SiSoft Sandra

Skiftet fra DDR2 RAM til DDR3 afspejles tydeligt i resultaterne for båndbredden der er cirka 30 % højere end hvad X4 955’eren kunne præstere med DDR2 modulerne.
WinRAR
WinRAR er normalt et program, der bruges til komprimering af filer eller udpakning af komprimerede filer. Dette program har dog også en indbygget benchmark funktion, som er den funktion vi har brugt i denne test. I denne test spiller både processor og RAM en stor rolle.

Det kommer næppe som nogen overraskelse at 965’eren også dominerer AMD flokken her på grund af DDR3 modulerne, mens Intels i7 CPU’er stadig ligger allerhøjest hvilket sikkert skyldes triple-channel fordelen.
SuperPI
Det næste program vi vil se nærmere på er meget kendt blandt overclockere. Dette program regner pi ud med mulighed for valg af en række forskellige decimaler. Vi har testet med 16 mio. decimaler. Programmet er ganske gammelt og bruger derfor kun en kerne.

Logisk nok er 965’eren en smule hurtigere til at regne testen igennem pga. de ekstra 200MHz, men den kommer desværre ikke i nærheden af ydelsen fra Intel i7’erne.
<< Forrige side
Næste side >>