Nyhedsbrev







Indsend nyhed

  • Har du fundet en fed nyhed så indsend den så alle andre på Tweak.dk kan få glæde af den.

    Indsend nyhed



VIA Technologies lancerer VIA C7 processor




Lavt strømforbrug, høj ydelse og stor sikkerhed er resultatet med VIA’s nye processor, der er baseret på IBM 90nm SOI.  Den fylder 30mm2 og kan yde op til 2.0 GHz i et x86 system.

VIA Technologies, en af verdens førende producenter af silicon chips og embedded løsninger, lancerer nu den nye VIA C7 processor-familie, der er baseret på Esther-kernen – verdens mindste x86 processor med et utroligt lavt strømforbrug.

Processoren er baseret på IBM’s 90nm System-on-Insulator (SOI) og bliver fremstillet på IBM’s fabrikker ved East Fishkill i New York. Størrelsen på VIA C7 er blot 30mm2 og har et strømforbrug på kun 100mW (0,1W i idle-tilstand), mens 2.0GHz højst bruger 20 watt, hvilket er en reduktion på 40 procent i forhold til konkurrerende processorer.

VIA-selskabet Centaur Technologies har udviklet VIA C7 til mainstream bærbare computere, mini-pc’er, home media centers og håndholdte enheder. Og fordi VIA C7 har et lavt strømforbrug, indbygget høj sikkerhed og stor regnekraft, kan den også indgå i servere og andet krævende hardwareudstyr.

”Esther-kernen er for mig det endelige mål, når det gælder om at fremstille en fleksibel og sikker processor med en lav varmeudvikling. VIA C7 vil tilføre helt nye dimensioner til x86-platformen,” siger Glenn Henry, direktør i Centaur Technologies og chefudvikler for den nye C7-familie. “Det er kulminationen på mange års arbejde og resultatet er en optimal blanding af mobilitet, styrke og sikkerhed.”

VIA C7 bliver i første omgang leveret med hastigheder op til 2.0 GHz, mens VIA V4 bus interface vil køre med op til 800MHz. Samtidig understøttes SSE2 og SSE3 og både L1 og L2 har 128KB cache memory.

Samtidig er VIA C7-familien spækket med nye forbedrede sikkerhedsfeatures med introduktionen af VIA Padlock Hardware Suite, som er en serie sikkerhedsteknologier, der gør det muligt at kryptere direkte i processoren. Udover en stærk Random Number Generator (RNG) og AES-kryptering er har VIA C7-processoreren også SHA-1 og SHA-256 samt en hardwarebaseret Montgomery Multiplier, der gør det muligt at genere krypteringsnøgler, der er 32K lange. VIA C7 spærrer også for ondsindet kode som f.eks. orme og virusser. Denne funktion er integreret med Windows XP SP2.

Ved at integrere sikkerhed i processoren opnår man en højere hastighed og effektivitet i sikkerhedsprocesserne, uden det går ud over ydelsen.

”Det samlede marked er på vej mod at skabe strømbesparende og varmeeffektive processorer, og dermed følger de den linje, som vi har udstukket for mange år siden,” siger Wenchi Chen, CEO for VIA Technologies, Inc. ”VIA C7 vil være en grundsten for vores næste platforme og vil give os en førerposition inden for udvikling af processorer.” VIA C7 vil blive sat i endelig produktion i slutningen af Q2 2005.


Link:



Lignende nyheder:
Tweak.dk Intel lancerer deres Silvermont mikroarkitektur
Tweak.dk Billeder af kommende smartphone fra LG
Tweak.dk Intel Core i7-4770K overclocked til 7GHz
Tweak.dk AMD lancerer to nye FX CPUer
Tweak.dk Intel bekræfter Haswell lancering ved Computex messen
Tweak.dk Intel lancerer Haswell under Computex Taipei 2013
Tweak.dk Ny Ivy Bridge-E processor serie er 10 procent hurtigere
Tweak.dk Haswell-E med support for DDR4 og DDR3
Tweak.dk Nyt fra Intel Developer Forum i Beijing om de kommende processorer
Tweak.dk Ny Ivy Bridge ULV Celeron processor fra Intel
Tweak.dk Detaljer om Intels mobile Haswell processorer
Tweak.dk Samsung frigiver deres mobile 8 core Exynos 5 processor
Tweak.dk Intels Haswell har USB 3.0 problemer
Tweak.dk AMD Gaming Evolved

Nyheden er læst 1091 gang(e).         Skrevet af: Lasse        Dato: 28. May 2005





Skriv kommentar til nyheden


|   søndag, 19. maj 2013, 08:05


Copyright 2001-2013 © Tweak.dk
Forum Tags | Hardware | Nyheder | Forum | Ansvar | Mobiltelefoner | Sitemap | Cookies | Mobilabonnement