TEST: ASUS ROG Crosshair VI Extreme

editor picture
Hardware udlånt af: ASUS.
Skrevet af Michael Hermansen den 22. Sep 2017. Testen er vist 1786 gange.
Brand: ASUS.
Flere tests i kategorien Bundkort


Del med dine venner

     


ASUS er med på banen i alle prisklasser, når det kommer til computerhardware og periferaler. Det gør sig selvfølgelig også gældende for AM4 serien, og denne gang har vi altså fået æren af at kigge på et af de helt store bundkort med masser af lækre features og onboard komponenter af højeste klasse. Med en pris, der er skruet godt op, følger forventningerne bestemt også med, og derfor forventer man noget ud over det sædvanlige, med en high end bundkort som dette. 

 

tweak_dk_asus_logo

  • CPU: AMD AM4 Socket for AMD Ryzen/A-series/Athlon™ Processors
  • Chipset: AMD X370
  • Memory:
    Ryzen processors: 64 GB DDR4 @ 3200 MHz
    Athlon/A-Series processors: 64 GB DDR4 @ 2400 MHz
  • Multi-GPU Support:
    Supports NVIDIA® 2-Way SLI™ Technology
    Supports AMD 3-Way CrossFireX™ Technology
  • Expansion Slots:
    AMD Ryzen™ Processors
    2 x PCIe 3.0/2.0 x16 (x16 or dual x8)
    AMD 7th Generation A-series/Athlon™ Processors
    1 x PCIe 3.0/2.0 x16 (x8 mode)
    AMD X370 chipset
    1 x PCIe 2.0 x16 (max at x4 mode)
    3 x PCIe 2.0 x1
  • LAN: Intel® I211-AT, 1 x Gigabit LAN Controller(s)
  • Wireless Data Network: Wi-Fi 802.11 a/b/g/n/ac
  • Bluetooth: Bluetooth V4.2*4
  • Audio: ROG SupremeFX 8-Channel High Definition Audio CODEC S1220
  • ROG Exclusive Features:
    Clear CMOS button
    ROG RAMCache II
    ROG CPU-Z
    ROG CloneDrive
    Pre-mounted I/O Shield
    Slow Mode
    Overwolf
    ReTry Button
    Safe Boot Button
    Start Button
    Reset Button
    LN2 Mode
    GameFirst IV
  • Extreme Engine Digi+:
    - MicroFine Alloy Chokes
    - NexFET™ Power Block MOSFET
    - 10K Black Metallic Capacitors
  • Mem TweakIt
  • KeyBot II
    - One-click Overclocking
    - DirectKey
    - ClrCMOS
    - Power On
  • UEFI BIOS features:
    - O.C. Profile
    - Tweakers' Paradise
    - ROG SSD Secure Erase
    - Graphic Card Information Preview
  • ROG RAMDisk
  • Extreme Tweaker
  • USB BIOS Flashback

 

tweak_dk_asus_rog_crosshair_vi_extreme_am4_gaming_eatx_motherboard_01

 

 

 

Her har vi med ASUS ROG (Republic of Gamers) at gøre, og så er der fra ASUS' side altså bare gjort mere ud af at give brugeren den helt store WOW oplevelse, fra det øjeblik man tager produktet i hænderne. Ordvalget fra ASUS ROG afdelingen plejer at lyde "By gamers for gamers".

 

 

I sig selv er ASUS ROG Crosshair VI Extreme bundkortet dejlig stilrent at se på, hvilket dog kan ændres betydeligt, hvis man ønsker det, da der er masser af RGB lys at finde i bundkortet. Alt er udført i et mørkt design på et safirsort PCB med forstærkede PCIe sokler.

 

 

ASUS ROG Crosshair VI Extreme AM4 bundkortet er udstyret med nogle voldsomt store heatsinks med et rigtig fedt design. Under VRM heatsinken finder vi en 12-faset strømstyring med standhaftige 60A chokes, der leverer en massiv strømmængde til vores Ryzen processor. EATX systemet er udover de normale 8-pins PCI strøm også udstyret med yderligere et 4-pins stik, hvilket kan give et habilt overhead til overclocking.

 

Over chipsettet finder vi endnu en heatsink med et ASUS Republic of Gamers logo på, der selvfølgelig er oplyst i RGB LED lys, når systemet bliver startet op.

 

 

Chipset heatsinken fungerer ydermere som en køleblok til en M.2 SSD, og selvfølgelig understøtter alle M.2 sokler på ASUS ROG Crosshair VI Extreme NVMe protokollen.

 

 

 

ASUS ROG Crosshair VI Extreme AM4 bundkortet er udstyret med tre PCIe Gen. 3 x16 sokler, der enten kan køre i x16, x8/x8 eller x8/x4/x4. Derved kan vi enten få 2-vejs SLI eller 3-vejs CrossFireX. Ydermere finder vi også her to PCIe Gen. 3 x1 sokler samt et enkelt Molexstik, der kan levere ekstra juice til vores multiGPU setup, hvis det skulle vise sig at være nødvendigt.

