TEST: ASUS NX500JK

editor picture
Hardware udlånt af: ASUS Nordic.
Skrevet af Peter M Pedersen den 12. Feb 2015. Testen er vist 5642 gange.
Flere tests i kategorien Bærbar


Del med dine venner

     


Vi skal som sagt se på en ultrabook i dag, men det er ikke hvilken som helst ultrabook. Der er nemlig tale om ASUS NX500JK, der er en af ASUS' topmodeller, som bl.a. byder på touchskærm med 4K opløsning, baggrundsbelyst tastatur, NVIDIA GTX 850M GPU, Intel Core i7 4712HQ CPU og meget, meget mere. Er du på udkig efter ny ultrabook, og har du nok overskud på lønkontoen, så bør du læse med i dag, så du kan finde ud af, om ASUS NX500JK er den rette ultrabook for dig.

 

 

 

  

 

Få overblikket:

  • Intel Core i7, GTX 850M, 512 GB M.2 SSD og 16 GB DDR3L RAM
  • 802.11ac Wi-Fi og Bluetooth 4.0
  • 15,6" touchskærm med 4K opløsning
  • Baggrundsbelyst tastatur
  • Masser af tilbehør i kassen, bl.a. taske og adaptere
  • Flot og stilrent design i grå og sort
  • Er dags dato, 22/1 2015, set til 19.999 DKK

 

Klik på banneret herunder for at finde seneste dagspriser på dit næste elektronikkøb på PriceRunner.dk.

 

 

 

Specifikationer:

  • Processor: Intel® Core™ i7 4712HQ Processor
  • Operating System: Windows 8 Pro 64-bit
  • Chipset: Intel® HM87 Express Chipset
  • Memory: DDR3L 1600 MHz SDRAM, 16 GB
  • Display: 15.6" 16:9 IPS UHD (3840x2160)/Wide View Angle LED Backlight Touchscreen LCD Panel Glare panel
  • Graphic: NVIDIA® GeForce® GTX850M 2GB GDDR5 VRAM
  • Storage: 512GB SSD (PCIe)
  • Card Reader: 2-in-1 card reader (SD/SDHC)
  • Camera: HD Web Camera

Networking:

  • Built-in Bluetooth™ V4.0
  • 10/100/1000 GbE

Interface:

  • 1 x COMBO audio jack
  • 3 x USB 3.0 port(s)
  • 1 x HDMI
  • 1 x mini Display Port
  • 1 x SD card reader
  • 1 x AC adapter plug

Audio:

  • Built-in 2 Speaker(s)
  • Bang & Olufsen ICEpower®
  • SonicMaster Premium
  • RealTek

Battery:

  • 6Cells 96 Whrs Polymer Battery

Power Adapter:

  • Output: 19.5 V DC, 6.67 A, 130 W
  • Input: 100-240 V AC, 50/60 Hz universal

Dimensions:

  • 378 x 255 x 19 mm (WxDxH) (w/ 6 cell battery)

Weight

  • 5 lbs (with 6 cell battery) (with Polymer Battery)

 

Vi plejer normaltvis ikke at tage selve udpakningen med i vores reviews, men når den er så gennemført og så flot udført, som den er i NX500JK's tilfælde, bliver vi simpelthen nødt til det.

NX500JK leveres i en matsort æske, der simpelthen skriger eksklusivitet. Når kassen åbnes, finder vi ultrabooken fint placeres i en papholder, og i rummet til højre finder vi tilbehøret. Dette tilbehør tæller:

  • AC adapter
  • Mini DisplayPort til VGA adapter
  • USB til RJ-45 adapter
  • Transporttaske med magnetlås
  • Pudseklud
  • Velcrobånd til kabelordning
  • Diverse papirer

 

 

 

Galleri:

 

Vi har nu fået pakket NX500JK ud af sin i øvrigt utroligt flotte indpakning, så lad os nu begynde vores rundtur.

 

Vi skal på forhånd beklage for de knapt så gode billeder af NX500JK's ydre. For en amatørfotograf som undertegnede er det ret svært at tage billeder af en overflade, som vi finder på denne ultrabook. Vores fotolys gav nemlig utroligt meget genskin i selve overfladen, men vi har redigeret billedet så godt, som vi kunne.

