ASRock Fatal1ty H97 Killer

editor picture
Hardware udlånt af: ASRock.
Skrevet af Michael Hermansen den 27. Jun 2014. Testen er vist 2922 gange.


Del med dine venner

     


Det glæder mig, at I har valgt at tjekke ind her til dette Fatal1ty H97 Killer review, og jeg kan ærligt sige, at jeg også glæder mig rigtig meget til at gennemgå det med jer. Selvom H97 Killer er en mindre og billigere udgave af Z97 Killer, så betyder det absolut ikke, at det ikke er spækket med lækre features, smækker Purity Sound2 lydchip og overstabilt E2200 Killer netværkskort, der tilsammen udgør ASRocks Gaming Armor setup.

 

Det er selvfølgelig klart, at dette kort ikke kan yde det samme som dets storebroder, da det jo ikke kan overclocke, og vi vil derfor nok også opleve en forskel i benchmarkresultaterne. Men alt det kommer vi til senere.

 

 

Find aktuelle priser hos Edbpriser.dk

 

 

 

 

 

 

Vi starter som altid ud med en hurtig oversigt:

  • Safirsort dobbeltlags PCB
  • Guldkondensatorer overalt
  • Mulighed for Quad CrossFire(X)
  • ASRock Gaming Armor
  • Purity Sound2 Realtek Lydchip
  • Killer E2200 Netværkskort
  • Kan ikke overclocke som Z97 Killer
  • 15µ guld i VGA og CPU connector

Inden vi går videre til udpakningen af Fatal1ty H97 Killer, vil jeg starte ud med at bringe jer en liste over specifikationer, og derefter vil jeg følge op med en ordentlig omgang features. Til de af jer, der også læste mit Z97 review, så vil I opdage, at denne del er uhyre ens i forhold til Z97, men det er altså også to kort, der ligger meget tæt op af hinanden. Både udstyrs- og udseendemæssigt.

 

 

Den eneste reelle forskel, der er på H97 og Z97 bundkortene er faktisk, at H97 stopper ved 1600 MHz på DIMM slots, da kortet jo ikke kan overclocke. Man vil selvfølgelig heller ikke få noget ekstra ud af at installere en K-CPU på bundkortet af samme årsag.

 

 

H97 Killer er udstyret med den formidable Killer E2200 netværkschip, der er lavet til at kunne forbedre ens latency og dermed lag i spil med op til over 300% i forhold til almindelige onboard netværkchips.

 

 

Purity Sound2 lydchippen er en modificeret Realtek lydchip, der er i stand til at køre 7.1 DTS surround sound, og I/O panelet er da også udstyret med en optisk udgang. Lydchippen er indkapslet i en Purity Sound kappe, der beskytter mod støj fra andre onboard komponenter, og lydchippen her er en del af ASRocks Gaming Armor.

 

 

ASRock har udstyret bundkortet her med deres seneste linje af MOSFETs samt deres nye XXL heatsinks, og begge dele skulle altså være i stand til bedre at kunne lede varmen væk fra komponenterne på kortet.

 

 

ASRock Gaming Armor, som vi allerede har været inde på, byder altså på Purity Sound2, E2200 Killer netværk, guldbelagt connectors i VGA og DIMM slots samt bedre varmeafledning. Selvfølgelig har H97 Killer også en M.2 connector onboard til næste generationer af M.2 SSD's.

 

 

H97, såvel som Z97 Killer, er udstyret med guldbelagte kondensatorer overalt på bundkortet, hvilket ser godt ud i farvetemaet, forbedrer ydeevnen og leder varmen bedre væk.

 

 

Det nye High Density Glass PCB sikrer en meget bedre modstandsdygtighed over for kortslutninger, hvilket er en rigtig lækker ting. ASRock har, som mange sikkert ved, også en App Shop, der byder på rigtig mange forskellige, og ikke mindst fede, features. Deriblandt ASRock Boot to UEFI.

 

 

 

Bundkortet her byder på rigtig mange andre lækre småfeatures, og jeg vil lade det være op til den enkelte at læse mere om dem ovenfor eller på ASRocks egen produktside, så jeg i stedet kan komme i gang med at unboxe produktet for jer.

