Test af Zalman CNPS10X Optima køleren
Zalmen er en af de ældste producenter af kølere. Her er det deres nye Zalman CNPS10X Optima køler der bliver testet hos HWT.dk.
Idag er det Zalman's CNPS10X Optima cpu-køler, som er det uheldige testoffer. CNPS10X Optima køleren gør ikke meget for at skille sig ud og den ligner andre moderne tower-kølere. Vi har altså med en konservativt designet køler at gøre, som er rettet mod den prisbevidste entusiast, men er den pengene værd? Let's see just how deep the rabbit hole goes...
Enhver nørd med respekt for sig selv har for længst stiftet bekendtskab med Zalman, da de har produceret innovative køleløsninger til pc-entusiaster i en lang årrække. Hvem husker ikke deres fuldstændigt passive kabinet TNN 500A og deres "flower" cpu-kølere? Det er ikke nogen tilfældighed, at jeg nævner to passive produkter fra deres portfolio, da Zalman netop er kendt for, og bestræber sig på at skabe støjsvage køleløsninger.