 

Om selve materialevalget kan vi sige, at ASUS har valgt et aluminiumskabinet, som virker ret solidt. Hvad angår vægten, så er det ikke helt en ultrabook, da kampvægten ligger på ca. 2,3 kg. Dog virker NX500JK utrolig solid, når man står med den i hånden. Der er ingen knirke- og knagelyde at bemærke, når man vrider i den, så ud fra ydersiden at dømme, har vi med kram at gøre.

 

 

Åbner vi NX500JK, mødes vi først og fremmest af skærmen på 15,6", der ikke kan vippes helt bagover. Den stopper nemlig ved en åbning på ca. 130 grader. Læg mærke til glasoverfladen på skærmen, som går helt ud til kanten af rammen. Det er lækkert at se, og det giver et kæmpe hak opad på den følelse af kvalitet og eksklusivitet, man sidder med, når man arbejder med computeren.

 

Øverst på skærmen har vi webkameraet, som har en lille diode ved siden af, der indikerer, at kameraet er tændt. Kameraet kan optage i 1080p, og resultatet er faktisk ganske udmærket. Kameraet er lysfølsomt nok til at kunne optage i selv relativt dårlig belysning, hvilket kan være nyttigt, hvis man sidder om aftenen og skal chatte med familie og venner.

 

Sidst, men ikke mindst har vi tastaturet. Tasterne er naturligvis udstyret med chiclet keycaps, der ikke rager mere end 1-2 mm op over tastaturet. Vi må undvære numpad'en, hvilket selvfølgelig skyldes æstetikken, for pladsen er der til den, og angående tastaturlayoutet, så irriterer det os grænseløst, at ASUS har valgt at placere tænd-/slukknappen i øverste højre hjørne. Denne placering gjorde nemlig, at vi i testperioden utallige gange kom til at sætte NX500JK i dvale, da vi blot ville trykke på "Delete".

 

Touchpad'en er en stor én af slagsen, der måler ca. 10,5 x 7 cm, og hvor der blot er en lille påtrykt streg, der indikerer skel mellem højre og venstre musetast. Touchpad'en fungerer fint og efter planen, og den er ganske præcis i brug. Vi oplevede dog, at venstre musetast flere gange satte sig fast i kabinettet, når man trykkede på tasten. Det er ikke i orden, at sådan noget fejler på en bærbar computer i denne prisklasse. Det skal bare være i orden, og det er det ikke helt.

 

 

I højre side finder vi et kombostik til både hovedtelefoner og mikrofon, en SD-kortlæser samt 2 x USB 3.0 porte, og i venstre side finder vi et strømstik, en Mini DisplayPort udgang (som sammen med den medfølgende adapter kan bruges som VGA udgang), en HDMI udgang samt den sidste af de 3 USB 3.0 porte.

 

I toppen under skærmen kan vi se, at NX500JK er udstyret med Bang og Olufsen ICEpower teknologien, som skulle gøre lyden fra de små højttalere bedre Højttalerne sidder under tastaturet og sender lyd op gennem små huller til højre og venstre for dette. I praksis er lyden udmærket, og vi er her milevidt fra mange af de andre laptophøjttalere, vi gennem tiden har lagt ører til. Man skal dog huske på, at selvom der står Bang og Olufsen på højttalerne, skal man ikke forvente fantastisk lyd, da vi jo stadig har med laptophøjttalere at gøre.

 

Ud over placeringen af tænd-/slukknappen, har vi faktisk ikke noget som helst at udsætte på tastaturet. Tasterne har en god respons, de føles på ingen måde slaskede, og de føles generelt som værende i samme klasse som resten af NX500JK. Tastaturet er lækkert at skrive på, og vi nåede uden problemer op på ca. 100 ord i minuttet, da denne test blev skrevet. Layout'et er i det store hele, som det skal være, og der er, ud over tænd-/slukknappen, ingen taster, der er placeret sære og underlige steder.

