TEST: ASUS ROG Strix Evolve Mus

editor picture
Hardware udlånt af: ASUS.
Skrevet af Jan Blaszkevizc den 5. Dec 2017. Testen er vist 920 gange.
Brand: ASUS.
Flere tests i kategorien Computermus


Del med dine venner

     


Modellen der står for skud i dag bærer navnet ROG Strix Evolve, men lad os bare kalde den Evovle for at gøre det lidt lettere for os selv. Vi har at gøre men en high-end gamermus, som ud over at være udstyret med en optisk sensor med hastigheder på op til 7200 DPI., også byder på et modulært design og indbygget RGB lys med ASUS Aura support – lyder ret fedt ikke? Lad os ikke spille tiden, men med det samme gå i gang, vi starter som altid ud med specifikationer.

 

ASUS_ROG_Strix_Evolve_RGB_AURA_Gamer_mus_tweak_dk_1

 

Specifikationer og features
Jeg har været en tur forbi ASUS’ hjemmeside og snuset lidt rundt. Nedenfor har jeg listet specifikationerne på Evolve musen op, efterfulgt af tre billeder der fortæller lidt mere om nogle af de features computermusen er udstyret med:

  • Type: Kablet Gamermus
  • Sensor type: Optisk
  • OS Support: Windows 7, 8.1 og 10 (både 32 og 64 bit
  • Dimensioner: 125 x 65 x 41 mm (LxBxH)
  • Vægt uden kabel: 100 gram
  • Maksimal hastiged: 7200 DPI
  • Tilslutning: USB 2.0

 

Unboxing og et kig på Strix Evolve musen
Med det tekniske overstået, er det nu blevet tid til at kasse et blik på kassen som Evovle gaming musen kommer i. På fronten finder vi naturligvis modelnavnet samt et stort billede af PC musen, mens at bagsiden byder på nogle beskrivende billeder af de forskellige forme musen tilbyder, samt specifikationer.

 

 

I kassen finder vi ud over selve ROG Strix Evolve musen, et sæt ekstra stykker til toppen, som kan ændre formen på selve ROG Strix Evolve. Der er naturligvis også en manual inkluderet, samt to Republic of Gamers klistermærker, og det er sådan set det.

 

ASUS_ROG_Strix_Evolve_RGB_AURA_Gamer_mus_tweak_dk_7

 

Lad os som det næste tage en tur rundt om produktet, og kigge nærmere på formen og designet. På det første billede herunder ser vi ROG Strix Evolve som helhed med kabel. Designet er forholdsvis anonymt at se på, og man skal kigge efter de små detaljer for at finde ud af at vi har med en hardcore gamermus at gøre. USB kablet er betrukket med stof, og i enden finder vi et guldbelagt USB stik som skal sikre holdbarhed i mange år frem.

 

 

Vender vi blikket mod fronten, er det naturligvis her kablet er fastgjort. På trods af at hjulet ikke kan andet end at rulle og klikkes ned, er der utrolig meget luft omkring dette. Drejer vi 180 grader og kigger i den modsatte ende, kan vi også tydeligt se at Evovle er en computermus der kan bruges til begge hænder. Teksten Republic og Gamers løber ned langs det ene top stykke, hvilket faktisk ser ganske fedt ud. Mellemrummet mellem de to top stykker, samt hele bagenden har indbygget RGB lys, men dette kigger vi nærmere på senere under testen.

 

 

Siderne på Evovle er identiske, idet at det er muligt at bruge musen i begge hænder. Vi finder en blød gummibelægning på begge sider med et fedt mønster der mest af alt ligner noget fra en anden planet. Dette sikrer et godt greb på musen, mens at teksts ”Strix” giver et praj om at Evovle er en seriøs gamermus. Placeringen af frem/tilbage knapperne virker umiddelbart ganske god, vi går lidt mere i dybden med dette senere.

 

Læs også Test af Razer Basilisk FPS Gamer Mus

 

 

Inden vi kigger nærmere på en af de specielle features ved Evovle musen, tager vi lige endnu et kig på toppen/fronten. Bag det forholdsvis store hjul, finder vi nemlig en DPI knap som gør det muligt at skifte hastigheden på musen uden at man skal ind i softwaren. Det er naturligvis muligt at om programmere samtlige knapper på musen i softwaren, som vi skal hilse på senere.

