Nyhedsbrev







Indsend nyhed

  • Har du fundet en fed nyhed så indsend den så alle andre på Tweak.dk kan få glæde af den.

    Indsend nyhed



Intel varsler en helt ny æra for computerbrug med Ultrabook kampagn




Intel Corporations største marketingkampagne i næsten ti år starter i denne uge med tv-reklamer, online-oplevelser og trykte annoncer, som Intel kalder ”filmisk og storslået”. Den mangesidede globale kampagne, der går under navnet ”A New Era of Computing” skal markedsføre Ultrabook-oplevelsen på spændende og innovative måder overfor brugeren. Med en værdi af hundredevis af millioner dollars er denne marketingkampagne den største i firmaets historie, siden lanceringen af Intel Centrino i 2003.

 

”A New Era of Computing’ vil ikke ligne noget andet, du har set fra Intel i lang tid,” udtaler Kevin Sellers, Vice President, Sales and Marketing Group og Director, Advertising and Marketing. ”Det er ikke en kampagne, hvor vi taler om mikroprocessorer eller om Intel som virksomhed. I stedet sætter vi et filmisk og storslået præg på, hvordan Intel-inspirerede Ultrabook-systemer varsler en ny æra for computerbrug og får alt andet til at ligne oldtidshistorie.


Sellers hentydede til de første tv-spots, der finder sted i Det Vilde Vesten, det gamle Kina og middelalderen, og som på en humoristisk måde fremstiller pc’er som gammeldags og Ultrabooks som værende – ligesom kampagnen antyder – ’en ny æra for computerbrug’. Tv-reklamerne er instrueret af Daniel Kleinman, en britisk tv-reklame- og musikvideoinstruktør, som også står bag titelsekvenser i flere James Bond-film.

 

”Desperado” debuterer på amerikansk tv den 6. april, efter den har fået sin debut via et betalt fremstød på Twitter to dage tidligere via twitter.com/intel – det er først gang, det sker i USA, ifølge den amerikanske sociale medie-tjeneste. ”Desperado” er en fortolkning af den klassiske spagettiwestern og finder sted i en saloon, hvor revolvermænd fra slutningen af det 19. århundrede – frustrerede over deres klodsede notebooks – føler sig truede af den Ultrabook-bærende, nye mand i byen, der repræsenterer det 21. århundrede. Tv-spottet understreger Ultrabook’ens reaktionsevne og hurtighed.


Hver reklame afsluttes med et metaforisk twist, når de originale, gamle rammer forvandles til moderne omgivelser. En stemme vil afslutte med at sige: ”Suddenly, everything seems old-fashioned. Ultrabook. Inspired by Intel”.

 

Tweak.dk hardware forum

 



Link: Intel



Lignende nyheder:
Tweak.dk Ny Android baseret hybrid computer fra HP
Tweak.dk Tweak.dk test af ASUS VivoBook S550CM bærbar
Tweak.dk Sony Vaio Duo 13 måske på vej?
Tweak.dk Tweak.dk test af ASUS G74VX ROG bærbar
Tweak.dk Tweak.dk test af Pelican ProGear Urban Backpack U105
Tweak.dk Nye laptops fra Sony
Tweak.dk Tweak.dk test af Pelican ProGear Urban Elite Backpack U100
Tweak.dk Test af Acer Aspire E1-531 bærbar
Tweak.dk Tweak.dk test af Umates Protector 15XL i okselæder
Tweak.dk Test af Lenovo ThinkPad W530 bærbar
Tweak.dk Test af ASUS P8Z77-V Premium bundkortet
Tweak.dk Tweak.dk test af MSI GT70 Dragon Edition bærbar
Tweak.dk Test af ASRock Z77 OC Formula bundkortet
Tweak.dk Test af Acer Aspire S7 13 tommer S7-391 Ultrabook

Nyheden er læst 573 gang(e).         Skrevet af: Martin        Dato: 10. Apr 2012





Skriv kommentar til nyheden


|   mandag, 20. maj 2013, 00:33


Copyright 2001-2013 © Tweak.dk
Forum Tags | Hardware | Nyheder | Forum | Ansvar | Mobiltelefoner | Sitemap | Cookies | Mobilabonnement