TEST: AKG N60 med Noise Cancelling

editor picture
Hardware udlånt af: AKG.
Skrevet af Jan Blaszkevizc den 12. Apr 2017. Testen er vist 2359 gange.
Flere tests i kategorien Headset


Del med dine venner

     


I denne test skal vi kigge nærmere på et par af de såkaldte noise cancelling hovedtelefoner som flere og flere producenter tilbyder. Producenten AKG som er en del af Harman, har sendt os deres N60 NC, som er et par on-ear hørebøffer som henvender sig til personen der ønsker god lyd på farten.

 

Med mulighed for at folde dem sammen, den karakteristiske Harman lyd og ikke mindst lækker byggekvalitet med mange dele i metal – tegner det til at blive en god oplevelse at have N60 NC i hænderne og ikke mindst på hovedet. Headphones findes i et hav af forskellige varianter, så vi er spændt på fremsendte AKG N60 høretelefonerne.

 

 

AKG_N60_NC_Noise_Cancelling_Hovedtelefoner_tweak_dk_1

 

Specifikationer og features på AKG N60:

Vi har været en tur forbi AKG´s hjemmeside, og fundet en række specifikationer samt features på hovedtelefonerne. Du finder dem listet op herunder:

  • Impedance: 32 Ohm
  • Max input: 30 mW
  • Vægt: 150 gram
  • Kabellængde: 1,2 meter
  • Tilslutning: 3,5 mm mini-jack
  • Frekvensgang: 10 – 22.000 Hz
  • Sensitivitet: 123 dB SPL/V@1kHz
  • Inkluderet tilbehør: Taske, Flyadapter, USB ladekabel og manual

AKG_N60_NC_Noise_Cancelling_Hovedtelefoner_tweak_dk_2

 

Hvad finder vi i kassen sammen med AKG N60 hoedtelefonerne
Inden vi kan tage et kig på hovedtelefonerne, skal vi naturligvis lige havde dem pakket ud af kassen først. Jeg vil lige starte med at sige at eksemplaret vi har modtaget, er et test sample, som har været en del på farten. Derfor er tilbehøret og selve hovedtelefonerne ikke i perfekt stand, og vil fremstå anderledes, hvis produktet havde været helt nyt.

 

Med det sagt, så kommer N60 NC headsettet i en stilet kasse, hvor vi på fronten finder et par billede af selve hovedtelefonerne, samt modelnavnet. På bagsiden af kassen, bliver der gået mere i detaljer omkring de features som hørebøfferne tilbyder brugeren – disse har vi dog allerede kigget på ovenfor. I yderkassen finder vi en anden kasse, som gør unboxing oplevelsen ganske lækker og lidt eksklusiv.

 

 

I kassen finder vi følgende:

  • AKG N60 NC hovedtelefoner
  • Transport taske
  • Lydkabel på 1,2 meter
  • Opladekabel med USB
  • Flyadapter
  • Manual/quick startguide

Fælles for alt tilbehøret er at stikkene er fremstillet i aluminium, i stedet for plastik. Dette giver et mere eksklusivt indtryk, og bidrager naturligvis også positivt til holdbarheden på længere sigt. Det er sjovt at det indbyggede batteri i N60 NC lades op via et jack-stik. Dette er ikke noget jeg har set før.

 

 

Et kig på produktet
Det er nu blevet tid til at vi skal kigge på selve hovedtelefonerne. Som nævnt, har vi med et test sample at gøre, som har været en del på farten, hvilket tydeligt kan ses på de mange rider og skrammer det har. Når du får hovedtelefonerne ud af kassen, er de foldet sammen, hvor de faktisk ikke fylder alverden og let kan tages med.

 

Konstruktionen virker meget solid, da begge ørebøffer og rammen næsten kun er fremstillet i metal. Igen giver dette både en super holdbarhed, men også en eksklusiv følelse. Lad os tage en tur rundt om N60 NC headsettet, og gå lidt mere i detaljer.