 

I bunden finder vi fire telfon fødder, to i fronten og to bagerst. I midten finder vi den optiske sensor som ASUS af en eller anden årsag ikke har valgt at fortælle os modelnavnet på, på deres hjemmeside. Evovle benytter sig af samme sensor som vi fandt i Pugio musen vi har testet tidligere, så det skal blive spændende at sammenligne disse.

 

 

Skulle du have lyst til at ændre formen på Evolve musen, kan dette klares ganske simpelt uden brug af nogen form for værktøj. De to separate top stykker kan nemlig let afmonteres, da de blot er monteret med magneter. Løft fra bagenden og vip op, så kan de afmonteres. Med de to andre inkluderede stykker i kassen, kan du tilpasse formen helt som du måtte have lyst til, således at musen ligger bedst muligt i din hånd. Med top stykkerne afmonteret, kan vi desuden også se at ASUS har udstyret Evolve med blå Omron kontakter både på siderne, samt venstre og højre klik knapperne. For dem der ikke ved hvad Omron kontakter er, kan vi kort nævne at der er tale om en stor anerkendt producent af mekaniske kontakter til mus, som har en levetid på over 50 millioner klik!

 

 

Softwaren – ASUS Amoury
Inden vi når til selve test delen i dette review, skal vi lige en tur forbi softwaren først. Denne har ASUS valgt at kalde Armoury til alle deres gamermus. De bruger alle sammen en og samme software, hvilket er super smart. Når softwaren åbnes op, mødes vi af første billede vist herunder. Det er her muligt at skifte hvilke funktioner de forskellige knapper skal have rundt omkring på musen. Der er desuden også tre profiler man kan vælge iblandt, således at man for eksempel har en profil til gaming, billedredigering og en tredje til normal brug. Andet menupunkt ”Performance” er stedet hvor du kan ændre på acceleration af musen og hvor følsomme knapperne skal være.

 

Husk at deltage i vores Første søndag i advent 2017 - TWEAK.DK JULE GIVEAWAY

 

 

Lighting menuen giver sig selv, da dette er stedet hvor du kan styre det indbyggede lys i Evolve. Der er en række effekter at vælge imellem, samt tre forskellige zoner som alle kan indstilles uafhængigt af hinanden. Ud over at kunne styre lyset i Amoury softwaren, kan det også styres i ASUS Aura således at det kan matche lyset på for eksempel dit bundkort og grafikkort også. Sidste hovedmenupunkt er ”Calibration” hvor du kan skanne musemåtte overfladen med musen, så den altid leverer den bedst mulige performance. Der er en række af ASUS’ egne musemåtter at vælge imellem, men du kan også vælge blandt andre.

 

 

Under macro kan du optage en række tastetryk på tastaturet, og dernæst få én knap på musen til at udføre denne kommando – normal macro stuff, ingen hokus pokus her. Noget der dog er hokus pokus, men måske ikke lige frem brugbart er menupunktet stats, hvor du kan se hvor mange højre og venstreklik du har trykket, samt hvor mange centimeter du har bevæget musen. Ligeså snart du trykker record går programmet i gang med at holde øje, og stopper først igen når du beder det om det. Måske ikke brugbart, men alligevel lidt cool ikke?

 

 

Testen – Performance og brugen
Det er nu blevet tid til at vi skal kigge på hvordan performance og komforten er på Evolve musen. Normalt når vi har med mus at gøre som både kan bruges i højre og venstre hånd, kan komforten godt halte en smule til tider. Dette var desværre også tilfældet med Evolve musen her. Jeg holder altid min mus i højre hånd. Man er ikke i tvivl om hvor vidt en mus er god at holde på eller ej. Ens fingre vil falde naturligt ned over knapperne og siderne, men det gjorde de ikke helt her. Venstre side af musen hvor tommelfingeren er, var sådan set lige som den skulle være. Frem/tilbage knapperne havde god placering og gummibelægningen på siden gjorde at man havde et godt greb.

 

Historien var dog lidt en anden på den højre side. Her kunne min ringfinger ikke finde sig til rette, idet den lå ovenpå frem/tilbage knapperne på den højre side. Det føltes på ingen måde naturligt for min hånd at holde på Evolve, sådan som det var tiltænkt. I håb om en løsning, prøvede jeg naturligvis at skifte de to top skjold med de andre der medfølger, men uden held. Du skal være typen der bruger palm grebet på din mus, for at kunne enes med formen på Evovle. Normalt benytter jeg claw grebet på mine gamermus, så det var noget af en omvæltning at få en så lang mus i hånden, og det endte aldrig med at blive helt godt. Men hvordan med performance på den optiske sensor?

