet og gennemført design
  • Gode features og tilslutninger i en lille formfaktor
  • Mulighed for dobbelt RAM kapacitet med Double Capacity DIMM

 

 





ASUS ROG Strix Z390-I Gaming ASUS ROG Strix Z390-I Gaming
9/ 10



0 kommentarer
Skriv kommentar til testen Kommentarer til testen fra Facebook

 

COUGAR Revenger S

COUGAR Revenger S er annonceret som en 4K-Ready mus med 12000 DPI opløsning og imponerende 2000Hz polling rate. Udo

Læs Mere

Enermax Liqtech TR4 II 360 mm - AMD Treadripper AIO

AMD Threadripper processorene, er stadig nogle af de største CPU'er på markedet, og kræver nogle ret sp

Læs Mere

COUGAR Phontum Essential Black & Pink

COUGAR Phontum Essential. Et lækkert stereo headset i flere farver. Vi lytter til, og kigger på headsettet for

Læs Mere

AORUS C300 GLASS

Det er efterhånden ikke noget nyt syn at se producenter af hardware bevæge sig ud på ukendt territorie,

Læs Mere

EVGA GeForce GTX 1650 XC BLACK GAMING

nVidia’s refresh af deres lineup har endelig nået de mindre og mere budgetvenlige grafikkort. Vi tager I

Læs Mere

Razer Gaming Bundle; mus, tastaur & headset

Hvis du er i tvivl om hvad du skal vælge når det kommer til headset, mus og tastatur og samtidig er hardcore R

Læs Mere

Cougar Vortex RGB SPB 120 PWM HDB

Cougar har et bredt udvalg af blæsere til kabinettet. I denne test tager vi et kig på deres Vortex SPB 120 mm

Læs Mere

GUIDE: Valg af grafikkort 2019

Valg af nyt grafikkort kan være en jungle at finde ud af. Gennem vores redaktionelle test af grafikkort, har vi opar

Læs Mere

 

Nyeste Videoer og Trailers

Seneste nyheder

Sony video sammenligner PlayStation 5 performance mod PS4 Pro

Efter at have afsløret detaljer om næste generations konsol i sidste måned, har Sony netop frigivet en præsent
Læs Mere

LEAK: Sapphire klargører to Radeon Navi grafikkort til 7 juli lancering

Under hvad der tyder på et møde med den kinesiske presse, afslørede en Sapphire PR manager, informationer om,
Læs Mere

Huawei bevilget midlertidig tilladelse af US Commerce Department

Som mange af jer sikkert har hørt nu, er Huawei stødt på massive problemer med den amerikanske regering, hvor
Læs Mere

Twitch streamers tjener over 300.000 pr. time for at spille de nyeste spil

Kan du lide at spille computerspil, og frister et job, der potentielt kan kaste mere end 300.000 kroner af sig
Læs Mere

Huawei udtaler sig efter samarbejdsophør med Google

Som vi tidligere på dagen har debatteret, er Huawei nu blevet lukket ude i kulden, grundet handelsstriden mell
Læs Mere

Intel, Qualcomm og Broadcom vil ikke længere forsyne Huawei med komponenter

Efter Google officielt har meldt ud, at de stopper samarbejdet med Huawei, støder flere af de helt store fisk
Læs Mere

Google understøtter ikke længere Android på Huawei enheder

Hvad der kunne ende med at være en beslutning, der kunne have store konsekvenser for smartphone-markedet
Læs Mere

X570 Gaming Plus og Pro Carbon fra MSI er lækket

Sidste år introducerede MSI deres MAG, MPG og MEG series af bundkort, hvor MPG skulle repræsentere deres mid-t
Læs Mere
Partner sider
Indsend nyhed
Har du fundet en fed nyhed så indsend den så alle andre på Tweak.dk kan få glæde af den.