 

Vi er også ret glade for baggrundsbelysningen i tastaturet. Vi kunne dog godt have ønsket os, at lyset ikke flød så meget ud under tasterne, men at det i stedet kun var tasterne, der blev oplyst. I daglig brug er det dog ikke noget, der som sådan generer, og baggrundsbelysningen, hvis lysstyrke i øvrigt kan justeres via Fn-tasterne, gør det let at skrive i mørke omgivelser.

 

 

Inden vi på næste side skal have testet NX500JK i nogle forskellige benchmarks samt i daglig brug, snupper vi lige et par billeder fra siden, så vi kan se hvor tynd, den egentlig er. Faktisk er den kun 19 mm tyk, hvor eks. MacBook Air er 17 mm tyk.

 

 


Næste side >>



0 kommentarer
Skriv kommentar til testen Kommentarer til testen fra Facebook

 

Cooler Master Cosmos II 25th Anniversary Edition

Cooler Master fejrer sig 25 års jubilærum med et brag af et kabinet. De fleste af Jer husker sikkert deres Cos

Læs Mere

Netgear Nighthawk X10

Netgear sparker døren ind med den nye 802.11ad Wi-Fi standard, der på papiret giver mulighed for hastigheder

Læs Mere

Blue Ella med indbygget hi-fi forstærker

Dagens test er en vi har set frem til at præsentere for Jer længe. I dag har vi fået lov til at se p&ari

Læs Mere

Corsair GLAIVE RGB Gaming Mus

Når du spiller computer er komforten mindst lige så vigtigt, som et præcist aim i FPS spil. Gutterne hos

Læs Mere

Cooler Master MasterPulse PRO

Der er efterhånden ikke den produkt gruppe hvor Cooler Master ikke har produkter at tilbyde. I denne test dykker vi

Læs Mere

MSI GS73 7RF Stealth Pro

For kort tid siden testede Tweak.dk MSI GT83VR Titan SLI, som inden for det mobile område, er et monster af en

Læs Mere

GUNNAR RPG designed by Razer gaming EyeWear

Det er igen blevet tid til at se på et par gamerbriller fra GUNNAR. I dag skal vi se på en gamingbrille som GU

Læs Mere

Yakuza 0 til PlayStation 4

Titlen er Yakuza 0, og det er Segas seneste spil i Yakuza serien. Faktisk er Yakuza 0 en prequel til de tidligere Yakuza s

Læs Mere

 

Nyeste Videoer og Trailers

Seneste nyheder

Alt du skal vide om den nye Microsoft Surface Pro

Den nye Microsoft Surface Pro udbydes i forskellige varianter, når det kommer til specifikationer. På processo
Læs Mere

Rockstar udskyder Red Dead Redemption 2-udgivelse til 2018

Mange havde set frem til den annoncerede udgivelse i efteråret. Nu fortsætter ventetiden et stykke tid endnu.
Læs Mere

compLexity Gaming henter tiltrængte forstækninger

Spillertruppen har på det seneste været tyndt besat hos compLexity Gaming. Det er der nu blevet ændret på.
Læs Mere

Tweak.dk søger nyhedsredaktør

Tweak.dk søger igen en nyhedsredaktør, så gemmer der sig en dygtig skribent mellem vores mange brugere, så er
Læs Mere

Star Wars Battlefront II Massive Worlds fremvist på video

Godt nyt til alle fans af dette populære spil. Star Wars Battlefront II Massive Worlds fremvist på video, og a
Læs Mere

Her er de første Far Cry 5 trailers

Hypen om det kommende Far Cry 5, er allerede stukket af, og indtil fredag, hvor Ubisoft lukker op for godtepos
Læs Mere

Nyt NVIDIA TITAN Volta spottet

Med Computex 2017 lige rundt om hjørnet, vælter rygterne frem fra alle hjørner af nettet, og nu er der stødt e
Læs Mere

Asus ROG video teaser for ny Ryzen baseret laptop

Producenterne gør alt for at tiltrække brugernes opmærksomhed forud for Computex 2017, og nu er turen kommet t
Læs Mere
Partner sider
Indsend nyhed
Har du fundet en fed nyhed så indsend den så alle andre på Tweak.dk kan få glæde af den.