 

 

Evolve er udstyret med den samme no name sensor som vi fandt i Pugio musen, som er i stand til at levere hastigheder på op til 7200 DPI. Jeg har derfor tilladt mig at inddrage mine ord fra vores test af Pugio musen her, da oplevelsen var identisk med denne, lige på nær komforten som vi allerede har dækket ovenfor. Jeg indstillede Evolve til omkring 1200-1400 DPI, hvilket jeg fandt passende til min 34” UltraWide skærm. Som forventet fra min test af Pugio musen med samme sensor var der her heller ingen slinger i valsen når det kom til hverdagens opgaver, såsom websurfing og navigering rundt i Windows. Kliklydende var ikke støjende men lige tilpas – dette er endnu et sted hvor de to mus er identiske, da de begge standard benytter de blå kontakter fra Omron. Hvad angik hjulet på Evolve, var dette dog langt fra lige så godt som på Pugio, det var nærmest det stik modsatte. Hjulet var for hårdt både at rulle og klikke på, men overfladen var udmærket.

 

Til gaming og præcisions arbejde såsom billedredigering leverede Evovle også den performance jeg forventede. Til testen brugte jeg min store Corsair MM300 musemåtte som har en blød stofoverflade. Hvad angik spil benyttede jeg de samme DPI indstillinger på omkring 1200 og spillede adskillige timer PUBG også kendt som PlayerUnknows Battlegrounds. Her er det et must med en præcis mus der leverer i kampens hede, da det bogstaveligt talt er et spil om liv og død. Ganske som forventet i forhold til mine tidligere observationer fra både Pugio og Evolve, var der igen formidabel performance og præcision at hente, som sad lige i skabet. Med de ord blev det tid til at sidde en pris på dyret og konkludere.

 

 

Pris
I skrivende stund d. 30/09 2017 kan Strix Evolve musen findes på PriceRunner.dk til en pris der hedder 529,- DKK inklusiv fragt. Dette er en ganske fornuftig pris for en mus i denne kaliber og med de features som Evovle kommer med. Modulært design, super sensor og god software er blot nogen af dem. Klik på vores prisknap herunder for at komme direkte til oversigten hos PriceRunner.dk.

 

 

Ønsker du alle detaljer på musen fra ASUS selv, kan du besøge deres hjemmeside ved at klikke på banneret med deres navn som du finder nedenfor – åbner i en ny fane i din browser.

 

ASUS_ROG_Strix_Evolve_RGB_AURA_Gamer_mus_tweak_dk_1

 

Konklusion
Vi er nu nået til enden i vores test af ROG Strix Evolve musen fra ASUS. Det har på nogle punkter været en fornøjelse men der har også været lidt bump på vejen hertil – lad os starte med at få disse af vejen. For det første er der komforten, som faktisk er ganske okay. Du skal dog være typen der foretrækker palm greb typen, da claw føles meget underligt og unaturligt på denne mus, jeg var i den grad ikke fan og det tog mig lang tid at vænne mig til formen på musen, på trods af at de øverste plastik skjold kan udskiftes – forskellen på dem er for lille. Hjulet er også en tand for hårdt at rulle med, og alt for hårdt at klikke på. Det er næsten som nat og dag, hvis vi sammenligner hjulet på Evolve med det vi fandt i Pugio musen som også kommer fra ASUS.

 

Læs flere Test af gamer mus 

 

Med de ting af vejen, er der kun de gode tilbage. Evolve musen benytter den sammen sensor som vi fandt i Pugio, hvilket betød at præcisionen og performance i alle opgaver var spot-on. Med mulighed for hastigheder op til 7200 DPI, burde et hvert behov kunne tilfredsstilles. Ligesom de andre mus fra ASUS vi har kigget på fornyligt, kan Evolve også bruges til både højre og venstre hånd, hvilket er et plus. Simpel men alligevel god software med masser af muligheder gør det muligt at tilpasse musen til lige netop dit behov, og det samme gælder det meget diskrete RGB lys som er indbygget. Alt i alt er Strix Evovle en ganske fin gamermus, som dog har en række ting der kunne være bedre. Vi ender derfor på en score der hedder 8.5/10 samt vores Safe Buy award – så længe du er til palm greb typen, skulle du være godt dækket ind med denne mus i hånden.