 

 

Du kan naturligvis tilpasse størrelsen i hver side af hovedtelefonerne. På hver ørebøf, som er lavet i metal, finder vi AKG logoet, som er pænt og diskret. Modelnavnet N60 NC er også tilstede på hver side af rammen.

Hængslerne er også fremstillet i metal, hvilket sikrer høj holdbarhed og lækkert look. Det er desuden også gjort tydeligt hvad der er højre og venstre ørebøf.

Rammen der hviler på hovedet, er langt fra den tykkeste eller mest bløde vi har set. Med sine blot 150 gram, er det dog også begrænset hvor meget tryk der bliver lagt på hovedet, når man har hovedtelefonerne på hovedet.

 

 

Hvis du ikke allerede har bemærket det ud fra størrelsen på ørebøfferne, er N60 NC naturligvis on-ear hovedtelefoner. Dette betyder at de sidder på selve ørene, og ikke uden om dem, som langt de fleste headsetsl gør. Personligt er jeg normalt ikke fan af on-ear, da jeg finder det ubehageligt at de sidder på ørene og trykker. Om dette også er tilfældet med N60 NC, finder vi ud af lidt senere.

 

Inden vi når der til, skal vi dog lige kigge lidt nærmere på den venstre ørebøf. Det er nemlig her vi finder hullet til det jack-stik, som fungerer både som lyd input, men også opladestik til det indbyggede batteri.

 

N60 NC er ikke trådløst, og fungerer altså kun med et kabel. Batteriet bliver i stedet for brugt til den indbyggede noise cancelling funktion, som let kan tændes/slukkes med knappen, der er monteret bagerst på den venstre ørebøf.

 

 

Testen og brugen af headsettet
Med de sidste par billeder af detaljerne på N60 NC ovenfor, er det blevet tid til at vi skal have dem på hovedet, og se hvordan de er at lytte til, og ikke mindst også hvordan komforten er. Timingen for hvornår jeg modtog dem, kunne ikke have været bedre, idet jeg stod og skulle en tur til London med flyver. AKG skriver selv på deres hjemmeside, at N60 NC er finjusteret til rejsebrug, så dette skulle komme an på en prøve.

 

Testen gik i alt sin enkelthed ud på at lytte til en række forskellig musik, både med og uden noise cancelling slået til, samt at bemærke hvordan komforten var – ganske naturligt. Til testen brugte jeg min OnePlus 3 smartphone som afspiller.

 

Hvis vi starter ud med komforten, så nævnte jeg lidt tidligere jeg normalt ikke er fan af on-ear hovedtelefoner, da de oftest trykker på ørene. Med N60 NC var det dog en lidt anden oplevelse. Takket være den lave vægte, og tynde ramme oplevede jeg ikke noget ubehag ved at have dem på hovedet. Heller ikke i længere sessioner på over 3 timer af gangen. Så alt i alt en rigtig god oplevelse hvad angår komforten – men hvordan var lyden?

 

 

Som de fleste ved, kan det godt støje en del i en lufthavn og flyver. Dette er her noise cancelling funktionen gerne skulle tage hånd om problemet og lukke lydende ude, så alt du hører er musikken. Dette gjorde den til dels også. Ved normal baggrundsstøj som man finder i lufthavnen, gjorde N60 NC det faktisk ganske godt, og jeg bemærkede ikke lyde ude fra – kun musikken. Historien var dog en lidt anden da vi kom op i flyet. Her formåede det indbyggede noise cancelling system ikke at holde alle lyde ude fra væk på samme måde. Problemet kunne naturligvis løses ved at skrue markant op for volumen, men så går hele ideen jo af noise cancelling funktionen.

 

Hvad angik selve lyden, så var denne faktisk ganske dejlig at lytte til. Den var afbalanceret og neutral uden boost i bassen, som mange producenter vælger at gøre. Diskanten og mellemtone området blev gengivet lækkert og sprødt, og bassen var kontant og tør. Jeg er dog typen der godt kan lide lidt ekstra bund, så jeg fandt den meget ”flade” lyd en smule kedelig ved lidt tungere genre som house og dance. Ved genre som pop og rock, var oplevelsen, og det overall lydbillede dog ganske fint og lækkert at lytte til.