 

 

DIMM soklerne kan, såfremt der monteres en Ryzen CPU på bundkortet, klare op til 64 GB DIMM non-ECC unbuffered DDR4 RAM med en maksimal clock frekvens på 3200 MHz. Såfremt der monteres en Athlon eller A-Series APU på bundkortet, er den maksimale clock frekvens på 2400 MHz. 

 

Lydsystemet er ASUS ROG's eget SupremeFX med en Realtek ALC1220S lydchip. Realtek ALC1220S chippen kan klare op til 120 dB(A) på udgangssiden, mens indgangsdelen kan klare op til 113 dB(A). Der er selvfølgelig support for både DTS-HD Master Audio, 7.1 Surround, og så har vi også SPDIF Out. Til at håndtere headsets er der monteret en ESS ES9023P Amplifier, som kan klare op til 600 ohms headsets. Som altid med highend systemer er lydkanalerne isoleret i sine egne PCB lag, ligesom at Realtek chippen er gemt væk under en EMI kapsel for at beskytte imod elektrisk interferens fra andre onboard komponenter som for eksempel vores Intel I219-V gigabit LAN chip.

 

 

Deres Sonic Studio III understøtter denne gang HRTF-baseret (head-related transfer function*) virtual surround til VR headsets. Hertil kommer et Sonic Studio GUI, som åbner op for EQ options, hvor du kan indstille preference som du lyster.

 

 

tweak_dk_asus_rog_crosshair_vi_extreme_am4_gaming_eatx_motherboard_14

 

Et par knapper til at tænde eller resette bundkortet med har vi ved siden af DIMM soklerne sammen med et debugging LED, der kan bruges til fejlsøgning af bundkortet.

 

 

 

ASUS ROG Crosshair VI Extreme er udstyret med ualmindeligt mange FAN headers, hvilket godt kunne antyde, at det henvender sig til vandkøling, da der her ofte er brug for masser af blæsere. Alle headers er 4-pins PWM headers, og derved kan systemet styres 100% automatisk, hvis man måtte ønske det.

 

tweak_dk_asus_rog_crosshair_vi_extreme_am4_gaming_eatx_motherboard_17

 

Vi finder på ASUS ROG Crosshair VI Extreme AM4 bundkortet 8 SATA3 porte, ligesom vi også finder to M.2 sokler. Den ene kommer med et monteringsbeslag, da denne skal monteres vertikalt på bundkortet, mens den anden M.2 sokkel som sagt er gemt under chipset heatsinken. På den vertikale side kan vi montere M.2 SSD'er i fuld længe op til 110 mm. M.2 soklen under heatsinken må tage til takke med 80 mm. Begge kører fuld PCIe Gen. 3 x4, og de understøtter ligeledes NVMe protokollen samt NVMe som boot disk.

 

tweak_dk_asus_rog_crosshair_vi_extreme_am4_gaming_eatx_motherboard_18

 

I/O panelet vil jeg ikke komme for meget ind på. Dog vil jeg nævne, at vi finder et 2x2 802.11ac Wi-Fi modul med integreret Bluetooth 4.2a modul.

 

RGB, er naturligvis også en del af high end bundkortet, og med AURA LIGHTING CONTROL CENTER, kan du mere eller mindre styrer lysshowet som du ønsker.

 

 

Pris:

 

 

Konklusion:

 

Vi er nået til vejs ende i vores anmeldelse af ASUS ROG Crosshair VI Extreme AM4 bundkortet, og nu skal vi til at samle tankerne. Først og fremmest er der ingen tvivl om, at man her har været ude efter at skabe et bundkort, der oser langt væk af eyecandy for at fange den kræsne gamers interesse. Crosshair VI Extreme har simpelthen alt, enhver gamer kunne ønske sig. En knivskarp lydchip kombineret med en stærk Intel I219-V LAN chip, som kan være med til at give dig et forspring i onlineverdenen. ASUS ROG Crosshair VI Extreme yder supersolidt, og hele vejen igennem har ASUS Crosshair VI Extreme tilfredsstillet undertegnede på allerbedste vis. Den strategiske placering af et utal af FAN headers har gjort ASUS Crosshair VI Extreme til et af mine absolutte yndlings AM4 bundkort, da jeg absolut er vandkølingsnørd. Til det formål er det en yderst gennemtænkt tanke at give mig masser af headers at arbejde med. Det eneste reelle minus, som jeg kan komme i tanke om, er, at ASUS ROG Crosshair VI Extreme AM4 bundkortet kommer med en skarp pris, som ligger i den absolut høje ende af AM4 skalaen.