 

Godt

  • Benytter samme lækre sensor som ROG Pugio musen
  • Diskret RGB lys med Aura support
  • Mulighed for at skifte topdelene
  • Kan bruges til både højre og venstre hånd
  • God til palm greb
  • Enkel med kraftfuld software
  • Pris vs. Performance er god
  • Komforten er udmærket…

Knap så godt

  • … men kunne være bedre
  • Ikke ideel til claw greb
  • Hjulet har for meget modstand

Score: 8,5 + Safe Buy award

 

ASUS_ROG_Strix_Evolve_RGB_AURA_Gamer_mus_tweak_dk_32

 







ASUS ROG Strix Evolve Mus ASUS ROG Strix Evolve Mus
8,5/ 10



0 Kommentarer
Skriv kommentar til testen Kommentarer til testen fra Facebook

 

Cooler Master MasterBox MB600L

MasterBox MB600L fra Cooler Master er på papiret et budget kabinet med spændende features og design til prisen

Læs Mere

ASUS DUAL RX580 O4G

Vi vender i dag blikket mod ASUS RX580 Dual O4G, som giver deres bud på et budgetvenligt grafikkort til 1080p segmen

Læs Mere

Antec P110 Luce Kabinet

Anonymt design, hærdet glas og RGB lys, er blot nogle af de features der kan nævnes omkring det nye P110 Luce

Læs Mere

MSI GeForce GTX 1080 Ti Gaming X Trio

MSI har smidt endnu et GeForce GTX 1080 Ti kort på gaden, og denne gang er det med hove

Læs Mere

Logitech Universal Folio

Bruger du din tablet meget, i så fald kunne produktet vi skal se på i denne test, måske vække din

Læs Mere

ARCTIC Freezer 33 - eSport Edition - CPU køler til både Intel og AMD

Køling af vores hardwarekomponenter er et must, hvis vi overhovedet skal have et fungerende computersystem. Om man

Læs Mere

Blue Blackout Spark SL kondensator mikrofon

Du kender Blue for deres Yeti mikrofoner, og har måske set vores anmeldelser af deres entusiast headsets her på

Læs Mere

Cooler Master MasterWatt Lite 700 watt

Strømforsyningen som er en af de vigtigste dele i en computer er ofte et sted hvor mange vælger at spare. i d

Læs Mere

 

Nyeste Videoer og Trailers

Seneste nyheder

Anden Søndag i Advent 2017 - TWEAK.DK JULE GIVEAWAY

Vi er kommet til anden omgang af vores julekonkurrence
Læs Mere

Corsair releaser nyt 4,000MHz DDR4 SODIMM RAM kit

Corsair har annonceret deres hurtigste DDR4 SODIMM RAM kit til dato, og dermed udvider Corsair deres Vengeance
Læs Mere

Brugte iPhone-kamera til at fotografere bryllup

Smartphone-teknologien er blevet markant - ikke mindst når snakken falder på kamera- og billedekvalitet.
Læs Mere

T-Mobile lancerer egen TV Service

T-Mobile er meget andet end blot et teleselskab. Det har man bevist tidligere, og det gør man nu igen.
Læs Mere

CS:GO ramt af store betting-problemer

Counter Strike: Global Offensive bruges ikke længere kun til at få udløb for sin gaming-trang. Nu er der også
Læs Mere

Tweak News - Uge 49

Der er samlet op på endnu en samling nyheder, så du kun behøver kigge et sted. Vi skyder også endnu en giveawa
Læs Mere

Must have ure, hvis du er Star Wars fan

Går du all-in på din Star Wars fan fetich, og er lys sværdet og andet stjernekrigs lir på plads, så kunne du m
Læs Mere

ARK: Survival Evolved Aberration Expansion Pack klar til download

Via en vedhæftet video, giver udviklerne bag spillet ARK: Survival Evolved indblik i deres nye Aberration Expa
Læs Mere
Partner sider
Indsend nyhed
Har du fundet en fed nyhed så indsend den så alle andre på Tweak.dk kan få glæde af den.