Gennemgang af BIOS
ASRock P55M Pro har i store træk en ganske normalt udseende AMI BIOS, som indeholder nyeste Smart funktioner, der gør den i stand til at nulstille sig selv hvis en indstilling er sat forkert eller et overclock overskrider bundkortets egenskaber.

Et element der dog adskiller den fra en standard udgave er tilstedeværelsen af menuen "OC Tweaker". En af de geniale ting her er EZ (udtales "easy") OC mulighederne, hvor man kan vælge et prædefineret overclock - op til 4.2 GHz - på sin processor eller har mulighed for at sætte RAM-hastigheden op til DDR3-2400.

ASRock har ligeledes implementeret en funktion kaldet "Untied Overclocking", som kort fortalt dækker over en automatisk fastlåsning af PCI- og PCI Express-hastigheden, der i sidste ende betyder et mere stabilt overclock på systemets processor. Udover muligheden for med den medfølgende OC DNA-software at gemme speficikke indstillinger til profiler kan det også klares direkte i BIOS:

Skulle vi være absolut kritiske for P55M Pro vil pegefingeren løfte sig med henblik på voltindstillingen til RAM, hvor det ikke kan lade sig gøre at sætte en hvilken som helst værdi - tallet kan kun sættes i små trin á 0.9v. De resterende menupunkter har vi undladt, da der ikke er nogen forskel til en normal AMI BIOS.