 

Godt:

  • Fantastisk lækkert design
  • Top notch onboard komponenter
  • Rigtig fin ydeevne
  • Brugervenlig BIOS
  • MASSER af PWM FAN headers til vandkøling
  • M.2 heatsink på den ene M.2 sokkel
  • Mulighed for ekstra strøm til både PCI- og CPU sokkel
  • Intel Optane Ready

Knapt så godt:

  • Det ligger absolut i den dyre ende af AM4 skalaen

Score: 9,5 + Enthusiasts Only Award

 

tweak_dk_asus_rog_crosshair_vi_extreme_am4_gaming_eatx_motherboard_20







ASUS ROG Crosshair VI Extreme ASUS ROG Crosshair VI Extreme
9,5/ 10



2 kommentarer
wnxdemon . 22. Sep 17, 12:32
Hvor er testen henne?

Jeg ser et par billeder af kortet og ellers kun information, der allerede er at finde på Asus' produktside. Der bliver skrevet top ydelse, men ingen charts eller andet?
Før i tiden testede I kort med OC resultater osv. Er I gået væk fra det?
Ronin2300 . 22. Sep 17, 17:04
Resultaterne på tværs af forskellige bundkort inden for det samme chipset er efterhånden så små at vi er gået væk fra at ligge tests op ned benchmark resultater da vi ville ende med en lang række test med noget nær identiske grafer.

I stedet for tester vi nu primært med fokus på de forskellige features og ekstra ting der følger med da det er her den betydelige forskel imellem kortene ligger.

Kortet bliver stadig sat til, testet og sat under load for at se om der er noget der falder helt igennem. Hvis det er tilfældet så kommer vi naturligvis ind på i testen hvis det er. Men vi kører ikke længere hele den massive række af test programmer som tidligere for at få næsten identiske resultater.

Så synes vi tiden er bedre brugt på at se nærmere på de andre ting som adskiller kortene [size=10] [/size]:thumbsup:[size=10] [/size]
Skriv kommentar til testen Kommentarer til testen fra Facebook

 

Seasonic PRIME Ultra Titanium 650 watt

En ny lækker strømforsyning fra Seasonic står på menukortet denne kolde vinterdag i januar. Vi sk

Læs Mere

ASUS ROG Gladius II gamermus

Vi skal i dag se på en ny mus fra ASUS, deres ROG Gladius II mus. ASUS er kendt for deres Republic of gamers serie a

Læs Mere

ASUS Cerberus Mech RGB gaming keyboard

Vi skal i dag se på et mekanisk keyboard fra ASUS, der går under navnet Cerberus Mech RGB. Som navnet antyder

Læs Mere

Seasonic PRIME Titanium Fanless 600 watt

I takt med at strømforsyninger bliver mere og mere effektive, betyder det også at varme udviklingen falder. D

Læs Mere

Cooler Master MasterKeys MK750

Mekaniske gamer tastaturer... Vi kender alle sammen til dem, og mange af os ejer også et. Cooler Master er nu p&arin

Læs Mere

JBL Under Armour Sport Wireless Heart Rate

Når to store giganter vælger at gå sammen, for at bringe det bedste fra to verdener ind i ét prod

Læs Mere

ASRock Fatal1ty X299 Professional Gaming i9 XE

Så er ASRock på banen igen med et bundkort i X299 serien, som faktisk ligner et k

Læs Mere

Corsair Hydro Series H80i v2

Nyt år, nyt hår - Vi har sendt vores gamle Haswell testrig på pension og har skiftet den ud med Ryzen. V

Læs Mere

 

Nyeste Videoer og Trailers

Seneste nyheder

HMD Global lover fantastiske nyheder under MWC 2018

CES er forbi, men det betyder ikke, at det er blevet tid til at slappe af. MWC 2018 nærmer sig nemlig med hast
Læs Mere

YouTube lander rettighederne til Eminem-film

Den nye Eminem-film "Bodied" er færdig. Nu er det lykkes YouTube at få fingrene i filmens rettigheder.
Læs Mere

Overwatch League når 10 millioner seere i sin første uge

Overwatch League er blevet streamet på livet løs. Det viser en ny statistik, der netop er blevet offentliggjor
Læs Mere

Xiaomi Mi 7 kan blive lanceret under MWC 2018

Der er god grund til at glæde sig til Mobile World Congress 2018 - især som passioneret Xiaomi-fan.
Læs Mere

Billeder af den nye Xbox Elite kontroller dukket op

Billeder af en formodet ny Xbox Elite Wireless Controller, er dukket op via Baidu og Reddit, som dermed giver
Læs Mere

PlayStation 4 Pro Monster Hunter World og Glacier White Bundles annonceret

Mangler du en undskyldning for at komme med på konsol-bølgen, som får du nu den perfekte undskyldning. Sony ha
Læs Mere

Specifikationerne Motorola Moto Z3 og Z3 Play L lækket

MWC 2018 hyper tager til i styrke, og ud over lanceringen af Samsungs Galaxy S9 og S9 Plus, så er der andre sp
Læs Mere

Sony MWC 2018 pressekonferencen afholdes 26 februar

Sony har gået stille med dørene mht. kommende smartphone lanceringer, men ikke desto mindre har de proklameret
Læs Mere
Partner sider
Indsend nyhed
Har du fundet en fed nyhed så indsend den så alle andre på Tweak.dk kan få glæde af den.