 

 

 

Kassen til ASRock Fatal1ty H97 Killer er, præcis som Z97 Killer var, spækket med farver og masser af informerende tekst omkring deres nyeste teknologi. Alt sammen klasket op på en mørk baggrund med et stort produktnavn på forsiden. Som jeg tidligere har nævnt, så er jeg altså ikke fan af denne opsætning. Jeg foretrækker noget mere stilrent. Men jeg ved godt, hvor ASRock vil hen med det, og heldigvis er vi ikke alle ens.

 

 

Bundlet i kassen til H97 Killer er så absolut skrabet ned til det allermindste, hvilket også er nødvendigt, når man tænker på den relativt lave pris. Men den byder altså på Fatal1ty H97 Killer, installations DVD, manualer og Quick Start Guide, I/O panel samt en pose med kun to SATA3 (6Gbps) kabler.

 

 

Uden yderligere omsvøb bringer jeg jer her bundkortet H97 Killer i al sin pragt. Selvom det sorte og røde tema er ved at være noget slidt, så ser det faktisk rigtig godt ud i sit safirsorte PCB med de røde detaljer og de guldkappede kondensatorer. Jeg er imponeret.

 

 

 

Heatsinks på chipsettet og strømstyringen er af ASRock's XXL serie, og der er da ingen tvivl om navnet. Store, det er de altså. Så ser de jo altså også bare godt ud også. Mums!

 

 

Muligheden for Quad CrossFire(X) foreligger, men det er kun de to røde PCI-e slots, der kører  x16 eller dual x8. Den første port kan køre PCI3.0 x16, mens nummer to kun kører PCI2.0 x16. De resterende porte kører PCI2.0 x4, og jeg vil ikke anbefale, at man laver triple eller quad CrossFire(X) på dette kort. Det er det simpelthen ikke highend nok til.

 

 

Bundkortet kører Dual Channel på DIMM-slots, hvilket farverne indikerer. Så man skal altså have fat i en DDR3-kits med 2 eller 4 stænger. Og med en maksimal hastighed på 1600 MHz.

 

 

Af SATA connectors gemmer der sig fire SATA3 (6Gbps) porte og to SATA Express samt en port, som jeg tror vil være næste generation af SATA connectors.

 

 

Fatal1ty H97 Killer gemmer også på en fin lille M.2 connector, så det er fremtidssikret til næste generation af onboard SSD diske.

 

 

 

Purity Sound2 chippen ses her på det øverste billede, mens det nederste billede gemmer på de fornødne kondensatorer, der er nødvendige for at drive lydchippen. Lige over disse sidder der minsandten en Thunderbolt header, hvilket altså betyder, at det også er en mulighed at smække et Thunderbolt udvidelseskort på bundkortet.

 

 

Selvfølgelig gemmer ethvert gaming bundkort med respekt for sig selv på en Killer E2200 netværkschip, der sikrer langt bedre internetforbindelse og langt mindre latency under online gaming, hvilket netop kan være det, der bringer dig ahead of the game!

 

 

I/O panelet skal vi da også lige tjekke ud, og det gemmer på følgende listet fra venstre mod højre:

2 USB2.0 porte, hvoraf den ene er en Fatal1ty Mouse Port, der giver brugeren mulighed for at ændre DPI på sin mus via et standalone program til Windows. Herunder sidder der en PS/2 port, efterfulgt af en VGA-, DVI- og en HDMI port samt endnu to USB2.0 porte. Herefter kommer der fire USB3.0 porte og en enkelt E2200 Killer netværksport. Slutteligt har vi så udgangene til surroundlydkortet inklusive en enkelt optisk port.

 

Det konkluderer faktisk også hele gennemgangen af Fatal1ty H97 Killer, og vi er derfor også klar til at køre nogle benchmarktest på den kommende side, inden jeg slutter af med at liste en udsalgspris samt en endelig konklusion.