 

Jeg sammenlignede naturligvis også lyden med og uden noise cancelling aktiveret. N60 NC spiller markant lavere og ”kedeligt” når det ikke er aktiveret. Det er som om at hele lydbilledet for et stort boost både i power og lydstyrke, når noise cancelling aktiveres. Og nu da hovedtelefonerne jo tilbyder dette, og det er en af deres primære features, ser jeg det direkte dumt, hvis man ikke benytter det.

 

For lige at opsummere hvordan lyden og komforten er. Så sidder N60 NC overraskende godt på hovedet. Lyden er god til genre som pop og rock, mens house og lignende mangler lidt bund/bas. Lad os nu gå videre til konklusionen.

 

 

Pris
AKG NC60 NC kan i skrivende stund (12/04 2017) findes på PriceRunner.dk til en pris der lyder på omkring 1899,- DKK. Dette er en ret høj pris for et par hovedtelefoner, som kan være svær at retfærdiggøre. Jeg har testet andre noise cancelling hovedtelefoner som er billigere og tilbyder bedre features som Bluetooth og bedre lyd. For eksempel Plantronics BackBeat PRO+ (tryk på navnet for at komme til testen). 

 

Ønske du alle oplysningerne fra AKG selv, kan du besøge deres hjemmeside ved at klikke på banneret med deres navn, som du finder lige herunder.

 

AKG_N60_NC_Noise_Cancelling_Hovedtelefoner_tweak_dk_1

 

Konklusion
Vi skal nu have opsummeret hvad vi har fundet ud af omkring AKG N60 NC hovedtelefonerne. Der er tale om et sæt meget kompakte hovedtelefoner, med lækker og eksklusiv byggekvalitet og godt med tilbehør, såsom transport taske. Lyden er overall ganske fornuftig til de fleste genre. Dog kunne lidt tungere genre som house og lignende, godt trænge til et boost i den lave ende. Her er lyden lidt for neutral efter min mening.

 

Noise cancelling funktionen som er en af N60 NC´s primære features, fungerer ganske OK, dog uden at være perfekt. Ved normal baggrundsstøj, bliver støjen lukket ude, og man kan nyde sin musik i fred. Men ved lidt højere støj, såsom i en flyvemaskine kan systemet ikke sortere alt udefra fra. Jeg mener at prisen er for høj, kontra hvad man får af features og muligheder i N60 NC. Der findes billigere alternativer som tilbyder både bedre lyd, men også Bluetooth. Derfor ender vi på scoren 7,5/10 denne gang.

 

Godt

  • Meget kompakt
  • Lækker byggekvalitet med mange metaldele
  • Inkluderet transporttaske
  • Kan let foldes sammen
  • Tilbehør i høj kvalitet inkluderet
  • Overall god lydkvalitet
  • Noise cancelling fungerer godt!
  • Bunden/bassen er god men…

Knap så godt

  • … Måtte gerne have været mere markeret
  • Prisen er i den høje ende (ikke for alle)
  • Kun kablet lyd – ingen Bluetooth
  • Billigere alternativer med bedre lyd findes

 

Conclusion
It is now time to summarize what we have found out about the AKG N60 NC headphones. They is a set of very compact headphones with great and exclusive build quality, and accessories such as a carrying bag. The sound is overall quite reasonable for most genres. However, in slightly heavier genres like house and dance, they could use a boost in the low end. Here is the sound a little too neutral in my opinion.

 

The noise canceling function which is one of the N60 NC's primary features works quite OK, but is not perfect. With normal background noise, they are very good, and you can enjoy your music in peace. However, at slightly higher background noise, such as in an airplane, the system cannot filter all of the outside noise away. I think the price is too high, versus what you get of features and capabilities in the N60 NC. There are cheaper alternatives that both offers better sound, and Bluetooth. Therefore, we end on the score of 7,5 / 10 this time.

