Ingen overclockede GeForce GTX 690 grafikkort til Computex
Flere producenter, har uafhængigt af hinanden fortalt at der kun vil være standard versioner af de nye GeForce GTX 690 baserede grafikkort på Computex.
Til gengæld vil der være masser af overclockede GeForce GTX 670 og GeForce GTX 680 baseret på egne print og køler designs.
NVIDIA har simpelthen ikke tilladt deres samarbejdspartnere at frigive overclockede GeForce GTX 690 grafikkort endnu. Som tidligere er de meget konservative med deres dual GPU grafikkort.