Næste side >>



3 kommentarer
Nålis . 27. Jun 14, 19:36
Ku' godt Tweak.dk
Hymn . 27. Jun 14, 22:37
Du viser nedstående billede af SATA Express og alligevel gætter du på at det nye stik er et SATA Express stik. Stop gætteriet!
MichaelH . 27. Jun 14, 23:22
Det lille stik til venstre er den del, jeg taler om, Hymn! Endvidere gætter jeg ikke! Jeg formoder noget, så lær at læse ordentlig efter, inden du kaster om dig med udråbstegn, der indikerer råben....

Slutteligt vil jeg gerne sige, at jeg blot antyder, at det måske kan være næste generation af af connectors. Ikke at det ikke er en SATA Express port, for selvfølgelig er det en SATA Express port.

Almindeligvis bliver jeg ikke harm, når folk kommenterer og vil diskutere en artikel, som jeg har skrevet. Men det gør jeg, når de anklager mig og bruger udråbstegn for noget, jeg slet ikke har udtalt mig om.

God aften og nyd weekenden!
Skriv kommentar til testen Kommentarer til testen fra Facebook

 

AOC AGON AG271QG gamerskærm

Vi har fået fingrene i en lækker computerskærm fra AOC. Denne gang er der tale om deres nye AG271QG, og

Læs Mere

Sharkoon RUSH ER2 gamer headset

Sharkoon er endnu engang tilbage på testbænken, denne gang med deres nye stereo headset, Sharkoon Rush ER2. De

Læs Mere

akasa Venom A20 240mm AIO vandkøler

Man hører nok ikke navnet akasa ofte på disse kanter, men de er faktisk et stort firma der producerer en bred

Læs Mere

Samsung Galaxy View Tablet

Er du træt af de normale tablets? Du syntes måske skærmen er for kedelig at se film på - så

Læs Mere

PlayStation 4 vs. PlayStation 4 Pro

Vi har været heldige i dag, og fået muligheden for at teste den kraftigste konsol på markedet til dato.

Læs Mere

TP-Link Talon AD7200 Multi-Band Wi-Fi Router

Vi vender denne gang snuden i retningen af vores netværkssegment, når vi tester T

Læs Mere

Thermaltake Toughpower SFX 450W Gold

Stort eller småt? Det er efterhånden blevet et rigtig godt spørgsmål når vi snakker compute

Læs Mere

HyperX Predator DDR4 3333MHz

HyperX er en gammel svinger her på redaktionen, og vi er på nuværende tidsp

Læs Mere

 

Nyeste Videoer og Trailers

Seneste nyheder

Stor opdatering på vej til The Division

I næste uge kan The Division se frem til en stor opdatering. Med dette kan spillet også se frem til at gøre br
Læs Mere

Super Mario Run kræver Internetforbindelse for at virke

Det nye Super Mario Run, er klar til at træde ind på scenen, men der bliver stillet krav, hvis man skal nyde d
Læs Mere

Gratis DLC til Battlefield 1 lanceres 13 december

EA rasler med DLC kanonen, og fra 13 december, kan premium members få fingerne i den nye DLC, som både indehol
Læs Mere

Ny karakter til Dota 2

Når Major Boston slutter den 10. december i Dota 2, vil der kort tid efter komme en ny opdatering. Med den vil
Læs Mere

AMD introducerer Radeon Software Crimson ReLive Edition Drivers

Radeon Software Crimson ReLive Edition er AMD's avanceret grafik software, der muliggør højtydende gaming og e
Læs Mere

Blizzard vil begynde at skrive bøger

Stort set alle spillene hos Blizzard har en historie bag sig. Om det er Overwatch, World of Warcraft eller nog
Læs Mere

Hvad kræver Windows 10 VR

Microsoft er gået med ind i virtual reality kampen, med den serie af headsets. Prisen starter ved $299 (2078.-
Læs Mere

Artikel: Få tjek på din elektronik med en ny computer

Om det er privat eller i arbejds regi, så er computeren en fast del af vores færden, og interaktionen med en c
Læs Mere
Indsend nyhed
Har du fundet en fed nyhed så indsend den så alle andre på Tweak.dk kan få glæde af den.