 

Pros

  • Very compact design
  • Nice build quality with many metal parts
  • Included travel bag
  • Folds easily together
  • High quality accessories included
  • Overall nice sound quality
  • The noise cancelling works well!
  • Low end/bass is good but…

Cons

  • … Could have been a little better
  • The price is high (not for everyone)
  • Only cable connection – no Bluetooth
  • Cheaper alternatives with better sound is out there

Score: 7,5

 

AKG_N60_NC_Noise_Cancelling_Hovedtelefoner_tweak_dk_21

 





AKG N60 med Noise Cancelling AKG N60 med Noise Cancelling
7,5/ 10



0 kommentarer
Skriv kommentar til testen Kommentarer til testen fra Facebook

 

Cooler Master MasterWatt 550 Watt

Cooler Master udvider deres MasterWatt serie af strømforsyninger med modeller, som spænder fra 450-750 watt.

Læs Mere

Cooler Master RGB Hard Gaming Mouse Pad

Der var en gang hvor en musemåtte blot var en kedelig stof eller plastik ting, man havde liggende på sit skriv

Læs Mere

FitBit Charge 2 fitness tracker

Vi byder i dag på en test til de mere fitnessinteresserede brugere på vores side. Sig pænt goddag t

Læs Mere

Arozzi Mezzo V2 - Gaming Stol

Mange og lange timer foran computeren, kræver selvfølgeligt et godt sted at slå ballerne ned. Med

Læs Mere

Razer Panthera Arcade stick

Vi har igen Razer på besøg, i dag i en lidt mere extraordinær udgave, med deres Street Fighter special

Læs Mere

Enermax Revolution SFX 550 Watt Strømforsyning

Maksimal performance, i minimal indpakning. Dette kunne godt være salgsordene for PSU'en vi skal se på i denne

Læs Mere

AMD Ryzen 2 - 2700X, 2700, 2600X og 2600 Gaming benchmarks

Det er efterhånden noget tid siden vi blev præsenteret for AMD Ryzen 2 familien. I første udspil modtog

Læs Mere

Logitech G840 Musemåtte

I denne test skal vi hílse på et sandt monster af en musemåtte. G840 fra Logitech måler hele 40 x

Læs Mere

 

Nyeste Videoer og Trailers

Seneste nyheder

AMD forlænger og fejrer 3 års samarbejde med Fnatic eSports holdet

AMD har taget endnu et spadestik ned i eSports verdenen, og indgået en sponsoraftale med det velkendte Fnatic
Læs Mere

PUBG Miramar map releases i morgen til Xbox

Hvis du er med på konsolfronten, og tilmed også PUBG, så vil det glæde dig at vide PUBG Miramar mappet release
Læs Mere

OnePlus 6 kan bestilles fra i dag

Det er knap en uge siden OnePlus annoncerede deres OnePlus 6 smartphone flagskib, og fra i dag, er det muligt
Læs Mere

Nvidia GTX 1180 eller GTX 2080 - hvad kan vi forvente

Der er ingen tvivl om NVIDIA har en ny high-end GPU på vej, som skal forsøge at tage over fra nuværende GTX 10
Læs Mere

HTC har præsenteret deres nyeste smartphone flagskib, HTC U12+

Tweak.dk har ved flere lejligheder stiftet bekendtskab med HTC gennem test af smartphones og nu er smartphone
Læs Mere

Hydrogen One smartphone udstyres med et 8K 3D kamera

Producenten RED, har længe knoklet på at få deres første smartphone, Hydrogen One ud over rampen. Fra medierne
Læs Mere

Jetpacks er nu tilgængelig til i Fortnite

Fortnite spillerne har tålmodigt ventet på at få adgang til jetpacks siden udviklerne bag proklamerede dette n
Læs Mere

Her er den nye Razer Core X

Gaming hardware and perifer producenten Razer, har sammen med lanceringen af Razer Blade 15, også lanceret en
Læs Mere
Partner sider
Indsend nyhed
Har du fundet en fed nyhed så indsend den så alle andre på Tweak.dk kan få glæde af den.